Lindebladhvepse (Caliroa annulipes)

Tidlig afløvning eller skelletering af bladene.......................?

Lindebladhvepse

Angreb af forskellige bladhvepselarver på vore træer og buske er ret almindeligt.

Familien Tenthredinidae har således næsten 1000 arter i Europa. De voksne bladhvepse er som regel ret små insekter, tit med 9-ledede følehorn
Larver ligner sommerfuglelarver, men har oftest flere gangvorter(6-8 par). De er som regel også mere sociale idet de nomalt findes flere sammen.

En gruppe af bladhvepse har sneglelignende larver. Til denne gruppe hører lindebladhvepsen. Se også frugttraebladhvepsen.htm som er af samme slægt

Udseende

De voksne bladhvepse lægger man som regel ikke meget mærke til. De er ca 1 cm lange, helt mørke, med gennemsigtige vinger.

Larverne er derimod helt specielle. De er sneglelignende og især som små, næsten helt gennemsigtige.
De er skinnende blanke, lidt pæreformede med hovedet siddende i den tykke ende.
Når de bliver ældre er de mere grønlige og knap så gennemsigtige.

Levevis

Om foråret sværmer de voksne bladhvepse og herefter lægges der æg i små bladlommer i bladvævet. Herefter lægges op til 10 æg pr blad. Æggenes klækkes efter 10 til 14 dage og larverne begynder herefter at fortære bladvævet mellem ribberne.
Efter nogle uger vandre larverne ned af stammerne og forpupper sig i en kokon i det øverste jordlag.
Hen på sommeren klækkes 2. generation og det er som regel denne, der giver de helt store angreb.

Skade

Det lader til at bladhvepsene af en eller anden grund, er i stand til at finde de mindste og dårligst voksende træer, hvilket yderligere hæmmer disse.
Er der tale om nyetablerede træer eller træer som dyrkes i planteskolerne, kan kraftige angreb godt være livstruende for små træer.
Hos større træer sker der kun en væksthæmning og træet kommer sig igen.
Især varme og tørre somre begunstiger kraftige angreb.

Modforholdsregner

Der er ikke mange erfaringer med bekæmpelse af denne bladhveps.

• Netdækning:Et forslag har været at dække træerne med agryldug tidligt om foråret for at forhindre æglægning. Denne metode er selvfølgelig kun anvendelig når der er tale om mindre træer.
• Indsamling: Afplukning og destruktion af angrebne blade i forsommeren ved 1. generations larver.
• Spuling: kraftig spuling med vandslange vil kunne få en del larver til at falde til jorden.
• Limbånd: Påsætning af limbånd rundt om stammen, vil kunne forhindre larver i at nå jorden for at forpuppe sig.

Bekæmpelse

Fra udlandet rapporteres at insektsæbe har god virkning på bladhvepselarverne. Også det såkaldt diatomejord (fossilt kieselmel) som bruges til myrebekæmpelse angives at have god effekt.

I erhvervet anvendes også se evt: Middeldatabasen

Andre bladhvepse:

• Birkebladhvepse
• Blommebladhvepsen
• Frugttræbladhvepsen
• Lindebladhvepse
• Lille rosenbladhveps
• Rosenboreren
• Æblebladhveps
• Solbærbladhvepse
• Stikkelsbærbladhvepse

• Pilebladgalhvepse 1
• Pilebladgalhvepse 2
• Rosengalhvepsen
• Egegalhvepse

Opdateret d. 04.01.2023