 |
 |
|
Til forsiden
Spørgsmål og svar
På denne side har jeg udvalgt nogle af de spørgsmål og svar, som andre måske vil kunne få glæde af.Vælg Skadedyr, Svampesygdom, Plante, eller Diverse;
|
|
|
Til forsiden
? Abetræ ( Araucaria araucana)29 Oktober 2006 Hej! Jeg står og mangler nogle oplysninger om sygdomme og andre skadevoldere på Araucaria araucana (abetræ) Jeg håber du kan hjælpe. Svar:Vedr. Abetræ.Jeg ligger inde med oplysninger over specielle sygdomme der skulle være et problem netop med dette træ. Tværtimod kan jeg se at træet skulle være meget sundt og ikke blive angrebet af sygdomme og skadedyr. Det eneste jeg har stødt på er rod-problemer som skyldes at træer er plantet et sted ned dårligt dræn. Dette kan skade rødderne og medføre at de nederste grene får gule blade som falder af. Træet er følsomt over for barfrost og skal plantes et beskyttet sted. ? Agaver/dyrkning23 Oktober 2005 Da vi for nylig var i Frederikshavn så vi disse (palmer) hele vejen langs havnen. hvad er det for nogen og kan de klare det danske vejr. Vi kunne godt tænke os sådan en på vores terrasse, evt. i en meget stor potte. Kan det lade sig gøre. Håber du kan hjælpe. Se vedlagte Svar:Vedr. Agaver.Jeg kan se på billedet at der er tale om såkaldte agaver. Agaver er kaktuslignende vækster der indeholder store mængder væske i bladene hvilket gør dem i stand til at klare meget tørre forhold. De vokser overalt i middelhavslandene og længere syd på. De tåler ikke frost og skal derfor opbevares frostfrit indendørs så køligt som muligt, en frostfri udestue er ok. Jeg har selv et temmelig stort eksemplar i en stor balje. Hvert år bliver det vanskeligere at få plads til den indendørs på grund af størrelsen. For enden af hvert blad sidder en lang spids torn, hvilket medfører at nærkontakt ikke altid er så behagelig. Nå men smukke er de og nemme at dyrke udendørs om sommeren...................... ? Agaver/sygdom17 Juli 2006 Min kone og jeg har i nogle år haft en stor agave stående i en krukke på terrassen i sommer-sæsonen. Om vinteren har den stået et frostfrit sted. Nu er problemet bare, at den bliver grimmere og grimmere at se på. En del blade revner på langs, og der er store pletter og skjolder på mange af dem. Endvidere trækker der plantesaft ud af nogle blade, som så hænger og ligner klar harpiks. Dette har været et problem i flere år, men de nyeste blade inde i midten har været flotte stadigvæk. Nu er det dog som om at situationen er forværret, idet også disse sidste blade nu er ved at blive meget grimme, og vi spekulerer på, hvad der kan være i vejen med den, og om vi eventuelt kan gøre noget ved det. Selvom den er meget stor vil det ikke være en katastrofe hvis den opgiver ævred, da den står med en 7 – 10 aflæggere, som vi jo kan tage fra og sætte i egne potter, så at de kan vokse til. Aflæggernes blade ser nemlig fine ud, og er helt uden pletter og misfarvninger. Jeg håber, at du måske har en ide til et eller andet vi kan gøre… Svar:Vedr. Agaver/sygdom/sorte skjolder.Jeg har selv et par agaver stående og er heller ikke helt tilfreds med væksten. Min erfaring har været at der er forskel på sorterne. De gulbrogede angribes tilsyneladende lettere end de helt grønne. Normalt burde agaver være meget lette at dyrke, bare man ikke giver dem for meget vand. Der findes nogle enkelte svampe som er almindelige og angriber agaver. Disse giver anledning til forskellige former for bladpletter f.eks Colletotrichum agaves. Symptomerne er her mørke rådnende pletter som er omgivet af ofte cirkulære mørke ringe. Der er ingen god bekæmpelsesmulighed, bortset fra at skære de angrebne blade af. Svampen smitter typisk i regnvejr ved vandsprøjt. Det er derfor også vigtigt når man vander, kun at vande på jordoverfladen og ikke på bladene. Forskellige former for revnedannelser kan skyldes store forskellige i nat/dagtemperaturer, ofte i forbindelse med lidt rigelig vanding. Generelt er det derfor vigtigt at man i sin jord har iblandet noget grus som giver et godt dræn. Ligeledes skal planterne vandes meget sparsomt. Det er min erfaring at agaver faktisk slet ikke skal vandes. Normalt vil den nedbør vi får naturligt være rigelig vandforsyning til hele sommeren. Agaver er ekstremt gode til at opfange og passe godt på vandet. Gødningen skal ligeledes være sparsom. Generelt udskiller agaver gullige harpiksdråber når der sker skade på bladene, både i tilfælde af svampeangreb eller når der er tale om forskellige fysiologiske skader. ? Agaver/sygdom13 Maj 2007 Jeg er en fyr på 20 der hele tiden dræber mine planter, så min mor tænkte det var genialt jeg fik en Agave pga at jeg kan "glemme" at vande den. Så jeg fik denne agave (vedhæftet) men den er begyndt at rådne i kanten. Så jeg ville høre om det var muligt at klippe nogle af bladene væk, samt om hvordan man kan holde den lille og sød, istedet for stor og besværlig. Jeg har mistanke til at den hedder Agave wislizeni (syn. Agave parrasana) men er dette helt forkert? Svar:Vedr. Agaver/sygdom/.Det var da en rigtig god idé med en agave. Agaver kan tåle rigtig meget tørke. De fleste planter dør derfor af overvanding. Agaver angribes ikke så ofte af plantesygdomme, men der findes dog nogle svampe der kan forårsage forskellige former for bladpletsygdomme. Måske din plante har fået en af disse. Jeg ville klippe det angrebne område væk et stykke et lille stykke bagved angrebet, så det ikke breder sig inddad meget. Du kan også vælge at skære hele bladet af inde ved stammen, det kan planten sagtens holde til, men jeg ved ikke hvad der ser pænest ud. Når man endelig vander planten er det bedst at undgå at der kommer vand på bladene, hvilket giver svampesygdomme lettere adgang til at etablere sig. Jeg er ikke ekspert i navngivning af agaver så det vil jeg ikke kommentere. ? Agaver/tørketålende krukkeplante22 Juni 2008 Vi har en ferielejlighed i Vejers ca. 100m fra havet. Jeg har en krukke stående foran døren som jeg plejer at plante lidt i hvert forår inden udlejningssæsonen begynder, men der er faktisk ikke noget der rigtigt kan holde til det, så det kommer hurtigt til at se forfærdeligt ud. Nu er jeg kommet i tanke om , st jeg måske kunne flytte min agave derud. Jeg kan se på dine svarsider, at den faktisk intet vand behøver, men spørgsmålet er nu, kan den tåle havgusen?? HAr du evt et forslag til andre planter der er så tørke tålende. at de måske kunne overleve en sommer ved vesterhavet??? Jeg har ikke indtryk af at evt.lejere gider bruge deres ferie på at vande en tør plante Svar:Vedr. Agaver/tørketålende krukkeplante.Ja jeg tror faktisk godt at agaven vil kunne tåle havgusen. Jeg har tit set agaver stå meget nær kysten i lande under mere sydlige himmelstrøg og det er min erfaring at agave som krukkeplante faktisk ikke behøver at blive vandet hele vækstsæsonenen. Den er selv i stand til at opsamle den nedbør der kommer og lede det ned til rødderne. Vel at bemærke hvis der overhovedet kommer noget nedbør. Ellers kunne jeg foreslå planter fra sedum (stenurt) slægten. Populært kalder vi dem husløg og der findes så utroligt mange forskellige der blomstrer med gule eller lyserøde blomster og som er særdeles tørketålene. Ligeledes findes masser af smukke stenbedsplanter fra familien saxifraga (stenbræk) der vil kunne anvendes. ? Agaver/Brune bladpletter22 September 2011 Jeg vil spørge, om du kan sige, hvorfor bladene på agaven bliver plettede? Brune pletter. Se Billed101.htm Svar:Vedr. Agaver/Bladpletter.Jeg sender et svar som jeg tidligere har udarbejdet til en der havde problemer med Agaver. Vedr. Agaver/sygdom/sorte skjolder. Jeg har selv et par agaver stående og er heller ikke helt tilfreds med væksten. Min erfaring har været at der er forskel på sorterne. De gulbrogede angribes tilsyneladende lettere end de helt grønne. Normalt burde agaver være meget lette at dyrke, bare man ikke giver dem for meget vand. Der findes nogle enkelte svampe som er almindelige og angriber agaver. Disse giver anledning til forskellige former for bladpletter f.eks Colletotrichum agaves. Symptomerne er her mørke rådnende pletter som er omgivet af ofte cirkulære mørke ringe. Der er ingen god bekæmpelsesmulighed, bortset fra at skære de angrebne blade af. Svampen smitter typisk i regnvejr ved vandsprøjt. Det er derfor også vigtigt når man vander, kun at vande på jordoverfladen og ikke på bladene. Forskellige former for revnedannelser kan skyldes store forskellige i nat/dagtemperaturer, ofte i forbindelse med lidt rigelig vanding. Generelt er det derfor vigtigt at man i sin jord har iblandet noget grus som giver et godt dræn. Ligeledes skal planterne vandes meget sparsomt. Det er min erfaring at agaver faktisk slet ikke skal vandes. Normalt vil den nedbør vi får naturligt være rigelig vandforsyning til hele sommeren. Agaver er ekstremt gode til at opfange og passe godt på vandet. Gødningen skal ligeledes være sparsom. Generelt udskiller agaver gullige harpiksdråber når der sker skade på bladene, både i tilfælde af svampeangreb eller når der er tale om forskellige fysiologiske skader. ? Agurker9 juli 2003 Mine augurkeplanter ter sig lige nu på den måde,at bladene bliver gule rundt i kanten,2-5mm ind på bladet hele vejen rundt i blad-kanten,hvad gør jeg forkert?. Jeg lufter ud ved ,at åbne døren hver dag,og de er plantet efter alle foreskrifter.De giver masser af augurker men jeg er nervøs for, om det er noget der evt. breder sig. Svar:Vedr. Agurker.Jeg tror ikke der er tale om en sygdom, men et eller andet dyrkningsteknisk eller klimatisk. Sørg for at planterne altid er velforsynet med vand og næring. Agurker er storforbrugere af gødning. Brug en flydende gødning tilsat mikronæringsstoffer ved hver vanding Jeg ville iøvrigt ikke være nervøs for lidt gullige bladrande. ? Agurker18 juli 2002 Jeg har et hobbydrivhus på 4 år, og nu oplever jeg for anden gang, at mine agurkeplanter visner, de bliver først meget lysegrønne og så simpelthen at visne, agurkerne på de angrebne planter bliver også lysegrønne. Planterne er plantet i selvvande-kasser med en specielsæk til formålet, planterne er plantet sfter foreskriften, så ikke stilken står i den våde jord, klumpen lidt over ca. 1 cm. planterne har fået lidt gødning, da plantesækken indeholder grundgødning. Jeg har i løbet af sæsonen udsat rovmider mod spindemider, så det utøj har jeg ikke set spor af. Der er ikke spor af angreb af utøj eller mider, planterne visner ganske enkelt, det starter nedefra. Øvrige afgrøder i drivhuset er tomater, der gror og giver masser af tomater. Drivhuset bliver meget grundigt rengjort efterår og forår med sæbe og højtrykspuling. har du en idé om hvad jeg gør forkert ? Svar:Vedr. Agurker.Det ser ud til at du gør alt det rigtige i forbindelsen med dyrkningen af agurker, hvorfor det da også er frustrerende når det går galt. Du skriver at det går godt med tomaterne hvilket får mig til at sige at problemet nok er varme eller mangel på samme. Agurker er særdeles varmekrævende. Hvis man planter for tidligt (før grundlovsdag) vil planterne ofte gå i stå eller rødderne udvikle sig dårligt. Vi har i år haft en kold forsommer hvilket har voldt en del problemer med agurker. ? Agurker9 juli 2003 Mine augurkeplanter ter sig lige nu på den måde,at bladene bliver gule rundt i kanten,2-5mm ind på bladet hele vejen rundt i blad-kanten,hvad gør jeg forkert?. Jeg lufter ud ved ,at åbne døren hver dag,og de er plantet efter alle foreskrifter.De giver masser af augurker men jeg er nervøs for, om det er noget der evt. breder sig. Svar:Vedr. Agurker.Jeg tror ikke der er tale om en sygdom, men et eller andet dyrkningsteknisk eller klimatisk. Sørg for at planterne altid er velforsynet med vand og næring. Agurker er storforbrugere af gødning. Brug en flydende gødning tilsat mikronæringsstoffer ved hver vanding Jeg ville iøvrigt ikke være nervøs for lidt gullige bladrande. ? Agurker11 juli 2003 Jeg har et problem med mine agurker og tomater i drivhuset. Agurkplanterne er begyndt at give agurker, men nu er de små nye agurker begyndt at blive gule og visne væk. Tomaterne bliver røde men mangler den "blanke" overflade. Drivehuset har fået skyggepasta mod SV da det er placeret SØ - NV. Kan du hjælpe mig med problemet, da mine nybegynder evner ikke rækker så langt. På forhånd tak Svar:Vedr. Agurker.Agurker: Det er en ganske normal reaktion at de små agurker blive gule og falder af. Agurkplanten sætter flere frugter end den kan forsyne....derfor denne reaktion. Jo tidligere man plukker frugterne af planten, des flere nye vil planten kunne forsyne. Husk iøvrigt at agurker er meget vand og næringskrævende. Tomater: Det er fint at du har opsat skyggenet for tomaterne. De tåler modsat agurkerne ikke så så kraftig sol. Jeg kender altså ikke symptomet med den matte overflade ? Er tomaterne ikke ordentlig udviklet størrelsesmæssigt kan der være tale om tvangsmodning, hvilket skyldes dårlig vækst. Der kan være mange årsager til dette. ? Agurker/Tomater16 juli 2003 hej, jeg har et problem med mine agurker og tomater, agurkerne visner og frugten bliver helt gul og falder af. Tomaterne bliver også gule på bladene og frugten bliver sort og det starter der hvor blomsten har siddet. jeg ved ikke lige hvad jeg ska gøre, det er 3 år i træk det sker og jeg har vasket drivhuset ned. håber du kan hjælpe mig. Svar:Vedr. Tomater/agurker.Det er helt naturligt at de små frugter hos agurkplanten bliver gule og falder af. Agurkplanten sætter mange flere frugter af end den kan forsyne. Sørg for regelmæssig gødskning og vanding. Agurker er meget krævende i den henseende. Høst frugterne så tidligt du kan så planten får kraft til at udvikle nogle nye. Tomater Det beskrevne symptom kaldes griffelråd. Dette fænomen skyldes at planten på et bestemt tidspunkt har manglet vand eller af andre årsager ikke har kunnet forsyne de små frugter med tilstrækkelig vand. Der opstår herefter en skade på frugten som udvikler sig til blød råd. Evt. skygning med net eller kalkning af drivhuset forebygger udbredelsen af griffelråd. Der er forskel på de forskellige tomatsorters modagelighed for griffelråd. ? Agurker5 August 2003 Hej, har et spørgsmål ang. agurker. Har 4 planter med skoleagurker, var begyndt at bære frugt og høstede også de første. Nu er der utrolig mange små udtørrede agurker på ca 1-1.5 cm der bare sidder på planterne og er visne. Kan jeg få hjælp til at løse dette problem. På forhånd mange tak. Svar:Vedr. agurker.Det er helt naturligt at de små frugter hos agurkplanten bliver gule og falder af. Agurkplanten sætter mange flere frugter af end den kan forsyne. Sørg for regelmæssig gødskning og vanding. Agurker er meget krævende i den henseende. Høsk frugterne så tidligt du kan så planten får kraft til at udvikle nogle nye. ? Agurker13 Juni 2004 Kære plante doktor; Jeg har problemer med mine augurker i drivhuset. de gror i jord ,som er skifted i år bladene bliver gule i kanten,hvorefter de krøller og siden bliver plettede og visner. Skal jeg hive dem op ? jeg er bange for at de smitter tomaterne. Svar:Vedr. agurker/rødder.Dyrkning af agurker Agurker kræver varme. De nævnte symptomer tyder på at agurkerne har haft det for koldt. Specielt er det vigtigt at rødderne står i lun jord. Ofte bliver agurker udplantet i for tidligt om foråret og i for kold jord. Sørg for når du planter, ikke at sætte planterne for dybt. Rodhalsen i potterne må ikke være sat dybere end jordoverfladen i drivhuset, ellers rådner de ved rodhalsen. Hvis ikke planterne har rettet sig synes jeg du skal købe nogle nye. Der er ikke fare for at symptomerne breder sig til tomaterne. ? Agurker/Spindemider13 April 2005 I forbindelse med forårsrengøring af drivhus, er der så noget jeg kan fortage mig specielt vedr. forebyggelse mod spindermider i agurker. Jeg har de sidste 2-3 år haft kraftigt angreb og har ikke kunnet bekæmpe med rovmider eller insektsæbe. Det er lidt træls, at se de flotte plante visne væk i løbet af får uger. Svar:Vedr. agurker/spindemider.Ja et af de største problemer ved dyrkning af agurker er angreb af spindeminder. Rengøring er som du selv er inde på et af nøgle svarene. Det bedste resultat fås ved rengøring om efteråret inden det bliver for koldt. Ved at fjerne de gamle agurkeplanter relativt tidligt opnås at spindeminderne ikke har noget at leve af sidst på sæsonen og derved ikke er i stand til at udvikle de såkaldte "overvintringshunner". Disse sidder nemlig tilbage i revner og sprækker. Indrømmet, det er de færreste der får rengjort huset om efteråret. Derfor er forårsrengøring vigtigt. Man kan f. eks anvende en af de små højtryksrensere indvendigt (ikke så højt tryk at ruderne blæser ud). Det er en god ide at anvende en børste samt en eller anden form for sæbe. Brun sæbe er godt idet det har en direkte drabseffekt på miderne. Herefter er det en god ide at lade huset stå tømt i en længere periode, inden der sættes planter ud. Agurker må først sættes ud når vi kommer et godt stykke ind i maj. Ellers får de et kuldechok og bliver gule. Huske at udskifte eventuelle gamle snore m.v. hvorpå der kan være mider. Nu gælder det om at være på vagt med luppen. Så snart du får øje på de første mider kan du foretage dig 2 ting. Enten kan du bestille rovmider hurtigst muligt eller du kan vælge at klare problemet ved sprøjtning med insektsæbe. Det virker hvis du bruger en god sprøjte og rammer over det hele. Hvis du vælger "insektsæbeløsningen", skal du regne med at følge op flere gange i løbet af sæsonen. His du har mange mider inden du får udsat rovmider, kan disse forinden bekæmpes med insektsæbe. ? Agurker/Mellus/"hvide fluer"01 Juli 2006 Hvordan bekæmper man hvide fluer på agurkplanter. Svar:Vedr. Agurker/Mellus/"hvide fluerAnvendelse af snyltehvepse til biologisk bekæmpelse af mellus i hobbydrivhuse er efterhånden meget udbredt. Disse dyr kan købes forskellige steder. Se evt. http://www.plante-doktor.dk under menupunktet problemknuser/mellus . Dog er det sådan at man skal være tidligt ude. Jeg tror at man på nuværende tidspunkt er kommet for sent. Man kan imidlertid reducere bestanden (de voksne) ved at spule med koldt vand. Bedre er det at sprøjte med insektsæbe. Her er det vigtigt at bladundersiden dækkes helt da det er her de fastsiddende nymfestadier befinder sig. ? Agurker/deforme stængler/bånddannelse"17 Juli 2007 Jeg har i mit drivhus nogle agurker, og een af dem har udviklet sig mærkeligt. Stænglen er blevet flad og er indtil 4 - 6 cm bred på det bredeste sted. Se venligst foto. Billed31.htm Hvad skyldes det? Svar:Vedr. Agurker/deforme stængler/bånddannelseJeg har set dine flotte billeder og jeg kan godt forstå at man undres. Fænomenet kaldes på dansk for bånddannelse eller faskiation. Stænglerne ser ud til at være vokset sammen. Det skyldes en genfejl eller kromosomfejl om man vil. Fænomenet kan ses hos mange planter både urteagtige og træagtige buske og træer. I visse tilfælde har man opformeret sådanne planter da man synes de er sjove og dekorative. F.eks hos pil kan man til jul købe specielle sorter med disse abnormiteter. Tilsyneladende er frugterne helt upåvirkede. Da det skyldes en genfejl kan det heller ikke brede sig til naboplanterne. Hvis du bruger søgeordet fasciation i google vil du finde en del gode steder at læse videre se f.eks http://www.rhs.org.uk/advice/profiles0700/fasciation.asp ? Agurker/Tomater/Chilli/Spindemider14 Maj 2007 Jeg byggede sidste år et drivhus og satte tomater, agurker, chilli planter og bønner. Alt bortset fra chillierne blev ødelagt på kort tid af noget der ligner spindemider. Her til foråret har jeg så vasket drivhuset grundigt med Rodalon i håb om at undgå at havne i samme situation. Desværre er mine agurker og tomater, som jeg lige har sat ud, allerede angrebet. Jeg har nu sprøjtet tre gange med insektsæbe, og jeg håber nu på at kunne holde det nede. Umiddelbart ved siden af drivhuset står et stort valnøddetræ og et pæretræ, og mit spørgsmål er om spindemider kan komme der fra? Jeg håber du kan hjælpe mig, da det er frustrende at se det hele gå ud. En pudsig ting er at mine chilli planter overhovedet ikke bliver angrebet selvom de står side om side med de andre planter. På forhånd tak. Svar:Vedr. Agurker/Tomater/Chilli/SpindemiderSpindemider er nok de værste skadedyr i drivhuset da de kan være vanskelige at komme af med. Har man fået kræet slæbt til huse er det vigtigt at foretage en god rengøring som du selv er inde på. Det er bedst at foretage denne i efteråret inden det bliver alt for koldt. Spindemider har nemlig den egenskab at de danner nogle specielle overvintringshunner som er særdeles modstandsdygtige overfor udefrakommende påvirkninger. Bedst er det at tømme huset inden planterne er helt visnede. Man kan godt bruge Rodalon det er et fint desinfektionsmiddel mod bakterier og svampesygdomme, men det har ingen virkning mod spindemider. Bedre er det at anvende en sæbeopløsning (f.eks brun sæbe) og så vaske grundigt. Insektsæbe er nok noget af det bedste man kan bruge mod spindemider. Det virker fint, men det kræver at planterne bliver dækket helt, både på blad-over og underside. Nej spindemiderne er ikke kommet fra pære eller valnøddetræet. De er kommet med planter som du har bragt ind i drivhuset. Med hensyn til chilliplanten, ja så ved jeg ikke rigtig. Det kan godt være at netop denne sort ikke er yndet af spindemider, til gengæld plejer bladlusene nok at kunne. ? Agurker/Lyse spor29 Juni 2008 Jeg har lige et spørgsmål om mine augurker i drivhuset hvert år bliver der nogle mærkelige lyse spor på augurkerne som om et insekt har spist et spor i et sirlig mønster i augurken det ser ikke så pænt ud men er ellers ikke til nogen skade ,men hvad er mon der laver sporene ? Svar:Vedr. Agurker/tripsDer er flere dyr som kan give skade på agurker. Bænkebidere, snegle er almindelige og gør især skade på frugter der er tæt på jorden. I jeres tilfælde tror jeg at der er tale om trips. Trips kender vi som de små sorte smådyr der kravler rundt på vore kroppe, især i varmt, fugtigt vejr, om sommeren. Der findes en lang række arter, men især den såkaldte blomstertrips er meget almindelig på agurker. De kan lave kraftige skade på bladene, men også frugterne bliver beskadiget. Skaden sker når frugterne lige er dannet, hvilket medfører de lyse spor som du beskriver. På siden trips.htm, kan du læse mere om trips. ? Agurker/Gule frugter19 Juni 2008 Mine agurker i drivhuset bliver gule og går ud. Selv om de er ganske små. Jeg forsøger at pille blomsten i spidsen af, så hurtigt som mulige, da jeg har hørt at det evt. kunne være grunden til det, men det hjælper ikke. Hvad gør jeg? Svar:Vedr. Guler agurkerVedr. gule agurker Agurkplanten er indrettet så smart, at den selv regulerer hvor mange frugter den er i stand til at bære. Det gør den ved at afstøde de små frugter inden de har brugt ret meget af plantens energi. Det betyder altså at jo bedre planten har det med hensyn til vand og gødning, jo flere agurker vil den være i stand til at bære frem. Det gælder altså om at forsyne planten optimalt med vand og gødning. Ligeledes betyder det meget at man plukker frugterne i god tid inden de bliver for store. Så har planten mulighed for hurtigt at danne nogle nye. Det er altså ganske naturligt at agurkplanten smider mange af de små frugter. Det med at fjerne de gule blomster stammer fra før i tiden. Her fandtes der planter med både han og hunblomster. Hvis man ikke fjernede hanblomsterne risikerede man at hunblomsterne blev bestøvet, hvilket bevirkede at man fik frugter der blev deforme eller af mindre god kvalitet. De sorter man dyrker i dag er sterile og man får derfor ikke dette problem. Altså godt med vand og gødning er godt for agurker. ? Agurker/Gule blade, dårlig vækst1 Juni 2009 Spørgeren har problemer med dyrkning af agurker. Gule blade og dårlig vækst. Har sprøjtet med insektsæbe og udskiftet jorden i drivhuset? se medsendte billeder Billed53.htm Svar:Vedr. Gule agurkerJa jeg kan godt se at planterne ikke har det godt. Det er sikkert at symptomerne ikke skyldes angreb af skadedyr, så det hjælper ikke at sprøjte med insektsæbe. Derimod er der tale om noget dyrkningsmæssigt/fysiologisk. Planten er ikke i stand til at optage det vand eller næring som den har brug for, eller måske har planten taget skade lige før eller i forbindelse med plantningen. De agurkplanter man ser til salg i forskellige forretninger er ofte af en ret dårlig kvalitet. De er lyse, ranglede og ofte står de under kummerlige forhold i kasser uden for butikken. Alene det at få disse planter hjem uden at de knækker, er ofte et mindre kunststykke. Når man så får dem hjem skal de plantes, helst en dag hvor det ikke er for meget solskin. Ellers kan de let komme til at hænge og ikke være i stand til at optage tilstrækkeligt vand. Man kan her se at bladene mellem nerverne næsten kan blive gennemsigtige (vandmangel). Dine billeder viser at planterne lider af mangelsygdomme, De mørke bladnerver set i forhold til det gule bladvæv mellem nerverne tyder på jernmangel. Der kan være flere årsager til at der optræder mangelsygdomme. Dels kan rodsystemet generelt være dårlig, dels kan der mangle visse stoffer i den gødning du bruger. Det er dejligt selv at kunne plukke sine agurker i drivhuset. Derfor synes jeg ikke du skal opgive selv om agurkplanter er dyre. Især da du har haft så stort et arbejde med at rengøre huset. Jeg vil foreslå at du dyrker agurker i plantesække. Det kan de godt lide. Køb plantesække og læg dem ud på jorden. Prik huller i bunden og skær huller på oversiden til planterne. Herefter vandes sækkene op. Bunden klippes af plastpotten og agurkplanten anbringes ovenpå plantesækken så rødderne kan vokse ned i den. Der vandes med en flydende drivhusgødning i den koncentration der foreskrives på beholderen. God fornøjelse Hej igen! 1000 tak for dine gode råd og vurderinger. Jeg vil da klart prøve plantesækkeløsningen. Den jord agurkerne er plantet i i drivhuset er faktisk jord fra plantesække, men når agurker er så sarte, er det måske bedre de er plantet i selve sækken..??? Den gødning jeg bruger er "Hornum Næring". Kan du anbefale noget der er bedre..? Svar: Hornum næring er helt fint! Det var nok den jeg selv ville vælge. Har du ikke et drypvandingsanlæg der samtidig kan dosere gødning, ville jeg måske investere i et sådant. Agurker kræver som bekendt meget vand når solen skinner. En anden løsning er de såkaldte kapilarkasser med vand og gødning, hvor man anbringer plantesækken oven på kassen så den selv kan suge vand op. Mange er glade for disse, men jeg fortrækker nu selv drypvandingssystemet. ? Agurker/visne planter30 Juni 2009 Har læst lidt på hjemmesiden under agurker og tror jeg har fundet løsningen på mit problem. Mit problem er at mine agurker visner. Den ene plante er næsten helt visnet væk i alle bladene. Den er ellers allerede blevet godt høj og flot, men indenfor de sidste 2 dage er den visnet. De andre to planter giver ikke rigtig noget der bliver til noget, hvorfor jeg har gødet noget mere. Men jeg tror det kan skyldes at jeg har plantet dem for dybt i kapilærkasserne… Kan det reddes? Kan jeg ”hive” dem lidt op eller fjerne lidt jord fra toppen? De har næsten altid en fyldt kapilærkasse, så de mangler ikke vand, men måske har de for meget? Håber du kan finde hoved og hale i min mail, og kan give mig svar. Svar:Vedr. Agurker visne planter i kapilærkasserJa du er nok selv inde på løsningen. Jeg er ikke klar over om der findes flere forskellige typer af kapilarkasser. Den type jeg kender består af en stor kasse til vand og et låg med tre huller, beregnet til at fylde sphagnum i. Meningen er så at man køber en plantesæk, skærer hul i bunden af denne og placerer den oven på de, i forvejen, sphagnumfyldte huller. Vandet kan nu trænge op gennem plantesækken. I toppen af sækken skæres også hul og her placeres agurkplanten. I stedet for at fjerne potten fra agurkplanten er det nok at klippe bunden væk og sætte potten oven på. Det er således vigtigt at agurken står højt. Hvis ikke, opstår der ofte råd omkring rodhalsen og planten visner. Er planterne ved at blive gule hjælper det som regel ikke at give ekstra gødning. Rodsystemet er allerede ødelagt. Jeg tvivler på du på nuværende tidspunkt kan løfte planterne højere op uden at beskadige rodsystemet. ? Agurker/brune bladkanter08 Juni 2011 Jeg har for tredje år problemer med at dyrke agurker. Bladene på min planter tørrer ind fra kanten af bladet og i løbet af få uger er hele planten død. Det starter som en tynd gul kant på bladet og spreder sig ind mod midten af bladet som en vissen bræmme der bliver bredere og bredere. Jeg troede først at det var spindemider, det var det ikke, jeg har prøvet med forskellige kombinationer af jord, vand og gødning med alt samme uden held. Jeg har også prøvet med insektsæber og rovmider også uden virkning. Jeg har nu været forbi min lokale planteskole med et blad - de siger at der er gået nematoder i. Kan det passe ?, jeg kan ikke rigtig finde nogen omtaler af det nogen steder. Har du en idé om hvad det kan være og hvad jeg kan gøre ved det ? Svar:Vedr. Agurker visne bladkanterJa dyrkning af agurker kan ofte give problemer. Det der med nematoderne tror jeg nu ikke rigtig på. Nematoder er små mikroskopiske rundorme der lever inde i planten eller i jorden og de kan såmænd være meget plagsomme. De symptomer som du beskriver tyder ikke på nematoder, men må være relateret til noget dyrkningsmæssigt. Agurker er meget varmekrævende planter. De skal bruge megen vand og alligevel må rødderne ikke stå at soppe. Gullige, senere visne bladkanter der breder sig ind mod midten af bladet hvorefter bladet visner er et symptom på at planten ikke kan optage den mængde vand og næring som planten har brug for. Nu ved jeg jo ikke hvordan du dyrker dine planter, men her er en beskrivelse på hvordan det bør forgå når man bruger plantesække. Plantesække med sphagnum er et godt dyrkningsgrundlag. De er billige og indeholder ikke sygdomme. Inden sækken tages i anvendelse prikkes der huller i bunden så overskydende vand kan løbe væk. Herefter vandes sækken op så jorden bliver fugtig. Der skæres hul i toppen af sækken hvor planten skal anbringes. Med en saks klipper man bunden af plastpotten væk og anbringer denne oven på plantesækken. Planten står nu hævet over på sækken og er ikke plantet nede i denne. Det er vigtigt, for agurker tåler ikke at der står vand omkring rodhalsen. Om du anvender de såkaldte kapilarkassser med vand under plantesækken eller bruger drypvanding er underordnet, men det er vigtigt at planten hele tiden får tilført den rigtige mængde vand og gødning. Man kan også med held anvende mange andre dyrkningsbeholdere, men det er en god idé at bruge frisk jord hver gang. ? Drivhusspørgsmål, Agurker, Tomater, Vin, Chilli, Auberginer05 Juli 2011 Det er med største fornøjelse jeg læser og følger de mange gode råd, som du giver via Plante-doktor hjemmesiden. Jeg har et...formentlig klassisk væksthus-spørgsmål (omend jeg ikke lige har fundet svar på mine). Med købet af vores hus fulgte et mindre drivhus - indeholdene en gammel og ret vild vin. Den er er blevet beskåret kraftigt, da den groede helt ud af tagvinduerne, men jeg agter at klippe den godt tilbage efter høsten (hvis det ellers er det rette tidspunkt for det?). Så den giver lidt skygge i huset. Så har vi tre kapillærkasser - som nok er plantet til med for mange planter. I "agurke-sækken" er to, hhv. skole og slange og det er netop dem, der giver anledning til forundring... Skoleagurken skød flot i vejret og gav pænt udbytte (25-30 på ca. 1½ mdr.) og slangeagurken har kun givet ca. 5 agurker. Nuvel, agurkeplanterne skød op i forskelligt tempo - det virkede som om slangeagurken nok ikke var helt så klar som skoleagurken? Men efter vi havde høstet ca. 15-20 agurker, begynder skoleagurken at gulne...ingen spindemider eller andet små-kravl. Og så gik det eller rimelig hurtigt - de nye små agurker blev gule/visne og jeg troede det var det var pga. kapaciteten, altså for mange agurker til planten osv., men det hjalp ikke at fjerne dem. Gulningen startede nærmest nedefra og ingen længe var begge planter helt gule og uden frugt(?) - se billede. På slangeagurken hang et par agurker som var ved at modne op, men halvvejs i processen er de stoppet, så den øverste halvdel er fin, mens den nederste er lille/umoden - se billede. Senere begyndte nogle af tomatbladene at visne udefra og indefter...men om det har noget med ovenstående at gøre, ved jeg så ikke? Jeg har taget de blade som visner og krydser fingrer for resten. Vindruerne har det fint, så vidt som jeg kan se...der bliver temmelig mange og de bliver formentlig ikke så store, men det skal en beskæring nok hjælpe på. Auberginen sætter blomst, men den først frugt begyndet at mugne ved vedhæftning på stænglen, så den klippede jeg af. Samme fænomen er muligvis ved at ske ved vores peberfrugt, men i bunden (måske skyldes det stød/klemme-mærker?). Chilierne har det fint, men som med auberginen og peberfrugten, så er den hjemsøgt af en snegl eller andet der gnasker bladene i sig (mest udbredt på to sidstnævnte). Kapillærkasserne klarer vandingen og jeg gøder moderat og slet ikke pt. (tomatbladene krøller, så det skulle vist være "overgødningstegn"). Kan du hjælpe med råd? Svar:Vedr. Drivhusspørgsmål, Agurker, Tomater, Vin, Chilli, AuberginerTillykke med dit nye drivhus. Håber du får held med dyrkningen! Vin: Ja vin bliver ofte temmelig store og tager megen lys i et lille drivhus. Så det er en god idé at foretage en kraftig beskæring. Normalt vil man foretage en så kraftig beskæring i gamle grene når vinen er i hvile. Det vil sige til efteråret når bladene begynder at gulne eller falder af. Sommer beskæring foretages på dette års tilvækst. Agurker: Det er meget almindeligt, men der kan være flere årsager til at bladene bliver gule. Oftest er der tale om næringsmangel. Det går som regel rigtig godt i starten når der ikke findes så mange agurker på planten, men på et tidspunkt er det som om at planten ikke rigtig kan klare det. De små frugter visner og dem der er på vej udvikles ikke ordentligt. Man kan kompensere lidt for dette ved at høste frugterne i god tid inden de bliver for store, men det kan også være nødvendigt at hæve gødningskoncentrationen. Røddernes tilstand kan også være en forklaring på gulfarvningen. Jeg kan se at agurkerne er plantet ned i plantesækken. Det betyder at rodhalsen på planten er i samme niveau som jordoverfladen. Det bryder agurker sig ikke rigtig om og der kan let opstå rodhalsråd og dårlige rødder. Til næste år bør klippe bunden af potten hvori agurkplanten stod og lade rødderne selv vokse ned i plantesækken. Herved er rodhalsen hævet et godt stykke og jord niveau. Tomater. Det er helt almindeligt at de nederste blade på tomaterne efterhånden begynder at krølle sammen og visne. Når det sker fjerner man hele bladet ved at knække det af helt inde ved stammen. Tomatblade der køller er ikke altid et overgødningstegn. Ofte skyldes det ar der er for stor forskel på dag og nattetemperatur. Herved har planten vanskeligt ved at få den opbyggede koncentration af sukkerstoffer transporteret ud i de andre organer og de ophobes i bladene hvorfor de krøller. Auberginen der mugner, kan skyldes for høj luftfugtighed i drivhuset. Fra nu af og resten af sæsonen skal du lade drivhus døren stående åben hele døgnet (også om natten). ? Sygdom i tomater og chilli19 juli 2011 I denne såvel som sidste sommer er mine tomatplanter ramt af at de ny skud krøller sammen på samme måde som det ses på chiliplanter der er vedlagt. Senere har tomatplanten fået disse mærkelige pletter på stænglerne. Hvad er det og hvad kan jeg gøre ved det? Se Billed108.htm Svar:Ødem hos tomater og problemer med ChilliVedr. tomater: Heldigvis er der ikke tale om egentlige sygdomme, men fysiologiske årsager. "Udslettet" på tomaterne kaldes Ødem og forekommer når vi i en periode har det meget fugtigt. Især når der samtidig er stor forskel på nat og dagtemperatur. Planterne vokser rigtig godt om dagen og optager meget vand og næring. Da fugtigheden er høj i drivhuset sker der næsten ingen fordampning af vand fra bladene. Resultatet er at cellerne sprænges og der opstår disse forhøjninger på stænglerne. Fænomenet er kendt fra mange forskellige plantearter og betyder ikke noget for udbyttet. Der er forskel på de enkelte tomatsorters tilbøjelighed til at få disse symptomer. Du kan sænke fugtigheden i drivhuset ved fra nu af at lade døren stå åben hele døgnet. Lidt det samme er egentlig tilfældet med de krøllede blade hos tomat. Her er det især de nederste blade det går ud over. Det ser slemt ud men det betyder ikke noget for udbyttet. Noget af årsagen er at planterne på grund af den lavere nattetemperatur ikke kan nå at få transporteret sukkerstofferne væk om natten hvorfor bladene krøller. Det kan også skyldes problemer med vandoptagelsen i dagtimerne. Her kan det hjælpe at skygge drivhuset. Vedr. Chilli: Jeg har ikke før set dette symptom, men igen ligner det et fysiologisk fænomen. Jeg tør ikke byde på hvad årsagen kan være. Beklager ? Tomatplanter med lyse gangsystemer31 januar 2014 Mine tomatplanter ser således ud og det samme med Cherry tomaterne. Hvad er det og hvad kan jeg gøre? ? Se Billed136.htm Svar:TomatminerfluerDiagnosen er ret let at stille. Der er tale om angreb af tomatminérfluer. På siden tomatminerfluer.htm kan du læse mere om dette skadedyr. Angreb af tomatminérfluer er ret almindelige. Den få millimeter store fluer lægger sine æg ned i tomatbladene. Efter få dage klækker æggene og den lille larver æder sig frem inde i bladet hvorved der dannes små miner. Efterhånden som den vokser bliver minerne bredere og når den er fuldvoksen forpupper den sig. Den få millimeter store gullige puppe falder til jorden og efter et stykke tid klækker en ny flue og det hele kan begynde forfra. Angreb på nogle få blade skader som regel ikke planterne nævneværdigt. Den bedste måde at bekæmpe skadedyret på er at fjerne de angrebne blade så snart minerne begynder at blive synlige og inden puppen falder til jorden. Man kan behandle med Maladan insektspray og der skal så gå 3 dage inden man må spise tomaterne. De fleste vil dog helst undlade at bruge kemiske bekæmpelsesmidler. ? Tomatplanter med Griffelråte03 august 2014 Hei, jeg har spørgsmål om tomater som jeg ikke