Galhvepse/galæbler på Eg

Navne

Andricus kollari (Latin)
Marble gall of oak (English)
Schwammkugelgalle (German)


Andricus lignicola (Latin)
Cola nut galls (English)
(German)


Andricus fecundator (Latin)
Artichoke Gall (English)
Ananasgal, Knospengalle (German)


Cynips divisa (Latin)
Pea galls, Red Currant Gall (English)
Braune Glanzgalle (German)


Cynips longiventris (Latin)
Striped-pea gall (English)
Gestreifte Eichengallwespe (German)


Cynips quercusfolii (Latin)
Cherry Gall (English)
Gemeine Eichgallwespe Gallapfel(German)


Neuroterus quercusbaccarum (Latin)
Common Spangle Gall (English)
Große Linsengalle(German)

Galhvepse på Eg

En lang række forskellige galleformende insekter er tilknyttet egetræet.Fluer, Galmyg, galmider og galhvepse har valgt denne planteslægt og forskellige arter af disse insekter og mider er i stand til at frembringe hver deres galleform på egetræet. I det følgende er det galhvepsene der beskrives.
Hos egetræet er der beskrevet op mod 30 forskellige arter. De fleste forårsager bladgaller af forskellig udformning. Nogle giver anledning til galler på bladstilke og andre på grene, ja selv rødderne går ikke fri.

Skaden på træerne er normalt helt uden betydningen og påvirker ikke træernes vækstkraft.
Egegalhvepsene hører til gruppen af egentlige bladhvepse (Tenthredinidae). Herfra kender vi også, som skadegørerer på planter:

• Birkebladhvepse
• Blommebladhvepsen
• Frugttræbladhvepsen
• Lindebladhvepse
• Lille rosenbladhveps
• Rosenboreren
• Æblebladhveps
• Solbærbladhvepse
• Stikkelsbærbladhvepse

• Pilebladgalhvepse 1
• Pilebladgalhvepse 2
• Rosengalhvepsen

Symptomer

Forskellige bladhvepse lægger deres æg på knopper eller blade af egetræet. Samtidig med æglægningen indsprøjtes et galleinducerende stof i bladvævet, som får cellerne til at dele sig abnormt rundt omkring ægget. Disse galler som herved opstår, er karakteristiske for de forskellige galhvepse arter.

Inden for samme art kan gallerne også fremstå forskellige, afhængig af om der er tale om nydannede galler, eller galler som er ved at være "modne", eller som den voksne bladhveps har forladt.
Finder man dem tidligt på sommeren, vil der ofte være levende bladhvepselarver inden i.

Livscyklus

De voksne galhvepse lægger æg på blade eller knopper af egetræet tidlige forår. Efter klækningen udvikler larven sig inde i gallen hvor den er godt beskyttet mod udefra kommende ufordelagtige påvirkninger. Afhængig af arten overvintrer galhvepsen inde i selve gallen og forlader denne, det følgende forår. Hos visse arter forlader larven gallen og forpupningen sker i jorden. Visse arter har 2 generationer pr år.

Der findes en lang række forskellige snyltehvepse som forsøger at lægge deres æg i larverne inde i gallerne. Disse snyltehvepse er forsynet med en læggebråd, der gør dem istand til at stikke ind gennem gallen. Ofte vil man se disse snyltehvepse siddende oven på gallen og fejlagtigt forledes til at tro, der er tale om selve den voksne galhveps, der er klækket

Sjov med galler

Man kan lave blæk af egegaller. Her er det især galler frembragt af den store egegalhveps (Cynips quercusfolii) der er mest anvendelig.
Man skal bruge ca 10 runde egegaller. Kom lidt jernvitriol op i en syltetøjsglas og pres saften fra gallerne ned over saltet ved hjælp af en hvidløgspresser. I løbet af et øjeblik bliver det til det fineste sorte blæk.
Jern-gallus-blæk, som vores tip-tipoldeforældre lavede det. Lav en pen af tagrør og skriv med blækket.
Opskrifften er hentet fra det danske spejderkorps.

Modforanstaltninger

• Biodiversitet: dyrkning af mange forskelligartede planter i haven, giver muligheder for levesteder for forskellige insekter, herunder også forskellige snyltehvepse, der kan angribe larverne.

Bekæmpelse

Det er normalt helt unødvendigt at foretage nogen form for bekæmpelse af dette skadedyr. Ønsker man alligevel at foretage sig noget, er her et forslag:

• Indsamling: Afplukning og destruktion af angrebne blade i forsommeren ved 1. generations larver.

Opdateret d. 02.01.2023