finder svar på på din ellers flotte side. Mine tomater har det som på norsk hedder griffelråte. De får en sort insunkent plet midt under tomaten. Hvorfor får de det og hvordan ungår man det.? Og, Tomatplanterne visner i toppen, de ser ellers ok ud, men topskuddet skrumper ind. Hvad kan det skyldes. Jeg har haft tomater i mange år og kan ikke huske at jeg har set noget lignende. Der er god udluftning i drivhuset, men vi har haft en meget varm sommer med op til 45 grader i huset selv med alle luger og dør åben. Svar:GriffelråteGriffelråte hedder næsten det samme på dansk, nemlig griffelråd. Griffelråd har i Danmark været en af de største problemer når det drejer sig om tomatdyrkning i drivhuse og det skyldes især den varme og tørre sommer vi har haft hos os i år. Griffelråd er ikke en sygdom, men et symptom på at planterne på et tidspunkt har manglet vand hvilket især har påvirket optagelsen af calsium. (kalk) Symptomerne ses især hvis man vander ensidig med regn vand som ikke indeholder kalk. Mangel på vand kan forekomme hvis der lige pludselig opstår en meget stor fordampning fra bladene, større end planten kan optage vandet fra jorden. I sådanne tilfælde tager planten vand og nærring fra de nydannede fugter hvor griflen ødelægges og der opstår griffelråd. Modforanstaltninger: Jævn vanding så planterne ikke tørrer ud. Skygning i solrige perioder. Griffelråd er i nogen grad sortsbestemt. Skygning kan foretages ved at sprøjte kalk på ruderne eller ophænge et net foran planterne til at tage den kraftigste sol. ? Skadedyr i tomater27 august 2015 Jeg har desværre fået nogle skadedyr i mine tomater der spiser tomaterne (frugten) helt op. Jeg har vedhæftet et billede, idet jeg aldrig før har set dem. Det har heller ikke været muligt at finde noget om disse dyr på diverse hjemmeside. Jeg har spurgt andre erfarne tomatdyrkere, men de kender heller ikke til dem. Kan du hjælpe mig med hvad det kan være, samt hvorledes jeg kan bekæmpe dem? Svar:Haveuglelarve i tomaterJeg har set på dit foto af den spiste tomat. Jeg er ret sikker på a det ikke er de små sorte dyr der har forårsaget den store skade. Billedet er ikke helt skarpt, men jeg tror der er tale om en slags springhaler. Springhaler er oftest nyttige dyr, der er med til at nedbryde organisk materiale, herunder rådnende frugter. Synderen er af en hel anden størrelse. Allermest tror jeg på larver af en natsværmer der kaldes for haveuglen. Jeg har selv ofte haft sådanne på besøg i mit drivhus. Larverne skjuler sig om dagen, men kommer frem efter mørkets frembrud. Tag en lommelygte med i aften og går på opdagelse Jeg har skrevet lidt og disse haveugler og du kan se fotos der præcist ligner dine på siden haveugle ? Tomater uden frugtsætning17 juli 2015 Tak for en god hjemmeside. Jeg vil gerne spørge, om der findes sterile tomater, smitsom sterelitet eller noget i miljøet, der kan gøre, at de ikke bestøves? Vokser i kapillærkasser med flydende gødning. Rystes, overbruses og adgang for insekter. Flot grønt løv og mange blomster. Alle 6 planter af forskellig art alligevel uden en eneste tomat. Foto: Billed178.htm Svar:Sterile tomaterDer findes sikkert sterile tomater, men jeg tror ikke det er årsagen her til den manglende frugtsætning. Derimod er det sikkert det kolde forår. Jeg kan se at tomaterne blomstrer og med den sol og varme vi har nu skal der nok komme frugter. Planterne ser ud til at trives ok med den rigtige farve og løvmængde. Husk at lufte godt ud så der ikke bliver for varmt om dagen og husk at der til stadighed skal være gødning i vandet. Bliver planterne for lange kan du fjerne de nederste blade og sænke planterne, så den nederste del af planterne bliver vandret. Dette kan gøres ved at binde en snor i toppen. ? Tomater med hvide blade30 juni 2015 Jeg har lige plantet denne tomat ud i drivhus i søndags, og i dag ser bladene sådan ud. Det er første gang jeg oplever dette, har jeg gjort noget forkert? . Foto: Billed182.htm Svar:Tomater solskoldningDet hvide blade på tomater er klassiske symptomer på solskoldning. Tomatplanter der i en periode har vokset et sted uden kraftig sol kan ikke tåle lige pludselig at blive flyttet ud. De har ikke udviklet blade der kan klare det kraftige lys. De skal vænnes gradvist eller skygges i starten. Du skal hænge et stykke stof/net over, til at tage den direkte sol eller man kan kalke drivhuset. ? Syge tomater og peber19 juni 2015 Så er vi her igen. Nu er frugterne brune, kan du se hvad de fejler? Foto: Billed198.htm Svar:Tomater og peber med griffelrådSymptomerne er helt tydelige. Der er tale om såkaldt griffelråd der skyldes mangel på kalcium (kalk). Det kan igen skyldes ubalance i gødningen, for lidt vand eller ensidig brug af regnvand. ? Agurkeproblemer03 Juli 2011 Jeg har dyrket argurker i mange år, og og kæmpet med spindemider i alle årene. Nogle gange vandt spindemiderne og nogle gange var det mig der vandt. Jeg har fået et nyt problem. Mine argurker sætter nye argurker af men de udvikler sig ikke til argurker. Planterne vokser fint og er 2 meter høje, ingen brune blade, ingen skadedyr, ingen svamp. Kan planterne bruge alt enegi på at vokse? Hvad gør jeg for at få mine argurker store så vi kan bruge dem i husholdningen. Svar:Vedr. AgurkeproblemerJa de agurker giver rigtig mange problemer. Når agurkerne dannes og herefter afstødes så er det som regel plantens naturlige reguleringsmekanisme der er trådt i kraft. Den har altså manglet energi (næring) nok til at kunne udvikle frugterne. Som regel sker det når der findes frugter på planten der allerede har en vis størrelse. Det er der som jeg forstår ikke hos dig. Jeg vil foreslå at du kniber toppen af. Så vil der dannes en del sideskud og frugter. Hele tiden skal du sørge for at planterne får nok vand og gødning så bladene er mørkegrønne. ? Agurker / gule visne bladrande08 Juni 2011 Jeg har for tredje år problemer med at dyrke agurker. Bladene på min planter tørrer ind fra kanten af bladet og i løbet af få uger er hele planten død. Det starter som en tynd gul kant på bladet og spreder sig ind mod midten af bladet som en vissen bræmme der bliver bredere og bredere. Jeg troede først at det var spindemider, det var det ikke, jeg har prøvet med forskellige kombinationer af jord, vand og gødning med alt samme uden held. Jeg har også prøvet med insektsæber og rovmider også uden virkning. Jeg har nu været forbi min lokale planteskole med et blad - de siger at der er gået nematoder i. Kan det passe ?, jeg kan ikke rigtig finde nogen omtaler af det nogen steder. Har du en idé om hvad det kan være og hvad jeg kan gøre ved det ? Svar:Vedr. AgurkeproblemerJa dyrkning af agurker kan ofte give problemer. Det der med nematoderne tror jeg nu ikke rigtig på. Nematoder er små mikroskopiske rundorme der lever inde i planten eller i jorden og de kan såmænd være meget plagsomme. De symptomer som du beskriver tyder ikke på nematoder, men må være relateret til noget dyrkningsmæssigt. Agurker er meget varmekrævende planter. De skal bruge megen vand og alligevel må rødderne ikke stå at soppe. Gullige, senere visne bladkanter der breder sig ind mod midten af bladet hvorefter bladet visner er et symptom på at planten ikke kan optage den mængde vand og næring som planten har brug for. Nu ved jeg jo ikke hvordan du dyrker dine planter, men her er en beskrivelse på hvordan det bør forgå når man bruger plantesække. Plantesække med sphagnum er et godt dyrkningsgrundlag. De er billige og indeholder ikke sygdomme. Inden sækken tages i anvendelse prikkes der huller i bunden så overskydende vand kan løbe væk. Herefter vandes sækken op så jorden bliver fugtig. Der skæres hul i toppen af sækken hvor planten skal anbringes. Med en saks klipper man bunden af plastpotten væk og anbringer denne oven på plantesækken. Planten står nu hævet over på sækken og er ikke plantet nede i denne. Det er vigtigt, for agurker tåler ikke at der står vand omkring rodhalsen. Om du anvender de såkaldte kapilarkassser med vand under plantesækken eller bruger drypvanding er under ordnet, men det er vigtigt at planten hele tiden får tilført den rigtige mængde vand og gødning. Man kan også med held anvende mange andre dyrkningsbeholdere, men det er en god idé at bruge frisk jord hver gang. ? Agurker / spindemider koldt vand18 maj 2011 Jeg har læst dine råd på jeres side om spindemider på agurkeplanter - f.eks. at sprøjte med insektsæbe. Men.... vi har læst et sted, at agurkernes blade ikke kan lide vand. Hvordan hænger det sammen? Svar:Vedr. Agurker spindemider og koldt vandDrivhusagurker er meget følsomme planter og kræver høj temperatur. Derfor bryder de sig ikke om overbrusning (med koldt vand) . Især ikke tidligt på sæsonen, hvor de i forvejen har svært ved at klare kulden. Senere på sommeren går det bedre. Bruger man f.eks. rovmider som biologisk bekæmpelse af spindemider, anbefales det faktisk i tørre perioder, at foretage en let overbrusning da rovmiderne gerne vil have lidt fugtighed. Ellers skal man ikke gøre det. Spindemider er et stort problem, man kan næsten sige problemet, i væksthusagurker. De er svære at undgå, især hvis man har haft dem i drivhuset tidligere. Brug af insektsæbe er efter mine erfaringer den bedste mulighed når man vil bekæmpe spindemider. Det kræver at man sprøjter grundigt så alle bladundersiderne dækkes og man skal gentage behandlingen da æggene overlever sæben. Der er nok ikke tvivl om at behandlingen sætter agurk produktionen en smule tilbage, men set i forhold til nytteværdien er det så klart at foretrække. ? Syg Agurk med hvide pletter24 februar 2013 Måske kan du hjælpe mig med at diagnosticere min skoleagurk (billede vedlagt). Jeg kan ikke finde ud af, hvad den fejler. De hvide pletter på bladet minder hverken om meldug eller skimmel. De er helt tørre og flade, nærmest "udsugede". Kan den mangle noget? Jeg ved ikke, om agurker er meget næringskrævende. Svar:Vedr. Syg Agurk med hvide pletterHar du virkelig så store og flotte agurker på nuværende tidspunkt? Det var da fantastisk. Jeg kan se at de får tilskudslys og det er også helt nødvendigt her i den mørke februar. Du har ret i at de hvide pletter ikke skyldes nogen svampesygdom. Årsagen er udtørring eller for lav luftfugtighed. Det er uhyre almindeligt hos agurk. Agurk har meget tynde blade og tilmed stor fordampning. Derfor er de meget følsomme over for tør luft og kommer let til at hænge og får visne pletter hvis solen lige pludselig bryder frem på denne årstid eller der på anden måde sker pludselige ændringer i luftfugtigheden. De små pletter er således skader på grund af manglende vandforsyning. Jeg kan se at skaden er på de ældste blade så det betyder efter min vurdering intet for væksten. Det er meget tidligt at have så store planter og du kan måske få problemer med at vænne dem til at vokse i et almindeligt koldhus. Her kan man egentlig først kan udplante agurker i maj, men måske du har prøvet det før. ? Ahorn/cinnobersvamp/meldug26 September 2003 Kære modtager, vi har i mange år glædet os over et stort flot blod-ahorn-træ i indkørslen. Det er måske over 50 år gammelt, MEN.. de sidste 2-3 år har det sprunget ud med de flotte ildrøde blade, for så at blive mere og mere muggen at se på. Vi har forsøgt med at skære grene af og fjerne de værste angreb, men det er kommet igen. Vi regner med at det er meldug ?? Nu har vi skåret træet kraftigt tilbage og dernæst sprøjtet med plantesæbe på de få grene og blade, der er tilbage, men det hele er angrebet igen. Hvad kan vi gøre for at redde træet - eller er det fortabt..? VI vil så gerne give det en chance mere før vi fælder det helt.. Svar:Vedr. Blodahorn.Ja, hvis der findes en hvid belægning på bladene, er der helt sikkert angreb af meldug. se evt. meldug.htm Imidlertid er det sjældent at meldug direkte forårsager døde grene. Normalt vil meldug på ahorn kun svække træets tilvækst. Det der normalt kan være problematisk i Blodahorn er angreb af cinnobersvamp. Både blodahorn og japansk ahorn er ret modtagelige overfor denne svamp der kun angriber svækkede eller beskadigede grene. Det eneste man kan gøre er det i har gjort. Beskæring under de angrebne grene og håbe på at træet vil hele sårene. Beskæringen bør udføres i tørvejr da cinnobersvamp er fugtighedskrævende ved sporespiringen i nye sår. På min siden: "problemknuser" har jeg skrevet lidt om cinnobersvamp. ? Ahorn/Sirup/harpiks10 Juni 2006 Vi har et meget stort Ahornrtæ i vores have. Har lige set alle alle bladene og de omkring liggende arealer er helt fedtede. Bedet nedenunder, hækken, og græsplænen er fyldt med harpiks/ sirup. Vi kan ikke se nogen blad lus. Er dette et naturligt fænomen? Vi har boet her i 9 år og har ikke set dette før. Svar:Vedr. Ahorn/sirup.Fra bla. USA og Canada kender vi ahornsirup, så man kunne godt forledes til at tro at dette kunne være tilfældet her. Imidlertid er der i disse egne tale om ahorntræet, ligesom birk når det bliver såret i forårsperioden, kan udskille større mængder sukkerholdig stof. I jeres tilfælde må der altså være tale om bladlus. De kan sidde højt og være svære at få øje på. Nogle år passer bare lige klimatisk til en bestemt slags lus. Dette må være tilfældet her i år. ? Ahorn/Lav/kræft30 Marts 2007 Jeg har et ca 50 år gammelt ahorntræ i min have. Det er begyndt at have døde grene, og på den ene stamme, ( der er tre) kan jeg se grønligt svampe-mos ligende belægning. Der er knopper på træet, men der er noget galt. Hvad kan det være og hvad kan jeg gøre? Med venlige forårshilsner Svar:Vedr. Ahorn/Lav/kræft.Ud fra din beskrivelse har jeg svært ved at fastslå hvad der præcist kan være galt. Du beskriver noget grønligt ”svampe-mos”. Jeg tror at der her er tale om såkaldt lav. Lav bevoksninger findes overalt i naturen. Lav er en organisme bestående af en alge og en svamp som udnytter hinandens evne til at udføre fotosyntese og opbygge sukkerstoffer. Det gør de uden at skade den plante de vokser på. Vi ser dem i øvrigt også tit på sten i naturen. Findes der megen lav på træerne indikerer det dog som regel, at træerne vokser langsomt eller er placeret på steder med megen skygge. Det kunne altså tyde på at dit træ kunne have godt af en udtynding/beskæring, så der igen kan komme lys og luft ind i kronen. Der kunne også være tale om kræftsår. Frugttrækræft er uhyre almindeligt på frugttræer, men også på f. eks ask. Du kan læse mere om den på http://www.plante-doktor.dk/frugttraekraeft.htm Også her vil en beskæring og samtidig fjernelse af kræftsårene kunne hjælpe. ? Kugleahorn/Bladskader15 Juni 2009 Kan du hjælpe mig med at finde ud af hvad dette ahornblad har været udsat for. Der er flere blade der ser sådan ud. Ingen andre træer i haven har lignende symptomer. Der er ikke nogen insekter eller andre smådyr at se. se Billed58.htm Vi glæder os til at høre fra dig igen. Svar:Vedr. Kugleahorn/Bladskader.Jeg har nu haft lejlighed til at se på tilsvarende ahorn hos en frugtavler. Der er her tale om en ganske almindelig frøformeret ahorn eller spidsløn (Acer platanoides). Jeg vedhæfter billedet. Billed58.htm Som du kan se er der tale om helt identiske symptomer. Jeg er ret overbevist om at der ikke er tale om skader forårsaget af et insekt (en eller anden larver), men at symptomerne skyldes fysiologiske årsager. Mit bud er at skaderne er fremkommet som følge af kraftig blæst i kombination med den lave lugtfugtighed (udtørring af nye blade) som vi har haft her i foråret/forsommen.. ? Ahorn/Meldug14 april 2010 Hej ekspert. Vi har en Acer platanoides "crimson centry" opstammet, ca 4 år gammel, som hvert år tidlig sommer bliver hvid på bladene som om nogen har smidt mel hen over den. Det ser jo ikke så pænt ud for det har jo selvfølgelig fået "kongepladsen" . Vi har spurgt på planteskolen men de siger det kan være vandmangel, men det er det ikke. Det får også masse af både lys og luft. Har du en ide`til hvad det kan være og hvad vi evt. hvad vi kan gøre ved det. (Den med at fælde det og smide det væk duer ikke... Ha ha) Svar:Vedr. Ahorn/Ahornmldug.Det kan jeg ret let besvare idet jeg selv har et træ af næsten samme sort. Min hedder vist ’Crimson Gold’. Der er tale om ahornmeldug. På siden ahornmeldug.htm er der en lille beskrivelse af denne sygdom. Det er altså tale om en svampesygdom der kun angriber ahorn. Meldug på ahorn er meget almindelig og ses ofte på de almindelige ahorn. Det ses selvfølgelig meget kraftigt på de rødbladede typer, men hæmmer ikke træets udvikling i særlig grad. Der findes sprøjtemidler der virker mod meldug, men normalt er det uoverkommeligt at skulle sprøjte flere gange i sæsonen. Vi skal også helst lære at klare os uden disse. Bagepulver virker mod meldug, men virkningen er ret kortvarigt og en sprøjtning skal finde sted før angrebet indtræffer. Rent teknisk er bagepulver ikke godkendt af miljøstyrelsen som et bekæmpelsesmiddel og må derfor ikke anvendes lovligt. ? Ahorn/Kongeskjoldlus26 november 2013 Kan du bedømme om vores træ er angrebet af svamp eller lignende? Stammen og flere større grene ser ud som på billedet nedenfor: Billed116.htm Svar:Vedr. Ahorn/Kongeskjoldlus.Tak for det smukke foto. Mit gæt er at du måske bor i Københavnsområdet? Her har man nemlig de seneste år haft en stor spredning af den såkaldte kongeskjoldlus (Pulvinaria regalis) Det ser ud til at denne skjoldluseart ikke giver træet de store problemer, men kønt ser det jo ikke ud. ? Akeleje/Rust26 Juni 2006 Har vore på plantedoktor-sida og funne mykje nyttig og interessant. Fint at du også tar imot brev ! Har hatt rust i fleire år på ein stor, gamal rosebusk (ein slags Rosa alba). Sprøyta med gift første året, men syntes det var utriveleg og det vart med den eine gangen. Busken ser heldigvis ut til å overleva, sjølv om den av og til blir ganske oransje (fjernar ein del av det verste). Den står mellom to andre roser, Maidens blush (som også får angrep) og ein pimpinellrose (som ikkje har vore ramma, enno). Men så lurer eg på ein ting: Same år som rusten dukka opp eller muligens året etter, så eg for første gang liknande oransje flekkar på akeleie-plantane i eit bed 2 m unna. Og slike angrep har det vore kvart år etterpå. Har ikkje funne rust på akeleie omtalt noken plass, trass leiting i fleire bøker. Men så kom eg til å tenkje på at akeleia kanskje kan vera mellomvert for rose-rusten???? Det kunne forklare at dei har dukka opp samtidlig, og i nabolaget?! Veit du noko om detta? Fann noko rart på eit par bjørketrær i dag: Det så nesten ut som små bomullsdottar, eller kanskje heller små tustar med hvit pels, 1-2 mm lange litt grove hårstrå. Når eg pirka borti ein slik dott, krabba den av gåre på kvisten. Viste seg å sitte fast på ryggen til ein slags bille eller lus (?), ca. 1 mm stor, brun/grøn med svarte flekkar. Billan sitter i små koloniar, kvar ser ut som ein større kvit dott. Har aldri sett noko slikt før – verken i bok eller ”in natura”. Liknar kanskje litt på ulløss, men dei er vel berre innendørs? (Hagen min er forresten i Trondheim, kanskje nyttig å vite.) Finn du ut noko, og har tid til å skrive, blir eg glad. Uansett, God Sommar ! Svar:Vedr. Rust på akaleje.Nej akeleje er ikke mellemvært for rosenrust. Så rust fra akeleje kan ikke smitte roser. Der findes 3 stadier af rust (skålrust, sommersporestadiet og vintersporestadiet). alle 3 findes på roser. Bomuldstotterne på birke træerne er helt sikkert en slags bladlus. Der findes flere arter som beskytter sig ved at danne sådanne uldtotter. God sommer i Norge ! ? Ananassalvie/Karryplante10 Juni 2011 Jeg har et spørgsmål ang disse to krydderurter, det er godt nok ikke omkring sygdom, men håber du kan hjælpe alligevel. Jeg er blevet givet disse to og nu kunne jeg godt tænke mig at formerer dem så jeg også kan gøre andre glade, men hvordan gør man? Svar:Vedr. Ananassalvie/Karryplante/Formering.Ananas salvie kan formeres ved at tage topstiklinger i sensommeren. Klip stiklinger med et til 2 bladpar og fjern de nederste blade. Stiklingerne stikkes i en potte med en plastpose over og anbringes lyst, men ikke i direkte sol. Formeringen kan også forgå om foråret. Karryplanten burde kunne formeres hele året på samme måde som man formerer lavendel. Man tager topstiklinger og fjerner de små blade på den nederste del af stænglen. Herefter stikkes stiklingen i en potte/kasse med sphagnum og der sættes tætsluttende plastik over. Det kan være en fordel man lægger et lag sand (ca 1 cm) oven på stikkejorden inden stiklingen sættes ned. Det forhindrer råd. ? Asparges/Aspargesbiller18 Juni 2006 Vi har ca 15 planter grønne asparges i vores køkkenhave, og vi har fået asparges biller eller lus i dem. Vi jagter dem daglig og maser dem. De sætter små sorte dimser på aspargsen og nogle er gnavet lidt i. Hvad kan man sprøjte med, når nu vi er færdig med at stikke her 25. juni. Dyrene er ikke nemme at finde, når planten vokser op med alle de grønne fine blade. Vi håber du har et godt råd. Svar:Vedr. Asparges/Aspagesbiller.Normalt anbefaler man ikke brug af kemiske bekæmpelsesmidler til privathaver, men her er alligevel et par muligheder. Midlet Spruzit Insektfri Total indeholder stoffet pyrethrin som er naturligt pyrethrum udvundent fra en bestemt krysantemumart. Midlet er strengt taget ikke godkendt til brug mod aspagesbiller. Det er det til gengæld mod bladlus og man kan jo hævde at der også var bladlus på planten. Midlet har en generel virkning på biller og nedbrydes meget hurtigt af lysets ultraviolette stråler. Ellers kan midler som indeholder malathion anvendes. ? Auberginer/Lyse blade/Spindemider22 Juni 2010 Det er desværre ikke lykkedes mig at finde noget om auberginer på din - i øvrigt fantastiske - hjemmeside. Måske har mit problem heller ikke specielt med aubergineplanten at gøre, men lige nu er det dér, det optræder. Eller rettere: Jeg har to planter, og de har hver deres problem ! Jeg plejer ellers at have godt held med auberginer, bortset fra lejlighedsvise slåskampe med spindemider (som jeg villle ønske, jeg vidste, hvordan jeg kunne undgå, at de overhovedet kom). Auberginerne var - ligesom i øvrigt peberfrugterne - usædvanlig længe om at komme i gang i år, selv om de blev sået indendøre, som de plejer. Det er omkring 2 uger siden de blev plantet ud i potter i drivhuset. Den ene aubergine har i løbet af få dage fået disse tegninger på et par blade: se Billed76.htm Svar:Vedr. Auberginer/Lyse blade/Spindemider.Jeg har selv forsøgt mig auberginer og fik problemer med spindemider. Min erfaring er at insektsæbe virker godt mod spindemider. Man skal sprøjte mange gange med ca. en uges mellem rum. Herefter kan man forsøge sig med at udsætte rovmider. Og så til billederne. Jeg synes det ligner solsvidninger. Jeg ved godt at auberginer kan tåle al den sol de kan få, men vi har haft en lang kølig og skyet periode og så lige fået et skift til fuld sol. På et af billederne er der nogle huller i bladkanten. Kan det tænkes at dette blad har berørt jorden og derfor blevet spist af f.eks sørgemyggelarver eller små snegle. ? Birk/Larver18 august 2004 Vores birketræer er ved at blive ædt op af nogle små grønne larver med sort hoved. De æder alle bladene, så vores træer står som skelettræer. Vi har hørt, at de hedder birkebladshvepselarver, men vi ved ikke hvordan vi skal bekæmpe dem. Kan du hjælpe os? SvarBirkebladhvepse :Der er sikkert tale om Sortblå birkebladhveps (Arge pullata). En søgning med det latinske ord på google gav bl.a følgende adresse:http://www.vestrehus.dk/%C3%A5rogkursersiden/september.htm og http://www.svak.se/_Sidor/artiklar/stekeln.html. I kan sikkert finde flere. Denne bladhveps angives i nogen litteratur at have giftige larver som efter sigende har forårsaget døde får og køer. Den voksne larve som er ca. 2 cm lang oventrer i jorden i en kokon og den forpubber sig til foråret. Denne art blev første gang observeret i Danmark i 1971. I visse år kan den optræde i store mængder, hvorefter der måske går mange år før den igen indfinder sig. I litteraturen angives det at udbredelsen i Danmark er begrænset til visse dele af Sjælland og Falster. Især i Køge bugtområdet har den været særdeles talrig. Jeg kan ikke udfra mobilnummeret se hvor i bor. Der er nok ikke så meget at gøre. En trøst er at træet normalt sagtens vil kunne klare en sådan omgang og vil komme med nye blade til næste år. En sprøjtning med Malathion vil måske kunne begrænse antallet af larver. ? Birk/Heksekoste/Coloradogran03 Maj 2006 Situation 1: - På nogle af mine mange ca. 40 år gamle birketræer har jeg Heksekoste. Spørgsmål: - Smitter angrebet alle birketræer? - Kan heksekoste få træerne til at dø? - Hvordan bekæmper man sygdommen? NB: Jeg har et birketræ, som nu er dødt, og dette træ fik igennem nogle år flere og flere heksekoste! Situation 2: - På grunden har jeg en del Coloradogran. 2 af disse begyndte pludseligt at bløde (harpiks) meget voldsomt fra det sted, hvor side grenen vokser ud fra stammen. Det skete fra alle sidegrene fra ”bund til Top”, og det gik meget stærkt. De to træer taber alle nåle og dør. Ingen, absolut ingen kan oplyse mig om, hvad det er for en sygdom , og om den kan sprede sig til andre træer, og hvordan sygdommen eventuelt kan bekæmpes. Heller ikke planteskolen her eller deres leverandør. Heller ikke Deres ellers fortrinlige Homepage. Spørgsmål: - Ved De noget om denne sygdom? Eller har De en adresse på konsulentbistand? SvarVedr. Heksekoste :Heksekoste skyldes normalt angreb af en svamp (Taphrina betulina). Artsnavnet betulina indikerer at den har specialiserset sig til birk. Især dunbirk angives at være meget modtagelig, men mange andre arter kan også angribes. Det er sjældent at træerne ligefrem dør af heksekoste men måske er svage tæer mere modtagelige end træer der vokser godt og har god sundhedstilstand. Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler til heksekoste og det vil vel også være næsten umuligt at sprøjte store træer. Systemiske midler med virkning på svampen er heller ikke kendte. Sporer fra heksekostene spredes med vinden til andre træer, men kun hvis fugtighedsforholdene er optimale vil disse kunne spire. Vedr. Abies concolor (Coloradogran) De beskrevne symptomer lyder ganske voldsomme. Udskillelse af harpiks er træets naturlige reaktion når noget er galt. Jeg har ikke i litteraturen kunnet finde symptomer der er så udtalte som du beskriver. Det får mig til at hælde i den retning at der ikke er tale om en sygdom, men noget fysiologisk. F.eks kunne der være tale om vandlidende jord eller andre ugunstige vækstforhold ? ? Alger i havedam18 Juni 2005 Vi har i vår have en damm med diverse vann-planter.Froskerne liger också godt att vara i den.Problemet är att det bildas mycket alger.Hur hanterar vi problemet?? SvarAlger i havedam :Ja det er et af de store problemer i de fleste havedamme i Danmark. Jeg har ikke en super let løsning. Når dammen får megen sollys vil algerne kunne vokse. Der er for mig at se to løsninger. 1) den tekniske. Man kan anskaffe sig pumpe og et filter der er kombineret med et lysstofrør der udsender UV-stråling. Man skal være opmærksom på at få dette system rigtigt dimensioneret og at det koster en del. Jeg har selv brugt denne metode og må sige at det virker forbløffende godt. ! 2)Den biologiske. Forsøge at finde de forhold der begrænser algevæksten. Ved placering af dammen kan denne måske ligge i delvis skygge af nogle træer så sollyset begrænses. (Ulemper med blade om efteråret). Vanddybden har også betydning. Stor vanddybde giver færre algeproblemer. Man kan forsøge at anvende rigtig mange vandplanter. Især diverse flydeplanter er gode så lyset ned til vandet begrænses. Beplantning omkring kanten med bladplanter der kan give skygge er også en ide'. Hosta kunne være en mulighed. Har man fisk i dammen (mange fisk), vil der ret hurtigt komme mange næringsstoffer i vandet, hvorfor det kan være en god idet at udskifte 1/3 til 1/4 af vandet. Pas i øvrigt på med fodringen. Der findes diverse algemidler som kan tilsættes vandet, nogle af dem virker (i en periode) andre virker ikke og nogle er skadelige for fiskene. Man skal i hvert fald huske at overholde doseringen. Det er også godt at rense dammen for blade og andet plantemateriale om efteråret. ? Araucaria araucana/"Abernes skræk"/Dyrkning05 Oktober 2005 Vi har anskaffet os et såkaldt "ARAUCARIA" træ. Hvordan skal vi give det de bedste betingelser når vi nu skal plante det. SvarAraucaria araucana/"Abernes skræk"/Dyrkning :ARAUCARIA araucana eller på dansk kaldet "Abernes skræk" er et sjovt træ som absolut bør plantes solitær. Træet må ikke plantes for dybt, gror i en normal havejord når blot denne er veldrænet. Der må altså ikke stå vand i bunden af plantehullet hvorfor det er vigtigt at løsne jorden her. Træet har ikke specielle krav til jordens surhedsgrad. Araucaria kan godt tage lidt skade om vinteren, hvorfor man nok bør plante den hvor der er læ. Ligeledes ville jeg nok binde nogle grangrene omkring den de første år for at beskytte træet mod forårsfrost. Træet plantes i fuld sol til let skygge. Der findes ikke mange store eksemplarer af dette træ i Danmark da de fleste frøs væk under isvinterne (jeg kan ikke huske hvornår det nu var). ? Avnbøg / Skadedyr23 Maj 2011 Vores bøgehæk er angrebet at et eller andet skadedyr. Jeg har kikket på din hjemmeside, for at se om jeg kunne finde svaret der. Det er ikke lykkedes, da der ikke er spind eller bladgaller på bladene. Jeg har vedhæftet 2 billeder, og håber du kan være behjælpelig med, hvad det er, og hvordan jeg kan bekæmpe det. Billed87.htm På forhånd tusind tak. SvarAvnbøg hæk / Frostmålerlarver :jeg kan se at din hæk er angrebet af sommerfuglelarver (natsværmere). Jeg kan ikke bestemt sige hvilken art, men det kunne sagtens være såkaldte frostmåler larver, eller den der hedder lille frostmåler. Du kan læse om den på lille frostmaaler.htm Der kunne også være tale om en slægtning der hedder bøgefrostmåleren se: boegefrostmaaler.htm Der er rigtig mange af disse netop i år. Det ser voldsomt ud på bladene, men planterne skal nok klare det og komme med nye blade. Mejserne er rigtig glade for disse larver så de vil gøre et stort indhug i bestanden. Der er ikke så meget at gøre. Man kan sprøjte med det biologiske middel Dipel, men det virker kun på de små larver og kun når temperaturen er høj, (over 15 gr.C.) ? Avnbøg med krøllede blade25 Maj 2015 Vi plantede en 170cm avnbøg for 2 år siden, den har nu i år fået nogle mærkelige krølledet blade, de er fine grønne som ellers, kan ikke se nogen dyr på? Kan du gi os et svar på dette? Billed193.htm SvarAvnbøg / Galmider :Tillykke Du har endnu engang stødt på et af naturens vidundere nemlig avnbøggalmider. Disse mikroskopiske mider lever inden i bladet og sprøjter et stof ind i cellerne, der får bladene til at udvikle sig deformt (og derved give beskyttelse for miderne). Jeg har selv fotograferet dem på siden http://www.plantesygdomme.dk/Galmider%20avnboeg/index.html Det er et meget almindeligt fænomen og betyder ikke væsentligt for hækkens udvikling. Miderne overvintre i knopper og kan bekæmpes om foråret før løvspring med sprøjtesvovl, men det gør man normalt ikke. Måske de slet ikke ser dem til næste år. Det afhænger af vinteren. Avnbøg er i øvrigt en superhæk. ? Avocado / Brune Blade02 januar 2012 Mht. plantesygdomme, så har jeg et par spørgsmål, som jeg håber, I kan hjælpe mig med! Jeg har en avocadoplante og den har fået nogle mærkelige brune pletter. Måske skulle jeg lige give lidt forhistorie: Jeg plantede en avocadosten i foråret (februar/marts - deromkring) og omkring juni dukkede den så op ad jorden, og den voksede hurtigt og så sund ud. Jeg har holdt godt øje med den (fandt en blog på nettet, hvor folk gav deres "avocado-erfaringer" videre og har forsøgt at finde så meget litteratur om planten som muligt). Dvs. jeg har vandet den, når jorden var tør i overfladen og et lille stykke ned i jorden, men jeg har aldrig ladet den tørre ud. Den har fået lidt gødning hele sommeren, ca. 30 ml i 1 L vand (efter den var vokset lidt til - ikke som "spæd"). Omkring midten af oktober stoppede jeg gødningstilførslen og nøjedes med at vande, lidt mindre end om sommeren. Og nu kommert vi så til det. I midten af oktober begyndte den så pludselig at få nogle meget mystiske brune pletter, som spredte sig fra den yderste kant af bladet og ind mod midten i et jævnt tempo, dvs. ca. to 1 - 2 uger før hele bladet var angrebet. Desuden blev bladet også udtørret der, hvor de brune pletter viste sig og overfladen virkede lidt nopret. Når så hele bladet var angrebet så krøllede det fuldstændig sammen. Det startede på et blad men spredte sig hurtigt til flere blade. Jeg fjernede de angrebne blade, men det fortsætter desværre. Der var også nogle af bladene, som ikke viste brune pletter (de forblev grønne), men som begyndte at blive underligt noprede på overfladen og som tørrede ud der, hvor de var noprede. Når jeg så så dem fra den anden side, så lyset fra vinduet skinnede igennem dem, kunne jeg se en mørk skygge indeni dem. Jeg troede først, at det var træk (har læst et sted at blade kan få brune pletter af træk), så jeg flyttede dem, men det har ikke rigtig hjulpet. Nu tænker jeg om det kan være en form for plet eller noget andet slemt!? Planten har næsten mistet alle sine blade nu, men der er kommet friske skud i toppen, og nu vil jeg så gerne undgå, at de også bliver angrebet. Det er alt sammen meget mystisk! Jeg har vedhæftet nogle billeder til denne mail og en mail mere, som viser bladene. Jeg håber, de kan være en hjælp til bestemmelse af problemet. Og så håber jeg selvfølgelig, at I kan hjælpe mig med enten at sige, hvad der er galt eller kan fortælle mig, hvem der ved noget mere om det - altså hvem jeg kan spørge. Billed100.htm SvarAvocado / Brune Blade :Jeg har set på dine udmærkede fotos af avocadobladene. Når man bruger så meget tid og engagement som du har er det jo ærgerligt at det ikke lykkes. Symptomerne som ses på dine foto er tydelige "udtørringssymptomer". Der er altså ikke tale om en eller anden sygdom, men det skyldes fysiologiske forhold. Sagt på en anden måde: på visse tidspunkter har bladene manglet vand. Det kan der være rigtig mange årsager til. 1) man vander for lidt (det tror jeg ikke på i dit tilfælde) 2) for megen gødning? Dine blade er meget mørkegrønne, hvilket godt kunne indikere at planten er rigeligt forsynet med gødning. 3 Overvanding? Ja det lyder vildt, men er jorden fugtig hele tiden kan det især i vintermånederne resultere i at rødderne kvæles og derved ikke kan forsyne bladene med tilstrækkeligt vand. Det er en god idé at lade planten tørre ud mellem vandingerne. 4)Træk som du selv er inde på kan også være en mulighed, idet der her kræves ekstra fordampning fra bladene. Jeg vil foreslå at du planter om i en ny potte med nyt pottemuld, herved skabes nyt ilt til rødderne og eventuelle ophobede gødningssalte fjernes. Herefter stiller du planten så lyst (og køligt) som muligt. Ikke tæt ved en radiator. Endelig er det almindeligt med lidt bladfald hos avokado her om vinteren hvor vi har for lidt lys. God Fornøjelse ? Avocado / Ranglet07 december 2013 Heisan, haaper de kan hjelpe meg. Jeg har en 13aar gammel aavocado-plante (se bildert) som for ca seks maaneder siden fikk nye planter/skudd ved roten. Naa er hovedplanten i ferd med aa doe og det synes jeg er trist. Mit spoersmaal er om jeg kan redde hovedplanten ved aa kutte av de nye skuddene ved roten? Og om jeg saa kan plante de nye separat - eller vil disse doe? Billed115.htm SvarAvocado / Beskæring :Nej jeg tror ikke du kan redde hovedplanten. De mange skud der kommer nede ved jordoverfladen er et tegn på at hovedplanten ikke har det godt. Man kan kalde disse for overlevelsesskud. Stammen på hovedplanten er meget tynd, hvilket indikerer at planten har manglet lys. Det sker tit med avokado. Jeg vil foreslå at du klipper hovedstammen af lige over de nye skud. Herefter vælger du det største skud som du binder fast til en pind og forsøger herved at danne en ny hovedstamme. Hvis de andre skud bliver for kraftige kan du klippe dem tilbage, men du skal ikke fjerne dem for planten har brug for bladene så den kan opbygge et nyt hovedskud. Det er vigtigt at planten her i den mørke vintertid, står tæt på vinduet så den får så meget lys som overhovedet muligt ? Avocado / Brune bladrande11 august 2013 Jeg har et avocoda træ, som jeg er kommet hjem til efter ferien for at opdage at dets blade så ud som vedhæftede; Hvad kan det være for noget? Er træet sygt eller? Billed128.htm SvarAvocado / Brune, smalle bladrande:Så vidt jeg kan se på dine fotos er bladene ikke spist af noget og der er heller ikke tale om en sygdom. De smalle blade skyldes så vidt jeg kan se at bladranden er visnet og tørret ind. Dette kan skyldes forskellige ting. Nærliggende kunne det være at bladet ikke har fået den mængde vand som har været nødvendig og derfor visnet i kanterne. Vær opmærksom på at vandmangel til bladene godt kan skyldes at planten har fået for meget vand. Dette forhold ses når rødderne er overvandet og derfor fungerer dårligt. Brune bladrande kan især optræde under forhold hvo planten er rigelig forsynet med gødning. Jeg vil foreslå at du omplanter din avocado i ny jord så rødderne kan udvikles optimalt. ? Bambus/blomstring24 April 2006 Vi har nogle store bambusplanter, der er gået i blomst. Betyder det at planterne dør. Vi har konstateret, at det er i næste hele området, hvor vi bor, at alle bambus er i blomst og er blevet halvvisne. Hvad kan man eventuelt gøre ?? SvarBambus blomstring :Bambus er omkring 100 år når de blomstrer. Det betyder ikke at at man skal have haft dem i så mange år, men at den oprindelige moderplante har nået denne alder. De fleste bambus som vi dyrker er ikke frøformerede, men i stedet vegetativt formerede ved deling. Grunden til at så mange bambus blomstrer eller har blomstret i de sidste 10 15 år skyldes at de fleste stammer fra de samme moderplanter som oprindelig blev indført fra østen. De planter der blomstrer for øjeblikket tilhører arten "sort bambus". Ja planterne dør når de går i blomst. Forinden sker der dog tit det at de har dannet noget frø som kan spire i jorden og man kan undertiden finde disse småplanter. Da der er tale om frøformering kan man jo så ikke regne med at få planter med de samme egenskaber som de gamle. I de senere år er der udviklet en lang række nye sorter som er specielt egnede til de danske haver. Bambus er bestemt en planteslægt hvor der er kommet masser af nye gode nyheder. Prøv f. eks at besøge bamboo.dk/dk/index.htm ? Sort Bambus/blomstring15 Juni 2007 som alle andre steder, så blomstre min sorte bambus (25 m2) ! Det er besluttet at den skal væk, og er i fuld gang med at klippe den ned - men nu ser jeg at der kommer nye blade, dels i toppen og dels fra "stokken" i et "led" hvor der ikke har været blade før !!! Er det de sidste krampetrækninger - eller kommer der liv i den igen ? SvarSort/Bambus blomstring :ej jeg tror det er som du siger, de sidste krampetrækninger. Busken er jo stadig i live. Det skal den være for at kunne udvikle sine frø ordenligt. Man kan sagtens opleve at der senere kommer planter fra frøene. Disse giver dog sjældent så gode planter som den moderplante hvorfra de kom. ? Bambus med visne og sammenrullede blade11 marts 2013 Hermed et par billeder af min bambus efter sneen er væk. Jeg sender dig også en fysisk prøve, men hvis du på billederne kan se hvad der er galt hører jeg rigtig gerne fra dig. SvarBambus vinterskader :Jeg er ikke sikker på at der rent faktisk er noget galt med dine bambus. Når jeg ser på dine fotos, kan jeg se at der ligger sne på jorden og at denne antagelig er frosset. Det er helt naturligt at bambus krøller bladene sammen på langs i sådanne tilfælde, blot for at mindske vandfordampningen. De kan jo ikke optage vand fra jorden. Hvis du bekymrer dig om de lyse eller brunlige blade tror jeg der er tale om skader efter den seneste hårde frost. Planten skal nok skyde igen Det er muligt jeg fejlfortolker dine fotos, men så må du lige skrive igen. ? Banan (Musa banana)/Klokketræ (Abutilon)/Lus-mider18 September 2007 Jeg har til min store ærgrelse opdaget, at to af mine stueplanter har fået en form for lus/mider. Der er tale om henholdsvist et banantræ (musa banana) og et klokketræ. Banantræet har fået nogle meget små hvide lus/mider, som på et af bladene har lavet et spind, hvori der også sidder æg. Klokketræet har ligeledes fået nogle meget små hvide lus/mider, men her er der ikke noget spind at se. Jeg er usikker på, hvorvidt der er tale om de samme lus/mider. Begge træer ser ud til at trives og er i vækst, men klokketræet har enkelte blade som bliver gule i det. Træerne står i hver sin stue ca. 8 meter fra hinanden. Hvordan kommer jeg af med disse skadedyr, (hvilket jeg antager, at det er)? Jeg håber, at du kan hjælpe. SvarBanan/Klokketræ/Lus/Mider :Ud fra din beskrivelse er jeg ikke sikker på at der er tale om det samme insekt på de 2 planter. Du beskriver miderne/lusene til at være hvide. Umiddelbart vil jeg sige at det så kunne være uldlus se : http://www.plante-doktor.dk/uldlus.htm Disse danner dog ikke direkte spind, men ligner en slags uldtottter. Insekterne på banantræet har jeg ikke nogen umiddelbart bud på. Prøv at se på http://www.plante-doktor.dk/ under menuen ”problemknuser”. Kig her under bladlus, uldlus, skjoldlus, trips, måske dyret kan findes ? Banan (Musa Basjo/"Græder"17 Juni 2009 Jeg har lige fået en bananplante – Musa Basjoo. Efter jeg er kommet hjem og sat den ind i stuen er den begyndt at græde. Der kommer dråber fra bladene ikke kun i spidsen det ser ud til at de kommer fra hele bladet og drypper ned. Er det et tegn på at den står forkert eller er der noget galt med den? Jeg regner med at jeg vil sætte den ud i haven et solrig sted også tage den ind til vinter. Håber du kan hjælpe mig med dette spørgsmål. SvarBanan/Guttation :Bananplante der ”græder” Fænomenet du beskriver kaldes guttation. Der er tale om et sundhedstegn der viser at planten er i god vækst. På følgende adresse kan du læse om fænomenet. http://da.wikipedia.org/wiki/Guttation Jeg har tidligere besvaret lignende spørgsmål: Vedr. dryp fra bladspidser Fænomenet kaldes ”guttation” og er en velkendt fysiologisk aktivitet der optræder hos visse plantearter, herunder Filidendron. En beskrivelse på engelsk findes f.eks på adressen http://homepage.smc.edu/hodson_kent/Chemistry/Circulation/guttation.htm Denne er dog lidt ”langhåret”. Fænomenet opstår ofte hos planter der er i god vækst. I dagsituationen optager de meget vand og næring gennem rodsystemet, så meget at der opstår et rodtryk i planten der er så stort at overskydende væske presses ud gennem porer i bladvævet. Hvis fugtigheden er lav vil disse dråber ofte fordampe og man bemærker dem ikke. Er fugtigheden derimod høj og der er stor forskel i temperaturen fra dag til nat kan der forekomme en del ”regnvejr”. Der er altså tale om et sundhedstegn der indikerer at planten er i god vækst, selvom det kan være irriterende at skulle tørre op. ? Er mine bananpalmer syge15 November 2014 Jeg har nogle skønne bananpalmer, som vokser , og de drypper også fra bladspidserne. De har nogle sorte skjolder på stænglerne , og jeg er i tvivl om de er syge. En mistede jeg fordi den ikke havde forbindelse til sit rodnet længere , og væltede ud af potten.( jeg har dog taget stiklinger for nylig ). Jeg medsender fotos. Det sidste er af en stikling , som står i vand i et andet rum , og har nogle pletter , som jeg ikke har set før. Håber meget du vil kigge på billederne. Og svare tilbage og fortælle mig om jeg kan gøre noget. Billed152.htm SvarBanan/Bakterier/Guttation :Jeg har kigget på dine fine og skarpe billeder af bananplanterne. Med hensyn til dryppet fra bladspidserne. Dem er jeg ikke så bekymret over for det er helt naturlig for bananpalmer. Fænomenet kaldes for Gutation og det findes især hos kraftigvoksende planter. Når vandoptagelsen er meget stor kan planterne ikke nå at fordampe al det vand som optages og det presses ud ved bladspidserne. Faktisk er det et sundhedstegn. Bananplanter kan angribes af en lang rækkes sygdomme forårsaget af forskellige svampe og bakterier. Symptomerne på dine planter ligner faktisk bakterieangreb og det er ikke så godt. Også din bemærkning om at en af planterne, ikke længere havde forbindelse med rodnettet, tyder på bakterie angreb. Der findes ikke bekæmpelsesmidler man kan benytte mod bakteriesygdomme på planter, når de først er inficerede. Derfor går strategien ud på kun at tage aflæggere fra sunde planter, eller i hvert fald planter der ikke umiddelbart har symptomer. Hvis du planlægger rigtig at kaste dig over formering af bananer ville jeg nok anskaffe mig planter der ikke har symptomer. Udvikling af bakteriesygdomme sker især hurtigst hvis planterne holdes til den fugtige side. Måske du kunne spare lidt på vandingen. ? Birk/Spireahæk/lærkehæk/honningsvamp14 Maj 2005 Vi har en Lærkehæk og en Spiræahæk, i hjørnet af dem står et Birketræ, man har ladet os fortælle at svamp fra det både i live og fældet, altså fra træstød, kan forekomme en svamp der slår hækken ihjel. Spørgsmålet er opstået fordi hækkene, som er ca. 20 år gamle, går ud hist og her eller mistrives, også hvor Birketræet ikke står. Nu ved vi godt at et birketræ hæmmer væksten men kan det slå hækken helt ihjel? SvarHonningsvamp :Ja der er for så vidt rigtigt at der findes en svamp (honningsvamp Amillaria melea) som kan smitte og dræbe andre planter via rodkontakt. Men hvorfor skulle jeres birketræ netop være inficeret med denne. ? Det er rigtig som i selv er inde på. Birk er en meget grådig nabo og man ser tit at et sådant træ kan hæmme hækkens vækst, afhængig af hvor det står placeret. Måske hækken kan trænge til en god gang blandingsgødning eller en foryngelseskur hvor man skærer den kraftigt tilbage. Jeg ville nok vente med at foretage det sidste til næste vinter/forår. Hvis i gerne vil have en klippet hæk ville jeg måske nok vælge bøg eller liguster som egner sig bedre til formålet. ? Birk/Dårlige rødder21 Juni 2006 Vi har et hegn af birketræer. Hegnet er tre år gammelt. I år har vi måttet rykke nogle træer op på grund af en eller anden sygdom og vi frygter at det vil gå ligeledes for resten af træerne. Det første tegn er at træet står løst – som om det slet ikke har ved og bladene ser knap så friske ud. Når vi har rykket de syge træer op – er der stort set ingen rod tilbage, kun en knold. Det er selvfølgelig derfor de står så løst. Har du nogen ide om hvad det skyldes? SvarBirk/Mosegrise :Der kan være flere årsager til at træerne ikke ikke vil vokse, men jeres beskrivelse tyder umiddelbart på at der er tale om mosegrise. Er der tale om at jorden synker let sammen når i træder lige omkring der hvor træet gik ud eller der på en eller anden måde findes gange lige under jordoverfladen er der ingen tvivl. På adressen: http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/mosegris.htm ? Birk/Jordpåfyldning/Skyrækker/rødder16 Oktober 2007 Forhåbentlig kan du hjælpe mig med spørgsmål, som er af stor vigtighed. 1. Kan birketræer tåle, at jeg fylder jord et stykke op omkring deres stamme? 2. Jeg har en stor (ca. 12 meter) Skyrækker (Hedder vistnok Ailanthus Altissima), som jeg i sin tid har fået sat ret tær på min kloak. Kan den være farlig for kloakken - og bør den derfor fældes? Ellers havde jeg nemlig blot tænkt mig at beskære den, så højden blev reduceret væsentligt. Håber du kan hjælpe mig. SvarBirk/Jordpåfyldning/Skyrækker/rødder :Ups. Det var et par spørgsmål som er svære at besvare med ja eller nej.! Vedr. birketræer. Normalt er det ikke nogen god idé at fylde mere jord op omkring stammerne på etablerede træer. Træernes rodsystem har naturligt fordelt sig i jordprofilen, der hvor de er i stand til at optage vand og næring og hvor der samtidig er ilt nok tilstede, så de ikke bliver kvalt. Det sidste er der en risiko for, når man fylder mere jord på. Det afhænger dog helt af træart og hvor meget jord der fyldes på. Birk er kendt for at kunne klare sig på meget fugtige steder og dermed også på steder med lidt dårlige iltforhold i jorden. Det hører derfor ikke til de mest følsomme. Ligeledes fordeler birketræet rødderne over et meget stort område og er også af denne grund ret robust. Er man i stand til at foretage jordpåfyldningen over flere år kan træet nå at sætte nye rødder længere oppe. Vedr. skyrækker Umiddelbart er det er ikke godt at plante en skyrækker lige op af en kloak. Skyrækker er kendt for at have et ret dybtgående rodsystem. Om man får problemer eller ej afhænger dog helt af kloakkens tilstand. Er der tale om en relativ ny kloak i plastik sker der sjældent noget. Har man imidlertid en ældre type som måske er revnet eller hvor afløbsrørene ikke slutter tæt, er der en fare for at der kan opstå problemer. Det er dog som regel til rørene at rødderne finder vej. Her findes den rette kombination af fugtig hed og ilt. Jeg håber at du kan bruge de lidt vævende svar til noget ? Heksekoste/Tjørnerust02 Juni 2007 Jeg har været inde og studere på din fine hjemmeside, og har et par spørgsmål. Både du og andre skriver at heksekoste hos birk ikke betyder så meget, men et par huse herfra kan ses tre birketræer med koste og det ene er gået ud, de to næste er ved det, og nu har mit store flotte træ fået et par stykker, så jeg er altså lidt nervøs! Min tjørnehæk havde sidste og forrige år meget rustangreb. Vi fældede vores og naboens juniperus og det hjalp, men det er der stadig på pæretræet ! Kan der være tale om en anden vintervært, eller hvad ? på forhånd tak. SvarHeksekoste og rust :Jeg vil stadig mene at heksekoste ikke har den store indflydelse på birketræernes ve og vel. Der er dog et par forhold som man kan spekulere på i denne anledning. Træer angribes lettere af forskellige svampesygdomme når de er svækkede eller blot gamle. En del træer, herunder især el og birk, reagerer når de bliver svækkede ved at sætte masser af nye skud, som egentlig ligner heksekoste forårsaget af svampen Taphrina betulina. Altså dannelsen af heksekoste kan være et symptom på at et træ er ved at være svækket og ikke længere er i topform. Rust: Der hersker lidt usikkerhed med hensyn til vinterværter for rust. Tidligere mente man at pæregitterrust kun havde den specielle enebær kaldet blyanttræ (Juniperus sabina) som vintervært, men tyske undersøgelser har indikeret at også andre enebær kan være vært. Ligeledes er det sådan at rustsporer kan spredes over store afstande så det at fjerne naboens enebær er ikke en 100 % gardering mod angreb. Jeg vil også tro pæregitterrust som det er bevist hos f.eks solbærfiltrust, er i stand til at overvintre i forbindelse med knopper på pæretræer og måske kunne starte en infektion det kommende år. Det har vist sig flere steder, at man godt kan få angreb af pæregitterrust, selv om der ikke findes enebær i kilometers omkreds. ? Birk/Springer ikke ud14 Maj 2008 Til min store sorg, springer min ca. 30-årige flotte hængebirk tilsyneladende IKKE ud i år. Og der har aldrig tidligere været problemer med den, den har altid været en pryd i min have. Og der er ikke ændret på træets betingelser. Det hele startede ganske normalt med dannelse af knopper + de der "dimser" med pollen i. Men så gik det hele bare i stå. Der er enkelte små grønne blade, ikke helt udfoldede, men ligesom en grøn spids, der titter frem. Og ridser man i barken på de tynde grene med en negl, er der grønt indenunder. Men det er ikke mange grønne spidser - og der er intet sket i de sidste par uger, det er ligesom gået i "dvale" - mens naboernes birketræer nu er helt udsprungne og står med det skønneste grønne løv. Hvad kan årsagen være ? og er der mon håb for mit træ? SvarBirk - springer ikke ud:Ja det lyder ikke godt. Det tyder på at træet er ved at dø! Det er ofte megt vanskeligt at finde ud af hvorfor et træ lige pludselig dør. Nærliggende er det dog at det er rodsystemet det er galt med. Normalt er birketræer særdeles livskraftige og jeg synes det er meget sjældent man ser et stort træ sådan lige afgå ved døden. Mulige årsager kunne være 1. Ændring af dyrkningsforholdene: birk kan være følsom, hvis der lige pludselig sker en drastisk ændring af jordens vandindhold. F.eks at der i en periode står vand på arealet eller jordens vandindhold over en lang periode har ændret sig. Rødderne kan evt. blive kvalt pga. lavt iltindhold. 2. Svampeangreb: Svampen kaldet honningssvamp (Amillaria melea) kan dræbe selv store træer, også birk. Sker det vil man ofte i bunden af træet, ved jordoverfladen kunne finde typiske gullige "paddehatte". Ligeledes udvikler svampen rodagtige "stængler der vil kunne ses som et netværk under barken. 3. Alder: birk har en begrænset levetid, men den er normalt længere en de 30 år. Deuden dør træerne normalt over en periode på flere år. 4. Mosegrise. Mosegrise kan gøre stor ravage på rødderne, men her er det normalt mindre træer som det går ud over. 5. Nogle gange må man blot acceptere at et træ dør uden at kunne komme med en naturlig forklaring. ? Birketræ med knuder17 April 2010 Vi har et stort birketræ stående i vores grundejerforening og det har nogle store misdannelser, der ligner store knolde på mange af grenene. Vi har været meget i trivl om, hvad der er galt med det. Det er mange år gammelt og 15-20 meter højt. Jeg har på vores lokale planteskole fået oplyst, at det er kræft forårsaget af en svampesygdom. Kan du bekræfte dette? Jeg har vedlagt et billede så du kan se, hvordan en af grene ser ud. Træet står i vores lille park tæt på en af vores parceller og vi er utrygge ved, om sygdommen kan medføre, at en eller flere grene vil kunne falde ned og forvolde skade på personer eller ejendom. Jeg ser frem til at høre fra dig. SvarBirketræ med knuder:Se billede:Billed68.htm Forskellige udvækster og deformiteter hos træer benævnes tit som kræft selvom der kan være mange forskellige årsager. Kræft er hos mennesker en meget alvorlig sygdom, men hos træer er det ofte helt anderledes. Der kan være flere årsager til at der hos birk dannes forskellige udvækster: Heksekoste er meget almindelige. Oftest ser man disse som fugleredelignende udvækster i ”grenlaget” og samtidig kan der forekomme tæt pudeagtig genvækst på større grene. Se f.eks. heksekoste.htm. Heksekoste forårsages af en svamp der hedder Taphrina betulina. Udvækster som dem på billedet skyldes ofte en svamp kaldet birkespejlporesvamp med det latinske navn Inonotus obliquus . Prøv at indtaste dette i googles billdesøgning. Det er ikke svampen der vokser ud, men den er med til at genere træets cellevækst der således deler sig abnormt. Der kan også være tale om andre svampe eller endog virus og bakterier. Disse fænomener er uhyre almindelige hos birk. De er ikke farlige for andre træarter eller mennesker og man kan eller skal ikke fortage nogen form for bekæmpelse. Det kan ikke bortforklares at træet på de steder hvor gevæksterne fremkommer, er svagere. Sådanne korte celletrukturer er i sig selv svagere en længere. Der er derfor en større risiko for at grenene kan knække netop på disse steder. Det træ jeg ser på billedet synes jeg ser rimelig frisk ud og umiddelbart synes jeg ikke der er nogen grund til at fare ud og fælde og skære grene af. Træer er jo ”farlige”. Der kan sidde løse grene på træerne som kan falder ned i stormvejr og der kan ske andre ting. Vil i have en faglig vurdering mener jeg i bør kontakte et træbeskæringsfirma og lade en professionel gartner kigge forbi. ? Birketræ med giftige rødder01 maj 2011 Tak for en fantastisk masse gode svar som jeg følger ofte, selvom jeg nu bor i Sverige. Nu har jeg og min mand imidlertid fået et problem selv, som jeg vil spørge dig til råds om. I hjørnet af vores have har vi plantet birketræer. Nu kommer vores nabo siger til os at vi må flytte disse træer, for de har giftige rødder og de vil ødelægge hele deres (naboens) have. Er det virkelig sandt? Her hvor vi bor er der skov overalt - også lige overfor naboens hus - og der er masser af birketræer. Det er jo eet af de mest almindelige træer i Sverige. Kan de virkelig forlange at vi fjerner vores træer og er de giftige? Jeg håber du kan give os råd for nu har det udviklet sig til reel nabo krig og det er vi ikke vant til. SvarBirketræ med "giftige "rødder":Nej jeg har da aldrig hørt at birkerødder skulle være giftige. Tværtimod så anvender man jo birkesaften til at fremstille birkevin, så rødderne kan da ikke være giftige! Birk er dog en ret hård konkurrent over for andre vækster. Rødderne ligger højt oppe i jorden og de suger megen væde fra naboplanter. Jeg kender ikke til den Svenske hegnslov, men i Danmark er det sådan at man ikke kan bestemme hvad naboen planter, medmindre det foregår i skellet. Nu er det jo ganske ubehageligt at være uvenner med naboen. Det er ham/hende man møder hver gang man går udenfor og det kan være til stor irritation og næsten ubærligt, at skulle leve med det i al fremtid. Jeg mener derfor at man må gå langt for at opretholde eller genoprette dette gode naboforhold. Måske så langt at i vælger at plante noget andet. Det er nemt for mig, der jo ikke kender til jeres forhold, at skrive dette, men kunne man måske spørge naboen om et andet forslag. ? Birketræ angrebet af sortblå birkebladhveps23 august 2014 Vi har et sommerhus på en grund med en del birketræer i Houstrup, 6830 Nørre Nebel. Sidste sommer var der en del sortblå birkebladhvepse ( tror vi nok ) og sidst på sommeren - juli - august - mistede nogle af træerne bladene. I år skete det samme og næsten alle birketræer har i slutningen af juli mistet bladene. Se vedlagte billeder af træerne og larver som ligger på jorden under træerne. Nu er vores spørgsmål om vi kan forvente at træerne stadig vil springe ud med blade til forår og derefter igen miste bladene midt på sommeren og kan træerne overleve gentagne angreb. Vi kan også se at birketræerne på nabogrundene mister bladene. Kan der blive behov for at alle birketræer i området skal fældes og en anden træsort skal plantes i stedet eller kan det forventes at en streng vinter kan dræbe pupperne så angrebene stoppes. Der må vel være eksempler fra andre landsdele hvor der har væres et sådant angreb. Vi har tænkt os at placere dit svar på grundejerforeningens hjemmeside for at orientere de andre sommerhusejere om problemet. SvarBirketræ angrebet af sortblå birkebladhveps:Hvis det er en trøst kan jeg fortælle at i ikke er de eneste der har haft angreb af sortblå birkbladhveps i år. Jeg har fået flere henvendelser fra Sjællandsområdet. Jeg har set på dine fotos og er ret sikker på, det netop er denne art som på latin også hedder Arge pullata. Der findes flere bladhvepse arter på birk, men denne her er kendetegnet ved larvernes sorte ben på det forreste krobsled Sortblå birkebladhveps er kendt for at optræde i store mængder på samme sted. Arten er ret ny for Danmark hvor de første angreb blev rapporteret i 1971. Siden har der været maseforekomster i 1980 erne omkring Køge og ved sejerøbugten , i 1999 og 2000 på Lolland og Falster og nu også i Jylland. Man kan ikke med sikkerhed vide hvorfor de pludselig forekommer i så store antal. En teori er at de naturlige fjender endnu ikke har tilpasset sig livet her i landet (de er dog fiundet), men klimaet om vinteren og måske specielt om foråret og sommeren, har også stor betydning for hvordan populationen udvikler sig. Det er klart at med et så massivt angreb som hos jer, er der større sandsynlighed for at i også for larverne at se til næste år, større end hvis i slet ingen havde haft i år. Men det er dog slet ikke sikkert i får problemer. Larverne kommer i øvrigt så sent at skaden på træernes vækst er ret minimal. De skal nok springe fint ud til næste år. Lidt biologi: de voksne bladhvepse er op til 1,5 cm lange med metalblå krop og røgfarvede vinger, sværmer i slutningen af juni til begyndelsen af juli måned, hvor de lægger æg i bladene. Æggene lægges i små lommer som hunnen frembringer i birkebladets rand (dette kan tydelig ses som små brune buler). De klækker efter ca. 3 uger og begynder straks at æde. Larverne ses på bladene frem til slutningen af september. Når de er fuldvoksne kravler de ned i jorden og spinder en kokon hvor de overvintrer. Forpupningen sker i jorden det kommende forår. Larverne er giftige og derfor forsynet med advarselsfarver. Der findes ganske få eksempler på at hunde og får der har spist større mængder af disse larver er blevet syge og sår døde af det. Det lyder jo ikke så rart, men omvendt må man sige at der jo findes så mange ting i naturen der er giftige. Konklusion: Kraftige angreb er et irritationsmoment, men som sagt tager træerne ikke særlig meget skade af det. Der er udført forskellige sprøjteforsøg mod disse larver uden særlig godt resultat og det er derfor ikke relevant i jeres tilfælde. Måske får i angreb til næste år, måske ikke. Det afhænger i sær af klimaet den pågældende sæson. Svaret er baseret på forsker Jan Martins undersøgelser beskrevet i Videnblad for Skov og Landskab, i dag under Københavns universitet. ? Bladlus6 juni 2002 meget informativ hjemmeside - rart at læse! Jeg har desværre i min nyerhvervede have fundet ud af at både mine tre hængepile (ca. 1,2 m høje) og min høje uægte jasmin er fyldt med bladlus. Jeg har netop brugt insektsæbe første gang på hængepilene med grundig sprøjtning både på over og undersiden af bladene, men har et problem med at få sprøjtet jasminen, da den er høj og langstrakt. Jeg har lagt mærke til, at det primært ser ud til at være blomsterne på jasminen der er angrebet (visner), så kan jeg evt. nøjes med at klippe alle blomsterne af og smide dem ud (ikke kompostbunken)? Alternativt kombineret med kolde afvaskninger ? Derudover lagde jeg mærke til at nogle af bladene på hængepilene på undersiden havde små lysegrønne "buler" - det ligner ikke mumificerede lus, men mere noget der "gror" inde i bladene. Er dette bladlusenes "reder", eller er det hjælpen der er på vej i form af naturens egne indgreb? På forhånd tak for hjælpen! SvarBladlus :Bladlus dukker som regel op i masser af forskellige plantearter i løbet af sommeren. Skulle man holde haven ren for sådanne, ville det medføre en stresset tilværelse, altså lige netop det modsatte af hvad folk normalt forventer. Det gælder altså om at acceptere naturens mangfoldighed.Bladlus har særdeles mange naturlige fjender (Mariehøns, snyltehvepse, galmyglarver, svirrefluer) for blot at nævne nogle. Disse indfinder sig normalt midt på sommeren hvor de normalt vil "gøre kål " på de fleste lus. Vil man sprøjte kan anbefales insektsæbe samt kolde overbrusninger som du selv er inde på. Man kan også klippe de værste angreb væk. Der sker somænd ikke noget ved at smide affaldet på kompostbunken. Jeg er ikke klar over hvad der er af spændende på hængepilen, bladlusreder er det nok ikke. ? Blodbøg med hul i midten07 November 2011 Jeg har en stor flot blodbøg i min have, men i løbet af de sidste par år er der blevet "hul" i midten, der hvor grundstammerne går ud fra. Der står vand i, som ikke kan komme derfra. Er der noget vi kan gøre for at få vandet væk igen ? SvarBlodbøg med hul i midten:Jeg er bange for at der nok ikke rigtig er noget man kan gøre i denne situation. Der har i tidernes løb været foretaget mange forsøg med såkaldt trækirugi, men oftest med et dårligt resultat. Når det kommer til stykket er det som regel træet selv der skal reparere skaden.. Man kunne forestille sig at det ville være en idé at bore et hul så vandet kunne løbe ud. Det kan sikkert lade sig gøre, men man vil skabe en indfaldsvej til træets indre og træet vil hurtig danne sårhelingsvæv for at lukke hullet. Altså er man lige vidt. I tidligere tider fyldte man sådanne huller op med cement, men ulempen er her at der ofte opstår råd mellem cementen og træstammen. Heldigvis vil de fleste træer sagtens kunne stå med en lille vandpyt uden at der opstår råd i træet. Kan du ved beskæring opnå at træet stadig er smukt selvom du fjerner nogle store sidegrene der udgår fra basis af stammen er det en anden sag. Store sidegrebne der udgår fra bunden af stammen har det ofte med at flække. ? Blodblomme med huller i bladene19 juli 2015 Jeg har svært ved at diagnosticere problemet med mit mirabeltræ. Kan du hjælpe? Bladene bliver hullede og mange af dem falder af, så en mængde grene fremstår helt afpillede. De nye skud fra stammen har det dog OK. Jeg har sidste år skåret en stor gren af træet, som var meget hårdt ramt, men nu er flere dele af træet også udsat for symptomerne. Hvad kan det mon skyldes? Og hvordan skal jeg behandle? Billeder vedlagt - også af snittene. Billed175.htm SvarBlodblomme med bakteriekræft:Jeg har set på dine fotos af mirabel med røde blade. Der er ofte lidt navne forvirring med hensyn til disse rødbladene mirabel og de fleste kalder dem for blodblommer. Se denne forklaring: Blodblomme er ikke en bestemt plante, men må vel siges at være en betegnelse for en lang række blommer, myrobalaner og mirabelle-sorter mv. med røde blade. Dertil kommer at man også kan kalde blommer, mirabeller og myrobalaner mv. med røde blade der stammer fra frøplanter eller er spontant opståede for blodblommer - ligesom man kalder alle rødbladede bøgetræer for blodbøg. En ting er dog sikkert at den tilhører Prunus familien. Derfor kan den også blive angrebet af forskellige sygdomme som andre i denne familie. En af dem er stenfrugttræernes bakteriekræft og det kunne godt lige dette. Især de hullede blade er ofte et symptom på denne meget almindelige sygdom. Træerne kan heldigvis leve i mange år med denne sygdom for så lige pludselig at dø. Man kan ikke bekæmpe den for den lever inde i træet. Forebyggelse foregår ved at man altid beskærer disse mirabel og blommer om sommeren lige efter frugtplukning. Så tørre sårrene hurtigt ud og man undgår infektion. Nyt spørgsmål: Mange tak for dit svar - kan det nytte noget at anvende "bordeauxvæske", altså et kobberholdigt plantebeskyttelsesmiddel? Bordeauxvæske er jo et middel man brugte i meget gamle dage og som du skriver indeholder kobber Det kan måske virke beskyttende så træet ikke angribes så let, men det har ingen effekt når først infektionen er sket. ? Blækhatte i børnehave29 september 2015 Kan du hjælpe med om disse svampe er giftige, de står i en børnehave ? Billed167.htm Som jeg ser det på din side er det blæk hat og kun giftige hvis man har indtaget alkohold. SvarBlækhatte :Jo jeg er ret sikker på at der er tale almindelig blækhat som ikke er giftig. Faktisk karakteriseres den som ung at være en udmærket spisesvampBlandt svampekyndige er der dog den holdning, at man ikke kun må afgøre en svamps identitet ud fra et foto. Jeg får ofte henvendelse om svampe fra folk der har tilknytning til børneinstitutioner. Man er selvfølgelig bange for at børnene skal blive forgiftede af at spise hatsvampe. (jeg kender ikke til noget tilfælde hvor dette er sket). Mit råd er at man benytter sådanne situationer pædagogisk til at lære de små at naturen også kan være farlig. Ikke for at gøre dem bange, men lære dem at der findes mange forskellige svampe, planter, bær mm. der er giftige. Herved lærer de at færdes i naturen Helt små børn der ikke kan nås på denne måde, bør i øvrigt ikke overlades til sig selv uden opsyn. ? Blodbøg med hul i midten07 November 2011 Jeg har en stor flot blodbøg i min have, men i løbet af de sidste par år er der blevet "hul" i midten, der hvor grundstammerne går ud fra. Der står vand i, som ikke kan komme derfra. Er der noget vi kan gøre for at få vandet væk igen ? SvarBlodbøg med hul i midten:Jeg er bange for at der nok ikke rigtig er noget man kan gøre i denne situation. Der har i tidernes løb været foretaget mange forsøg med såkaldt trækirugi, men oftest med et dårligt resultat. Når det kommer til stykket er det som regel træet selv der skal reparere skaden.. Man kunne forestille sig at det ville være en idé at bore et hul så vandet kunne løbe ud. Det kan sikkert lade sig gøre, men man vil skabe en indfaldsvej til træets indre og træet vil hurtig danne sårhelingsvæv for at lukke hullet. Altså er man lige vidt. I tidligere tider fyldte man sådanne huller op med cement, men ulempen er her at der ofte opstår råd mellem cementen og træstammen. Heldigvis vil de fleste træer sagtens kunne stå med en lille vandpyt uden at der opstår råd i træet. Kan du ved beskæring opnå at træet stadig er smukt selvom du fjerner nogle store sidegrene der udgår fra basis af stammen er det en anden sag. Store sidegrebne der udgår fra bunden af stammen har det ofte med at flække. ? Blodmel12 april 2010 jeg har et spørgsmål til om du ved hvor man kan købe Weibulls - Gyllebo plantebeskyttelse (blodmel) i har nævnte det nederst på følgende side: http://www.plante-doktor.dk/harer.htm, men jeg kan ikke finde det på jeres hjemmeside, eller database ellers? Det er fordi, at sidste år der købte vi en pakke af det i Vejs Havecenter i Høng, på Vestsjælland. Vi brugte det på vores nyplantede buske fordi at rådyrene gik og spiste alle de nye knopper, hvilket var lidt et problem da de gerne skulle blive større. Pulveret virkede og gjorde at dyrene ikke spiste de nye skud, og derfor ville vi gerne bruge det igen i år, men vi har ikke kunnet få det samme sted, de havde fået noget nyt noget som også hed blodmel, men det er overhovedet ikke det samme, da det er et gødningsmiddel og det er ikke det vi søger. Ved du hvor man kan få det henne, eller hvorfor det ikke er til at anskaffe? Har søgt på nettet og har ikke fundet nogen steder man kan købe det den vej . . SvarBlodmel :Jeg fandt det på deres egen hjemmeside http://www.gyllebo.dk/vare.html Her kan man bestille det. Ellers ville jeg prøve at kontakte firmaet og spørge efter mulige butikker i området. ? Blommehveps6 August 2002 Jeg har et spørgsmål om blommehveps. > Hvordan bekæmpes de? > Vores blommer bliver gennemhullet så snart de er skabt. SvarBlommehveps :Vedr. blommehvepse er jeg bange for at tiden er forpasset for bekæmpelse i år. Måske næste år se : http://www.plante-doktor.dk/bekaempelsesnoegle.htm? Blommetræ/rønnebærVi har i vores have et lille Viktoria-blommetræ på 3-4 år. Det satte i foråret en pæn mængde blommer som udviklede sig pænt ind til for ca. 2-3 uger siden. Pludselig begyndte bladene at at visne - på samme måde som om efteråret - og alle blommerne begyndte at "rynke" og skrumpe ind. Blommerne er dog ikke faldet af træet endnu. Vi kan ikke umiddelbart se tegn på insketangreb på hverken blade eller frugt - bladene bliver gule og derefter brune fra kanten af bladet og indefter. Ca. 3 meter fra viktoria-blommetræet står et meget lille nypodet blommetræ ( Anna Späth) på halvandet år - dette træ har flotte grønne blade og fejler tilsyneladende intet. I en anden del af haven har vi i foråret plantet et nyindkøbt rønnebærtræ. Indenfor de sidste 10-14 dage er bladene på dette træ også begyndt at visne - ca. halvdelen af bladene er nu gule og visne - men disse blade nogle små grøn-brune pletter på 1-2 mm i diameter, men vi kan ikke umiddelbart se noget på bladene. Kan du ud fra disse oplysninger sige noget om, hvad der er galt med vores træer og evt. give os råd om hvad vi kan gøre for at redde dem? Vi kan naturligvis også sende blade og frugter over til dig, hvis denne beskrivelse ikke er udførlig nok. SvarBlommetræ/rønnebær:Vedr. Victoria. Efter din beskrivelse må det være rødderne de af en eller anden grund har det skidt. Rigelig blomstring og god frugtsætning er ikke altid tegn på at frugttræer trives godt, snarere tvært imod idet det kan være et forsøg på overlevelse ( sætte frø og bringe arten videre). Gule blade og rynkede frugter tyder på at træet har svært ved at optage vand og næring. Det er ikke ualmindeligt at specielt blommetræer ofte af uforklarlige årsager reagerer som du har beskrevet. Hvis træet ikke i skrivende stund er helt dødt, ville jeg fjerne alle frugter og beskære sidegrene kraftigt for at reducere kronen. En omplantning med tilhørende løsning af undergrunden i plantehullet kunne komme på tale til efteråret. Vedr. Rønnebær Som hos Victoria er det antagelig også her rodsystemet der er problemet. De beskrevne symptomer tyder ikke på nogen form for svampeangreb og rønnebær angribes da også sjældent af skadelige plantesygdomme. De beskrevne bladpletter kan være bladpletsvampe som normalt ikke skader træet i væsentlig grad. Sørg for rigelig vanding specielt i denne varme sommertid. Generelt vedr. Nyplantninger: Inden man køber planterne på planteskolen bør man kontrollere at rødderne er ok. Slå rodklumpen ud af potten og kontroller at der findes hvide rodspidser. Ved plantningen graves et stort plantehul hvor jorden løsnes i bunden (evt. m en gravegreb). Man kan iblande plante jorden lidt sphagnum. Hvis man gør det er det meget vigtigt at vandingen vedligeholdes også i dybden (sphagnum tørrer hurtigere ud end jord).? Blomme/Bakteriekræft24 april 2003 Vores blommetræ blomstrer som regel meget fint, men bagefter visner både blade og blomsterknober. Jeg har fået at vide at det skyldes svampeangreb "grå monilia". Har du et godt råd hvordan jeg kan bekæmpe den ? På forhånd tak SvarBakteriekræft :Vedr. Blommetræ Nej træet er ikke angrebet af grå monilia. Denne svamp giver rigtig nok de beskrevne symptomer , men angriber kirsebær og ikke blomme. Derimod skyldes symptomerne næsten sikkert bakteriekræft. Denne sygdom er uhyre almindelig hos blommetræer der dog afhængig af sorten har forskellig modtagelighed. (Victoria er særdeles modtagelig). Sygdommen angriber bå ældre og unge træer. Modforanstaltninger: der findes ingen bekæmpelsesmidler mod denne sygdom. Bakterien inficerer træerne primært om efteråret under fugtige perioder. Infektionen sker gennem sår. Derfor anbefales det at udføre beskæring (fjern døde grene og skud) om foråret , efter blomstringen. ? Blomme27 Juni 2003 Da vi købte hus sidste år fulgte der et dejligt Victoria blommetræ med i købet. Det blomstrede og gav ca 6-8 kg store flotte frugter. Men i år har det ikke blomstret, og ser lettere medtaget ud med visne grene. Træet er ca. 10 år gammelt. Vi er i vildrede og kan ikke læse os til hvad der er i vejen. Håber du kan hjælpe os. På forhånd tak. SvarBlommetræ :Vedr. Victoria Victorieblommer er som regel særdeles rigtbærende. Netop sidste år var der mange blommer på træerne. Dette i kombination med den meget tørre eftersommer,har medført at mange træer var ved at bukke under og resultatet ses iår. Victoria er typisk "hvert andent års bærende". man kan ændre på dette forhold ved udtynding af blommerne inden de bliver store. Jeg vil foreslå at i netop nu foretager en beskæring ved at fjerne alle de visne grene. Så vil træet sikkert igen komme til hægterne. ? Blomme22 Juli 2003 Sidste år rådnede alle vores viktoriablommer. Vi fjernede alt råddent, men i år har vi den samme komedie. Det ser ud til at begynde med nogle små prikker udfra hvilke der siver en masse harpiks. Prikkerne bliver mørkeblå og der kan somme tider også se ud til at være nogle mørkeblå gange under blommeskindet. Efterhånden vokser en mørkeblå plet mere og mere og til sidst er hele blommen mørkeblå med noget lysebrunt skimmel- eller svampeagtigt uden på skindet. Blommerne ser også ud til at smitte blommer ved siden af. Sidste år tog jeg nogle blommer med til en planteskole, men de vidste ikke, hvad det var. Kan du hjælpe os? SvarBlomme :Vedr. Blomme Din beskrivelse af symptomerne passer helt på svampesygdommen Gul Monilia som er meget almindelig på blommer, men som også kan angribe bl.a. æbler. Angrebet starter på frugter der af en eller anden grund er sårede. Det kan være et insektstik, hagl, mekanisk skade, m.v. Under fugtige forhold kon sporer af gul monilia spire i disse sår. Frugten reagerer hos blomme ved at forsøge at lukke hullet ved hjælp af harpiks, men dette lykkes sjældent. Når først sporen er spiren går det stærk. I løbet af kort tid er store dele af frugten blød og rådden. Svampen kan vokse fra frugt til frugt hvis de berører hinanden. Til sidst dannes på frugterne overside gullige til brune sporehobe. Modforholdsregler: Undgå at der hænger udtørede "frugtmumier" tilbage om efteråret. Disse er den primære smitte. Svampen kan imidlertid også overvintre i grene eller på indtørede frugter på jorden ligesom den kan spredes gennem luften over større afstande. Sørg for at udtynde blommerne så de ikke berører hverandre og sørg ligededes for at der ved beskæring skabes god "luft" i træet. Sprøjtning Man kan ved begyndende frugtudvikling sprøjte med Dithane DG, hvis man er til kemikalier. Dette middel har dog kun en begrænset effekt på den nævnte sygdom. ? Blomme24 Juli 2003 I vores have har vi et dejlig Reine Claude Blommetræ som blev beskåret sidste år. I år har det ikke givet nogle frugter, men er til gengæld overfyldt med bladlus. Hvad kan vi gøre for at få disse væk? SvarBlomme :Vedr. Blomme Ja denne dejlige sort giver blommer med "himmelsk smag". Desværre kan der godt være flere år imellem at den giver noget som helst. Bladlus på nuværende tidspunkt ville jeg ikke gøre noget ved. De har en meget begrænset (eller ingen) effekt på om der kommer blommer til næste år eller ej. Vil man absolut sprøjte kan der anvendes et middel der indeholder malathion. ? Blomme19 August 2003 Hej Jeg har et problem med mit viktoria blommetræ. Det bærer ret meget iår for første gang (træ er ca 5 år gammelt) men mange af blommerne bliver mørke og får hvide pletter. De tørrer efterhånden ind men forinden har de 'smittet' de omkringsiddende blommer. Træet er ikke specielt tæt, hvis man tænker på fugtighed. Jeg har skåret nogle igennem men bortset fra en enkelt orm er der ikke noget at se andet end at frugtkødet er ødelagt. Hvad er galt? Kan jeg forebygge til næste år? Håber du kan give et bud. SvarBlomme :Også mit eget blommetræ har de beskrevne symptomer, men det er jo en ringe trøst. Sygdommen hedder gul monilia og er meget almindelig på blommer. Svampesporer spirer gennem sår på blommernes overhud og i løbet af få dagen er blommen rådden. Rører den inficerede blommer ved en anden, vil denne som regel også blive smittet. Der findes masser af små sår på blommernes overhud, forårsaget af insektstik og andre påvirkninger. Svampeinfektionen sker især under fugtige vejrforhold. Bekæmpelse: Smitten kommer primært fra de angrebne, indtørede frugter (mumier) fra sidste års amgreb. Derfor er det vigtigt at fjerne disse fra træerne. De ses bedst efter løvfald. Der kan dog også sagtens komme smitte gennem luften fra naboernes træer. En udtynding af frugterne på et tidligt tidspunkt, så disse ikke kommer i berøring med hverandre vil også være gavnlig. I erhvervsfrugtavlen sprøjtes med midlet Saprol. Dette er dog ikke umiddelbart tilgængeligt for "hobbydyrkere". ? Blomme18 August 2004 Vi har et ældre blommetræ, ved ikke hvad sort det er. Den har givet godt med bær, men vi har opdaget at der er orm inden i dem. De har en rødlig farve, og der er vist nok en i hver bær. Kan du give et svar på hvad træet er angrebet af ? Og evt et bud på om man kan blive syg af at spise blommen( vi har vist nok spist et par inden vi opdagede ormene). SvarBlomme :Vedr. "orm i blommer" Ja der er ingen tvivl. Blommerne er angrebet af blommeviklerens larve. Normalt vil de angrebne frugter modne lidt før de ikke angrebne. Dette medfører tit at disse blommer falder til jorden og dermed er sorteringen foretaget. Det er dog ikke altid at dette er tilfældet. Netop i år er der flere steder stort angreb af disse larver. Det er i øvrigt helt uskadeligt at spise dem, men ikke særlig lækkert ! Blommevikleren minder en hel del om æblevikleren som jeg har skrevet lidt om under "problemknuser" Søg evt. på Google ? Blomme26 August 2004 tak for siderne med skadedyrsbekæmpelse. Nu har jeg for 4. år i træk fået max. 3 - 4 stk blommer ud flere hundrede mulige på vores 5-årige blommetræ, som vi fik af vores venner til indflyttelsesfest. Takket være din gode beskrivelse af fænomenet har jeg nu fundet ud af, at der er tale om blommehvepse. Træet er plantet i vores græsplæne - vi holder ca. 0,6 m frit for græs rundt om roden. Der er ca. 30m til en bette sø, hvor der synes at være gode muligheder for udklækning af diverse insekter. Du skriver, at man kan anvende Malathion om foråret for at bekæmpe dem. Fint! Efter at have fortæret indmaden af blommerne falder larverne ned på jorden, hvor de graver sig ned og overvintrer, indtil de er klar til næste års festmåltid. Jeg vil gerne prøve at bekæmpe larverne, mens de endu er i jorden, før de kommer op til foråret. Hvordan gøres det? Hvor dybt i jorden er de? Jeg vil nødig grave græsset op. Kan man kvæle dem ved at lægge sort plastik over et passende område rundt om ræet eller lignende? Eventuelt kemikalier? P.S. Der er lidt bladlus i træet - ofte er der livlig traffik med myrer frem og tilbage. De synes at kunne lide de søde ekskrementer. Det er vel OK? SvarBlommehvepse :Angreb af blommehvepse eller rettere blommbladhvepsens larve er uhyre almindeligt. I mange tilfælde gør det ikke så meget, idet visse sorter af blommer sætter så mange frugter at en udtynding ofte er nyttig. I sorter med svag frugtsætning kan blommehvepsens dog give problemer. Man skal være opmærksom på at angrebene varierer betydeligt fra sæson til sæson. Nogle år kraftige angreb, andre ikke. Ligeledes kan dårlig frugtsætningen skyldes mange andre forhold end lige blommebladhvepsen. Hvis man ikke vil sprøjte, anbefales det at holde arealet under træet fri for græs (her må menes hele arealet under kronen). Det anbefales endvidere at jordoverfladen holdes løs (kultiveres/rives jævnligt). Dette forhold er med til forholdene for larverne er dårlige. Fritgående høns kan begrænse angrebet til næste år, idet de spiser en del larver. Jeg har ikke set veldokumenterede undersøgelser der bekræfter ovenstående.! Blommebladhvepsens larver går ikke særlig dybt (findes i de øverste jordlag). Man kunne godt forøge sig med dækning af jorden i perioden omkring blomstringen. Jeg har ikke set forsøgsresultater der kan bekræfte effektiviteten. Om plasten skal være sort ved jeg ikke. Jeg tror ikke at opvarmningen kan dræbe larverne. Men måske kan temperaturstigningen i jorden få de voksne til at klække for tidligt, så der på dette tidspunkt ikke findes blomstrende blommetræer de kan lægge æg i. Der er dog stadig muligheden for at den voksne blommebladhveps kommer flyvende fra andre haver, især hvis man bor i et villakvarter. Lidt bladlus i træet må man leve med og det skader ikke væsentligt. ? Blomme/bakteriekræft18 April 2004 Vi har et ca. 15 år gammelt Victoria blommetræ, hvor, som det kan ses på medsendte billede, barken er begyndt at revne. Hvad fejler træet, og kan det reddes? På forhånd tak. SvarBlomme/bakteriekræft :Jeres blommetræ er angrebet af såkaldt bakteriekræft. Det er en meget almindelig sygdom hos blommer over det ganske land. Sygdommen kan kun kureres ved at man bortskærer angrebne grene ( i jeres tilfælde hele træet, jeg beklager). Sygdommer smitter især når man beskærer og der opstår åbne sår. Derfor tilråder man at beskæring af blommer (og kirsebær) foretages efter blomstring eller efter frugtplukning og ikke i efteråret/vinteren hvor sårene er lang tid om at hele. Sygdommen kan dog også overføres ved insekter. Jeg vil foreslå at i evt. høster den frugt træet kan give i år, herefter fælder det og så planter et nyt træ til efteråret. Helst ikke i samme plantehul ! ? Blomme/ingen blomstring21 Juni 2004 Vi har et Victoria blommetræ, plantet nov. 2002. Dette har vi stadig ikke fået nogle blommer på. Bladerne er meget hullede. Hvad kan problemet være? SvarBlomme/Ingen blomstring :Victoria er normalt en rigtbærenden sort. Derfor undrer det mig noget at den slet ikke blomstrer. Jeg ville dog se tiden an et år endnu. Hvis der stadig ikke er fremkommet blomster eller frugter kan en mulig forklaring være at det måske slet ikke er en Victoria som du har plantet. Kan der være sket en forveksling i planteskolen ? (skiltebytnig ? eller andet. De hullede blade kan skyldes haglskade (har visse steder været kraftig i år) eller gnav foråsaget af diverse larver. De hullede blade har ikke påvirket blomstringen ? Blomme/diverse6 April 2005 Vi har et ret gammelt blommetræ. Det er meget forskelligt, hvor mange blommer det giver, men ind imellem kommer der rigtig mange. Træet har noget sygdom (lus)? Bladene bliver sorte, blommerne bliver angrebet, træet "løber" med noget slimet snask. Vi fjerner de syge blommer, saver de syge grene af, men det afhjælper ikke problemet. Spørgsmålet er: Hvad kan man købe til at fjerne sygdommen? SvarBlomme/Blommebladlus/bakteriekræft :Der er nok flere årsager til at jeres blommetræ har det lidt skidt. Angreb af såkaldte blommebladlus er meget almindeligt. Bladlusene udskiller en sukkeragtig, klistret substans som lander på bladene. Denne substans er det ideelle voksemedium for såkaldte brandugsvampe som giver bladene lidt grumset sort udseende. Umiddelbart skader bladlus ikke træet som sådan, bortset fra det lidt uæstetiske udseende på blade og frugter. Man kan sprøjte med malathion, men ofte løser problemet sig selv idet der findes mange naturlige fjender mod bladlus. Spuling med koldt vand kan fjerne en del bladlus hvis det er meget slemt. Det "slimede snask" er sandsynligvis harpiks som udskilles af træet. Det tyder på at træet er angrebet af såkaldt bakteriekræft. Denne sygdom er ligeledes meget almindelig. Den inficerer træet gennem sår om efteråret, i fugtige perioder. Derfor anbefaler man at at beskæring af blomme (og kirsebær) bedst udføres lige efter blomstring. Der findes ikke midler der kan bekæmpe denne sygdom. Fjern om muligt de angrebne grene. Bløde og rådne blommer skyldes ofte angreb af såkaldt Gul monilia. Du kan læse mere om denne sygdom på min side. Jeg vil foreslå at i planter et nyt blommetræ ( især på grund af bakteriekræften). Lad det gamle leve så længe det kan til det nye begynder at kunne overtage produktionen. ? Blomme/diverse12 April 2005 Glimrende side I har! Vi har et 5-årigt Viktoria blommetræ, som har båret udmærket frugt de sidste par år. Det sidste blommetræ vi havde, blev angrebet af en orangebrun svamp ved roden, og måtte fældes. Det nuværende er plantet mindst 2 meter fra hvor det gamle stod. Træet ser sundt og friskt ud med mange knopper, men på overgangen mellem jord og stamme ses på den ene side en hård, hvid belægning, som for os ser ud som svamp. Det ligner lidt størknet fløde. Er det svamp, og hvad kan der gøres, hvis det er påkrævet? Jeg kan evt. sende et billede, hvis ønskeligt. SvarBlomme/Honningsvamp/Armillaria mellea :Vedr. Svampeangreb på Blomme Normalt er forekomst af diverse hatsvampe under, og i forbindelse med træer ikke et sygdomstegn. De fleste hatsvampe, eller rettere deres "rødder" (kaldet mycelium), er faktisk gavnlige og hjælpertræet med at optage næringsstoffer fra jorden. Mange af hatsvampene er ligeledes kun i stand til at vokse i og nedbryde dødt plantevæv som døde grene og gamle stubbe. Imidlertid findes der nogle få som er særdeles planteskadelige. En af dem er den såkaldte Honningsvamp (Armillaria mellea). Denne svamp har man store problemer med i skovene, men den kan også angribe træer i haverne og herunder også blomme. Hvis du taster det latinske navn ind i søgemaskinen Google og søger på billeder, vil du få en masse og muligvis kunne genkende din egen. Jeg vedhæfter et af billederne. Honningsvampen er speciel ved at den danner en speciel slags mycelium kaldet Rhizomorpher. Disse "rødder" er brunlige og kan vokse gennem jorden fra syge rødder til sunde og inficere disse. Dette er den primære smittemåde. Afstanden kan let være mere end de 2 meter du nævner afhængig af jordtype mm.. Selv om man har fældet træet vil svampen sagtens kunne holde sig i live i forbindelse med gammelt rodmateriale i flere år. Finder man de brunlige, rodlignende, dannelser mellem barken og veddet i det angrebne træ er det et ret sikkert tegn på angreb af honningsvamp. Bekæmpelse: der er ikke rigtig noget at gøre. Svækkede træer er ofte mest modtagelige, hvorfor det er vigtigt at tilføre plantenæring. Afhængig af forholdene ville jeg nok lade træet leve nogle (mange) år og høste de blommer det nu måtte give. Man kunne måske plante et andet træ et helt andet sted i haven. Du kan sikkert læse mere om denne svamp hvis du søger videre på nettet. Angreb af Honningsvamp er ret almindelig i Haver og Parker. Mange forskellige træarter kan angribes, men værst er den dog i skovbruget. Der kan være andre ting som kan forårsage svampeangreb i træer. F.eks musegnav og anden mekanisk skade kan føre til svampeangreb. Angreb af såkaldt bakteriekræft kan ligeledes slå blommetræer ihjel. Du er velkommen til at sende et billede, men jeg er ikke sikker på at jeg kan komme diagnosen nærmere hvis der ikke finde "paddehatte" eller Rhizomorpher. ? Blomme/blommebladhvepse17 April 2005 Vores podede blommetræ med 5 slags blommer bærer hvert år myriader af blomster, som fint befrugtes, men frugtanlæggene angribes derefter af små maddikelignende orm, som gennemhuller de under 5 mm store frugtanlæg, så der aldrig udvikles frugt (måske 2-5 ud af i alt ud af ca 1000(?) blomster). Træet bar første år (6-8 år siden) flere forskellige slags blommer, alle perfekte og ormefri. Vores nabo har i mange år haft et sveskeblommetræ, som led/lider af samme symptom, så smitte er sandsynlig. Vi har bemærket små svirremyglignende insekter i træet i dagene omkring blomstring. Kan du fortælle mig om livscyklus for de insekter (blommebladhvepse? eller hvad), der angriber småfrugterne. Hvor og hvordan overvintrer de, osv Vores nabo er er med på fælles forsøg på bekæmpelse før vi begge opgiver og fælder vores træer. Vi er ikke meget for kemi, men tærsklen for brud på alle principper er ved at være nået. Håber på et svar, hvad enten bekæmpelse kan nås i år eller om det må vente kommende vinter. SvarBlomme/Blommebladhvepse :Vedr. Blommebladhvepse Ja din iagttagelse er er sikkert korrekt. Der er tale om blommebladhvepse. man skal ikke lade sig narre af navnet. Bladhvepselarverne angriber og ødelægger frugterne. De "svirremyglignende" insekter kan meget vel være blommebladhvepse der lægger deres æg i frugtknuden lige under støvfanget. Det er meget almindeligt med blommebladhvepse. I mange tilfælde er denne måde at udtynde de mange frugter på gavnlig hvis sætningen er meget stor, men ofte bliver der for få spiselige blommer tilbage. Den mest effektive måde at bekæmpe larverne på er en sprøjtning lige når træerne er afblomstret (når de hvide blomsterblade falder ned). Man kan sprøjte med et produkt der indeholder malathion, hvilket er godkendt for privat havebruget. Jeg har fået mange forespørgsler om dette skadedyr. I menupunktet "spørgsmål og svar" på min side kan du se under blommebladhvepse 2 hvor der er nævnt et par alternativer. Andre forslag går ud på hurtigt at fjerne de nedfaldne blommer, samt at kultivere jorden under blommertræer gennem efteråret. Jeg ved ikke hvor effektiv denne metode er. Blommehvepse kan jo flyve så disse metoder beskytter ikke mod dem der kommer ovre fra naboen. Blommebladhvepsen lægger som sagt æg i blomsten. Efter kort tid klækkes æggene til en lille bladhvepselarve, der hurtigt borer sig ind i en af de bitte små frugter. Det kan den gøre en fire fem gange hvorefter den falder ned på jorden sammen med den sidste blomme. Larven forlader denne og graver sig ned i det øverste jordlag, hvor den senere forpubber sig. Næste forår ved blomstringen kommer den voksne bladhveps frem. ? Blomme/Gul monilia11 September 2005 Kan dufortælle mig, hvad mit blommetræ (Victoria) fejler, når langt de fleste frugter tørrer ind og ser ud som på vedhæftede billede. ? SvarBlomme/Gul monilia :Vedr. Indtørede blommer Jeg kan se på billedet at der er tale om svampesygdommen gul monilia. På min side: www.plante-doktor.dk under menupunktet "problemknuser" har jeg skrevet lidt om denne svampesygdom. Sygdommen er meget almindelig og medfører at frugterne efterhånden skrumper helt ind og til tørre frugtmumier. ? Blomme/Hekseringe02 Oktober 2005 Hej "Plantedoktor" I vores have fra 1998 (nybygget hus)har vi valgt primært at have græsplæne. Dog har vi sat nogle få frugttræer i små bede i græsplænen. Således plantede vi bl.a. et blommetræ i efteråret 1999. I eftersommeren 2000 og 2001 bar det lidt frugt (ca. 5-10 blommer). I 2002 kom der overhovedet igen frugt og træet tabte alle bladene i forsommeren 2003. I efteråret 2003 var træet gået ud og blev derfor fjernet og et nyt blommetræ plantet samme sted. I 2004 bar det ingen frugt og træet har nu i 2005 tabt næsten alle bladene og ser ud til at dø. Mit spørgsmål er, om kraftige hekseringe i græsplænen - der vokser "ind over" bedet hvor træet står - kan være forklaringen på at træerne ikke vil vokse ? SvarBlomme/Hekseringe :Forskellige svampe kan danne hekseringe, men jeg kender ingen eksempler på at disse kan være skadelige for trævæksten, tvært imod. Når frugttræer vokser dårligt skyldes det normalt dårlige rødder. Dette kan have forskellige årsager. Den hyppigste er at drænforholdene ikke er i orden, hviklet vil sige at der i perioder kan stå vand i bunden af plantehullet. Problemet er ofte størst i forbindelse med nybyggerier, idet jorden her tit er sammenkørt af de store maskiner. Som regel slutter man af med at fylde muldjord oven på og derfor skjuler at under grunden ikke er velegnet for dybdegående rodvækst. Det er derfor særdeles vigtig at løsne jorden i bunden af plantehullet. (Det har i måske allerede gjort) Vedr. bladfald: mange blommetræer har tabt en stor del af bladene på nuværende tidspunkt. Det skyldes angreb af blommerust se billeder på min side under menupunktet "problemknuser". Så inden i erklærer træet for dødt prøv at skrabe i grenene for at se om disse er friske. Vedr. Hårdførhed. Nu ved jeg jo ikke om i bor i et meget vindomsust og udsat sted. De fleste frugttræer klarer sig normalt godt i vore haver, men er der tale om et meget udsat sted, kan det inden der begynder at komme læ i haven, være svært at få noget ud af frugttræerne. Erhvervsdyrkerne planter læhegn. Den mest dyrkningssikre blommesort er nok 'Victoria' Jeg håber det lykkes med frugttræerne, det er da dejligt selv at kunne plukke lidt frugt i haven. ? Blomme/Bladlus/Branddugsvampe31 Juli 2006 Jeg har en Victoria gren som er fyldt med blommer, der har en belægning, der ligner skurv som på æbler. Belægningen på blommerne kan dog skrabes af med en negl. Belægningen dækker ca. 40-70% af blommernes overflade. Det har været på træet gennem flere år.Er det en svampesygdom? SvarBlomme/Bladlus/Branddugsvampe :Blommer med mørk svampebelægning. Det eneste jeg umiddelbart kan få til at passe er de såkaldte branddugsvampe. Branddugsvampe er en fællesbetegnelse for en række svampe der vokser på overfladen af forskellige frugter og som ernærer sig ved bladlusenes sukkeragtige eskrementer. Ofte vil man se at de breder sig fra stilken og ned over frugten, så undersiden af frugten ikke er dækket. Disse svampe er helt uskadelige og kan gnides væk, men kønt ser det selvfølgelig ikke ud. Vil man af med disse svampe er det altså bladlusene som på et tidligere tidspunkt skal bekæmpes. Man anbefaler normalt ikke at sprøjte i privathaver, men midler indeholder malathion vil virke. Ligeledes kan der til haveformål anvendes midlet Sprutzit insektfri som indeholder naturligt pyrethrum. ? Blomme/Bakteriekræft19 September 2007 Jeg har et svedskeblommetræ, som de sidste mange år er synet mere og mere hen. Det har nu næsten ingen badbærende grene tilbage. Kan jeg sende dig nogle blade til bedømmelse? Hvert forår, når træet skal springe ud, er nye grenpartier gået ud. Kvistene visner og nogle af bladene har små huller og kan også være noget forkrøblede. Jeg fandt i går et lille rodskud, som jeg har taget fra og pottet for sig, men det ser også ud til at have de syge blade. Det vil jeg meget gerne redde og få et nyt sundt træ ud af. SvarBlomme/Bakteriekræft :De symptomer som du beskriver, er meget karakteristiske for dem man ser når træet er angrebet af bakteriekræft. Det er desværre en meget udbredt sygdom i blommer. Den kaldes stenfrugt bakteriekræft. Da der er tale om en sveskeblomme er træet mest sandsynligt podet på en grundstamme. Det betyder at dit rodskud stammer fra grundstammen og ikke vil give de gode frugter som vi kender fra sveskeblommen. Jeg er bange for at træet ikke står til at redde og du må plante et nyt. Maren Korsgaard har skrevet en udmærket artikel om denne sygdom som jeg her henviser dig til.: http://www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/88.html ? Blomme/Blommebladlus10 August 2008 Jeg har sat en Victoria blomme i vores have som jeg er glad for , men uheldigvis er der kommet et eller andet på bladene, som jeg ikke lige er bekendt med, men tror det kunne være en slags mide, men kone havde snakket med sin veninde som ville anbefale nogle kasser som ville tiltrække skadedyrene, måske du kunne give mig nogle råd, jeg vedlægger et par fotoer som du kan kigge på. Billed44.htm SvarBlomme/Blommebladlus :Jeg er ikke i tvivl om at din victoria blomme har haft angreb af blommebladlus. Der findes flere arter som angriber blommer. I dette tilfælde er det den lille blommebladlus. Jeg har selv teget et par billeder som kan ses på adressen : http://www.plantesygdomme.dk/Lille%20blommebladlus/index.html Billederne ligner ikke helt dine, da der er tale om en anden blommesort. Angreb af denne bladlus medfører at bladene krøller sig sammen. Dette skyldes at lusene sprøjter et stof ind i planten som giver denne reaktion. Ofte fortsætter denne krølningseffekt lang tid efter at lusene har forladt bladene. Angreb af bladlus på blommer kan variere meget fra år til år. Netop i år har været kendetegnet ved meget kraftige bladlusangreb. Sådanne angreb kan påvirke tilvæksten i negativ retning, med nedsat udbytte til næste år, men ofte er denne skade dog til at leve med. Derfor anbefaler man ikke at foretage sig noget når det drejer sig om dyrkning i private haver. På nuværende tidspunkt er det for sent da lusene har gjort deres skade. Vil du gøre noget til næste år kan du måske få noget ud af at besøge siden http://www.plante-doktor.dk/bladlus.htm ? Blomme/Manglende blomstring13 Juni 2008 Jeg har for 5 år siden sat 1 Reine Claude (grøn) og 2 opal. Der har været blomstering på på Reine Clauden da jeg plantede den og så sidste år(den smed frugterne pga af mgl vand, tror jeg). Den en opal har der været blomstring og frugter på de sidste 3 år. Den sidste opal har aldrig sat blomster. Det skal lige nævnes at jeg har beskåret kronerne hvert år efter at blommerne fra opalen var høstet. Dette pga at kronerne bliver meget store ifht stammerne. Alle træerne er meget frodige. Den opal som ej blomstrer har dog bladlus i topskuddene. Hvordan kan det være at træerne ej blomstrer? Der står en Reine Claude ikke langt fra mit træ som har givet frugt de sidste 7 år… SvarBlomme/Manglende blomstring :Der kan være flere årsager til at blommer kun giver få blomster. 1 Sorten. Der er stor forskel på hvor mange blomster de enkelte blommersorter sætter. Reine Claude sætter ikke voldsomt mange blomster. 2. Beskæring: det er vigtigt at man ikke beskærer blommer for kraftigt. Kraftig beskæring vil sætte gang i skudvæksten op bekostning af blomstersætningen. Vil man alligevel foretage en beskæring/udtynding af grene, er det bedre at fjerne enkelte store grene end mange små. Den bedste tid for beskæring er i sommerperioden hvor risiko for angreb af bakteriekræft er mindre. 4: vandrette grene: det kan ofte være en god idet at nedbinde grenene med snor så man får skabt nogle vandrette grene. På vandrette grene dannes der ofte flere blomster 5:Gødskning: kraftig gødskning fremmer skudvæksten og kan give dårligere blomstring. 6:Alder der går ofte en del år før der kommer kraftig blomstring på blommer. Generelt vedr. blommer. Det er vigtigt at have flere sorter ved siden af hinanden af hensyn til bestøvningen. Ofte er tidlig frugtfald grundet en dårlig bestøvning. Forårsfrost er en anden hyppig årsag. Vil man hjælpe med bestøvningen kan det være en idé at hænge enkelte afklippede, blomstrende grene fra andre sorter i det pågældende blommmetræ. ? Blomme/tidlig løvfald16 oktober 2009 Jeg har et blommertæ, som fik visne blade tidligt, de faldt af. Jeg har et enebærtræ stående tæt ved, kan det være årsagen ? SvarBlomme/Tidlig løvfald:Nej jeg kan ikke forstille mig at enebærtræet kan have nogen indflydelse på det tidlige bladfald hos blomme. Der kan være mange forhold der medvirker til bladfald hos blomme. Året i år har været præget af en meget tør sensommer og efterår. Dette har mange steder bevirket tidligt løvfald hos blomme. Blommerust kan visse år være meget kraftigt og også give tidligt løvfald. ? Råd og svamp i haven08 september 2009 Jeg har brug for hjælp til min have, som jeg er bange for er totalt inficeret med svampe-sygdomme. For flere år siden begyndte mine Viktoria blommer at rådne på træet. I år har vi måtte skære en stor gren, Ca 1/3 af træet, væk, idet den var helt forkert i farven på løvet, lysgrå og frugten rådner inden den er moden. I år rådnede kirsebærrene ligeledes på træet inden de modnedes og ligeledes ananasæblerne. Jeg er bange for at hele haven frugtbestand er syg? Jeg har to espallie pæretræer. Conference og Clap favorit (hedder det vist). De skal nok være 10-12 år. Hvert år bliver bladede angrebet af noget der ligner rust og blade og frugt bliver helt krøllet og forkrøblet. Det gælder især conference pære og det andet bærer knap frugt højst 3-5 stk. Hvor og med hvad skal jeg begynde? Det er måske en stor mundfuld, men jeg vil være taknemmelig for lidt vejledning. SvarRåd og svamp i haven:Ja umiddelbart kunne det se ud som om at alt er galt. Jeg må dog trøste dig med at du beskriver nogle sygdomme som er særdeles almindelige i de danske haver. Sådan er det bare når man dyrker frugt. Nogle år ses kraftige angreb andre slet ikke. Viktoria er et af de sundeste blommesorter men alligevel modtagelige for en del sygdomme. En af dem er såkaldt sølvglans (heraf farven på løvet). Chondrostereum purpureum er det latinske navn. Jeg indsætter en tekst fra Bayer Cropsience "En enkelt gren eller hele træet får blade med et sølvglinsende skær. Et tyndt luftlag mellem bladenes overhud og vævet nedenunder reflekterer lyset. Når symptomet forårsages af svampen er der tale om ægte sølvglans, der kan medføre at grenpartier dør. Uægte sølvglans, ligner den ægte men forekommer enten efter kraftig beskæring eller andre pludselige ændrede vækstforhold, symptomerne vil normalt være forsvundet året efter." Du kan ikke gøre så meget ved det andet end at se tiden at og høste hvad du kan. Kirsebær angribes tit af en svamp der hedder gul monilia . (også æbler) Du kan læse om denne sygdom på adressen http://www.plante-doktor.dk/gulmonilia.htm og se billeder på adresssen: http://www.plant-diseases.com/gul%20monilia%20kirsebaer/index.html Pærerne er angrebet af en rustsygdom der hedder pæregitterrust. Den kan du læse om på siden http://www.plante-doktor.dk/svampe%202.htm . Der er ikke så meget at gøre ved denne sygdom. Som regel skader den ikke frugterne eller frugtsætningen. Altså, der er tale om en del ganske almindelige svampesygdomme som man må lære at leve med. Måske det ikke bliver så slemt til næste år ? Blomme/dårlig sætning1 September 2010 Vi har et gl. blommetræ som er angrebet af bladlus så der kommer ikke mange gode blommer i år. Sidste år var der en rigtig god høst. Det jeg vil spørge om er, at der er vokset en efeu op ad stammen og ud på grenene. Skader den blommetræet? SvarBlomme/Manglende frugtsætning :Vedr. Gammelt blommetræ Nogle år angribes blommetræerne af blommebladlus andre år ikke. Normalt skader disse bladlusangreb ikke blommetræet nævneværdigt. De forsvinder som regel igen da en masse forskellige nyttedyr kaster sig over dem. Det er ikke bladlusenes skyld at der ikke kommer blommer på træet. Det kan der være mange andre årsager til. Dårlig blomstring, blomstrinsgperioden falder under dårlige vejrforhold, dårlig bestøvning, stor sætning sidste år mv. Nej umiddelbart skader det ikke træet at der vokser en efeu op af stammen. Efeu snylter ikke på træet, men bruger det bare som klatrestativ. Det kommer dog an på hvor kraftig den er. Hvis den efterhånden bliver så kraftig at den lukker af for lyset, vil træet efterhånden få det dårligt. ? Efeu med gnav30 September 2013 Vi har i vores bebyggelse en del krukker med noget efeu, der desværre ikke har det så godt. Jeg vedhæfter nogle fotos. Det ser ud som om der er nogle dyr der spiser af dem. Mon du har et bud på hvad det kunne være, og hvad vi skal foretage os? Billed121.htm SvarEfeu/Hedera med angreb af Vækshussnudebiller :Jeg har set på dine fotos af vedbend og er slet ikke i tvivl om årsagen. Billederne viser nemlig tydelige symptomer på angreb af snudebiller, nærmere betegnet den art der hedder væksthussnudebillen. Disse ca. 1 cm lange sorte biller elsker at leve i krukker og specielt vedbend er en af deres lækkerbiskner. De voksne biller gnaver i bladene, hvad værre er at de lægger æg ved rodhalsen af planterne. Ud af disse æg kommer nogle hvide larver med et lysebrunt hoved, som går i krig med rødderne. Jeg vil tro du kan finde dem på nuværende tidspunkt hvis du graver ned i jorden med hænderne. Disse larver er temmelig grådige og vil snart helt ødelægge plantens rodhals eller rødderne. Det er meget almindeligt at disse larver kan have været med planterne da i anskaffede dem, men det kan også være voksne biller fra beplantningen i nærheden der har fundet frem til krukkerne. Hvis ikke i vælger at kassere planterne, samt jorden i krukkerne er der 2 muligheder for effektiv bekæmpelse: 1) udvanding af såkaldte nematoder. Disse små mikroskopiske rundorme trænger ind i larverne der herefter dør. Jeg er bange for at det er lige sent nok at gøre noget nu og det må vente til næste år i maj måned. 2) udvanding af de kemiske middel Calypso der virker både på de voksne og larverne. Jeg vil tro at mulighed nr. 1 vækker størst tilslutning når der som her er tale om en bebyggelse hvor der færdes mange mennnesker. Jeg har skrevet lidt om disse biller på siden http://plante-doktor.dk/oeresnudebiller.htm ? Blomme / blommebladgalmider25 Maj 2011 Vores blommetræ (Opal) har lige nu sidst i maj nogle knopper på bladene. Kun dele af træet, som er ca 5 år gammelt, er angrebet. Jeg har forsøgt at tage et par billeder af fænomenet. Kan du eventuelt hjælpe? Billed84.htm SvarBlomme / Blommebladgalmider :Vedr. Sygdom på blomme Der er tale om Blommebladgalmider. I kan læse om disse på min side Blommebladgalmider.htm ? Blomme / sygt blommetræ01 September 2011 Jeg har et blomme træ der kun er tre år gammelt, det sætter rigtigt mange blommer - så mange at jeg er nød til at binde grenen op så de ikke knækker. Problemet er at den både er angrebet af Gul Monilia og Blommerust. Så de sidste to år var der kun få blommer der nåede at blive til noget inden Moniliaen ødelagde dem eller rusten tog alle bladene. I år har rusten ikke nået at få alle bladene af og jeg har fjernet monilia angrebne blommer hver dag så de ikke bredte sig. Så det hele så godt ud, indtil jeg for nylig opdagede at der er gået Blommevikler i 2/3 af blommerne. Jeg overvejer om jeg skal grave træet op og kassere det - jeg går ikke ud fra at den bliver sygdomsfri nu den har haft rust og monilia alle år. Så mit spørgsmål er om træet kan reddes eller om det skal fjernes? Hvis det skal fjernes, skal jeg så også grave en masse jord væk - da jeg pga. plads vil være nød til at sætte et nyt træ mere eller mindre i det samme hul? SvarBlomme / Sygt blommetræ :Ja det er ikke så let med de blommer. De beskrevne sygdomme og skadedyr er nok de 3 mest almindelige skadegørere i blommer. Gul monilia har været rigtig slem i år på grund af den megen fugtighed, ligeledes har blommerusten, men som du selv er inde på nok knap så slem. Sporer fra begge sygdomme kommer fluyvende til med vinden så det kan du ikke gøre så meget ved. Det er helt rigtig som du har gjort at fjerne de frugter der sidder for tæt. Gul monilia angriber især frugter der er sårede, ofte stik af insekter, herunder blommevikler og blommebladhvepse. Blommevikleren er du heller ikke herre over også denne kommer flyvende dertil. Det hjælper derfor ikke at grave træet op og plante et nyt. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt når en del af blommehøsten går til på grund af sygdomme og skadedyr. Tidligere sprøjtede man med forskellige svampe- og insektmidler, men holdningen er efterhånden at man helst vil udlade sådanne i privathaver. Især når der som her er tale om spiselige afgrøder. Heldigvis varierer insekt og svampeangreb fra år til år. Enkelte år er der næsten intet og andre år bliver det meste af høsten ødelagt. Jeg har skrevet lidt og de nævnte sygdomme på adresserne: gulmonilia.htm blommerust.htm blommevikler.htm ? Blomme / diverse sygdomme24 August 2011 Jeg skriver til dig i håbet om at du kan hjælpe mig med at finde ud af hvad mit blommetræ mon fejler. Jeg har læst de forskellige sygdomsbeskrivelser på hjemmesiden, men synes ikke rigtig at der er en der passer helt. Min kæreste og jeg har først købt huset hvor blommetræet står 01.07.2011, så jeg har desværre ikke en lang sygdomshistorie. Den tidligere ejer af huset har dog fortalt, at træet er blevet dårligere gennem flere år, men altid har haft gode blommer. Det er et ældre træ, men jeg ved desværre ikke hvor gammelt. Jeg synes nu at træ og frugter ser så triste ud, at det hellere må blive undersøgt hvad det mon fejler og om det kan redes. Blommerne er fyldt med pletter, og jeg har bestemt ikke lyst til at spise dem. På den ene side af træet er alle bladene blevet nærmet grå, og på nogle grene er bladene faldet af mens blommerne hænger tilbage. Bladene er også gennemhullede af små huller på hele træet, dog mest på den dårligste halvdel. På den gode side er bladene grønne og hullede, mens blommerne også der er prikkede og skurvede. Der har været nogle enkelte blommer som var ramt af gul monilia, men kun ca. 10 på hele træet. Derfor regner jeg ikke med at det alene kan være skyld i træets problemer. Der er også en del blommer med saftudtræk, men jeg har ikke kunnet finde larver eller andet inde i blommerne. Træets stammer har nogle revner i barken, og enkelte grene har en smule streger som knap kan kaldes revner. Jeg har indsat en hel del billeder som jeg håber kan hjælpe dig, men skulle det være nødvendigt fremsender jeg meget gerne prøver til dig fra træet, og uanset om du skal have fysiske prøver eller ej betaler jeg helt bestemt gerne for en diagnose. Billed102.htm SvarBlomme / Sygt blommetræ :Jeg har set på dine udmærkede billeder af blommetræet som jeg kan se er af sorten Victoria. Der findes en del symptomer på sygdomme og skadedyr som er ret almindelige og vil kunne findes i større eller mindre grad på blommetræer over hele landet, lige netop nu. De plettede, skurvede frugter skyldes i nogen grad den sene frost vi havde i år omkring 3-4 maj. Her var de små frugter faktisk dannet og tog skade. Så findes der en del frugter med harpiksudflåd der skyldes blommehvepse. De grålige blade der falder af skyldes antagelig blommerust De hullede blade er antagelig angreb af stenfrugt bakteriekræft. Denne bakteriesygdom er meget almindelig at finde på bladene (huller efter bladvæv der er faldet ud). Det sker der som regel ikke så meget ved, men værre er det når denne sygdom angriber grenene eller stammen. Det ser ud til at dette allerede er sket. Træet har haft bedre dage og vil efterhånden blive dårligere. Det kan dog sagtens give blommer nogle år endnu, men jeg synes man skulle plante et nyt et andet sted i haven til erstatning for det gamle. ? Blomme / Mørke mærker01 september 2014 Jeg ser at alle mine Victoria blommer har mørke mærker, somme tider sorte pletter i frugtkødet også. Hvad kan det være? Er det farligt at spise? Hvordan håndterer man dette bedst? Billed158.htm SvarBlomme / Haglskade :Jeg har ikke set disse mærker på Victoíra blommer før og derfor bliver svaret et gæt. Der er ikke tale om en sygdom og jeg er ret sikker på at de skyldes fysiologiske påvirkninger. Hagl og kraftig regn er en mulighed (så skal skaderne findes på den side hvor frugterne har været mest udsatte). Insektstik kunne også være en mulighed. Det er helt sikkert ikke farligt at spise. ? Sygdom i blomme17 september 2015 Vi har tidligere haft kontakt ang. Plantesygdomme. Håber du kan hjælpe med dette også. På blommerne sidder et fedtet sekret (a'la' harpiks). Hvad er det? Hvad kan jeg gøre med det? Billed168.htm SvarBlomme / Blommevikler :Ja det er faktisk en slags harpiks blommerne udskiller. Alle træer tilhørende blommeslægten (Prunus) har denne evne at de udskiller harpiks hvis de af en eller anden grund bliver såret. Det ses typisk på grenene hvis vi beskærer dem, men også frugterne kan gøre det. De gør det få at forsøge at lukke et sår så der ikke trænger svampe ind. Hos blommerne sker det oftest når disse bliver stukket af et insekt eller en larve begynder an gnave i dem. I mange tilfælde er der tale om blommeviklerlarver. Skærer man bommerne igennem vil man nogle gange kunne finde en lille lyserød larve inden i. Jeg har skrevet lidt om blommevikleren på siden blommevikler.htm I mange tilfælde lykkes det ikke blommeviklerens larve at komme ind til stenen hvilket er det endelige mål. Den dør undervejs. Også her dannes der harpiks for at lukke såret. HR> ? Blomme, bølgepap mod blommeviklere23 maj 2015 Har du erfaring med at sætte pap rundt om stammen på træet fra joren og 20-30cm op? Jeg læste et sted, - har glemt hvor - at laverne vil søge ind i papets "RØR" for at forpubbe sig. Det vil da være overkommeligt, hvis man bare skal skifte pap et par gange hver sommer... Jeg vil ud at prøve det.! SvarBølgepap og blommeviklere :Jo jeg er også stødt på oplysningen om bælter af bølgepap i ældre litteratur. Metoden anvendes for at anyde larverne til at gemme sig her. Senere kan man så fjerne pappen og samtidig viklerlarverne. Jeg har ikke erfaringer med dette. På den anden side må man jo prøve alt for de blommeviklere er virkeligt et problem. I Boviens og Thomsens bog "Haveplanternes skadedyr" nævnes "Påsætning af fangbælter menes ikke at hjælpe, da larverne i større og mindre udstrækninging overvintrer i eller på jorden" Jeg hører gerne om dine erfaringer med pap og andre erfaringer med bekæmpelse af blommeviklere ? Blomsterløg/mosegrise25 Juli 2005 Jeg har fået en hel del af de såkaldte mosegrise (arviola terrestris) vandrotte. Derfor vil jeg gerne have at hvide hvordan man får dem fjernet, da jeg har prøvet med fælder uden resultat. De hr næsten fjernet alle mine blomsterløg m.v.. SvarBlomsterløg/mosegrise :Vedr. Mosegrise Disse dyr er desværre ret vanskelige at udrydde. Jeg vil henvise dig til skadedyrslaboratoriet som efter min mening har skrevet en fin vejledning i PDF- format på følgende adresse: www.dpil.dk/dpil2005/pdf/mosegr2004.pdf ? Borebiller31 juli 2002 Hej, vi har et piletræ (dragepil eller koreansk pil) som er blevet angrebet af borebiller, tror jeg da. Der er små huller i barken og det vælter ud med savsmuld. Kan træet reddes? Svar:Vedr. BorebillerBorebiller i træ diskuteres ofte i forbindelse bygningsdele, tømmer,møbler mv. De fleste borebiller trives bedst i tørt træ, altså træ der er fældet. Det er sjældnere at borebiller kan være et problem i levende træer. Alligevel sker det. Jeg hari år personlig set angreb af borebiller i nye æbletræer. Smitten var i dette tilfældet kommet fra gamle brændestakke hvor voksne biller havde udviklet sig og herefter havde lagt æg i nyplantede æbletræer. Man forsøgte her at bekæmpe de voksne biller med insektmidler, hvilket ikke var særlig effektivt. Jeg har søgt i amerikansk litteratur vedr. pil. Her kender man problemet med borebiller. Det anføres at disse normalt sees i forbindelse med anden sygdom (bakterie-/svampesygdomme) samt generel svækkelse af træet. Om det er borebillerne eller sygdommen der er kommet først vides ikke med sikkerhed. Det kunne se ud som om at borebillerne ikke bryder sig om frisk træ hvorfor jeg ville forsøge at klare problemet ved beskæring. Ved beskæringen ville jeg forsøge at fjerne syge grenafsnit/sår. Jeg troer ikke at borebillerne vil slå træet ihjel ? Borebiller9 juli 2003 hej vi har et grantræ, som for sidste år begyndte at få brune nåle. Nu virker det som om, at det er gået helt ud, alle nåle er brune. Så kiggede jeg nærmere på træet og opdagede mange huller med en diameter på ca. 1 - 1,5 mm. Nu er jeg bange for at det er borebillen og at den vil sprede sig videre til træværket i huset,grantræet står kun 2 m fra huset. Kan jeg bare fælde træet og køre det bort, eller hvad skal jeg gøre ? Svar:Vedr. BorebillerDet er med sikkerhed ikke borebillerne der har forårsaget at træet er gået ud. Borebillerne er kommet efter at træet af andre årsager er svækket dødt. Borebiller kræver for at trives et ganske specielt vandindhold i træet. Normalt er bygningstømmer for tørt og ikke særlig atraktivt for disse biller. jeg ville dog alligevel, uden at gå i panik, fælde træet og bruge det til brænde. ? Borebiller29 September 2003 Jeg har en del brænde med borebiller i. Noget er mere tørt end andet, og det er derfor fristende at tage det ind i stuen et par dage, før det skal bruges. Kan jeg dermed føre borebilleproblemet ind i huset? (møbler, gulve osv.) Kan borebiller angribe behandlet træ? Svar:Vedr. BorebillerJeg mener ikke at risikoen for at inficere huset indvendig fra er særlig stor. Selom nogle af billerne skulle komme ud stuen vil de ikke kunne starte en ny generation. Borebiller eller boresnudebiller kan nemlig kun trives i fugtigt træ. Du kan evt læse mere om boresnudebiller og andre biller ved at besøge Statens Skadedyrslaboratoriets hjemmeside. Adressen findes på forsiden af min side under links. Gå herefter ind under menupunktet "spørg om skadedyr ? Blåregn11 Oktober 2003 Vi har en blåregn den er ca.3-4 år gammel. Den er meget frodig og er vokset godt op i højden, men den har ikke givet blomster endnu.hvad er der galt ? SvarBlåregn (Wisteria ) :Det er ret almindeligt at der går en del år (6-7)før blåregn blomstrer. Der er findes i handlen forskellige typer af blåregn med forskellig afstamning. Der er store forskelle på hvor hurtigt disse vil blomstre. Hav tålmodighed, den planten skal nok blomstre. ? Blåregn3 Juni 2004 vi plantede sidste år to blåregn i vores sydvendte have. I år kom der fint blade på, men pludselig begyndte nogle af dem at krølle sammen og visne mens resten er blevet helt lysegrønne, MEGET lysegrønne. Vi har vandet og gødet efter alle kunstens regler. Vi har set et par røde myrer i jorden, kan det være dem, der er skyld i det? SvarBlåregn (Wisteria ) :Det beskrevne symptomer synes at relatere til rodsystemet. Er der rigtig mange myrer kan man godt opleve at jorden omkring rødderne bliver helt undermineret og rodvæksten generes. Jeg vedhæfter en adresse der omhandler dyrkning af blåregn: www.gardenadvice.co.uk/advisor/plants/wisteria/index.html ? Bonsaitræ / Ficus20 December 2011 1) Min kæreste og jeg har for nogle år siden købt en halvstor bonsai i IKEA. Præcist hvilken art træet tilhører er jeg ikke sikker på, men jeg har fået fortalt det skulle være en stuebirk. Træet er ca. 1 m. i højden, og har indtil for nyligt været flot og fyldt med blade. Men men.. Det er den desværre ikke længere. Bladene begyndte for nogle uger siden at falde af, og det er desværre blot blevet værre. I starten frygtede vi at den blevet vandet for meget/for lidt, eller at den ikke længere fik lys nok. Igår fandt vi dog problemet (tror jeg). Træet har en knudret stamme/rødder i den nederste del af planten (umiddelbart over jorden), og det ser ud som om denne del er blevet angrebet af "dyr". Vi har ikke fået øje på dyret/dyrene, men de efterlader sig meget små huller i træet, og meget fint savsmuld under hullerne. Hullet er ca.1 mm i diameter, så det er nogle små størrelser der er tale om. Har du hørt om noget lignende før? - og i så tilfælde, er det muligt at redde træet inden det mister alle dets blade? Jeg har vedhæftet nogle billeder af træet + huller, da jeg tænker det måske giver mere mening end min forklaring :-)Billed98.htm 2) Tak for dit svar, og det store arbejde du har lagt i vores problem! Vi har haft træet et sted mellem 2 og 3 år og der har ikke tidligere været problemer med noget lignende. Hvor længe det i forvejen har stået i Ikea ved jeg selvfølgelig ikke. Mht. den specifikke art må jeg være dig svar skyldig. Det har sikkert stået på en medfølgende seddel da vi købte den, men den har vi desværre ikke længere. På Ikea´s hjemmeside har de en "Ficus Microcarpa Ginseng" http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/60118469/) der ca. koster det samme vi gav for vores træ. Størrelsen ser ud til at passe, og at dømme ud fra billedet af træets blade, er disse identiske med vores. Det er nok en noget "vag" identificering, men hvis det kan hjælpe med at fastslå hvilken art der er tale om, tager jeg gerne nogle flere billeder af vores træ? Vi vil selvfølgelig holde øje med om der kommer flere huller i træet, og hvis det lykkes at fange en bille, sender vi den til din adresse. Endnu engang tak for hjælpen! ? Bonsaitræ / Ficus10 januaer 2012 Vi har købt et bonsai træ fra Ikea i 2009 og det har være meget fint. Det er et stort - ca 1 m højt - træ men er blevet misligholdt, og har nu tabt næsten alle dens blad. Den har fået for meget eller for lidt vand og for lidt lys måske. Nu vil jeg jo gerne "rædde" dette træ, og vil spørge til hvad jeg kunne gøre for det. Jeg vedhæfter billeder: Billed112.htm. SvarBonsaitræ / Bladfald:Det er ofte et problem med vore potteplanter indendøre om vinteren. For lidt lys og for høj temperatur har de svært ved at klare. Det giver bladfald. Derfor er det vigtigt at de placeres så tæt som muligt ved et vindue og ikke tæt op ad en radiator. Ligeledes skal de fleste planter vandes meget sparsomt. I dit tilfælde vil jeg undersøge om de bare, bladløse grene er tørre. Hvis de er det og der ikke findes nye knopper her, er det meget tvivlsomt at de igen vil skyde nye blade. Jeg vil derfor være hård og beskære planten kraftigt, helt ned til den øverste gren med grønne blade. Herefter håbe på at man igen kan få dannet en ny krone. Det tager tid med disse langsomt voksende træer. Sjovt nok har jeg fået et spørgsmål om en tilsvarende plante fra Ikea. Her var der tale om såkaldte barkbiller der var på færde. Se evt: Billed98.htm Du kan evt. også gå til spoergogsvar.htm#Barkbiller ? Brombær/bekæmpelse28 Maj 2008 Har købt et hus med en have på 2000 m2 hvori alt var overbegroet med Brombærvildnis Har nu med maskiner fået 2,5 meter højt krat skrabet væk. Vil gerne have få områder med brombær, med de skyder op OVERALT, - hvordan holder jeg dem væk, visse steder - rødderne er jo eet stort net under jorden, træagtige og umulige, at rive op - kan man sprøjte og med hvad ?? Hurtig hjælp tak SvarUdrydelse af brombær :Ja jeg kan godt se at de brombær kan give problemer. Jeg tror man har svært ved at styre disse vilde brombær til kun at være enkelte steder. Man kunne vælge at anskaffe sig de tornløse som findes til dyrkning. De er lidt lettere at have med at gøre, men bærerne smager ikke af så meget. Man kan udrydde brombær ved at sprøjte med ukrudtsmidlet glyphosat. Det er det aktive stof som findes i bl.a Roundup samt en masse andre produkter. Buskene skal sprøjtes i juni/juli måned når de er i god vækst med en stor dosis. Vær opmærksom på at alt andet også går ud. På nedenstående adresse findes en brugsanvisning. Der står at man skal bruge 5 liter Roundup (50 ml pr 100 m2) pr ha af en handelsvare der indeholder 40 % glyphosat. Der vil dog stadig efterfølgende være et stort oprydningsarbejde. Alternativt kunne man forsøge at fjerne toppen og så pensle ”støddene” med en koncentreret blanding. http://www.skovudstyr.dk/media/skovudstyr/ukrudt_glyphosat.pdf Hilsen Magnus Gammelgaard ? Bøg10 August 2003 Hej Vi bor i en ny udstykning der alle har etableret bøgehæk indenfor de sidste 3-5 år. De fleste af os købte hækplanterne fra samme planteskole. Næsten alle vore hækplanter har en underlig vækst på en stor del af bladene, der indeni er beboet af en lille hvid larve. Jeg medsender et billede af et blad. Vi har haft disse i de sidste ca. 2 år, eller rettere, vi har lagt mærke til dem i denne periode og det ser ud til at det breder sig mere og mere. Hvis det er muligt, ønsker vi en behandlingsmetode der er så skånsom for miljøet som muligt. På forhånd tak. SvarBøgegalmyg :Vedr. Bøgeblade Bøgebladene på det medsendte billede er angrebet af Bøgegalmyggen (Mikiola fagi). Larven af denne galmyg danne 8-10 mm lange spidse galler på bladenes overside. De er først grønne senere rødlige. Hver galle indeholder 1 lille larve der forpubber sig i gallen. Såkaldte galler på bladene er særdeles almindelige på mange plantearter. Der findes ligefrem folk der samler på disse galler eller billeder af disse da de ofte kan være megt dekorative. Galler på blade fremkaldes ved at larven udskiller et stof der får plantecellerne til at dele sig abnormt. Normalt vil angreb af disse galmyglarver ikke være skadelige for plantevæksten, så betragt dem som et af naturens luner. En sprøjtning i forsommeren med malathion vil sikkert kunne reducere angrebet, hvis man kan ramme tidspunktet for æglægning (og det er nok umuligt). Herefter er galmyglarven godt beskyttet af plantecellerne. se billeder på Billed13.htm ? Bøg5 Juli 2004 vores bebyggelse, der består af 15 kædehuse, er bøgehækkene i større eller mindre grad angrebet af en mystisk sygdom, som ikke er beskrevet på din hjemmeside. Sygdommen viser sig ved, at der på bladene dannes nogle hårde, mørkebrune, tornelignende gevækster. Gevæksterne er 3-5 mm lange og 2 mm tykke ved roden. På mange af hækplanterne vokser der kun enkelte torne på nogle få blade. På de værst angrebne planter har jeg talt op til 30 torne pr. blad. De sidstnævnte blade er naturligvis helt forkrøblede, men tilsyneladende er der ikke noget i vejen med selve væksten af planten. De stærkt angrebne planter er imidlertid ikke særlig rare at se på. Angrebene er langt kraftigere i år end sidste år, og det ser ud som om, "tornesygen" er i færd med at brede sig til andre bøgehække i området. SvarBøgegalmyg :Vedr. Bøgeblade Tak for dit brev vedr. "pigge" på bøgeblade. Du er ikke den første der har henvendt sig angående disse udvækster på bøg. De må åbentbart være mere talrige netop i år. Der er tale om angreb af bøgegalmyggen (Mikiola fagi). Prøv at taste dette navn ind i søgemaskinen google og søg efter billeder. Bøgegalmyggen lægger sine æg i bøgeblade. Når æggene klækker prirres plantecellerne til at dele sig abnormt så man får de karakteristiske pigge. Disse såkaldte galler er særdeles almindelige på mange forskellige træarter, de kan være kuglerunde, kantede mv. afhængig af hvilket skadedyr der har været på spil. Sådanne galler er almindeligvis helt uskadelige for planterne. se billeder på Billed13.htm ? Bøg22 Juni 2004 Idag da jeg stod og kigge på min bøgehæk kunne jeg mange steder se at der på bladene ligesom gror pigge ud, de er grønne hule og meget hårde. Kan du fortælle mig hvad det er?????? SvarBøgegalmyg :Vedr. "pigge" på bøg Der er sikkert tale om angreb af såkaldte bøgegalmyg (Mikiola fagi). Hvis du taster det latinske navn ind på www.google.dk og søger på billeder vil du finde flere. Bøgegalmyg er meget almindelige og ganske uskadelige for bøgeplanten. Den voksne galmyg lægger æg i bladet som senere svulmer op til de karakteristiske pigge. Disse såkaldte galler er særdeles almindelige på mange træarter og kan se højst forskellige ud. se billeder på Billed13.htm ? Bøgebladlus4 juni 2002 Min nabo og jeg satte her i foråret en ny bøgehæk. Nu er den angrebet af noget hvidt stads på undersiden af bladene. Det ligner ved første øjekast rimfrost. Der gemmer sig nogle hvide larver i det hvide støv, og bladet krøller bagom. Kan du komme med et bud på hvad det drejer sig om, og et råd om hvordan det bekæmpes? SvarBøgebladlus :Vedr. Bøgehæk. Bøgehækken er angrebet af bøgebladlus. Disse lus beskytter sig ved at udskille et voksagtigt sekret der nærmest ligner så vattotter. Bøgebladlus er særdeles almindelige i bøgehække i Danmark. Man får dem med fra planteskolen idet man her i de senere år har manglet effektive bekæmpelsesmidler. Normalt vil et angreb ikke skade planterne i væsentlig grad. Hos nyplantede hække kan der dog være tale om en lidt svagere tilvækst. Hen på sommeren vil der normalt dukke en del snyltere (nyttedyr) op der begrænser angrebets udbredelse. Bøgebladlus angriber kun bøg. Det er ikke sikkert at der næste år vil være angreb af betydning. Er man indstillet på at sprøjte kan der anvendes mineralolie-produkter (sprøjt ikke i solskin). Eksempelvis Florina. Se evt.www.husoghave.bayer.dk? Bøgehæk25 juli 2002 Vi har for ca. 5 år siden plantet en bøgehæk. I løbet af denne sommer er 4 planter imidlertid pludseligt gået ud. 3 af planterne stod tæt sammen - den fjerde langt fra de andre. Alle planter var tilsyneladende sunde og raske. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog at alle planter havde større eller mindre områder på hovedstammen, der var flækket eller sprængt. Jeg har vedhæftet to billeder der viser sprækkerne. Vi vil være meget glade for enhver hjælp til at forklare problemerne. Vi er selvfølgelig bekymret for at sygdommen spreder sig til flere planter. Tak for hjælpen SvarVedr. BøgehækJeg har set på dine medsendte billeder, men har desværre ikke en helt igennem skudsikker forklaring, dog måske nogle bud. Generelt skyldes døde hækplanter og misvækst af bøg næsten altid jordbunden. Bøgen er særdeles krævende med hensyn til jorbunden og dennes beskaffenhed. Den tåler ikke en hård, tung, fugtig jord med dårlige iltforhold, ligesom den heller ikke trives på de lette jorder. Derfor anbefales også en kraftig løsning/luftning af jorden inden plantning. Det lader dog ikke til at det er jordbunden der er problemet hos jer. Revnedannelserne kan være forårsaget af flere ting. Fysiologiske: hos træer med kraftigvækst kan der i visse perioder af året hvor det er rigeligt med vand og næring, opstå såkaldte vækstrevner. Disse revner vil normalt hurtigt heles, men kan under fugtige forhold angribes af flere forskellige svampe. Hvis man har gødet kraftigt med NPK vil det nok være fornuftigt at holde lidt igen. Mekaniske. Revnedannelser kan også forårsages af mekaniske årsager. Hakkejern, skuffejern mv. samt gnav af harer. Jeg vil tale med nogle kolegaer om problemet og vende tilbage hvis jeg kommer nærmere et svar. ? Bøgehæk14 Maj 2003 Jeg har et spørgsmål om min bøgetræshæk. Der er 2-3 hækplanter der er døde og de har en orange svamp på grenene. Nu er spørgsmålet om det er svampen der har ødelagt hækken eller om det er hækken der er død og derefter fået svamp. Og hvad skal jeg gøre, skal de døde hækkeplanter fjernes (hækken er ca. 15 år gammel), eller skal jeg prøve at få grene fra de andre planter til at dække hullet ? SvarVedr. BøgehækVedr. bøgehæk Umiddelbart vil jeg tro at det er hækplanterne der er døde, for så derefter at være angrebet af svamp. Det kan ofte være svært at afgøre. Du nævner en orange svamp, det kunne være den meget almindelige cinnobersvamp som normalt kun angriber dødt eller svækket væv. Specielt er bøgehække meget følsomme for fugtig jord. Mange bøgehække er gået ud fordi jorden har været kompakt med dårlig dræn og dermed dårlige iltforhold. I dit tilfælde ville jeg forsøge at få naboplanter til at dække hullerne. Man kunne evt forsøge sig med en foryngelseskur for hele hækken. En kraftig tilbageskæring af top og sider vil ofte medføre en tættere hæk. ? Bøgehæk31 Maj 2003 Det er første gang jeg prøver dette men tænkte straks på Haven da jeg opdagede at min hæk ikke ser sund ud. Jeg har en bøgehæk som i år ser syg ud. Bladene er fuld af huller og nogle er ligesom krøllet sammen og har en misfarvet sort nuance. Jeg er bange for at den vil gå ud og at det kraver en ny hæk. Så jeg håber selvfølgelig at du evt. ved hvad det er og har et middel jeg kan bruge til bekæmpelse af det. SvarVedr. BøgehækEt bekæmpelsesmiddel som du søger findes desværre ikke, men jeg kan bidrage med nogle generelle ting vedr. bøgehække. Huller i bladene skyldes antagelig angreb af en eller anden larve som samtidig spinder bladene sammen.. Normalt har et sådant angreb ikke har nogen særlig betydning for hækkens almene tilstand eller vækstforhold. Er det en helt nyplantet hæk kan et meget kraftigt angreb dog godt hæmme skududviklingen. Der kan evt. sprøjtes med malathion eller et biologisk middel der indeholder bakterien Bacillus Thurigiensis. Det der normalt slår bøgehække ihjel er jordbunden. Bøg tåler ikke vandlidende jord. Inden man planter bøgehæk, må man sikre sig at jroden under planterne er godt løsnet, så vand altid kan dræne hurtigt væk. Vil du have et mere uddybende svar må jeg have lidt flere oplysninger (hækkens alder mv.) ? Bøgehæk22 Maj 2004 Ganske tilfældigt faldt jeg over din hjemmeside, og benytter derfor denne mulighed for at hente hjælp med en rimelig nyplantet bøgehæk. Bøgen er plantet i slutningen af Marts måned, og samtlige planter kommer faktisk ganske fint. Underligt nok synes der dog at være en masse blade ( flere og flere ), som bliver "brune". Det ser ud som om, at det starter i yderkanten og bevæger sig ind mod selve bladet; resultatet er, at bladet til sidst bliver helt brun og "dør". Jeg har ikke fundet spor af insekter / svamp, og er derfor " lidt på herrens mark ". Vi bor på en bakketop og det blæser til tider ganske voldsomt. Kunne det måske være en forklaring ? Altså at vinden ødelægger bladene. På Forhånd Tak SvarVedr. BøgehækDe symptomer som du beskriver tyder på udtørring af bladene. Det kan skyldes forskellige forhold. Ved nyplantning har rødderne ikke etableret sig og har derfor vanskeligt ved at optage vand til fordampningen fra bladene. Dette forstærkes hvis der forekommer stærk blæst eller frost. Dette fænomen vil forsvinde når rødderne har fået ordenligt fat (og der er vand i jorden). ? Bøgehæk med pubber18 Juni 2005 Tak forr en god hjemmeside.. Min nyplantede bøgehæk er overstrøet med små pubber hvor I der er små larver..Pubberene er vist af plantevæv. Pubberene starter som små og grønne og de vokser sig til 3-4mm store og rødelige. Er det skadeligt for hæken-.. og er der noget man kan gøre for at hjælpe planten ? SvarVedr. Bøgehæk/bøgegalmygPå grund af din henvendelse og mange andres, har jeg lagt nogle billeder ud på nettet. Disse gevækster er forårsaget af bøgegalmyggen Mikiola fagi og er ret uskadelige. Særligt i år har jeg også selv set rigtig mange af disse galler.Du kan ikke gøre noget for at hjælpe planten,: En tidlig sprøjtning da myggene lagde deres æg kunne måske have gjort noget. Du finder et billede på Billed13.htm ? Bøgehæk/plantning28 September Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du kan være mig behjælpelig med at besvare. Langs skellet på min grund, ud til offentlig vej, ønsker jeg at plante en bøge hæk. Problemet er, at der i skellet har stået en række træer, som alle har dybe rødder der praktisk talt er umulige at få op ved håndkraft. Fordi NESA og TDC har kabler løbende i skellet, kan jeg desværre ikke få hjælp af en rendegraver. Mit spørgsmål er derfor: Hvor dybt går bøgens rodnet? Er det nok at få fræset stubbene (det giver ca. 28 cm i dybden) eller skal jeg længere ned (med spade og økse) for at sikre mig gode vækstbetingelser og en hæk der står fast? SvarVedr. Bøgehæk/plantningJa det er et af de gode spørgsmål som det kan være svært at give et helt konkret svar på. Der er ingen tvivl om at bøgehækkens rødder vil gå længere ned end de nævnte 28 cm, men mon ikke rødderne med tiden vil finde forbi de gamle rødder og stød. Der vil selvfølgelig også blive et spørgsmål om vanding. Især de steder hvor bøgeplanterne bliver placeret direkte oven på en gammel stub. Her vil rødderne i sagens natur have svært ved at nå længere ned, når der i højsommeren virkelig bliver brug for vand. De første år vil man nok kunne kompensere ved at vande, især hvis man i forbindelse med plantningen nedgraver et perforeret drænrøn tæt på rødderne som kommer op til jordoverfladen i den ene ende af hækken. Her vil man så kunne stikke en vandslange ind og virkelig få vandet hen hvor der er brug fordet. Har man mod på at passe hækken de første år efter plantningen, tror jeg faktisk godt, at det kan lade sig gøre. ? Bøgehæk/misvækst12 Juni 2006 Jeg har en bøgehæk som er 27 år gammel. for et par år siden var der en af planterne som var meget længe om at springe ud, men den kom dog senere end de andre hækplanter. Sådan har det været i de sidste 2 år. Men i år, er der hele 5 hækplanter som lider af den samme "sygdom"?- det ser desværre ud til at det breder sig, -de planter som står ved siden af ser også syge ud. Hvad skal jeg gøre, jeg håber ikke at det breder sig til hele hækken som ellers er meget flot. Jeg håber du kan hjælpe mig inden det bliver for sent. Venlig hilsen og på forhånd tak SvarVedr. Bøgehæk/dårlig vækstJeg har fået en del henvendelser vedr. bøgehække hvor planter går ud. Det kan der være flere årsager til. Et par af dem er beskrevet på følgende adresse: http://www.sl.kvl.dk/Videntjeneste/SpoergsmaalSvar/DoedeBoegeHaekkeIMTjuni05.aspx Her er også beskrevet såkaldt bøgekræft som kan spredes til nærtstående planter. Problemet kan i nogen grad løses ved at klippe de angrebne planter ned og håbe på at de vil skyde fra bunden. Hvis planterne (stammerne) derimod er døde helt ned til jordoverfladen kan det dog være svært. Svampesygdomme i jorden kan også være en mulighed. Vælger man at grave de døde planter op og plante nye, er det en god ide at udskifte en god del af jorden. Der er som du kan se flere muligheder og jeg kan ikke på stående fod afgøre hvad der er den rigtige. ? Bøgehæk/"uldlus"12 Juni 2006 Vi bor i hus med bøgehæk på 2 sider. Vi har i år skåret vores side kraftigt ind. Vi har nu fået uldlus (hvide lus og der er også nogle som er lidt større og faktisk lidt lyseblå). Jeg har sprøjtet med sæbe, sprit og vand, men kan lusene skade hækken. På den klippede side er der jo kommet nye skud og jeg er da bange for at lusene måske kan gøre kål på hækken. Skal jeg sprøjte yderligere eller vil det gå over af sig selv. Jeg håber bare at hækken overlever for den er ca. 2 m høj. SvarVedr. Bøgehæk/bøgebladlusJa de er her alle vejene over det ganske land. Bøgebladlusen som den kaldes. På min side: boegebladlus.htm kan du læse om biologien. Andre af denne lus slår ikke hækken ihjel, men er det kraftigt kan det godt forårsage skudkrølning og vækststandsning. Når der er tale om store hække skal man normalt ikke foretage sig noget. Bøgebladlus har mange naturlige fjender. Bla. mariehøns kan gøre et stort indhug i bestanden ? Bøgehæk/larver17 Juni 2006 Vi har konstateret nogen larver i vores nye bøgehæk. Larverne er ca. 2,5 cm lange og har sorte hår på ryggen. De har ca. 4 gule pletter fra nakken og ned til midt på ryggen. Jeg har vedlagt et par billeder. Hvad er det for nogen larver, og hvordan kommer vi af med dem. De spiser alle bladene og skudene på hækken. SvarVedr. Bøgehæk/PenselspindereSå vidt jeg kan se er der tale om såkaldte penselspindere (Orgyia antiqua). Jeg har vedhæftet et billede. Se: Billed22.htm Når larverne bliver store forpupper de sig og udvikles til en natsværmer. Larverne kan spinde tråde ligesom edderkopper og lade sig føre af sted med vinden. Normalt vil man ikke foretage sig noget idet det generelt ikke anbefales at anvende kemiske sprøjtemidler i private haver. Desuden vil sådanne larver ofte blive offer for diverse snyltehvepse der efterhånden vil reducere bestanden. Måske er det muligt at spule dem væk med en kraftig vandstråle. Vil man sprøjte findes der et middel som indeholder bakterien bacillus thurigiensis (Dipel) dette virker mod sommerfuglelarver, men kun mens de små. Er man til Kemi kan man forsøge sig med et produkt der indeholder malathion. Hvis man vil forsøge at pille dem af, bør man have handsker på idet de små hår kan irritere huden. ? Bøgehæk/Overbrusning25 Juni 2006 Er der noget om, som jeg har hørt at man ikke må vande /overrisle en bøgehæk i solskin?, Hvis det er tilfældet hvad er grunden til det. SvarVedr. Bøgehæk/OverbrusningJeg har aldrig stødt på oplysninger om at det skulle være forbundet med svidningsfare at overbruse en bøgehæk i solskin. Ok det kan da godt være at de nyeste skud der bryder frem ved løvspring godt kan være lidt følsomme over for koldt vand, men ellers tror jeg altså ikke der sker noget. Svidninger på bøgehække kan ofte iagttages hvis man klipper hæk i solskin. Blade som befandt sig inde i hækken har ikke været vænnet til den kraftige sol og vil nu pludselig blive kraftigt belyst. Det kan de ofte ikke tåle og bliver brunfarvede. Hækken vil dog hurtigt blive dækket af nye blade. ? Bøgehæk/Visne grene20 Maj 2006 Jeg håber du kan hjælpe mig vedr. min bøgehæk. Den er ca. 7 år gammel og 2 meter høj. I år er nogle af træerne/planterne begyndt at visne umiddelbart efter den er sprunget ud. Grenene når lige at blive grønne hvorefter de hurtigt bliver brune/sorte fra yderkanten af bladet og indefter og efter et par dage er hele grenen slatten og vissen. Jeg er meget i tvivl om jeg skal klippe de syge træe ned og om de kan "smitte" de sunde træer. SvarVedr. Bøgehæk/Visne greneJeg er bange for at jeg ikke kan give et entydigt svar her................ Forskellige svampesygdomme er i stand til at angribe bøgeplanter, dels i rødderne dels på stammen og forårsage de symptomer som du beskriver. Imidlertid kan der også være tale om fysiologiske forhold som frost skader eller dårlige rødder på grund af dårlig/vandlidende jord. Jeg ville nok klippe de angrebne planter ned så der kan blive plads til at naboplanterne kan brede sig. ? Bøgehæk/døde planter06 September 2008 Vi fulgte planteskolens og dit råd og plantede i midten af maj. Efter alle kunstens regler med opgravning af 30 cm dyb rende som blev fyldt med god, ny havejord og kalkede denne inden plantning. Dertil lavede vi en rende langs med/omkring planterne så at vand kunne nå til planterne direkte. I maj måtte vi grundvande hver 3ide dag men senere har vi haft megen regn fra oven bortset fra en periode i juli. Planterne er ca. 180 cm høje og støttes af et hegn med 2 tråde for at de ikke skal vælte i blæsevejr. De var derfor ganske dyre også. Til dato er der kun brune blade på fra sidste år men ingen grønt på én eneste plante af 120. De ser ganske tørre ud men jeg kan ikke sige om de lever eller ej. Planteskolen mener de kommer til næste år men jeg vil ikke vente til næste år hvis de er døde. Da må jeg hellere plante nyt her i efteråret. Jeg føler at planteskolen holder mig hen men ved ikke hvordan jeg sikkert kan konstatere om planterne lever endnu.? Har du et råd hvordan man kan få vished for dette? SvarVedr. Bøgehæk/Døde planterNej hvor er der ærgerligt, når i har haft så meget arbejde med at etablere hækken. Som jeg ser det har i udført plantningen og den efterfølgende vanding efter alle kunstens regler. Jeg går ud fra at i efter modtagelsen har sørget for at rødderne ikke på noget tidspunkt er tørret ud inden plantningen. Der er for mig ingen tvivl om at planterne ikke har været i orden, da i modtog dem. Planterne har sikkert været opbevaret på køl, hvilket er helt ok. Der må på et eller andet tidspunkt under opbevaringsperioden, fra optagning til levering, været nogle ugunstige forhold (højst sandsynligt udtørring) som har medført at planterne har taget skade. Det faktum at det er alle planterne som ikke skyder, tyder ligeledes på en skade, sket under opbevaringen/forsendelsen. Planter der er plantet i maj og som endnu ikke har vist grønne blade, er efter min bedste overbevisning døde. I kan evt. prøve med en kniv at skære/skrabe i grenene. Der skal da være noget grønt i barken, ellers er grenen død. Prøv også det samme lige på stammen lige over jordoverfladen. Hvis i, efter denne undersøgelse ikke finder noget grønt, vil jeg fjerne planterne og sætte nye. Planteskolen bør efter min vurdering erstatte planterne. Hvis ikke, ville jeg nok finde en anden planteskole. ? Bøgehæk/spindemider25 august 2009 Jeg har inden for den sidste måned konstateret kraftigt bladfald på vores 35 år gamle bøgehæk. I første omgang troede jeg det var solskoldning efter klipning, men ved nøjere tjek under mikroskop af både de afstødte blade og de blade som endnu sidder på planterne, kan jeg se en voldsom forekomst af spindemider i forskellige stadier. Mit spørgsmål er nu, vil et så svært angreb kunne beskadige planterne så disse evt. går ud. Findes der et sprøjtemiddel som effektivt kan bekæmpe disse angreb? SvarVedr. Bøgehæk/SpindemiderJeg har tidligere i år modtaget billeder fra bøgehække med symptomer på spindemideangreb. Tidligere har jeg ikke set at sådanne angreb har været udbredt i bøg, men det lader jo til at det herved er bekræftet. Jeg mener ikke at et spindemideangreb i en bøgehæk kan få denne til at gå ud, men er der tale om et tidligt angreb kan man godt forestille sig at en tidlig afløvning/bladfald, kan medføre en begrænsning i tilvæksten. Jeg mener dog ikke det burde være nødvendigt at sprøjte. Skulle du alligevel ville gøre et forsøg kan insektsæbe anbefales. Insektsæbe indeholder det aktive stof kaliumoleat (der findes forskellige produkter se http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/ søg under aktiv stof kaliumoleat) er godkendt til bekæmpelse af spindemider og det virker faktisk godt. Under visse forhold og især i kraftig solskin kan der forekomme bladsvidninger ved brug af insektsæbe. Hvis du bruger søgeordet insektsæbe i søgemaskinen google, vil du opdage at man selv kan fremstille insektsæbe. Disse hjemmefremstillede produkter er dog ikke godkendt af miljøstyrelsen og må som sådan ikke anvendes som bekæmpelsesmidler. En eventuel sprøjtning bør først udføres til næste år hvis der konstateres et kraftigt angreb. ? Bøgehæk/spindemider21 august 2009 Vi plantede for 3 år siden en ny bøgehæk. Den har flere gange haft bøgelus som vi med held har fået sprøjtet væk. Igen i år fik vi bøgelus. Vi sprøjtede med det nye Calypso insektmiddel fra Bayer med rigtig godt resultat. Vi er nu nogen måneder senere begyndt at få brune blade nederst på hækken. På bagsiden af bladet sidder en form for hvidt spind. Der er ikke nogen levende dyr at se. (Se billeder). Billed55.htm SvarVedr. Bøgehæk/SpindemiderJeg har studeret dine vedhæftede billeder af bøgehækken. Det spind som der ses på bagsiden af bladene kan skyldes edderkopper der betragtes som nyttige. Der er dog en mulighed for at det godt kunne være spindemider. Jeg har ikke selv hørt at det skulle være et problem i bøg, men symptomerne kunne godt minde om det. For at se de små mider skal du bruge en lup der forstørre ca. 10 gange. Du kan læse om spindemider på siden http://www.plante-doktor.dk/spindemider.htm Spindemider kan bekæmpes med insektsæbe, men jeg vil foreslå at du venter og ser til næste år. Måske kommer de ikke igen. Der er flere forhold der kan give brune blade på bøg. Tørke er et at de almindeligste forhold. Måske har der på et tidspunkt i sommerens forløb været mangel på vand. Solsvidning er en anden mulighed der ofte kommer hvis man har klippet hæk lige før en periode med kraftig solskin. Næringsmangel er ligeledes en mulighed. Giv hækken en blandingsgødning til næste forår. ? Bøgehæk/planter går ud24 Maj 2009 Jeg håber VIRKELIG du kan hjælpe - da research på nettet og forespørgsler forskellige steder ikke har givet nogen hits.. Sagen er den, at jeg tror vores bøgehæk er syg! Vores og naboens er plantet samtidig; i 1991 - men vores hæk nægter at vokse, og ser FORFÆRDELIG ud .. Den har fået knopper (havde den også sidste år), som ligesom får hækken til at dø - i Juli sidste år var vores hæk helt død, mens naboens stadig var flot og blomstrende .. Har prøvet at snakke med naboerne, men ingen har eller kan forklare vores problem - kender du/I mon svaret på vores mysterie.. Bør vi bare flå den op, eller kan den behandles med "et eller andet", så den begynder at vokse og ikke har flere knopper? Vedhæftet henholdsvist billede af vores kontra naboens hæk og i øvrigt billede at "knopperne" .. (Se billeder). Billed62.htm SvarVedr. Bøgehæk/Planter går udJeg kan se at dine hækplanter ikke har det så godt. Det er nu ikke på grund af knopperne. Disse knopper forårsages af en lille galmyg bøgegalmyggen (Mikiola fagi) der har lagt æg i bladene. Det er uhyre almindeligt og skader ikke hækken nævneværdigt. Jeg har selv taget en del billeder af disse på adressen http://www.plante-doktor.dk/Billed13.htm eller http://plantesygdomme.dk/galmyg%20boeg/index.html. Den dårlige vækst skyldes højst sandsynligt jordbundsforholdene. Måske er jorden sammenpresset og hård. Løsningen kan være at grave planterne op og løsne jorden i et par spadestiks dybde eller mere og evt. tilføre lidt bøgebladskompost, som du henter fra en skov. I denne kompost findes ofte nyttige svampe som hjælper planterødderne med at optage vand og næring. Alt dette skal du vente med til efteråret. ? Bøgehæk/mærkelige dyr21 Juli 2010 Jeg har et hav af mærkelige dyr i bøgehækken. De ligner mest af alt små gul-hvide møl. Om aftenen kommer de ud af hækken og svirrer rundt. Bladene ser lidt medtagne ud. Kan du forestille dig, hvad det er og skal der gøres noget ved det? SvarVedr. Bøgehæk/BøgemikrocikaderMed din beskrivelse vil jeg næsten tro at der er tale om bøge mikrocikader . Se beskrivelse på denne side: boegemikrocikaden.htm Bøgehækken skades ikke væsentligt ved angreb af dette insekt ? Bøgehæk/Bøgegalmyg21 Juni 2011 En nylig plantet bøgehæk( ca. 2 -3 år) er her i foråret inficeret med mange større galler - må være bøgens galmyg. Skal den bekæmpes, hvordan behandler man den og skader den hækken, på forhånd tak. SvarVedr. Bøgehæk/BøgegalmygNetop i år har bøgehækkene rigtig mange galler, forårsaget af bøgegalmyggen se http://www.plantesygdomme.dk/galmyg%20boeg/index.html Den skader ikke hækken og skal derfor ikke bekæmpes. Angrebsniveauet varierer rigtig meget fra år til år. Visse år ses den næsten ikke. ? Bøgehæk/døde planter31 Maj 2010 - i efteråret 2007 plantede jeg en "færdighæk" i bøg på med en højde på 150 cm - 20 meter lang - lidt snoet og primært i vestskel. - den har sprunget flot ud og vokset fint i 2008 og 2009. - ved udspring i år er der en 3 - 4 planter der springer fint ud i den øverste halvdel og top - mens der på den nederste halvdel kun er få grene hvor der kommer enkelte blade, som forbliver meget små ! - hvor barkfarven på de "sunde" grene er grå, så er de grene / kviste hvor der kun er kommet enkelte små blade brune - og det ser ud som om at bladudviklingen er gået i så på et tidligere tidspunkt og efterladt nogle små brune tørre "bladklaser" på en 5 - 7 mm længde. - er der et bud på årsagen ? - det sted hvor problemet er, er der en meter fra hækken, på vestsiden, en ganske stor busk, som nok skygger en del for hækken på det sted - og på østsiden er der skygge fra husgavlen kan det være årsagen ? SvarVedr. Bøgehæk/døde planterJeg kan desværre ikke med sikkerhed sige hvad der er galt med de nævnte bøgeplanter. En meget almindelig sygdom hos bøg hedder børgekræft. Bøgekræft inficerer ligesom frugttræskræft gennem grensår forår og efterår, ofte forårsaget af beskæring (klipning). Der kan også være tale om infektioner i forbindelse med frostskader. Skader der måske er opstået da planterne var små. Behandlingen går ud på at bortskære og fjerne de angrebne områder/planter og erstatte dem med nye. Undgå at beskære og klippe hæk i fugtigt vejr. Planter der står i skygge er mere modtagelige for denne svampesygdom idet der her år længere tid inden eventuelle sår og indfaldsveje tørrer ud. ? Sygdom i bøgehæk20 November 2011 Jeg tror der er sygdom i min bøgehæk. Hækken er kun et år gammel og består af planter i størrelsen 50-80 cm. Problemet er at mange af planterne bliver røde og tørre i barken. Det ser ud som om det spreder sig til mere og mere af planten. Har du en ide om hvad de fejler. Jeg har vedhæftet et par billeder. Billed95.htm SvarVedr. Sygdom i bøgehækJeg har set på dine fotos og du har ret. Planterne ser ikke godt ud! Det kander være flere årsager til. Hvis de er plantet i efteråret 2010 har de været udsat for den hårde vinter vi havde i 2010/2011. Mange bøgehække over det ganske land led en hård skæbne ved denne vinter. En del planter gik ud med det samme, i foråret. Nogle overlevede noget længere men havde frostsår hvilket giver indfaldsveje for forskellige svampe. En af de mest almindelige svampe der angriber sådanne planter er bøgekræft Jeg sender dig videre til et spørgsmål som min kollega Iben Thomsen har besvaret, godt nok af lidt ældre dato men alligevel: http://www.videntjenesten.life.ku.dk/Park_og_Landskab/Spoergsmaal/Barkskader_paa_boeg_og_ask.aspx Som du kan læse her vil planterne ofte skyde fra bunden. Du må prøve at skære i grenene/stammen for at se hvor lang ned planterne er dette og så klippe lige under dette sted. Er planten død helt ned til roden man plante nyt. Vent evt. til foråret hvis vi igen skulle få en streng vinter ? Frostskadet bøgehæk06 maj 2011 For ca. 4 år siden plantede vi en bøgehæk. Den har været længe om at komme igang, men endelig i år så det ud til at den ville begynde at lukke sig. Fine grønne blade var der på alle hækkeplanter - bortset fra et par enkelte der var lidt sene i det. Så skete der det forfærdelige - vi fik nattefrost her i denne uge (uge 18) og vupti - alle de fine grønne blade blev til brune, krøllede blade. Er der håb for vores hæk eller skal vi start helt forfra. Eller skal vi have et år med en bladløs hæk og forvente den kan springe ud til næste år? SvarVedr. Frostskadet bøgehækDu er ikke den første der skriver vedr. nyplantede bøgehække og frost. Flere har meldt sig efter de lave temperaturer i begyndelsen af sidste uge. Det med nattefrost i begyndelsen af maj kender vi jo så godt fra tidligere år, men i år har vi haft en ekstrem varm april måned kombineret med frostgrader helt ned til -3 grader sidste mandag/tirsdag og det tåler en del ellers hårdføre træer åbenbart ikke.. Nu er det heldigvis sådan at bøgetræer har indbygget en ekstra sikkerhed i sådanne tilfælde. Grenene er udstyret med en del "blinde" knopper som normalt vil bryde under sådanne forhold. Jeg vil derfor mene at jeres planter nok skal skyde igen. Frosten svarer jo til en grov vinterbeskæring som vi ved bøgehække sagtens kan tåle. ? Bøgegalmyg16 august 2012 Jeg har med interesse læst dine og andres artikler omkring galmyg og kan se, at det er en mere eller mindre generel opfattelse, at disse ikke skal bekæmpes. Imidlertid har vi en 5 år gammel bøgehæk, der helt fra den blev plantet, har været så massivt angrebet af bøgegalmyg, at det totalt hæmmer væksten på ca. halvdelen af hækken, der er mere end 100 m lang. Det betyder, at planterne på de mest angrebne steder stort set ikke er større, end da de blev plantet, at bladene på de angrebne planter krøller fuldstændig sammen og endelig, at angrebet af galmyg breder sig mere og mere til naboplanterne år for år. Jeg vedhæfter 3 billeder, der er selvforklarende.Billed125.htm Jeg er orienteret om, at laverne i gallerne forpupper sig og overvintrer i jorden, hvorefter de i marts måned, lidt afhængig af vinterens strenghed, bliver til voksne myg, der lægger sine æg i bøgeknopperne. Jeg har følgende spørgsmål, som jeg meget gerne vil have nogle svar på: 1. På bøgehække, hvor bladene ofte bliver siddende på planterne vinteren over, må jeg formode, at gallerne falder af om efteråret og dermed falder til jorden med henblik på at gå i vinterhi. Hvornår sker dette? 2. Hvor dybt ligger pupperne i jorden? 3. Kan man forestille sig, at man fjerner det øverste lag jord og dermed pupperne? 4. Kan man forestille sig, at man tilintetgør pupperne i jorden ved mekanisk bearbejdning af jorden eller ved bekæmpelse med gift? 5. I bekræftende fald, hvilken type gift? 6. Jeg er orienteret om, at Århus Universitet har forsket sig frem til en beregningsmetode, der ved hjælp af graddage kan beregne det nogenlunde nøjagtige tidspunkt for, hvornår myggene lægger deres æg i engrapgræs. Kan denne metode også anvendes for så vidt angår bøgegalmyg? 7. Hvilken type gift kan anvendes til at sprøjte bladknopperne for at forhindre, at myggene lægger deres æg? 8. Er en sådan gift langtidsvirkende eller bekæmper den kun de myg, som er tilstede under sprøjtningen? Jeg ved godt, at det var mange og temmelig indviklede spørgsmål. På den anden side er vort alternativ at fjerne hækken og måske også fjerne jorden, og derefter formentlig plante en helt anden type hæk. ? Bøgehæk - pludselig døde planter6 Juli 2014 Tak for en super god hjemmeside. Vi har for et par år siden plantet en bøgehæk hele vejen omkring vores hus. Sidste år havde vi en længere tørkeperiode, så vi havde desværre en del planter der gik til - dem skiftede vi her i efteråret. I år har jeg så etableret siveslange hele vejen langs hækken, for at det ikke skal ske igen. Det så også ud som om det ville gå super godt, aa alle planterne (stort set) sprang ud i fuldt fjor her i starten af maj. Desværre holdt glæden kun kort, da nogle af planterne i starten af Juni måned så småt begyndte at visne. De ser nu ud som på vedhæftede billeder, dvs der ikke længere er grønne blade - det mystiske synes jeg så er, at planterne lige ved siden af ser helt normale og grønne ud. Jeg har vandet løbende når jorden har virket tør. (det gør den ofte, da vi har meget sandet jord her i Nordjylland) Hvad skyldes det? For meget/lidt vand? Kan planterne reddes nu? SvarVedr. Bøgeplanter der går udJeg har set på dine fine fotos og det efterlader jo ingen tvivl om at planterne har det dårligt. Billed147.htm Desværre kan jeg ikke give en nøjagtig diagnose da der kan være tale om flere forhold, men her er nogle forslag. Det ser ikke ud til at der er tale om en plantesygdom. Ofte kan man se angreb af såkaldt bøgekræft der er en almindelig svampesygdom i bøg, men i disse tilfælde vil man kunne se en skarp afgrænsning mellem sygt og sundt væv og det kan man ikke her. Man kunne kigge efter skadedyr og her ville det være en god idé at undersøge rodhalsen lige ved jordoverfladen for at se om der findes gnav. Ellers tror jeg der er tale om fysiologiske forhold. Udtørring af rødder: Når nu planterne dør sådan tilfældigt og der står sunde planter lige ved siden af kunne man fristes til at tro at der kunne være noget galt med de planter du plantede i efteråret. Der har jo sikkert været tale om såkaldte barrodsplanter som i processen fra planteskolen til dig kan have været udsat for udtørring. Overvanding - for lidt vand: Det kan være vanskeligt at bedømme om planter mangler vand. Jeg synes du har gjort det helt rigtige i at etablere sivevanding. Vil man undersøge om planterne har fået tilstrækkeligt med vand må man grave lidt ned i jorden og ikke kun se på overfladen. Omvendt må de jo heller ikke få for meget og især ikke hvis undergrunden er meget hård. Ofte er det her man støder på problemer når man planter nye hække. Især i nybyggede områder kan der jo forekomme meget kraftig jordsammenpresning af de maskiner som har kørt på arealet. Det er vigtig at jorden under hækken er løsnet så vandet og rødderne kan trænge ned. Frostskader: Ofte ses frostskader i forbindelse med nyplantede bøgehække. Symptomerne kunne godt ligne idet de ofte først viser sig langt hen på sommeren. Jeg synes dog ikke vi har haft problemer med forårsfrost netop i år. Som du kan forstå er jeg meget usikker på årsagen. Prøv at grave en af de dårlige planter op og se på rødderne. Er disse helt brune står planerne ikke til at redde. ? Bøgehæk - beskæring i efteråret16 oktober 2014 Jeg har et spørgsmål om klipping af hæk. Jeg har en 30 m lang 2,5 m høj bøgehæk 40 år gammel. Den har jeg nu savet ca 1m ned. Samtidig må jeg også klippe den kraftigt ind på siderne, den er over 1 m bred. Og helt hul inden i. Jeg har tenkt at klippe den ene side et år og så tage den anden side et år efter. Men mit spørgsmål er: kan jeg klippe den ind nu, eller skal jeg vente til den et visnet, eller måske vente til foråret eller endnu længere? Det var en betraktelig del af hækkens bladværk som forsvandt med toppen. Vil blive vældig glad for at høre hvad du mener. SvarVedr. Bøgehæk - beskæring i efteråretBøg tåler som regel rigtig godt den meget kraftige beskæring. Jeg tror ikke der vil ske så meget ved at skære den ind fra den ene side på nuværende tidspunkt. Omvendt ville jeg nu nok vente til det tidlige forår før udspring. Dette for at undgå svampeinfektionen. Beskærer man meget kraftigt her i efteråret er der en lille risiko for at svampesporer kan spire og trænge ind i de åbne sår, især hvis der i forbindelse med beskæringen eller lige efter indtræffer en fugtig periode. Der er nok også en større risiko for at der kan forekomme frostskader på hækken ved at beskære nu. ? Sygdom i bøgehæk23 april 2014 Hej ville høre om du ved hvad min bøgehæk er blevet ramt af.. ?? Den har groet rigtig fint i de ca 7 år.. og er meget flot og kraftig ca 2 meter høj og de fleste stammer er 30-40 mm tyk i en meters højde.. Billed204.htm SvarVedr. Bøgehæk - BøgekræftJeg har set på dine fotos af bøgehækken og er ret sikker på at der er tale om angreb af såkaldt bøgekræft. Bøgekræft er en svampesygdom der ofte ses i bøgehække. Som regel er der andre ugunstige forhold der gør at sporene kan spire og trænge ind i veddet på bøgeplanterne. Forskellige former for sår er ofte indfaldsveje. Tit er der tale om forudgående frostskader og mit gæt er at det netop er dette forhold der har været tilfældet her. Frostsprængninger i veddet medfører åbne sår der giver svampen mulighed for at trænge ind. Der kan også være tale om angreb der kommer ind via gamle stabbe fra beskræring. Når først svampen er inde i planterne kan kræftsårret brede sig både på langs og rundt om stammen. Man ser ofte at barken skaller af i kanten omkring angrebet. Selvom træet forsøger af al magt at indkapsle og udbedre skaden vil såret som regel alligevel udvide sig. Man kan forsøge at med en skarp kniv at renskære såret. Bedst er det dog at save stammen over under angrebet og få nye skud til at dække hullet. Bøgekræft hedder på latin Neonectria ditissima . På siden http://videntjenesten.ku.dk/raadgivning/spoergsmaal_og_svar/skov_og_natur/b_gebarkkr_ft/ Kan du læse lidt mere. Jeg har selv skrevet lidt om frugttræskræft (som efter de sidste studier ser ud til at være den samme) på siden http://plante-doktor.dk/frugttraekraeft.htm ? Bønner/Skadedyr11 August 2006 Jeg har anvendt havedoktor databasen meget i år. Dette skyldes desværre at jeg har haft og har et kraftigt stigende skadedyrstryk i min have. I år har jeg været plaget af jordlopper i min salat som pga. at jeg ikke behandlede betød 0 høst. lige nu har jeg porremøl som jeg tror jeg vælger at behandle. Men mit egentlige ærinde her er at samtidigt med at mit salat (rucula) aldrig kom ud over kimbladsstadiet skete det samme med mine grønne bønner. ud af 30 planter er 2 kommet til at bære. Jeg gjorde ca. 1.7., at jeg satte nye bønner i en plantesæk og ydermere placerede denne på en kapilærkasse. Jeg glæder mig nu over store og sunde bønneplanter. Men hvad er det der tager mine bønner? Mit problem er klart stigende, og er af et omfang som hvis man ikke var lidt småtosset med det der med køkkenhave, forlængst havde givet op. Kan det skyldes at jeg bruger store mængder kompost ? Både af egen frembringelse og kommunal. Haven er ikke økologisk; men jeg begrænser da kemisk anvendelse i vækstsæsonen til et absolut minimum. SvarVedr. skadedyrsproblemer/køkkenhavenJa man kan godt blive noget frustreret med alle de problemer som køkkenhavedyrkning kan give. Næsten lige meget hvilken afgrøde man vælger at dyrke står der skadedyr og plantesygdomme parat til at angribe . Et er sikkert det kan ikke betale sig hvis man kigger på økonomien, men jeg synes nu der er så mange andre positive elementer der samlet medfører at man ikke kan lade være at forsøge. I år har den varme sommer medført en kraftig opblomstring af en lang række skadedyrsarter som i andre år ikke er noget særligt problem. Normalt vil der i kølvandet på skadedyrene komme en lang række nyttedyr der så bekæmper disse. I år har disse nyttedyr haltet lidt bagefter men f. eks bladlus er her sidst på sommeren næsten totalt bekæmpet over hele landet. Brugen af kompost giver en rigtig god biologisk aktivitet i jorden så det skal man gøre. Ok visse skadedyr kan komme med fra ens egen kompost, men det er uhyre begrænset. Jordlopper kan være et stort problem især i år har angrebene været voldsomme. Med hensyn til svampesygdomme er et godt sædskifte mellem afgrøderne, hvor man sikrer at der går nogle år mellem at den samme afgrøde findes på samme placering et vigtigt indsatsområde. Der findes gode forslag på nettet som kan findes på google. Lige som dig forsøger jeg selv at reducere brugen af kemi i køkkenhaven da der er tale om ting vi senere putter i munden. Dyrkning af bønner kan være vanskelig. Forskellige larver (f.eks smælderlarver) kan fortære frøene i jorden før de spirer og forskellige svampesygdomme kan også ødelægge frøet. Jeg tror personligt at meget af vores havefrø er af for dårlig kvalitet og noget af det ikke er ordentlig renset og derfor indeholder svampekim når vi køber dette. Man bør derfor prøve frø fra forskellige frø firmaer. Selv sår jeg bønner i potter for senere at plante dem ud i køkkenhaven. ? Bønner/Gnav19 august 2009 Der er "noget", der gnaver mine bønneplanter over lige over jorden og ellers ikke rører noget på planterne. Hvad kan det være? SvarVedr. Bønner/KnopormMit bedste bud er at der kan være tale om såkaldte knoporme, der er larver af en natsværmer kaldet ageruglen. Disse brunlige larver gemmer sig om dagen i jorden hvor de gnaver på rodfrugter. Om natten kravler de rundt på jordoverfladen hvor de bl.a. gnaver planter lige i rodhalsen. Du kan måske gå en tur en sen aften med lommelygten og få syn for sagen. Jeg ar skrevet lidt om knoporme på siden http://www.plante-doktor.dk/knoporme.htm ? Bænkebidere12 Juni 2005 Jeg har mange bænkebidere i mit drivhus og har derfor søgt på nettet om disse dyr kan være skadelige. Jeg har hørt fra anden side at de er aldeles uskadelige, desuagtet, har jeg fundet disse ord i en artikel: "De lyssky bænkebidere findes ofte i stort antal under sten, i kompostbunker og lignende steder. De lever især af henfaldende plantedele, men de kan også leve af frugter og grøntsager og herved gøre nogen skade på lagre. På espaliertræer kan de gnave sig ind i frugterne, navnlig hvis de rører muren. I drivhuse kan de gøre skade ved at gnave af spæde planter og friske skud. SvarVedr. BænkebidereJa som du selv er inde på kan de godt gøre skade. Mon ikke følgende link er det samme som du har fundet.....? http://www.dpil.dk/dpil2005/pdf/baenkebid2004.pdf Bænkebidere har gælder som fisk og tåler derfor ikke udtørring. Det gælder altså om at undgå at have fugtige gemmesteder hvor disse krebsdyr kan klare sig. ? Cedertræ/bladlus01 August 2006 Vi har et stort cedertræ i vores have og det har smidt noget klistret stads her i denne sæson. På vores terasse ser det ud som om det er faldet i dråber og er trængt ned i træet (træ-terasse). Det betyder såmænd ikke så meget, men problemet er nu at vi overhovedet ikke kan være på terassen p.g.a. hvepse, svirrefluer og mariehøns. Det er fuldstændigt vildt hvor mange der er og de kravler alle vegne og summer om hele træet, især hvepsene. Ved du hvad det kan være? Vi har boet her i 16 år og har aldrig oplevet noget lignende. På forhånd tak for dit svar og fortsat god sommer. SvarVedr. Cedertræ/lusDet fedtede stads er såkaldt "honningdug" som er bladlusenes sukkerholdige ekskrementer. Masser af myrer findes på træet.De forsøger febrilsk at beskytte lusene mod deres naturlige fjender som der heldigvis findes mange af. Svirrefluelarver, larver af mariehøns, snyltehvepse arbejder på højtryk for at æde lusene og har man tålmodighed til at vente skal de nok få bugt med lusene. Hvepsene tiltrækkes også af sukkerstofferne som de lapper i sig, men de er også rovdyr over for lusene. De sukkerholdige substanser kan relativt let vaskes af men vand. Man tilråder normalt ikke at sprøjte når det gælder privathaver. Vælger man dette alligevel kan midlet Sprutzit insektfri eller malathion anvendes, men det slår også de naturlige fjender ihjel. ? Cedertræ/bladlus19 Maj 2007 Jeg er på ferie i sydfrankrig hos mine svigerforældre. De har et cedertræ i haven som pludselig er begyndt at tabe nålene og ser temmelig kedeligt ud, der er dog nye skud på vej. Vi har aldrig hørt om at træet skulle skifte alle nålene ud på samme tid. Jeg har forsøgt at søge på nettet om det skulle være angrebet af evt. svamp, dog uden resultat. Kan du hjælpe mig? Bliver det mon pænt igen? SvarVedr. Cedertræ/lusFra tid til anden opstår der stort nålefald hos ceder. Årsagerne kan være flere. Kraftige angreb af bladlus kan ved deres sugning på nålene resultere i at disse falder af. Også angreb af nåletræspindemider kan forårsage nålefald. I disse to tilfælde vil du normalt ved brug af en lup kunne se døde individer sidde tilbage på skuddene Fysiologiske forhold som tørke i efteråret kan resultere i kraftige nålefald. Træet skal nok komme sig igen, men det varer et stykke tid før det bliver rigtigt pænt. ? Cedertræ/beskæring12 August 2007 På min svigerfars gravsted står en ”Cedrus Deo Feeling Blue”, der godt kunne trænge til en studsning. Kan den tåle en almindelig beskæring, hvor man ud fra udseende fjerne grene helt ved stammen? SvarVedr. Cedertræ/BeskæringJa som de fleste andre stedsegrønne kan denne specielle krybende ceder sagtens tåle beskæring. Som ved anden beskæring skal man være opmærksom på at det jo kan ændre på træets naturlige vækstform. Beskæringen kan i princippet foretages hele året. ? Citron/Uldlus26 Oktober 2003 hej plante doktor. jeg ved ikke om du kan give mig et råd om hvad jeg skal gøre ved mine planter i min havestue (opvarmet). jeg har uldlus i næsten alle mine planter særlig i mit citrontræ jeg har prøvet med kolde afvaskelser det hjælper lidt men kort har du et godt råd? jeg skal lige nævne at jeg har mange citroner på træet dem vil jeg meget nydig af med da jeg håber på at komme til at spise dem. ? Chilliplanter/skimmel22 Maj 2011 Jeg skriver til dig, fordi jeg har et problem med nogle chiliplanter jeg har stående og håber du måske kan give et godt råd. Planterne har groet fint indtil de nåede alderen, hvor de sætter frugt. Derefter er der begyndt at komme mærkelig brunlige plamager på bladene og de visner stille og roligt hen. Jeg har planterne stående i et køkken og har oplevet det præcis samme ske for en del basilikum, oregano og mynte. Jeg har prøvet at behandle planterne forskelligt, men de reagerer alle ens. Jeg tænker det muligvis er en form for svamp, men har ingen idé om hvilken eller hvad jeg kan gøre. På det sidste er der også kommet meget små, ormelignende dyr, der er lidt gullig/hvide i farven. Jeg har vedlagt nogle billeder, så du kan se hvordan planterne ser ud. Billed86.htm Håber du kan hjælpe mig. SvarVedr. Chilliplanter /tripsDin iagttagelse med ormelignende dyr er helt korrekt. Der er nemlig tale om angreb af trips eller rettere ungdomsstadierne af trips. Trips kender vi når vi færdes udendørs om sommeren i varmt og fugtigt vejr. I ansigtet kravler nogle bittesmå sorte aflange dyr, der giver kløe over det hele. Disse er såkaldte korntrips eller som nogle kalder dem tordenfluer eller frynsevinger. Tilsvarende findes der en art der kaldes blomstertrips og det er dem som du har. De luftfyldte celler med små sorte prikker som jeg kan se på bladene er ikke til at tage fejl af. Blomstertrips (saintpauliatrips) (Frankliniella occidentalis) kan trives på masser af planter, specielt tyndbladede typer. Hvis de får adgang til blomster med pollen går opformeringen rigtig stærkt. Du kan læse mere om disse blomstertrips på siden trips.htm I dit tilfælde vil jeg foreslå at du skyller planterne med koldt vand, eventuelt behandle med insektsæbe. ? Chilliplanter / Lagermider12 December 2011 Vi har konstateret en kraftig invasion af nogle små lyse dyr, der kravler rundt nede i jorden, men helt holder sig væk fra selve planten. Efter meget søgen på internettet føler vi os overbevist om, at de hedder Root Aphids. Men noget nærmere latinsk navn har vi ikke kunnet finde og heller ikke et dansk, hvilket har besværliggjort vores yderligere søgning. Kender du noget til disse skadedyr og hvordan vi effektivt bekæmper dem? V har allerede påbegyndt behandling med et produkt der indeholder Azadirachtin, men efter ti dage har vi endnu ikke set nogen effekt og vi begynder at have vores tvivl om dette produkt i sig selv er nok. For der er MANGE dyr i jorden og vi frygter at det kan karakteriseres som en svær infestation. Billed99.htm SvarVedr. Chilliplanter / LagermiderJa det kan være svært at finde rede på hvad der er for små dyr der kravler rundt. Jeg tvivler lidt på at der er tale om Root aphids eller rodlus. I hvert fald hvis der er tale om potteplanter indendøre. Det kan dog godt være tilfældet. Er der tale om potteplanter inden døre kunne det f.eks. være såkaldte springhaler se f.eks springhaler.htm Kan du forklare lidt mere om hvad det er for planter og hvor de står (inde eller ude). Det kunne være rigtig fint med et foto, men jeg ved godt det er svært med så små dyr. Alternativt er du velkommen til at sende mig en prøve med posten. Det skal ikke koste dig noget (ud over portoen). Bekæmpelse. Det stof du nævner er udvundet fra et træ (Neem) træet og er således et biologisk middel. Det har sine begrænsninger. Er der tale om rodlus eller bladlus findes der et middel (Provado Plant Pind). Det er små tabletter til at stoppe i jorden. Det aktive stof frigøres og optages af planten. Når lusene så suger på planten dør de. Men altså det er vigtigt at være sikker på hvilket dyr der er tale om, ellers hjælper bekæmpelsen ikke Svar 2 Tak for dit foto. Jeg kan se at der er tale om mider. Der findes mider som angriber planter, men det gør disse her ikke. Din forklaring med opbevaringen tyder på at der her er tale om en slags lager mider, se f.eks http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/lagermider.htm De fleste af disse mider burde godt nok være i størrelsen op til 0,6 mm. Dine er lidt større, men der kan sagtens være tale om en art der bliver større. Miderne skader ikke planterne. Mit bud er at de søger efter fugtighed for at drikke. Jeg tror ikke det hjælper med nogen form for bekæmpelse for de kommer sandsynligvis vandrende dertil et andet sted fra. Jeg er ret sikker på at miderne vil forsvinde igen når planterne til foråret anbringes i deres rette miljø. ? Chiliplants / Aphids27 oktober 2015 I have a question to you about my chili plants. I have got a lot of lice on my chili plants. And except that, there are also lots of white things on the leaves. Do you know what are those? How can I get rid of them? Thanks for your time! Billed166.htm SvarVedr. Chiliplants / AphidsThank you for your question I have looked at your nice photos which are quite interesting Yes the your chili plant are infested by aphids, but lucky for you, a lot of them (the white ones) are aphids which are killed by a parasitic whasp. I do not know the specific name of the wasp, but I could be in the same family like this photos on my website http://www.plantesygdomme.dk/bladlussnyltehvepse/index.html I think that the parasitic wasps will spread on your plant until there is no living aphids left Biological control! ? Chiliplants / Iltmangel04 september 2015 Jeg har nogle problemer med to Chiliplanter, som stammer fra Habanero-frø, som jeg såede i foråret. På det første billede ser du de to planter, som blev sået samtidig og i det hele taget er blevet behandlet ens. Planten til højre gror rigtigt godt, men sætter ikke rigtig frugt. Blomsterne bliver gule og falder af, på trods af at jeg ihærdigt render rundt og leger bi med både fingerspidsen og en vatpind. Planten til venstre var egentlig den jeg satte min største lid til, da den har nogle meget flotte, mørkegrønne blade. Den satte da også hurtigt to frugter, men derefter er dens vækst gået fuldstændigt i stå. Som det ses er den hæmmet voldsomt sammenlignet med den anden plante. Det der bekymrer mig mest er dog 1) at de store blade peger opad og er begyndt at få gule og begyndende brune rande og 2) at alle de små nye blade samt blomster er helt slatne uden saftspænding og bladene ruller lidt sammen ( se billeder). Kan du genkende disse symptomer - er det næringsstofmangel, overvanding, overgødskning eller noget helt fjerde? På forhånd tak for hjælpen! Billed170.htm SvarVedr. Chiliplants / IltmangelJeg har set på dine fotos Jeg kan se at der står vand i bunden af bakkerne. Det kan selvfølgelig være fordi du lige har vandet dem. Hvis det derimod sker i længere tid er det galt. Der må kun stå vand i disse bakker kortvarig (Max 1 time efter vanding) Står vandet i længere tid vil det drukne rødderne eller sagt på en anden måde, ilten omkring rødderne fortrænges af vand og de dør af iltmangel. Der kan være forskel på røddernes iltforhold og dette kan forklare at den ene plante er kommet bedre fra start end den anden. Jorden hos chilliplanter må som hos så mange andre planter gerne tørre let ud mellem vandingerne. Det kan selvfølgelig være svært at styre når man dyrker i små potter, men så må man vælge nogle der er større. Desuden kan anbefales at putte lidt leca kugler eller andet materiale i pottejorden for at gøre den mere luftig. Bruger du de grønne "underbakker" som i øvrigt er fine, kan det anbefales at lægge et stykke vattex (vandsugende undervandingstæppe) eller andet materiale mellem potten og bakken for at skabe et godt dræn. I øvrigt kan jeg se at planterne er meget mørkegrønne hvilket antyder at de er rigeligt forsynet med gødning ? Citron/Uldlus26 Oktober 2003 hej plante doktor. jeg ved ikke om du kan give mig et råd om hvad jeg skal gøre ved mine planter i min havestue (opvarmet). jeg har uldlus i næsten alle mine planter særlig i mit citrontræ jeg har prøvet med kolde afvaskelser det hjælper lidt men kort har du et godt råd? jeg skal lige nævne at jeg har mange citroner på træet dem vil jeg meget nydig af med da jeg håber på at komme til at spise dem. SvarVedr. Citron/skjoldlusDet er meget almindeligt at uldlus giver problemer i opvarmede vinterhaver og de kan ofte være særdeles vanskelige at slippe af med. Jeg vil foreslå 3 muligheder. 1. Man kan sprøjte med insektsæbe. Insektsæbe virker kun på de mindre dyr så der kræves flere sprøjtninger ligesom det er vigtigt at dække planterne fuldstændigt, også i bladhjørner og på bladundersider. 2. Biologisk bekæmpelse. Der findes nyttedyr der er specielt indrettet til bekæmpelse af uldlus se Bioplant eller Bioproduktion Det er særdeles vigtigt at man sætter sig grundigt ind i disse nyttedyrs biologi for at en bekæmpelse vil lykkes. Man skal endvidere være klar over at en bekæmpelse aldrig vil blive 100 %. 3. Det kemiske stof imidacloprid er særdeles effektiv til bekæmpelse af uldlus på prydplanter (ikke spiselige kulturer). Til private findes det som nogle "pinde" der skal stoppes ned i jorden hvor så stoffet frigives. Der skal bruges 1 pind pr liter jord så er der tale om større antal planter kan det godt blive en bekostelig affære. Der findes også en insektspray med dette stof. Se evt på min side problemknuser.htm under uldlus. ? Citron/Skjoldlus09-November 2004 Jeg har lige haft mit skrantende citrontræ i ”bad”. Jeg har tidligere sprøjtet og vasket det med giftsæbe ( sprit, brun sæbe og vand,) men alligevel har det været helt glaceret af et eller andet stads. Der var mange skjoldlus, som jeg har pillet af en efter en. Mit træ er som sagt meget skrantende. Hvad kan jeg gøre for at få det til at komme til hægterne inden den lange vinter. Jeg har stukket 4 ”giftpinde” i jorden for 2 mdr. siden for at komme skjoldlusene til livs. Jeg håber virkelig, at du kan give mig et godt råd, for jeg drømmer stadig om en gin-tonic med hjemmeavlede citroner til. SvarVedr. Citron/SkjoldlusDu har tilsyneladende gjort et grundigt stykke arbejde for at komme skjoldlusene til livs så det er ærgerligt at det ikke er lykkes. Skjoldlus og uldlus er desværre meget almindelige på netop citrontræer - man får dem med fra leverandøren ! Begge skadedyr er ofte vanskelige at bekæmpe fordi de i en del af deres livscyklus er dækket af henholdsvis et skjold eller et vandskyende uldlag. Hos skjoldlus er æg og de såkaldte vandrelarver gemt under et skjold. I dette stadie, er de umulige at komme til livs. Bruger man insektsæber til bekæmpelse er det derfor nødvendigt at behandle mange gange. F. eks 3-4 gange med 14 dages interval. Samtidig er det vigtigt med en meget grundig sprøjtning så alle steder på planten bliver dækket. Når først sæben er tørret ind er virkningen væk ! De såkaldte insektpinde indeholder det systemiske middel imidacloprid som normalt er meget effektivt til skjoldlusbekæmpelse. Midlet/pinden opløses selv i jordvæsken og transporteres rundt i planten. I denne forbindelse er det vigtigt at planten er i god vækst samt at den står et sted hvor der er stor fordampning. Netop dette kan være et problem her i efteråret og vinteren hvor fugtigheden er høj og lyset er begrænset. Skjoldlusene har en meget lang udviklingstid (afhængig af temperaturen 1-2 mdr.), så det er muligt, det kan være nødvendigt at behandle mere end 1 gang. Der findes en spray (provado insektspray) som indeholder det samme aktive stof. Den kunne man prøve . Citrontræer kan bedst lide at overvintre så lyst som muligt og under lidt kølige forhold ( 5-10 gr C). Det er ikke ret mange som har mulighed for dette, men er du en af dem ville jeg vente med bekæmpelsen til foråret. Et godt bekæmpelses resultat kræver at skadedyrene er aktive, samt for systemiske midlers vedkommende, at planten er i god vækst. Ellers ville jeg bruge tiden på nu at gå planten igennem og fjerne eventuelle skjold med en nål eller lignende. Endelig er muligheden tilstede for at anvende biologisk bekæmpelse med skjoldlussnyltehvepse se: http://www.bioproduction.dk/. De er lidt dyre (264 kr.) .Også her kræves der høj temperatur for at det virker. Jeg har ikke selv afprøvet effektiviteten af denne mulighed. Håber du får citroner til din gin og tonic. ? Citron, appelsin, grapefrugt/lus24-Marts 2004 Jeg har citron-, appelsin- og grapefrugttræer på fra 5 til 8 år gammel. Deres blade begyndte pludseligt at udskille en klæbrig og gennemsigtig væske der falder på vindueskarmen og sidder fast på selve vinduerne. Kender du problemet? SvarVedr. klæbrig og gennemsigtig væske.Der er for mig og se to muligheder: Dine planter har lus. Enten alm bladlus eller skjoldlus/uldlus. Disse lus udskiller en klæbrig væske kaldet "Honningdug". Tag planterne i øjesyn og gennemgå bladene evt. ved brug af en lup. Er der tale om uldlus eller skjoldlus kan du læse hvad der kan gøres på min webside under problemknuser ! Er der store temperatursvingninger eller står planterne i et fugtigt rum, kan de hvis de er i god vækst, optage så meget vand, at noget af det presses ud ved bladspidserne når temperaturen falder om natten . Dette kaldes gutation, men jeg troer nu mere på den første mulighed. ? Apppelsintræ med svampe i jorden28. februar 2014 Jeg har et probelem jeg godt kunne bruge din hjælp til. - og da jeg absolut INGEN viden om planter har, ja da er jeg på herrens mark ... Kort: Jeg har et appelsintræ i min stue, har haft det i ca. 7 år. sidste år i august plantede jeg det ud i en større krukke i købe-spagnum, og siden da er træet gpet helt i stå!! - og på det sidste er der kommet små gule svampe i jorden ved træet rod og roden har også fået et tynt lag hvidt xx?? Ellers ligner planten sig selv, bladene er fine grønne .... men ingen nye skud, eller frugter Hvad er der galt og hvad skal jeg gøre - vil meget nødigt være skyld i at dette træ skal miste livet :-( har vedhæftet et par billeder SvarVedr.Apppelsintræ med svampe i jorden.Jeg har set på dine fotos og ud fra disse er der ikke umiddelbart grund til panik. Fremkomst af forskellige svampe på jordoverfladen af sphagnum er ganske almindeligt og ikke et udtryk for at der er noget galt med produktet. Mange sphagnumtyper indeholder svampesporer der vil spire hvis jorden holdes tilstrækkelig fugtigt over en længere periode - det er helt naturligt. Fugtigheden i jorden kan dog være et problem for plantevæksten og det er måske her problemet ligger. Når jorden er meget våd er der ikke plads til ret meget ilt i jorden og rødderne kvæles af iltmangel. Derfor bør man især i vinterperioden holde planterne lidt til den tørre side, eller som man populært plejer at sige: lade jorden tørre lidt ud mellem vandingerne. Størrelsen af potten i forhold til plantens størrelse er også ret vigtigt. Det er ikke godt at bruge en stor potte til en lille plante. Rødderne i en potten vil ret hurtigt søge ud til pottekanten hvor iltindholdet er størst. Planter du en mindre plante i en stor potte er der således meget langt for rødderne at nå ud til ud til pottekanten/den indvendige side af potten. De kan derfor let få iltmangel og dø og derfor kan man opleve at planten går i stå. ? Farlige svampe04. oktober 2014 Her i min gård på Christianshavn har de fældet en røn som "gået ud" efter et par år. Før stod det et andet træ på det samme sted i mange år, men som heller ikke havde det så godt. Nu har det været et åbent plantehul hele sommeren med kun en plade over indtil vi ( jeg ) finder ud af hvad det skal gøres/plantes. Det har kommet en del regn i i sommer i hullet. Nu har jeg set at det vokser en masse svampe i hullet. Kan det være svampen som været årsag til at træet gik ud måske? Plantehullet er også alt for lille. Desuden mistænker at jorden blevet komprimeret af bilkørsel og tunge maskiner under renovering for en del år siden. billede af svampe i plantehullet SvarKølle Stødsvamp.Jeg har set på dit foto, men er ikke helt sikker på hvad det er for en svamp. Det ligner ret meget den man kalder for Kølle Stødsvamp (Xylaria polymorpha). Denne art er ret almindelig på mange løvtræer hvor den optræder saprofytisk, hvilket vil sige at den først angriber træer og rødder efter at de er døde og begyndt at nedbrydes. I hvert fald ligner det ikke en svamp der kan være årsag til at træerne på dette sted går ud. Dine tanker om hullets størrelse og komprimeret jord, kan jeg helt følge og vil derfor anbefale at man dels får løsnet plantehullet i bunden og dels for givet hullets omfang noget størrelse, så der bliver ordentlig plads til at rødderne kan trives. Herefter fyldes hullet med god muldjord Det kan godt være at dette kræver noget større materiel i retning af en minigraver, men det er altså nødvendigt for at få en godt og levedygtigt træ på lang sigt. ? Citron/Frugtfald, bladfald19-November 2004 Jeg har et citrontræ, som skal overvintre for tredje gang. Desværre har jeg ikke de optimale overvintringsmuligheder, så træet står ved terrassen, som vender mod syd. Om sommeren står citronen ude, sydvendt.Sidste sommer gav jeg den to gødningspinde som næring. Der kom gule blade. overgødskning?. citronen blev gennemvadede kraftigt nogle gange , med godt resultat, nogen blomstring og frugter.. Da citronen skulle ind, fik den en større urtepotte med noget nyt jord i bunden. Resultat, gule blade igen. Ny gennemvanding flere gange. Nu står den med blomster over det hele, ved hver bladfæste, og har smidt alle sine frugter. Hvad gør jeg forkert ????? - er jeg for god ved den. SvarVedr. dyrkning af citron.Jeg er ikke ekspert i citrondyrkning og må derfor henvise til speciallitteratur om emnet der sikkert kan findes på biblioteket. Følgende er nogle generelle betragtninger som er gældende for dyrkning af "middelhavsplanter", herunder også citron. Citrontræer trives fint hos os om sommeren. De bør plantes i en sandblandet jord med god dræning og tilføres gødning jævnligt, gennem hele vækstsæsonen. Problemerne kommer som regel i forbindelse med overvintringen. Citrontræ vil gerne have en hvileperiode i den mørke tid med temperaturer der ligger på 5 -10 gr C. Det er de færreste af os der har mulighed for dette. Stuetemperatur på 20 gr. C bryder de sig ikke om, med så lidt lys som vi har i vinterperioden. For høj temperatur giver derfor ofte anledning til gule blade og bladfald. I dit tilfælde kom der i bladfald i vækstsæsonen. Jeg kan ikke forstå at det skulle være gødningspindene der har forårsaget dette, med mindre at planten har stået i en lille potte eller pottejorden har været tørret ud. Gødningspinde afgiver normalt deres gødning langsomt, over en lang periode. Ompotninger forstyrrer rødderne og kan derfor godt give anledning til gule blade. Det er derfor bedst at foretage ompotning i plantens hvileperiode eller lige før den skal til at vokse for alvor. Reaktionen med at smide frugterne skyldes at væksten ikke er iorden. Planten kan af en eller anden grund ikke forsyne dem, når vi nu er i den mørke tid. måske står træet for varmt. Selvom citrontræet har stedsegrønne blade sker der en vis udskiftning af disse. Så det er naturligt med lidt gule blade og bladfald i ny og næ. ? Citron/Skjoldlus11-Maj 2004 Jeg har læst lidt om skjoldlus. Men der er noget jeg ikke forstår. Vi har dem på et citrontræ i opvarmet vinterhave. når man under lup vipper en afdød moderlus, er der under nogle af dem en masse små dyr, der bestemt er levende. Jeg synes, at der ellers tales om larver fra æggene?? Dette aktive bekæmpelsestof, som også fås ( købes i dyre domme) i pindeform er det anvendeligt på citrontræer, når man gerne vil spise citronerne?? I parantes bemærket er det et træ fra en kerne, der nu efter 8-10 år blomstrer for første gang. SvarVedr. Skjoldlus på Citron.De små dyr som findes under skjoldene er såkaldte vandrelarver. Biologi: når den voksne hun har lægt sine æg, som i starten er helt lyse, dør hun. Skjoldet (som er "overfrakken" fra den voksne hun bliver nu mørkt brun, fastsiddende og er en god beskyttelse for æggene. Efter en tid klækkes æggene underskjoldet til såkaldte vandrelarver. Disse små dyr vandrer nu ud under skjoldets kant for at finde et egnet sted (saftbanerne) at etablere sig. De stikker sugesnablen ned en saftbane, sætter sig fast og mister efterhåden benene og dermed evnen til at sætte sig fast. Du har ret de nævnte pinde er ret dyre og selvom det aktive stof i pindene i gartnerier anvendes på spiselige afgrøder, er nævnte pinde ikke godkendt til brug i spiselige kulturer. Alternativt ville jeg med en stiv børste fjerne de voksne skjoldlus og herefter sprøjte med insektsæbe. Insektsæbe er istand til at dræbe vandrelarver samt ny etablerede skjoldlus. Det er muligt at behandlingen skal gentages efter ca. 14 dage ? Citron/dårlig vækst19 April 2005 Jeg har før skrevet til dig ang. mit cirtontræ. Jeg behandlede det kraftigt mod skjoldlus i efteråret. Så opgav jeg det og lod det være i fred i på vores gæsteværelse, lidt mørkt og lidt køligt( 17-19 grader). Her tabte det alle blade og jeg troede, at det var gået ud, indtil jeg en dag med glæde konstaterede, at der var begyndt at komme fine spæde skud. Jeg havde i hviletiden vandet det meget sparsomt. I skrivende stund er der grønne blade og stadig der har været fine spæde skud, MEN,men, men. de grønne blade er har lyse, nærmest hvide pletter, og de nye skud er sorte og indtørrede. Hvad sker der? Mangler der gødning, eller er de overgødede? Jeg har givet dem et par gange hverdagsgødning til stueplanter og de er blevet overbruset med citrusgødning 1 gang siden vækstsæsonen begyndte i marts måned. Please, hjælp mig. Hvordan får jeg gang i mit citrontræ, så det bliver et sundt træ? SvarVedr. Citron/dårlig vækst.Det er da lidt ærgerligt med det citrontræ Ok du har fået skadedyrene væk, men træet vil ikke rigtigt............. En ting er sikkert. Træet mangler ikke gødning. Faktisk indeholde de "giftpinde" som du har brugt en lille smule gødning og træet bruger, efter det har tabt bladene, næsten ingen gødning. Det kan altså meget vel være at træet er blevet overgødet og det må du gøre noget ved, ellers dør det. Jeg vil foreslå at du udskifter en del af jorden ( ompotning) og herefter placerer planten et godt sted hvor den får masser af lys. Kraftig sollys hele dagen er måske for meget lige i starten. Hvis det er muligt kan man også udvaske gødningen fra jorden ved kraftige gennemvandinger, men udskift det øverste jordlag først. Det er ofte her de største gødningskoncentrationer findes. jeg håber du får held med dyrkningen fremover. ? Citron/Revnede frugter4 Juni 2005 Jeg har det fineste citrontræ der er 4 år gammelt og det har overlevet luseangreb, solskoldning og bladtab.... det har det sidste halve år blomstret og har på nuværende tidspunkt MASSER af store citroner, MASSER af små citroner og MASSER af blomster....Alt det er jo super fint, men mit problem er, at nogle af citronerne revner i skallen før de når at blive gule....hmmmm Skal nok lige fortælle at det kun er 1 citron ud af dem allesammen der er blevet gul og det har den være i flere måneder, det virker som om de andre aldri har tænkt sig at blive gule.. Træet står syd vendt og får masser af lys og sol+frisk luft fra et vindue der altid står på klem. Har du et godt råd til mig.. ? SvarVedr. Citron/revnede frugter.Jeg skal ikke gøre mig til ekspert på netop citrondyrkning, men revnede frugter skyldes hos andre frugttræer store temperatursvingninger kombineret med høj luftfugtighed. Når luftfugtigheden er meget høj kan det ske at frugterne optager en masse vand gennem overhuden, hvilket kan resultere i at denne sprænges. Jeg ved ikke hvordan du i med din dyrkningspraksis kan undgå disse ekstreme situationer med høj luftfugtighed og svingende døgntemperaturer. Med hensyn til modning af frugterne har jeg også erfaret, at der går rigtig lang tid under vore himmelstrøg, før end frugterne bliver gule og modner. ? Clementin/Blomstring26 November 2006 Jeg har en clemetin som er 4 år gammel som jeg selv har dyrket frem, vil den komme til at bære frugter, og hvor gammel skal den være? Der er sådan nogle svampe i jorden ved den hvad er det for nogle? de er meget flotte i farven SvarVedr. CLemntin/Blomstring.Vedr. Clemetin Clementiner er egentlig sorter af af manderiner. Det kan du læse mere om på den udmærkede side om citrusfrugter, med adressen: http://eksotiskefrugter.emu.dk/servlets/Frugter/mandarin.xml?emne=Print Her kan du også se at der let kan gå op til 8 år før en plante blomstrer og sætter frugter. Clementiner kan godt lide en kølig hvileperiode her i den mørke tid. Dette fremmer blomstringen. Med hensyn til svampene er jeg lidt på bar bund. De er sikkert kommet med sammen med dyrkningsmediet det er derfor svært at fastslå deres normale voksesteder. Man kunne prøve at bestemme dem ved anvendelse af følge nøgle: http://www.mycokey.com/. Det vil hjælpe at lade svampene udvikle sig lidt mere, så karakteristika kommer bedre frem. ? Citrontræ/Krøllede blade14 Maj 2009 Jeg et Citrontræ, hvor bladene krøller. Jeg kan se mange af de små fluer, som jeg troede var bananfluer, men som du kalder sørgemyg. Når jeg læser om de forskellige udyr i citrontræer, så minder mit problem mest om sørgemyg, men du skriver at de ikke ødelægger træerne. Derfor er jeg ikke sikker på at det er problemet. Jeg havde sidste år skjoldlus på træet, men dem blev jeg kvit, dels via sprit og sæbebehandling, og dels ved en kold overvintring. Nu står træet med utroligt mange frugtafsættelser og vi glædede os over hvor flot det var. Vi har nok vandet for meget, for at gøre det så godt som muligt, og har nu læst at vi skal lade det tørre ud mellem vandingerne, så det vil vi prøve. Men kan du forklare at bladene krøller og der sidder døde fluer på næsten alle de krøllede blade. Jeg har taget et blad med nogle små ting/dyr på og kommet i en plastpose, men kan ikke se hvad det er for noget. Kan jeg sende det til dig ? ? SvarVedr. Citron/Krøllede blade.JDer kan være mange årsager til at bladene krøller. Fysiologiske som vand (for lidt eller for meget), udtørring, kulde og så skadedyr. Du nævner sørgemyg, men jeg kan forsikre dig at sørgemyggene ikke er i stand til at forårsage de krøllede blade. Bladlus kan derimod gøre det. På citrontræer er ligeledes uldlus og som du nævner skjoldlus almindelige. Vær opmærksom på at der findes vingede bladlus der ligner fluer. For at se hvordan bladlus ser ud kan du prøve adressen http://www.plante-doktor.dk/bladlus.htm Jeg kan ikke med din beskrivelse komme nærmere. Har du lyst skal jeg gerne se på en prøve hvis du sender den til mig. Jeg har modtaget prøven med dine blade fra citrontræ. Ved en nærmere undersøgelse har jeg fundet trips. Disse små sorte langstrakte dyr kan suge en del på nye skud og blomster, men det er ikke dem der er skyld i den dårlige bladludvikling. Du kan læse mere om trips på min side http://www.plante-doktor.dk/trips.htm Jeg finder ikke kraftige sugninger på bladene og mener derfor at bladkrølningen må være et resultat af dårlig vandoptagelse. Med så dårlig vækst som du beskriver, vil jeg forslå at du forsøger at plante din plante om i nyt jord. Så får du også en mulighed for at se hvordan rodsystemet har det. Er der tale om et kraftigt tripsangreb kan du evt. sprøjte med insektsæbe. ? Overvintring Citrontræ/Blåregn manglende blomstring26 januar 2011 Efter at ha' læst dine kommentarer til opbevaring/bevaring af middelhavsplanter i vore kulde, tillader jeg mig at be' om et råd vedr. mine citrusplanter mm, som jeg før har haft sendt på plantehotel, men i år endte det med, at jeg beholdt dem hjemme, men nu da vi for en gangs skyld har fået vinter/frost i Danmark, er det vist temmelig usikkert, om de overlever min opbevaring - hører gerne, hvad I siger?? Jeg har arvet et citrustræ fra min far, som har lagt en kerne engang - formodentlig er det en limefrugt. Træet er nu ca. 30 år gl. og er ca 2 m højt og 1,20 i diameter - det står i en krukke, der indeholder ca. 50 liter citrusjord. Jeg har selv lavet aflæggere af det ved at få en gren til at spire, for det gamle træ har aldrig blomstret (vist nok én blomst for 15 år siden). Det er smukt og jeg vil gerne bevare det, håber selvfølgelig at det blomstrer en dag. Min fars gamle trææ har været hos mig nu i ca. 10 år, og det har været opbevaret ude om sommeren (fra maj) og inde i huset i stuetemperatur fra okt i de fleste vintre. De sidste 2 vintre har jeg haft det på plantehotel på en nærliggende planteskole, men det blev for dyrt for mig og for besværligt - og de passede ikke træerne. I starten af november 2009 gik jeg på 'elskeløn', hvilket betyder færre penge, men mere tid, så jeg har besluttet at beholde træet hjemme, men vil ikke/kan ikke ha' det ind i huset mere. Jeg har sat det i min skur på en palle sammen med 4-5 andre citrustræer af forskellig størrelse, en nerium og et oliventræ (vild oliven). Jeg har pakket hele 'skoven' ind i et stykke bobleplast. I skuret er der ovenlysvinduer, som ganske vist ikke lukker så meget lys ind, men jeg kan åbne skurdøre fra øst og syd, så jeg kunne lukke lys ind, når vejret tillader det?? Jeg kan komme til at vande dem med regnvand iblandet en meget lille dosis gødning??, så de ikke tørrer ud. SÅ nu kommer spørgsmålet - KAN det gå an?? Nu har vi fået 10-15 graders frost - skal jeg vande lidt, eller har jeg allerede slået min fars gamle eksperiment ihjel? PS! Et par rosa blåregn har stadig ikke blomstret - i sommeren 2010 er de 5 år, har hørt, at det ka' ta' op til 7 år, men de gror virkelig fint - er 5-7 meter oppe i de træer, hvor de skal klatre og er meget kraftige. Er der noget, jeg kan gøre for at få dem til at blomstre? ? SvarVedr. Citron/Overvintring.Tak for din henvendelse vedr. vinteropbevaring af middelhavspalnter. De fleste af de planter vi kalder middelhavsplanter kan godt tåle lidt frost, specielt når de ganske langsomt er vænnet til det. Der hvor de vokser sker det jo også at der kommer sne og kortvarig frost. Citrusarter angives at kunne tåle -5 til -10 gr.C. Nerium -5 gr.C og oliven ned til -10 gr.C. Der er som sagt tale om kortvarig frost! . På adressen http://www.kameliaer.dk/images/stories/allan/kameliaer_og_andre/middelhavsplanter/udestueplanteskema.pdf Kan man se en oversigt over de fleste af de planter vi kender fra "middelhavsgruppen". Den rigtige overvintringstemperatur for de fleste planter fra gruppen sådan på lang sigt angives til 5-10 gr. C. Sådanne rum hvor der samtidig er lyst, er der jo ikke ret mange af os der har her i landet. De fleste tager derfor planterne ind i stuen, hvilket heller ikke er optimalt. Planterne begynder at skyde for tidligt og der er generelt for lidt lys. Kuldeperioden som for de fleste planters vedkommende er nødvendig for at få blomstring, får de jo heller ikke. Jeg synes bestemt du har gjort hvad du kunne. Bobleplast er et rigtig godt materiale til isolering, men jeg kan selvfølgelig ikke give nogen garanti for at de har overlevet. Ville man gøre mere kunne man overveje yderligere isolering af udhuset uden dog at lukke lyset ude. Jeg tror ikke du skal vande lige nu. Der er praktisk taget intet vandforbrug, når planterne er pakket ind i plastik. Derimod skal du starte vandingen forsigtigt når foråret og varmen forhåbentlig snart vender tilbage. Jeg håber det lykkes for dig! Vedr. Blåregn og blomstring Det er rigtigt at der kan gå mange år før blåregn starter blomstringen. Det afhænger især af sorten. Der er forskel på hvor tidligt de enkelte sorter begynder at blomstre. Er der tale om såkaldte frøplanter kan der gå mange år. For at fremprovokere en blomstring skal man nok holde igen med næring (og evt. vanding). Ligeledes kan det måske hjælpe at lede grenene så de kommer til at ligge vandrette. Hos mange planter ændres hormonbalancen og evnen til at blomstre, når grenene tvinges til vandret stilling. ? Citrontræ/Skadedyr blomstring26 januar 2011 Er disse bæster uldlus eller en svamp? Billed90.htm Hvordan slipper jeg af med dem? Jeg har klippet de grene af mit citrontræ som de sad på, de var meget fedtede i noget substans ala harpiks. ? SvarVedr. Citron / Skjoldlus.Du er tæt på for der er tale om skjoldlus som familiemæssigt er meget tæt på uldlus. Den art som du har fotograferet kaldes ofte for Cottony Cushion Scale (Icerya purchasi)og har ikke noget dansk navn. På min side http://plante-doktor.dk/skjoldlus.htm længst nede findes et billede af denne art. Arten er typisk en af dem vi får ind i landet når vi anskaffer os planter fra sydligere himmelstrøg. Der findes også en beskrivelse af arten på adressen http://www.ipm.ucdavis.edu/PMG/PESTNOTES/pn7410.html Skjoldlus kan være ret genstridige at have med at gøre. Mekanisk kan man forsøge at børste dem af planten med en stiv børste, men det er ofte svært at få det hele med. Efterfølgende sprøjtning med insektsæbe kan slå nogle af de små vandrelarver ihjel, men den bedste bekæmpelse får man ved at sprøjte med midlet Calypso som er et bekæmpelsesmiddel til prydplanter. Alternativt findes der et middel Provado Plant Pind som er små tabletter man putter i jorden. Vælger man at bruge disse bekæmpelsesmidler må man betragte citronplanten som en prydplante og altså ikke spise frugterne. ? Citrontræ/taber blade25 marts 2015 Hej Plantedoktor. Vi har et citrontræ der er 5-6 år gammel, det har båret frugter 1 gang og så er der en nu. Men i vinter har den tabt alle blade undtagen på en gren, og så er der kommet store pigge på. Er det det for gammel nu eller kan det komme igen? Håber på et godt svar og på forhånd tak. ? SvarVedr. Citron/taber blade.Det er ikke altid lige let med de citrontræer. Der er jo tale om en middelhavsplante og her i det kolde nord har vi ofte svært ved at overvintre dem. De kan bedst lide en vintertemperatur på 5-10 grader, placeret lyst og det har vi jo meget svært ved hvis ikke man er ejer af en vinterhave eller orangeri. Det er ligeledes vigtigt at vandingen gennem vinteren er meget sparsom for ellers rådner rødderne. Lidt bladfald er helt naturligt for citrontræer, men så voldsomt som du beskriver er ikke godt. Jeg forstår ikke rigtig det med piggene, men tror det er helt naturligt at citrontræer faktisk udvikler sådanne. Træet er ikke for gammelt. Vent og se tiden an om ikke det skyder igen. ? Citrontræ/fedtede blade25 marts 2015 Mine planter især citrontræesespalier er syge. De får noget klistret gennemsigtigt stads på bladene som spreder sig , hvad kan det være og hvad kan jeg behandle dem med? ( sender et FOTO om lidt ) Billed161.htm ? SvarVedr. Citron/skjoldlus.Jeg er ret sikker på at dine planter har skjoldlus. Jeg synes også jeg kan se nogle små brune ophøjede skjold på bladene. Skjoldlus suger plantesaft og det overskyende sukkerstof som de ikke har brug for udskilles igen som et klistret lag på bladene. Du skal altså lede efter skjoldlusene højere oppe end de blade hvor du finder det sukkeragtige stads. Du kan læse om skjoldlus på min side : skjoldlus.htm Her vil du også kunne læse at man kan pille de små skjold af planterne (oftest sidder de på stammen). Man kan også bruge en stiv børste. Efterfølgende kan der sprøjtes med insektsæbe eller allerbedst med Calypso. Sprøjtning med såkaldt bladglans kan også dræbe de små vandrelarver der kommer ud fra skjoldet. ? Citrus plante med små dyr12 juli 2015 Dejlig hjemmeside du har. Tusind tak for den. Den er guld værd. Jeg har nogle bittesmå mørke dyr der lever i jorden på min citrusplante. De kommer op, når den bliver vandet og så kravler de op og forpupper sig på bladene. Jeg skraber dem af, når jeg ser det, og de ryger i vasken. Så har jeg en anden ny grøn plante på vej op, som jeg endnu ikke har identificeret, men de grønne bladlus elsker den. Jeg har evt vedhæftet et billede. Jeg skal have fat i noget kaliumoleat, som du anbefaler. Og det kan jeg jo få i Silvan, men jeg ser at du før har givet råd omkring hjemmelavede insektmidler. Har du lyst til at dele opskriften med mig? ? SvarVedr. Citrusplante vandfluer, insektsæbe.Jeg er ikke helt sikker på hvad det kan være for små dyr der kravler op fra jorden og forpupper sig på bladene, men det kan sikkert være tale om såkaldte vandfluer eller sommerfuglemyg. Disse ganske små insekter kommer ofte hvis man lidt rigeligt og de gør egentlig ikke planten noget. Jeg vil forslå at du vader lidt mindre så der går længere tid mellem hver vanding. Jorden må gerne tørre en smule ud. Jeg er ikke sikker på hvad det er for en plante på billedet. Det er sikkert at den tilhører natskyggefamilien (Solanaceae) som f.eks. aubergine, tobak og mange andre gør. Opskriften på insektsæbe findes mange steder på nettet f.eks her http://www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=29 Du skal være opmærksom på at brug af insektsæbe i visse tilfælde kan give nogle svidninger på bladene, især hvis der sprøjtes i solskin. Så undgå dette! ? Clementin/Blomstring26 November 2006 Jeg har en clemetin som er 4 år gammel som jeg selv har dyrket frem, vil den komme til at bære frugter, og hvor gammel skal den være? Der er sådan nogle svampe i jorden ved den hvad er det for nogle? de er meget flotte i farven SvarVedr. CLemntin/Blomstring.Vedr. Clemetin Clementiner er egentlig sorter af af manderiner. Det kan du læse mere om på den udmærkede side om citrusfrugter, med adressen: http://eksotiskefrugter.emu.dk/servlets/Frugter/mandarin.xml?emne=Print Her kan du også se at der let kan gå op til 8 år før en plante blomstrer og sætter frugter. Clementiner kan godt lide en kølig hvileperiode her i den mørke tid. Dette fremmer blomstringen. Med hensyn til svampene er jeg lidt på bar bund. De er sikkert kommet med sammen med dyrkningsmediet det er derfor svært at fastslå deres normale voksesteder. Man kunne prøve at bestemme dem ved anvendelse af følge nøgle: http://www.mycokey.com/. Det vil hjælpe at lade svampene udvikle sig lidt mere, så karakteristika kommer bedre frem. ? Cowboykaktus (Euphorbia trigona)rødderne rådner17 januar 2011 Vi har været glade for dit nedenstående svar vedr. en af vores planter. Vi har sidenhen pludselig mistet en fin cowboykaktus - fra den ene dag til den anden - lagde den sig ned. Det viste sig at den var helt rådden ved roden. Det havde ingen af os lagt mærke til. Vi har to mere af samme slags den ene rigtig høj og flot. Ingen af dem står specielt lyst - er det mon problemet ? Synes også jeg nu kan læse mig til - på nettet - at de skal have regelmæssig vand og fugtig jord. Jeg troede de skulle vandes som alm. kaktusser / sukkulenter. Skal de ikke det ? Disse er også købt i sommeren 2009 direkte på gartnerri for sukkulenter og kaktusser. Måske vi er nød til at accepterer at vi mister en eller to her den første vinter, men det er selvfølgelig ærgeligt, da vi har gjort en del ud af vores plante projekt :) Håber du kan hjælpe igen. Mvh, Mette SvarVedr. CowboykaktusMed hensyn til vanding så tror jeg du skal tro på din egen overbevisning. Sådanne saftfyldte planter, sukkulenter kommer jo fra tørre egne og kan derfor overleve ekstrem tørke. Der skal derfor gå lang tid mellem vandingerne og jorden skal have lov at tørre ud. Jeg tror det er for meget vand der er skyld i at roden rådner. Ok i sommertiden hvor væksten er godt i gang kan man give lidt mere vand, men ikke her i vinterperioden som er hviletid. Jeg vil foreslå at du i din plantejord i blander grus eller leca så der skabes godt med luft til rødderne. Lerpotter er rigtig gode til sukkulenter, idet der sker en fordampning ud gennem potten. Plastpotter kan også bruges, men her er det man skal være påpasselig med overvanding. Planterne kan naturligvis godt lide at få så megen lys som muligt. Herved kommer, de om man så må sige i bedre kondition og er mere modstandsdygtige mod sygdomme, men i jeres tilfælde tror jeg det er vandingen der er problemet ? Cowboykaktus (Euphorbia trigona)rødderne rådner16 april 2011 Vi har stor glæde af at besøge din hjemmeside, men har nu fået et problem. Vi har en ca. 2 mtr. høj "cowboykaktus" som nu er begyndt at blive "ked". Nogle af stænglerne (især nederst til venstre) er begyndt at hænge ned, og den ser ikke særlig rask ud. Vi fik den for et par år siden (brugt), og den har ellers været glad hos os. Selvom vi vander sparsomt, kan den måske alligevel være overvandet? Har du nogle ideer/råd? Billed110.htm SvarVedr. CowboykaktusDu er nok selv ved at løse problemet. Disse cowbaykaktus er meget nøjsomme og kan blive rigtig store. De kan tåle ekstrem tørke, men ikke for meget vand. Især i den periode om vinteren hvor lyset er sparsomt, skal de have lov at blive meget tørre. Du kan evt. omplante til en lidt større potte. Det vil være en god idé at anvende noget sandbladet pottemuld, evt. også iblandet nogle lecakugler for at skabe luft til rødderne. Husk at bruge handsker når du håndterer planten. Denne plantegruppe indeholder mælkesaft der er giftigt og kan give lettere udslet på huden. ? Beskæring Cowboykaktus (Euphorbia trigona)31 juli 2015 Min kæreste og jeg har arvet en flot "cowboykaktus". Den er dog ret stor og vi mangler lidt fif til hvordan den sådan en skal beskæres, så vi kan fragte den. Skal de beskårne grene/arme fx behandles med noget? . SvarVedr. beskæring af CowboykaktusCowboykaktus (Euphorbia trigona) hører til vortemælkfamilien. Planten bliver meget flot når den får noget størrelse, men som i har erfaret er den så lidt vanskelig at flytte. Med hensyn til beskæring og håndtering. Planten indeholder såkaldt mælkesaft som kommer frem når man klipper i den. Pas derfor lidt på. Mælkesaften er giftig så tag handsker på. Det vil også være fornuftigt at anvende beskyttelsesbriller for mælkesaften svider voldsomt hvis den kommer i øjnene. Planten kan sagtens beskæres. Det er bedst at klippe skuddene af så tæt som muligt på hovedstammen. Man skal ikke begynde at behandle sårene, de skal selv hele. Nogen vælger at vaske den fremkomne mælkesaft væk med vand og børste. Jeg har selv engang flyttet en kæmpestor af slagsen. Vi lagde den ned på gulvet og rullede den ind i et gammelt tæppe som vi senere hen smed væk. Det gik fint at flytte en 2 m høj cowboykaktus op på 3. sal. ?Cowboykaktus (Euphorbia trigona) gulfarvning17 maj 2015 Jeg har en 1 1/2 m høj cowboykaktus, som pludselig er begyndt at blive gul :( den har i over 1 år, stået i vores entré og haft det udemærket. Jeg besluttede at vil plante den om, stille den ud på altanen, og der står den så et par dage, da jeg ikke rigtig fik gjort noget ved det. Da jeg beslutter mig for at nu skal det være, ser jeg den er helt gul på de 2 sider og begyndende gul på den sidste og tredje side..... Den er nu omplantet, og står i vores stue. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe den? Den hænger ikke i nogen af stænglerne! Vedhæfter lige 2 billeder! Billed190.htm SvarVedr. Cowboykaktus solskoldningJeg vil tro det du beskriver er solsvidning. Planter der har stået inde i en stue hele vinteren har ikke udviklet celler/overhud, der kan tåle kraftig sollys. Selvom der er tale om en kaktus kan den altså ikke lige pludselig tåle kraftig sol. Den skal langsom vænnes til solen. Cowboy kaktus er ret hårdføre så mon ikke den nok skal skyde igen. Den til tilhører i øvrigt vortemælkfamilien der har giftig mælkesaft, så pas lidt på når du planter om. ? Croton med brune "knopper"22 september 2011 For et år siden hjembragte min kone og jeg nogle skud af Croton fra Madeira. De slog rødder og vokser fint. Problemet er nogle små brune halvkugle-formede knopper ca. op til 3 mm i diameter, der sætter sig på blade og stængler. Man kan i princippet pille dem af, men de vender hurtigt tilbage igen. Endda har det spredt sig til nogle granatæbletræer, der stod i en krukke ved siden af. Hvad kan man gøre? SvarVedr. Croton skjoldlusJeg er ret sikker på at dine planter er angrebet af skjoldlus. De halvkugleformede knopper er såkaldte moderskjold. Herunder lægges æg som senere klækker til små vandrelarver der kravler ud under skjoldet og fordeler sig til på bladene, evt. til de andre planter. Skjoldlus er generelt svære at komme af med. Man kan selvfølgelig fjerne de "runde knopper", men ofte findes der små nyetablerede skjoldlus på steder hvor man ikke unmiddelbart kan komme til. Der findes dog et par gode insektmidler der virker ret godt. Provado plant pind og Calypso. Se de mange forskellige skjoldlus der findes på siden skjoldlus.htm ? Solcypres (Chamaecyparis obtusa 'Nana Gracilis')med gule nåle25 September 2009 Jeg har et problem med min nyindkøbte solcypres. Den er begyndt at få gule blade/nåle inderst ved dens stamme. Den blev for ca 14 dage siden plantet i en udendørs krukke med hul i bunden. Nederst i krukken er der lagt et lag leca-sten. Krukken er ca 3 gange så stor som planten. Jorden synes ikke våd men nok snarere lidt fugtig. Hvad kan der være galt, og hvad kan jeg gøre for at den igen får sine grønne blade? På forhånd tak for et godt råd. SvarVedr. Cypres med gule nåle.Cypresser betegner man normalt som stedsegrønne, hvilket er en sandhed med modifikationer. Det er helt normalt at disse taber en del nåle, inderst inde ved stammen. De kommer ikke igen, men dækkes af nye nåle der dannes længere ude. Nu er alt jo relativt så er der tale om et kraftigt nålefald, kan det skyldes at planten på et tidspunkt har været tør, måske endda før du har købt den. Jeg synes at du har båret dig helt korrekt ad med hensyn til plantningen. Du kan ikke gøre ret meget andet end at sørge for at planten er jævn vandet (ikke overvanding) og måske beskytte den i vinter eller forårsperioden med lidt grangrene eller lignende. ? Daglilje23 Juni 2003 Idet jeg henviser til din hjemmeside, tillader jeg mig hermed at spørge, og du skulle have en løsning på følgende. Det drejer sig om udelukkende om dagliljer. Når knoppen når en vis størrelse, deformeres den og bliver nærmest tulipanblomstformet, og der kommer en hel masse knopper udenpå. Hvis man lukker den op er der en del væske indeni, og bunden (frøanlæggget) er nærmest svampet at se på. Nogle gange har jeg set en lille hvid, næsten gennemsigtig, larve nede i bunden, men det er ikke altid. At det dog er et skadedyr af en art er jeg nu ret sikker på, da det langt fra er alle knopper der er angrebet. Nu er det jo, at jeg gerne ville vide hvordan skadevolderen ser ud i "voksen" tilstand, så jeg evt. kunne sætte ind med enten manuel eller kemisk krigsførelse på det rette tidspunkt og sted. Da jeg har temmelig mange dagliljer, er det praktisk umuligt for mig at overkomme at plukke alle deformerede knopper, ligesom det heller ikke er altid de er lige deforme. Min teori er at jo flere larver - jo mere deform. Jeg håber du kan hjælpe mig, da jeg har spurgt hos andre dagliljeejere og dyrkere uden held. SvarVedr. Skadedyr i dagliljerDin udmærkede beskrivelse passer fint på angreb af galmyglarver. Der findes faktisk en bestemt art (Contarinia quinquenotata) , dagliljegalmyggen, som netop er specialiseret til at angribe Hemerocallisarter. Jeg har set et meget fint billede på en Hollandsk hjemmeside med adressen: www.plantengallen.com Du kan evt. bruge det latinske navn i søgemaskinen google.com som så vil bringe dig videre. Angreb af galmyglarver er meget almindeligt både på træ- og urteagtige planter. Larverne pirrer plantecellerne til at dele sig abnormt eller forhindrer at knopperne åbner sig så de er bedre beskyttet. Jeg har ikke noget godt bud på bekæmpelse, andet end at fjerne de angrebne knopper inden larverne forpubber sig og bliver til voksne. De voksne myg er kun nogle få mm lange og ses derfor sjældent. Hvis man kunne finde ud af hvornår æglægningen finder sted, ville en sprøjtning med malathion på dette tidspunkt kunne virke. ? Daglilje/gule blade7. August 2006 Hej. Jeg er meget glad for dagliljer og har købt en del. De fleste har blomstre fint men nu er mange af dem begyndt at visne. Bladene bliver helt gule. Jeg vil blive meget glad hvis jeg kan få et bud på hvad det kan være og hvad jeg kan gøre for at det ikke breder sig mere. SvarVedr. Dagliljer/gule bladeDagliljer eller Hemerocallis er ikke kendt for at blive angrebet af en masse sygdomme og heller ikke nogen der giver symptomer som du beskriver. Derfor tror jeg at de gule blade skyldes fysiologiske årsager. Nu ved jeg jo ikke hvordan du dyrker dem, men står planterne i bede og efterhånden vokser sammen opstår der konkurrence og man kan ikke udgå de gule, visne blade. Også tørke som i år kan også bevirke at en del blade ikke bliver forsynet med den optimale mængde vand og næring. Jeg tror man må acceptere nogle gule blade og så ellers forsøge at give godt med vand og gødning samt sørge for at planterne ikke står for tæt. ? Dahlia/Lobelia/Råd21 Maj 2009 jeg har sået sommer dahlia og hængelobelia. De har groet fint og er nu store og flotte med fine knopper. Jeg har plantet nogen i krukker hvor lobelia og dahlia er vokset op sammen. Men det er nu sket to gange at en potte med sammenplantning er angrebet af sygdom. Lobelia hænger med bladende og løfter man og kigger i bunden er stængler og blade slimede og grøngule... Nærmest lidt rådne. På dahlia er nederste blade angrebne ved at blive visne/mugne og jorden er skimlet. Bunden af stænglen er sprød og brun og "ustabil". Det r nærmest som om de er rådne i bunden eller dyr har angrebet rod eller stænglen over jorden. Men de er jo vandet sammen med de andre, så der burde ikke være forskel. Jeg har sat dem udenfor drivhuset. Smidt det synligt syge ud. Er de blot ved at rådne op p.gr.a. forkert vanding eller er der skadedyr på spil. Hvordan undgår jeg at drivhuset bliver smittet...? der er lige plantet tomat og agurk? SvarVedr. Dahlia/Lobelia/RådJa det tyder på at dine planter er angrebet af en eller anden svamp. Der er flere svampesygdomme som kan give de beskrevne symptomer. Forskellige jordboende svampe (der giver anledning til Slimskimmel, visnesyge, rodbrand mv.) og andre svampe som f.eks gråskimmel der angriber når planterne er fugtige. Jeg kan ikke afgøre hvad der her kan være tilfældet. Når man formerer ved frø er man tit forskånet for samtidig at medbringe mange af de jordboende svampesygdomme. Det kræver dog at man anvender rene/nye poter og ren sygdomsfri jord. Selv om man gør dette kan der dog senere lande sporer på planterne af f. eks gråskimmel, der findes overalt. De angrebne planter står nok ikke til at redde. Hos de øvrige bør du sørge for at jorden holdes til den tørre side. ? Dahlia/Bladlus14 Juli 2011 Vedr.: Lus på Dahlia / Georginer Vi har et problem Der kommer lus på vores georginer/dahlia - de sætter sig tæt på blomsterstænglen, ved blomsterknopperne og også på bladene - de er synligt fedtede. Vi har haft Georginer i tre år Det første år var der intet - og vi havde meget stor glæde af vores georgine med dejlige rødde blomster, der kom igen og igen. Men sidste år gik det galt første gang - vores georgine blev fyldt med lus, og vi sprayede med vand og med vand med opløst sæbespåner, men intet hjalp, så den blev naturligvis kasseret. Men vi gav ikke op, og i år har vi haft 2 georginer - indtil nu uden problemer - men pludselig opdager vi, at de begge er fyldt med lus, nøjagtig som sidste - i år valgte vi med det samme at kassere disse, så de ikke smittede andre blomster. Georginerne står i potter på vores altan, og vi vander dem hyppigt og en gang om ugen gøder vi også, ligesom vi husker at piller visne blomster af. Den ene Georgine har vi haft i mere end to måneder og den anden i ca. en måned - og i forhold til sidste år har vi anskaffet ny potter - tearkotta. Vi hører gerne fra dig, - om vi gør noget galt - hvad kan vi gør for at forebygge - hvad vi kan gøre, hvis uheldet er ude igen - hvornår anbefaler du, at man anskaffer georginer. - og om der er andre gode råd Vi ser frem til at høre fra dig - og takker på forhånd SvarVedr. Dahlia/BladlusOgså i år har der været rigtig mange bladlus og georginer er en af de planter som ofte besøges. I nogle tilfælde er bladlusene med når vi køber planterne (undersøg planterne grundigt), men ofte kommer de flyvende til. Der findes mange forskellige arter af bladlus. De fleste er tilknyttet ganske bestemte plantearter og smitter således ikke planter fra en anden art. Der findes dog også eksempler på bladlus hvor den samme art kan trives på forskellige plantearter. En hård vandstråle fra en haveslange kan ofte skylle de fleste lus af, men det kan selvfølgelig være vanskeligt at praktisere på en altan. Insektsæbe har nogen virkning på bladlus hvis man rammer dem så de bliver dækket godt. Har man lidt is i maven vil der i løbet af sommeren indfinde sig forskellige nyttedyr, snyltehvepse, galmyg og svirrefluer der sørger for at bladlusebestanden går til grunde, men indrømmet det er svært at acceptere fedtede planter langt hen på sommeren. Er man til brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler findes der effektive af slagsen. Midlet Calypso findes på sprayflaske og er særdeles effektivt mod bladlus. Det er systemisk og transporteres rundt i planten ? Dieffenbachia/Drypper fra bladene08 December 2009 Jeg har en stor flot plante. Jeg har bemærket, at der nogle gange drypper klare dråber ”vand” fra bladene. Er det tegn på sygdom? Eller er det noget naturligt? Se Billed65.htm SvarVedr. Dieffenbachia/Drypper fra bladeneVedr. dryp fra Dieffenbachia Nej som du selv er inde på skyldes dette fænomen ikke nogen sygdom, tvært imod. Begrebet kaldes Guttation Jeg indsætter her et svar fra en spørger med et banantræ. Der er tale om et sundhedstegn der viser at planten er i god vækst. På følgende adresse kan du læse om fænomenet. http://da.wikipedia.org/wiki/Guttation Jeg har tidligere besvaret lignende spørgsmål: Vedr. dryp fra bladspidser Fænomenet kaldes ”guttation” og er en velkendt fysiologisk aktivitet der optræder hos visse plantearter, herunder Filidendron. En beskrivelse på engelsk findes f.eks på adressen http://homepage.smc.edu/hodson_kent/Chemistry/Circulation/guttation.htm Denne er dog lidt ”langhåret”. Fænomenet opstår ofte hos planter der er i god vækst. I dagsituationen optager de meget vand og næring gennem rodsystemet, så meget at der opstår et rodtryk i planten der er så stort at overskydende væske presses ud gennem porer i bladvævet. Hvis fugtigheden er lav vil disse dråber ofte fordampe og man bemærker dem ikke. Er fugtigheden derimod høj og der er stor forskel i temperaturen fra dag til nat kan der forekomme en del ”regnvejr”. Der er altså tale om et sundhedstegn der indikerer at planten er i god vækst, selvom det kan være irriterende at skulle tørre op. ? Dracaena/gule blade11. September 2008 Som du kan se på billedet Billed40.htm, har jeg nogle problemer med mine Dracaena Janet Craig og Lemon lime i mit hjem. Jeg er spændt på på din vurderring. Ps : Hvis det er gødningssammensætningen vil jeg gerne høre hvad der evt. kan være galt, så jeg kan ændre den fremover. SvarVedr. gullige blade på DracaenaJeg har set på dit billede. Jeg er ret sikker på at der ikke er tale om svampesygdomme. Årsagen er fysiologisk. Det kan ofte være vanskeligt at give et helt konkret svar på hvorfor sådanne gulfarvninger af bladene opstår. Mit bud er at der kan være tale om lysmangel. Det er dog normalt om vinteren, i perioder med meget lidt lys, at sådanne blade udvikles. Måske der i perioder er ret mørkt hos jer? Hvsi det er lysmangel, findes symptomerne ofte på de nederste blade. Gulfarvninger opstår ofte kombineret med meget vand. Specielt planter tilhørende Dracaena slægten er som bekendt tørketålende og kan godt lide at tørre ud mellem vandingerne. Umiddelbart tror jeg ikke at der er tale om gødningsmangel. En almindelig flydende blomstergødning tilsat vandingsvandet burde være fornuftig også til Dracaena. ? Dracaena/Skjoldlus28. oktober 2013 Jeg opdagede i dag en masse små hvide larve-lignende dyr på min stue-palme. Palmen er for mig ukendt, men ganske almindelig. De små hvide, max. 2 mm lange 'larver' er klart hvide, og det ligner at de kommer ud af små forpubninger. De sidder hovedsageligt ved bladfæstet, men spreder sig også ud på bladene, og efterlader rust-lignende pletter. De bevæger sig ikke hvis man prøver at prikke til dem, og på den måde ligner de i virkeligheden mere et svampeangreb. Jeg har vedhæftet et par billeder. Håber du kan hjælpe mig :) Billed117.htm SvarVedr. Skjollus på DracaenaDin plante, (Dracaena marginata) tror jeg den hedder har fået skjoldlus. Denne art kaldes på dansk bregneskjoldlus, selvom den ikke som her, lever på bregner. Jeg har før truffet netop denne art på Dracaena. Du kan se nærbilleder på min side skjoldlus.htm http://plante-doktor.dk/skjoldlus.htm eller http://www.plantesygdomme.dk/Skjoldlus%20Bregner/index.html Det er ret sikkert at planten har været smittet med disse skjoldlus da du købte den. Det ser man desværre ofte. Skjoldlus er ret vanskelige at bekæmpe. Der findes groft sat 2 muligheder. Provado insektpinde der stikkes i jorden indeholder et kemisk stof der optages af planten og transporteres rundt til bladene. Samme stof findes i midlet Calypso som kan sprøjtes på planten. Mange er ikke særligt glade for at anvende kemiske bekæmpelsesmidler og det kan der være flere grunde. En af grundene kan være prisen idet den ofte overstiger det som man kan købe en ny plante for. ? Dracaena/Svamp/Uldlus03 september 2014 Hej Plante Doktor, Vi er kommet hjem efter ferie til en palme (stueplante) med noget underligt svampe vækst. (se billederne) er det noget du har set før? Det ligner lidt noget Meldug eller lign. Vi er ikke helt sikker på om den skal have ud, eller den er til at redde. Billed156.htm SvarVedr. Uldlus på DracaenaJeg tror ikke det er en svamp der har angrebet jeres palme (Dracaena marginata). Derimod er der så vidt jeg kan se tale om uldlus som i øvrigt er meget almindelige netop i denne planteart. De hvide vatagtige som ses på bladene er voks som uldlusene udskiller for at beskytte sig mod fjender. Roder man i dette vil man sikkert kunne finde nogle ganske små gullige lus. Jeg har skrevet lidt om uldlus på siden uldlus.htm Her vil du også kunne læse at uldlus er ret vanskelige at komme til livs. Med så kraftig angreb som der her er tilfældet ville jeg smide planten ud. ? Drivhus24 Februar 2004 Jeg har ikke fået vasket og rengjort mit drivhus i efteråret og det er noget skidt, men så er det at jeg vil spørge dig om det er muligt at rette op på en manglende efterårsrengøring her om foråret. Kan jeg med fordel spule drivhuset med en højtryksvasker? På forhånd tak for svaret SvarVedr. DrivhusSelvfølgelig er det muligt også at gøre det om foråret. At jeg skriver det er bedst om efteråret er begrundet i at man ved rengøring om efteråret ofte kan udgå at insekter/mider (svampe ?) udvikler overvintrings former der gør dem lidt mere modstandsdygtige. Brug gerne en eller anden form for sæbe i forbindelse med rengøringen. (kan dræbe visse svampe og insekter). Højtryksrenser er god hvis man kan udgå at blæse ruderne ud. ! ? Drivhus/spindemider12 August 2006 Vi har en villahave med drivhus og lidt grønsager. Mit problem er at der er spindemider overalt. Derfor vil jeg gerne vide om miderne kan overvintre i komposten, der ellers er i god kondition. Jeg bruger en del kompost i såvel drivhus som til grønsager og får altid spindemider i blomsterkrukker, såvel på friland som i drivhuset, samt altid i agurker og melon. I år er der også spindemider i ferskentræet og tomatplanter og nu også i peber. jeg har først sprøjtet med sæbe derefter brugt rovmider i drivhuset og spindemiderne trives ganske fint alligevel. SvarVedr. Drivhus/SpindemiderSpindemider kan teoretisk overvintre i kompost men ikke hvis denne er tilpas fugtig, så jeg tror ikke det er der du får dem fra. Selv med disse indsatsområder kan du ikke være sikker påat undgå angreb af spindemider til næste år. Der for er det vigtigt at du i den kommen sæson holder dine planter under observation og behandler så snart du opdager et angreb. Insektsæbe er et af de bedste midler, men det kræver at der sprøjtes grundigt så også bladundersiden bliver dækket helt. Udsætning af rovmider i drivhuset kan være en udmærket foranstaltning, men for at lykkes kræves det at udsætningen foretages så snart de første angreb konstateres. Rovmider kan godt lide fugtig luft hvorfor det tilrådes at foretage lette overbrusninger i varmt vejr. ? Efeu/Hedera1 Juni 2006 Vi har et æbletræ som giver den dejligste frugt. Vi har ingen problemer med skadedyr eller lign., men vi har en efeu som vokser op ad træet. Vi hører forskellige udsagn om at det skader/ikke skader træet. Hvad er din mening og hvordan forholder vi os. SvarVedr. Efeu/klatringNej efeu er som sådan ikke skadelig for træet. Den bruger kun træet som klatrestativ. Ved kraftig vækst af efeu kan den dog være så voldsom at bladene skygger for æbletræets blade og den vil herfor nedsætte æbletræets produktion. Ligeledes vil den tage næring fra jorden som æbletræet skulle have haft, men det kan man kompensere for ved at tilføre kunstgødning. Da efeu jo beholder bladene om vinteren vil høje træer med kraftig bevoksning af efeu, være mere udsatte for at vælte under en kraftig storm. Det kender man til i skovbruget. ? Efeu/Hedera/døde planter28 Maj 2006 Vi anlagde for 7 år siden en ny have. På en skråning satte vi en masse efeu planter, som hurtigt bredte sig og dækkede (som planlagt). Sidste år begyndte nogle af planterne pludselig at visne væk – og nu har det bredt sig, så hele området er angrebet, så der er store bare pletter…hvad er der på færde? SvarVedr. EfeuEfeu er normalt ret hådføre planter men alligevel................................ Umiddelbart vil jeg mene at der kan være tale om 2 årsager. (måske flere ?) Frost: Efeu, især plantet på skråninger, er ret følsomme over for frost. Jeg har selv en skråning tilplantet med efeu som sidste år, altså som følge af vinteren 2004/2005 tog voldsomt skade af de strenge frostgrader. I denne forgangne vinter har de en stor del af tiden været dækket af sne og det ser ud som om de bare pletter nu langsomt er ved at blive dækket af ranker der vokser indover fra overlevende planter, så jeg håber at arealet igen vil blive dækket. En anden mulighed er angreb af såkandte øresnudebiller. Larverne af disse kan være ret slemme til at gnave i rødderne. Et symptom er bladnav fra kanten og ind mod midten af bladet. Dette forårsaget af de voksne biller. De hvide larver findes i jorden omkring rødderne. Desværre er disse karver ofte tilstede når man køber planterne fra planteskolen. I kan evt. læse om øresnudebillen på min side www.plante-doktor.dk under menupunktet "problemknuser" ? Eg/Quercus/bladlus14 Juni 2006 Gode oplysninger på din hjemmeside Vi har et dejligt stort (ca. 8m. højt) egetræ på vestsiden af vores terrasse, uheldigvis er det massivt angrebet af bladlus og alt under træet herunder vores terrasse, stole, hynder får en tyk klæbrig hinde. Hvis ikke der kan gøres noget 100% effektivt, evt. købe en højtrykspumpe og fylde den med sæbe(hvilken), må vi fælde træet. Har du et råd? SvarVedr. Eg/Quercus/bladlusJa jeg kan godt se at det generer. Selv om man har givet bladlusene sukkerholdige ekskrementer navnet "honningdug" er det ikke særligt rart når alt bliver dækket. Imidlertid synes jeg nu alligevel at det er en drastisk beslutning at fælde træet. Der er vel ikke noget smukkere og mere naturligt end at sidde i skyggen af et træ og det er vel ikke hvert år at det er så udtalt. Efter min erfaring er honningdug let at fjerne med en vandslange idet sukkeret er let at op løse. Mere vanskeligt er det selvfølgelig når der er tale om hynder. Det men højtrykssprøjten kan godt have nogen virkning med sæbe (insektsæbe), men ikke tilnærmelsesvis 100 %. Der findes et middel som indeholder naturligt pyrethrum som er et udtræk fra en bestemt krysanthemumblomst. Stoffet har været kendt i mange år, men det har ikke kunnet købes. Det kan det nu under navnet Spruzit Insektfri Total .Det skal udsprøjtes om aftenen eller i overskyet vejr da det nedbrydes af UV-strålingen. Du kan læse mere om det på firmaets side http://www.ecostyle.dk/ . Midlet findes som koncentrat der rækker til i alt 20 l vand. Jeg kan ikke umiddelbart vurdere om det er praktisk muligt at sprøjte et så stor træ. ? Eg/Æbletræ/Meldug23 August 2006 Jeg har 3 træer, som jeg selv har avlet frem, efter at lægge hhv. æblekerner og agern i potter. Jeg har 2 egetræer og 1 æbletræ, alle 2-årige, de står nu i krukker på min terasse, men problemet er nu MELDUG. Jeg har i dag sprøjtet dem med en 4% opl. af Atamon, og mit konkrete spørgsmål lyder: Hvor ofte må/skal jeg sprøjte for at få en evt. effekt? Kan du anbefale bedre bekæmpelsesmidler SvarVedr. Atamon til meldugbekæmpelseHer i Danmark har vi en lidt finurlig lovgivning vedr. bekæmpelsesmidler. Det er nemlig sådan at uanset h vad man bruget til bekæmpelse af svampesygdomme og skadedyr på planter, ja så skal de i princippet være godkendt til formålet. Det er Atamon ikke, men sjovt nok må det godt bruges til fødevare konservering. ???? Det har dog en effekt også når det drejer sig om meldug, men den er ret kortvarig og man skal derfor behandle tit. Der findes bedre midler. Et af de bedste er midlet Baymat ultra som dog kun må bruges når det drejer sig om prydplanter. På min side www.plante-doktor.dk under menupunktet ”problemknuser”, kan du under meldug se dette og andre midler som kan anvendes til meldugbekæmpelse. Få at opnå en effekt skal man starte sprøjtningen så snart de første pletter viser sig. Anvender man Baymat kan man nok vente 14 dage inden en ny behandling udføres. Hos øvrige midler må man nok regne med at skal behandle tidligere. Det anbefales normalt ikke at anvende bekæmpelsesmidler når det drejer sig om privathaver. Derfor har man forsøgt at udvikle sorter der er mere eller mindre modstandsdygtige for meldug. ? Eg/Galhvepse10 September 2008 For ca. 10 år siden tog jeg et lille egetræ med hjem efter en ferie i Sverige og plantede det i haven.Det havde dengang ganske små fine blade, det syntes jeg var så pænt, nu er bladenes størrelse som man kender dem på et egetræ. Jeg har holdt træets vækst tilbage ved at klippe det lidt "japansk". Nu er træet begyndt at få nogle få runde nødder, disse har en tynd hård skal,der har desværre våret besøg af en orm i samtlige de afbillede eksemplarer. det ser ud som om der er tale om en opdeling af indholdet som i en appelsin. Jeg har spurgt en ældre mand vi har i kvarteret, han mener, at der slet ikke er tale om et egetræ. Nu er jeg pændt på, hvad det er for et træ, jeg har gået og kaldt for eg. Jeg vedlægger et billede som jeg håber kan hjælpe dig med bestemmelsen. Billed43.htm SvarVedr. Eg/GalhvepseJeg har selv gjort næsten samme erfaringer med en dværgpil, hjembragt fra Norge. Da jeg plantede den i den Danske muld fik den lille vækst straks fart på og kom hurtigt til at ligne de danske piletræer. Der er slet ingen tvivl om at det er et egetræ som du har med at gøre. Men ”frugten” er ikke et agern. I stedet er der tale om en galle fremkaldt af en lille galhveps. Om foråret lægger galhvepsen æg i træets knopper og ret hurtigt dannes der på grund af et stof som bladhvepsen har sprøjtet ind en såkaldt galle. I denne galle udvikles larven, der siden forpupper sig og klækker til en voksen galhveps. Især på eg findes der ofte mange forskellige slags galledannelser. Denne her er dannet på grenen, mere almindelige er de galler som dannes på bladene. Prøv at taste egegaller ind i søgemaskinen google og se hvad der kommer frem. Jeg har selv fotograferet den samme galle som du har. Billeder kan ses på adressen: http://plante-doktor.dk/Billed13.htm nederst på siden. En anden slags kan ses på siden: http://www.plantesygdomme.dk/Egegalhvepse%202/index.html Disse galler skader ikke planten nævneværdigt. Det har dog en effekt også når det drejer sig om meldug, men den er ret kortvarig og man skal derfor behandle tit. ? Ellebladbille12 Maj 2003 Foto af blåsort bille fra el. ? SvarAf en eller anden teknisk grund kan jeg ikke åbne og se dine medsendte billeder, hverken på denne her eller min computer på arbejdet.. beklager. Imidlertid har jeg i mellemtiden fået tilsendt en pose med biller fra en anden haveinterreseret. Det er nogle 6-7 mm lange biller, farven er næsten sort, eller rettere metallic blåsort. Disse biller som i øjeblikket findes i store mængder trives næsten udelukkende på planten "El" og kaldes derfor for ellebladbiller. Din hækplante kunne godt være el. måske kan du finde nogle koglelignende frøstande ? som er typiske for el. Ellebladbillen lægger i øjeblikket små orange æg som senere på sommeren klækker og bliver til små larver. I sensommeren forpubber larven sig i jorden og er klar til næste sæson. Kraftige angreb af biller og larver er særdeles almindelige og kan næsten afløve planterne, men de slår dem ikke ihjel. Det kan virke lidt uæstetisk, men man kan vel lære at leve med det ?. Der findes ikke særlig gode bekæmpelsesmidler til hobbybrug på markedet, men er man til sprøjtning kan anvendes Malathion produkter. Angrebet kan variere meget fra år til år. Du kan evt. læse mere ved at søge på det latinske navn : Agelastica alni i søgemaskinen Google ? Ellebladbille15 Juni 2003 bladbillen Agelastica alni Hvem er billens værste fjende udover undertegnede. Jeg har siden april pillet/samlet i tusindvis af disse biller væk fra mine elletræer. På nuværende tidspunkt er der både biller og blade med "flotte" orange æg i klumper på bagsiderne af bladene. Disse har jeg plukket af og brændt. Hvad kan jeg ellers gøre? SvarVedr. ellebladbiller Flere har henvendt sig med disse biller både iår og sidste år. Det tyder på at populationen har været stigende. Jeg kender ikke de præcise nyttedyr i relation til disse biller, men det er sikkert at de findes. Der findes sansynligvis snyltehvepse der kan parasitere larverne samt flere insektpatogene svampe der kan angribe de voksne biller. Fugle især mejser vil sikkert godt spise larverne men sandsynligvis ikke de voksne. Det vigtigste er at skabe en varieret plante bestand bestående af mange forskellige plantearter. Dette vil bidrage til at nyttedyr vil kunne opformere sig. Vil man sprøjte vil malathion sikkert have en vis virkning på larverne. ? Ellebladbille7 Juli 2003 Jeg har et problem. Min svigermor har en hæk af hvid-el.de seneste par uger ,er der kommet en vældig masse små sorte larver ,som spiser alt det grønne på bladene ,så de ser helt parpirstynde ud,det er i hele hækken. Hvad er det og hvad gør vi? SvarVedr. ellebladbiller Flere har henvendt sig med disse biller og deres larver både i år og sidste år. Det tyder på at populationen har været stigende. Ellebladbiller angriber kun el, så der er ingen grund til at frygte angreb på de øvrige planter i haven. Jeg kender ikke de præcise nyttedyr i relation til disse biller, men det er sikkert at de findes. Fugle især mejser vil sikkert godt spise larverne, men sandsynligvis ikke de voksne. Det vigtigste er at skabe en varieret plante bestand bestående af mange forskellige plantearter. Dette vil bidrage til at nyttedyr vil kunne opformere sig og være med til at nedsætte angrebet. Vil man sprøjte, vil malathion sikkert have en vis virkning på larverne. Er det en mulighed kunne man vælge en anden planteart i haven. ? Elmesyge6 September 2010 KÆRE PLANTEDOKTOR. DET DREJER SIG OM ELMESYGEN, VI BOR VED GADSTRUP MOSE, OG DER STÅR FLERE SELVSÅEDE ELME,LANGS VORES HAVEHEGN. FOR EN DEL ÅR SIDEN, BLEV ALLE ELMENE FÆLDEDE, PÅ GRUND AF ELMESYGE, MEN NU ER DE BEGYNDT AT DUKKE OP IGEN, OG FORNYLIG BEGYNDTE DE AT TABE BLADENE, DER FALDER NED I VORES HAVE. MIT SPØRGSMÅL ER OM MAN SKAL INBERETTE DET, OG TIL HVEM !!! SvarVedr. Elmesyge Der var engang……. Tilbage sidst i 70 'erne da elmesygen for alvor slog til i Danmark, var denne sygdom på plantedirektoratets liste over sygdomme der var under lovenom offentlig sygdomsbekæmpelse. Man havde en tro på at den kunne standses. Det viste sig dog ret hurtigt umuligt og man opgav ad denne vej at gøre noget. Siden har den jo som bekendt bredt sig over det ganske land. Der er således ikke længere anmeldelsespligt. Mange steder ser man i øvrigt unge elm skyde frem som du beskriver det. Det skyldes at der går 2-3 år før at før svampen slår træerne ihjel. Dette er ofte nok til at træerne når at smide frø. Ligeledes findes der også tit rodskud somme ikke er angrebet og disse kan nå at skyde igen. Man havde håbet på at der af sig selv skulle opstå planter i naturen der ville være modstandsdygtige, men mig bekendt er dette ikke sket endnu. Fra Holland rapporteres der dog om nye krydsninger der er modstandsdygtige mod elmesyge. Om dette holder er et stort spørgsmålstegn. ? Sygdom på enebær22 Maj 2006 På mine juniperus har jeg opdaget disse svampeagtige ting, de minder meget om alm. gammeldags brun sæbe, lidt slimede i konsistensen. hvis man fjerner " sæben " er der på barken inden under nogle ændringer i barken der har form som små tværgående striber. Jeg har tidligere set fænomenet på mine cypresser, her havde det nærmest karakter af "revet gulerød, det forsvant uden at gøre skade, men her var også tale om et meget lille angreb. Jeg er spændt påat høre din mening om det, eventuelt med råd om hvorhvit jeg skal foretage mig noget SvarEnebærrust Der er ingen tvivl om at dine enebær er angrebet af enebærrust. Hvis det kan være til nogen trøst, så har mine det også ligesom mange andre over det ganske land. Jeg kan ikke rigtig forstå at dine cypresser har haft det. Er du sikker på at dine "cypresser" ikke rent faktisk også er enebær nemlig typen der hedder juniperus virginiana (blyanttræ). Denne har bløde nåle der ligner cypresser. På min side under problemknuser kan du under svampesygdomme gå ind under pæregitterust. Her finder du billeder af enebærrust. Enebærrust har nemlig som de fleste andre rustsygdomme såkaldt værtskifte, hvilket vil sige at en del af svampens livsforløb foregår på en anden planteart her pære. Du kan ikke rigtig gøre noget ved angrebene det ser voldsomt ud, men som regel sker der ikke mere end at planten nogle får nogle få visne grene som senere kan klippes væk. ? Sygdom på Thuja/enebær24 Maj 2006 Min nabo har et træ med disse gevækster på, er det alvorligt ? Se fil med billeder Billed21.htm SvarDisse geleagtige "udvækster" kaldes populært for bævrerust/tungerust eller enebærrust. Ja det er faktisk ikke en thuja men en speciel enebær kaldet Juniperus sabina eller på dansk Sevenbom. Som andre rustarter har denne både en vinter og en sommervært. Vinterværten er sevenbom og sommerværten er pære (pærerust) og tjørn (tjørnerust). Jeg får mange henvendelser i øjeblikket om denne sygdom. På grund af den meget fugtighed her i foråret udvikles den kraftigt. Når det bliver tørt svinder tungerne ind og normalt sker er ikke meget mere end at der ses nogle få visne grene, som senere kan fjernes. ? Sygdom på Thuja/enebær17 Maj 2011 Jeg har en speciel sygdom i min krybende thuja. Normalt er den tør og fast, men her efter regnen vokser den og får et svampet udseende, som det fremgår af vedlagte foto. Hvad hedder den? Billed89.htm SvarDet er ikke en krybende thuja du har men derimod en art enebær der på dansk kaldes sevenbom (Juniperus sabina). Netop denne enebær angribes af såkaldt tungerust der ses som opsvulmede geléagtige strukturer her i foråret og som regel lige efter et regnvejr. Faktisk findes der 2 typer: Type 1 udvikles på almindelig enebær (Juniperus communis) og sorter af denne og har såkaldt værtskifte med tjørn. Det betyder at der fra disse geleagtige tunger udvikles sporer der kan smitte forskellige slags tjørn. Type 2 udvikles også på enebær, men her den såkaldte sevenbom (juniperus sabina) og har værtskifte med pærer hvor den medfører såkaldt pæregitterrust. Man er dog ikke helt sikker på at denne opdeling helt holder stik. Måske kan type 1 smitte pære og type 2 tjørn?. Det er dog sådan at tungerust på enebær ikke kan smitte til nye enebær uden at tjørn eller pære findes som mellemvært. Tungerust på enebær er en blivende ting. Når først planten er smittet vil svampen være til stede i planten altid og kan ikke fjernes. Planten kan leve i mange år men får med jævnlige mellemrum døde grene. Se f.eks tjoernerust.htm eller Paeregitterrust ? Skjoldlus Eucalyptus27 Juli 2009 I marts måned købte jeg en stor eukalyptus-plante til min stue. Siden jeg fik den har der løbende været problemer med at dele af planten går ud. Planten vokser fint i bunden og kommer hele tiden med nye skud – så jeg har ikke tænkt nærmere over det, men bare klippet de visne grene af. I dag opdagede jeg et mærkeligt dyr i planten. Der er masser af dem og de største er 4 × 3 mm. Det ligner ikke bladlus, skjoldlus eller andre skadedyr, jeg kender til. Hvad er det for nogen og hvordan jeg kommer af med dem? Billed56.htm SvarTillykke med dit flotte foto! Det er sjælden man ser så gode nærfotografier af skadedyr. Der er her tale om en skjoldlusart som vi ikke så tit støder på. Mit bud er at der er tale om ”Cottony cushion scale” Prøv at søge med disse navne på google og du vil finde. Det latinske navn skulle være Icerya purchasi men der kan selvfølgelig også være tale om en nærtbelægtet art. Den skulle kunne trives på et stort antal træagtige vækster. Med den store import af planter vi har til Danmark er det ikke mærkeligt at vi også får ubudne gæster med. Bekæmpelse: du kan læse om skjoldlus og bekæmpelse på siden http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm . Er der tale om ganske få individer kan du måske fjerne dem med en pincet eller pensle dem med en sæbeopløsning kan en sæbeopløsning tilsat sprit. Jeg håber det er ok jeg lægger dit foto på nettet, så andre kan få glæde af det. ? Euonymus26 juni 2002 Jeg har netop besøgt Det Danske Haveselskabs hjemmeside og fandt dér linket til dig. Jeg vil være glad for at få oplysning om, hvad det kan være for nogle klumper af et klæbrigt hvidt spindelvæv, der sidder på 3 Euonymus 'Red Cascade'.Inde i spindet har der været et mylder af ca.2-3 cm lange gulbrune larver. Buskene står med ca. 5-6 meters afstand. De har stået der i ca. 5 år, og det er første gang, jeg har været ude for dette. Buskene er blevet lidt maltrakteret, men der er trods alt masser af knopper til de meget smukke røde frugter, der kommer til efteråret. Hvad er det for larver/orm, og hvordan kan jeg forebygge og bekæmpe et sådant angreb? Kan det være larver, der udvikler sig til biller eller andet? Skal der gøres noget nu? Hvis ja: hvilket middel skal jeg anvende? Skal jorden omkring buskene også behandles? På forhånd tak for den hjælp du forhåbentlig kan give mig. SvarEuonymus : Vedr. Larver i Spindelvæv Der findes adskillige forskellige sommerfuglelarver som har den beskrevne adfærd at samles i et fælles spind. Dette selvfølgelig som forsvar mod andre dyr (og mennesker).Specifik hvad angår Euonymus har jeg søgt på nettet go fundet en specifik sommerfuglelarve (Euonymus Caterpillar) der netop angriber denne planteslægt se :http://ctr.edu/ctr/el/el256.htm Hvorvidt det er denne som du har eller en anden kan vel rent bekæmpelsesmæsigt være lige meget. Bekæmpelse 3 muligheder 1 Vent til larverne forpubber sig og forsvinder af sig selv. 2 Sprøjtning med Maladan kan have en hvis effekt 3 Sprøjtning med et mikrobiologisk produkt: Dipel som indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og er ugiftigt for mennesker se f. eks www.nyttedyr.dk/Nyttedyrdk/index.htm . Jeg troer ikke man kan forebygge et angreb. ? Euonymus2/japansk benved3 juli 2005 Vi har tidligere ulejliget Dem med et spørgsmål og håber at De endnu en gang kan afse tid til en kort besvarelse. Vi bor i den allersydligste del af den Europæiske Union – altså i subtropisk klima. På vor sydvendte terrasse har vi et par japanske benved (eonymus japonicus aurea), som er udsat for sol praktisk talt hele dagen i alle de dage hvor solen skinner. De øverste blade er begyndt at antage en brunlig farve – begyndende fra spidsen eller kanten. Hvad kan grunden være? SvarEuonymus : Vedr. UdtørringJa vi er nok kommet uden for det geografiske område som jeg normalt beskæftiger mig med. Men her er et forsøg. De symptomer som du beskriver med brunfarvning begyndende fra spidsen ind mod kanten, er karakteristisk for udtørringsskader, eller/og skader som er forårsaget ved et rigeligt højt gødningsniveau i jorden. Umiddelbart synes det også at være hård kost at være udsat for sol hele dagen under jeres himmelstrøg, når der her er tale om en plante der også bruges under Danske forhold. ? Benved Euonymus / med meldug27 juli 2015 Vi har 2 Benved på stamme ( Emerald Gaiety ), nu er den ene begyndt at blive helt lys og hvidlig, det er lige som om der ligger et Hvidt lag støv på bladene både forsiden og bagsiden! Kan du hjælpe med et godt råd. SvarEuonymus : meldugDin beskrivelse med det hvide støv på bladene tyder på at din benved er angrebet af meldug. Denne svampesygdom er uhyre almindelig og netop benved er modtagelig. Oftest kommer melduggen når planterne på en eller anden måde er stressede, f.eks hvis de lider af vandmangel, er placeret i skygge eller på anden måde ikke trives som de skal. Den bedste måde at undgå meldug er således ved at skabe de optimale forhold for planten. Angreb af meldug er meget klimaafhængig. Visse år ses kraftige angreb og andre år kommer der slet igen ting. Du kan læse om meldug på siden meldug.htm På siden http://www.plantesygdomme.dk/meldug.htm findes links til en masse billeder af meldug ? Færdighæk/Bøgehæk1 August 2005 Vi har netop bygget nyt hus og ligger forholdsvis tæt på naboen. Vi vil gerne have lukket vores have hurtigt, men er ikke meget for plankeværk, og så var det vi tænkte om det måske var en ide med en færdighæk ? Vi kender ingen der har erfaring med det og vil derfor spørge dig til råds ! Vi påtænker en almindelig bøgehæk i 1,80 meters højde. Det drejer sig om et stykke på godt 21 meter Bliver den nogensinde tæt og pæn, eller er de mange penge spildt – hvad synes du ? SvarFærdighækVedr. "færdighæk" Normalt er det sådan at mindre planter ved plantning har større overlevelsesmulighed end større. Imidlertid er disse store hækplanter som anvendes til "færdighæk" passet med rodbeskæring og sideklipning så man har et produkt med store chancer for overlevelse. Det kræver dog at plantehåndteringen, plantningen og den efterfølgende pasning er i orden. Specielt når det drejer sig om bøg som er relativt langsomvoksende, kunne det være fornuftigt at vælge projekt færdighæk. Jeg er ikke i tvivl om at man sagtens kan få en hæk der efter et par år vil være tæt. Når man nu er ved at bruge penge kunne man måske overveje at lade projektet udføre af et anlægsgartnerfirma og sikre sig at evt. udgåede planter genetableres. Disse firmaer har ligeledes grej som kan sikre at jorden under planterne bliver løsnet godt i dybden, hvilket er vigtigt især for bøg. ? Fersken/revnede frugter11 August 2004 Jeg har en fersken plantet i mit drivhus og den ser frisk og frodig ud, uden visne blade eller andre uting. Men selve ferskenfrugten revner!!!! Hvad er der galt? Jeg har automatisk vandingsanlæg så jeg mener den får vand nok. ? SvarFersken/revnede frugter :Nej det er ikke vand som planten mangler, tvært imod. Revnedannelse hos forskellige bløde frugter skyldes som regel for høj luftfugtighed. Ved høj luftfugtighed optager frugter vand gennen overhuden. Ofte så meget at denne bliver for stram og sprækker. Dette fænomen er værst hvis temperaturen gennem døgnet også svinger. Løsningen er derfor at udlufte grundigt. Det er en god idet her i august måned at lade vinduerene/døren stå på klem også om natten. På billedet synes jeg at kunne se at bladoverfladen virker fedtet. Er dette tilfældet kunne der godt være tale om skjoldlus på din fersken, noget du måske burde gøre noget ved. Se evt. under "problemknuser på min side" ? Skjoldlus/Fersken26 April 2004 Hjælp, jeg har nogle små skildpaddelignende svampagtige gevækster på grenene på mit ferskentræ. Det står i espalier, har båret fint de andre år. Det er vel 4 år gammelt og har blomstret overdådigt for nyligt. Kan jeg gøre noget ved det? Det er fedtet og kan skrabes af. Er det giftigt for de frugter der er på vej så de ikke kan spises? Kan jeg stoppe det nu eller er det slut med træet? SvarFersken/Skjoldlus :Jeg er ikke i tvivl at dit ferskentræ er angrebet af skjoldlus ! Skjoldlus er generelt svære at bekæmpe da selve lusen er beskyttet af skjoldet. En børstning af stammen med en stiv børste, efterfulgt af en sprøjtning med insektsæbe kan holde angrebet nede. Skjoldlus kan trives både på vin og nectarin. På min webside kan du under menupunktet "problemknuser" læse mere om skjoldlus ? Ferskenblæresyge29 Januar 2003 Må man sprøjte mod ferskenblæresyge (i bekræftende fald med hvad), eller hvordan kan man behandle det? SvarFerskenblæresyge :Ja man må godt sprøjte mod ferskenblæresyge..........det vil sige: I de senere år er de fleste svampemidler beregnet til at blive brugt af private og "hobbydyrkere", blevet fjernet fra markedet. Det vil sige at de enten ikke findes mere, og/eller ikke mere må anvendes. Der er dog endnu enkelte tilbage. Et af dem er svampemidlet Dithane. Du kan læse mere om det på siden:http://www.husoghave.bayer.dk, under produkter. Midlet er meget bredt virkende og kan anvendes mod en del forskellige svampesygdomme i frugttræer. Det har nogen virkning mod ferskenblæresyge, selv om det ikke er nævnt på siderne. Det har kun beskyttende virkning og kan altså ikke fjerne et angreb der er igang. Der skal sprøjtes umiddelbart før blomstringen samt lige inden alle bladene er faldet i efteråret. Andre modforholdregler. Ved nyplantning vælges sorter der er modstandsdygtige overfor ferskenblæresyge. Sorterne ´Frost' og 'Thorseng' skulle være modstandsdygtige. Fjern blade så snart de viser symptomer på blæresyge. Overdækning: svampesygdommen ferskenblæresyge kræver fugtighed (regn), for at kunne smitte nye skud og blade. Derfor er sygdommen ingen problem på træer plantet i drivhuse. Ligeledes er det sjældent at træer plantet op ad muren under husets udhæng får blæresyge. Har man mulighed for på en eller anden måde at overdække træerne i smitteperioden (april og lidt ind i maj; skulle det være muligt at undgå angreb. ? Fersken/blærer22 Juni 2005 Jeg har en fersken på min sydvendte gavl. Fersknerne fejler ikke noget, men bladene krøller helt sammen og der kommer nogle store "blæner" på undersiden af bladene. Hvad kan det være og hvad kan jeg gøre for at undgå det. Tak for hjælpen SvarFerskenblæresyge :Jeg er ikke i tvivl om at din fersken (ligesom så mange andre over det ganske land), er angrebet af Ferskenblæresyge (Taphrina deformans). På min side www.plante-doktor.dk under menupunktet problemknuser, findes en beskrivelse af denne sygdom. Hvis du indtaster det latinske navn i søgemaskinen Google og søger efter billeder vil du sikkert finde nogle der ligner dine. ? Fersken/svamp11 Juni 2007 Jeg har et fire år gammelt ferskentræ, som står i en krukke på min sydvendte altan og har givet 15-20 ferskner hver sommer. I år er der kommet en slags sort svamp på grenene. Svampene har form som mariehøns, men er noget mindre og altså sorte. Hvis man kradser i dem, pulveriserer de. De har befængt de fleste grene meget tæt, men blade og frugter er upåvirkede. Har du nogen idé om, hvad det kan være, og hvad man kan gøre? SvarFersken/skjoldlus :Vedr. svamp på ferskentræ. Jeg er ret sikker på at der ikke er tale om svamp. I stedet tror jeg at der er tale om skjoldlus. Det er meget almindeligt at ferskentræer bliver angrebet af skjoldlus, især træer der er anbragt i drivhus, men også som her på en sydmur kan de trives. På min side http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm kan du læse nogle generelle ting om skjoldlus. Når der er tale om skjoldlus på friland er der ikke så mange bekæmpelsesmuligheder. Det bedste du kan gøre er at børste stammerne om vinteren i eller det tidlige forår før udspring med en stiv børste. Herved fjernes de fleste skjoldlus. Man kan evt. efterfølgende sprøjte stammerne med insektsæbe eller evt. malathion. Måske man også kan få lidt ud af det hvis man gør det senere, men den tidlige behandling er den bedste. ? Fersken/Revnede frugter12 Oktober 2008 Jeg har et 9 år gammelt ferskentræ på en syd-vest vendt husmur. Det er et Thorseng fra Minks Planteskole på Tåsinge (er lukket). Fersknerne når aldrig at modne selv om der kommer mange frugter. De ender med at sprække og falde af som det fremgår af vedhæftede billeder. Jeg har forsøgt at beskære træet (det vokser helt vildt op over hustaget, hvis jeg ikke holder det nede) og plukke frugter af, så der ikke er så mange pr. gren, men det hjælper ikke. Jeg har også været omhyggelig med vanding - nu er der jo flisebelægning omkring. Hvad kan være årsagen? SvarFersken/Revnede frugter :Jeg har set dine meget flotte og illustrative billeder Billed41.htm af de revnede ferskenfrugter. Normalt fremkommer revnede frugter hos andre frugt-/bærarter i forbindelse med for høj vandoptagelse. Hos kirsebær ses fænomenet ofte i forbindelse med regnvejr, hvor de modne frugter optager mere vand gennem huden end denne kan holde til og bærret derved revner. Det er ikke det som er tilfældet her hos fersken. Jeg er ikke tidligere stødt på dette fænomen hos fersken så jeg har været på jagt rundt omkring på ”nettet” . På siden med adressen http://plant-disease.ippc.orst.edu/disease.cfm?RecordID=798 Findes en beskrivelse af lignende fænomen. Det forklares at være et fysiologisk problem hvis årsag ikke er kendt til bunds. Følgende sammenhænge nævnes: Kulde eller frost i forbindelse med blomstring eller tidlig frugt udvikling. (kunne være aktuelt i år) Kulturmæssige forhold der pludselig ændrer på frugtudviklingen: Udtynding/beskæring, kraftig kvælstofgødskning, vanding. Desuden nævnes at fænomenet er sortsafhængig. (jeg synes nu at Thorseng er en udmærket og robust sort) Du kan evt. selv læse videre ? Fersken/Sodskimmel10 Juli 2009 hej jeg har et fersken træ i drivhuset som er helt sort (blade frugter) er det sod svamp i så fald hvad kan jeg gøre? på forhånd tak SvarFersken/Sodskimmel/skjoldlus :Vedr. Fersken med sorte blade. Umiddelbart ville jeg tro at din fersken er angrebet af skjoldlus. Disse små dyr sidder ofte tæt på grenene hvor de suger af den sukkerholdige plantesaft. Det meste af sukkeret går lige igennem lusene og sprøjtes ud over bladene der bliver skinnende blanke. Det sukkeragtige stof giver grobund for såkaldte branddugsvampe. Svampenes tilstedeværelse får bladene til at virke smudsige, sorte nedsætter plantens evne til at vokse. Du kan læse om skjoldlus på siden http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm Skjoldlus er ret genstridige, men fjernes nemmest med en stiv børste i det tidlige forår, inden der kommer blomster og blade på træerne. ? Fersken med tråde13 Juni 2010 Jeg har et ferskentræ, der står med masser af fine ferskner, bortset fra at de er stukket af et eller andet dyr. Billedet viser hvordan de ser ud netop nu. se Billed78.htm Sidste år var problemet det samme, og jeg spurgte en gartner, der ikke kunne sige, hvad det var. Måske en galhveps, mente han. Jeg plukkede alle frugter af, og de gule blade, brændte det, og håbede så, at problemet var løst. Men det er det samme i år, frugterne er fyldt med brune prikker, og afgiver et sekret, der er stift som plastik tråde. Håber du kan hjælpe mig. SvarFersken/Tråde/Tæger :Jeg har set på dit foto af skaderne på ferskenfrugten. Der er ikke tvivl om at det er et eller andet skadedyr som forårsager disse gummiagtige trevler. Det gummiagtige sekret er plantens forsøg på at lukke såret. Jeg er ikke helt sikker på hvilket skadedyr der har været på færde, men det kunne godt være tæger. På adressen http://www.ipm.ucdavis.edu/PMG/C/I-HM-CASP-CD.001.html findes et lignende billede. Når man siger tæger tænker de fleste på skovflåter, men dette er en mide. Tæger i forbindelse med plantedyrkning, kender vi især fra jordbær hvor de forårsager deforme bær. Se haaret engtaege.htm Det kunne faktisk godt være håret engtæge som her er på spil. Prøv at holde øje med træet til næste år. Måske du kunne dække med fintmasket net. ? Overvintring af fersken træ og myreproblemer31 Januar 2011 jeg har et ferskentræ der har stået i en stor potte de sidste to sommere i et drivhus. jeg er lige flyttet et sted hen hvor der ikke er noget drivhus og har min plante til at stå i vores kælder for at den ikke skal fryse. i det drivhus den har stået i har der været rigtig mange myrer, og nu da mit træ er begyndt at blomster (med små grønne blade) er det begyndt at vælte op med små myrer. hvad gør jeg for at komme af med dem uden at mit træ det dør? det skal plantes ud her til sommer vil det måske hjælpe? hvad kan jeg gøre mod myre gennerelt hvis de er på belægning eller noget? selve træet har ikke fået nogen blade, men der er en masse skud der går ud nede fra bunden af træet hvor der er masser af blade på. er selve træet dødt og kun liv i skudene og er det pågrund af myrene? jeg har vedlagt nogen billeder så du kan se det.' Billed111.htm SvarOvervintring af ferskentræ og myreproblemer :Jeg har set på dine billeder af ferskentræet. Vedr. myrer: Ja myrerne har du sikkert fået med ind fra drivhuset. Myrer kan vældig godt lide at være i potter, især hvis jorden er porøs. Myrer gør egentlig ikke en direkte skade på planten, men da de flytter rundt på jord og andre partikler der findes i pottejorden kan de alligevel godt genere rødderne en smule. Myrerne kravler op af grenene for at finde sukkerstoffer som udskilles ved knopperne. ( der kan selvfølgelig også være bladlus her). Der findes forskellige produkter man kan bruge til bekæmpelse af myrer . F.eks Baythion som er et middel man opblader i vand og herefter vander ud oven på jorden. Hvis du påtænker at plante din plante et eller andet sted ude i jorden, vil myrerne sikkert forsvinde af sig selv. Vedr. ferskentræet: Ferskentræer fremstilles normalt med at man poder eller okulerer et skud (knop) af den plante man ønsker over på en vildstamme. De grene som bryder ud for neden på dit træ, er jeg bange for stammer fra denne vildstamme og er det vi kalder vildskud . Da du købte den var det sikkert en dværgfersken som nu er ved at udvikle sig til en "vild fersken". Det er ikke så godt at den allerede nu er ved at skyde og blomstre. Det vil blive svært at få den vænnet til det danske forår og den må sikkert starte helt forfra. Bedre er det at overvintre den udendørs, måske beskyttet ved at vikle nogle gran omkring eller en stråmåtte. ? Ficus05 Juli 2004 Jeg er glad for at jeg har funnet din webside, for jeg har et problem med en plante og hvis jeg ikke finner hva som feiler den, så dør den snart. Nå er ikke dette en hageplante, men en stor flott ficus på mitt kontor på jobben. Jeg regner med at du har god greie også på stueplanter? Planten står i en selvvannende pott, ved et vindu der den får sol fra ca. kl. 15. Ellers er det lyst og luftig i rommet. I midten av juni ser det ut til at den plutselig fikk seg en sykdom. Den har helt sluttet å ta opp vann, og halvparten av bladene er nå blitt gule og er i ferd med å falle. Jeg har gitt den giftpinner og gjødselpinner. Litt panikkhandlinger må jeg innrømme. Det ser ikke ut til å virke. Har du et godt råd? SvarFicus :De symptomer som du beskriver, er tegn på at rødderne ikke har det så godt. Det kan der være flere forklaringer på. Ofte er der tale om overvanding måske kombineret med for megen næring. Det kan være svært at styre vandingen i en selvvandende potte så planten ikke får for meget vand. Hvis rødderne er fugtige hele tiden kan der let blive tale om iltmangel og rødderne dør. Det vil normalt hjælpe at holde planten (rødderne) til den tørre side, eller evt. foretage en omplantning til en anden potte. ? Figen/flytning24 Maj 2007 Jeg har været så heldig, at jeg skal flytte i et rækkehus. Mit spørgsmål til dig er derfor følgende. Jeg har i min nuværende have, en figen ....den er ca en meter høj, og med mange figner på....ER det muligt at grave den op og få den til at vokse videre, uden at den tager skade. Hvorstor et rodnet har den ca. SvarFigen flytning :Jeg skal ikke gøre mig til ekspert når det gælder figen. Her er dog et bud. Figentræet har ret dybdegående rødder hvilket betyder at man ved opgravning kan have svært ved at få et godt rodsystem med. Som ved al anden flytning af etablerede buske og træer er det også hos figen nødvendigt at fjerne en stor del af det overjordiske, når rodsystemet bliver reduceret. Du må derfor nødvendigvis foretage en kraftig beskæring af toppen hvis du skal få held med flytningen. ? Figen/Borebiller20 Maj 2009 JVi har et formodentlig 30-40årigt figentræ op ad husets sydmur. Stammen er ca. 30 cm i diameter. Det bærer overdådigt hvert år. Det har oprindeligt stået helt tæt op ad muren, og nu hvor det læner sig lidt udad, kan man se, at den del af stammen, der vender ind mod huset er blevet slidt (barken er væk) ved at gnide op ad den. Forleden lagde jeg mærke til at der hele vejen op ad stammen, der hvor barken er væk, er massevis af små huller - jeg synes de ligner borebillehuller. Kan det være rigtigt? Jeg troede ikke de gik i levende træ. Er der overhovedet noget at gøre ved sådan et angreb? SvarFigen/BorebillerDer findes mange forskellige arter af borebiller/barkbiller. Normalt taler vi om de arter hvis larver og voksne biller angriber trækonstruktioner i vore huse. Disse arter trives i dødt træ med en fugtighed på omkring 30 % eller lidt højere. Bliver træet tørt, kan de ikke trives. Hos dyrkede planter taler vi ikke så tit om borebiller. Dog har jeg tidligere set angreb i en æbleplantage på Llland for nogle år siden. Her var der tale om en art der udmærket kunne trives i levende træer og gjorde en del skade. I Tyskland ser man ofte angreb af borebiller i æbletræer. Her er det især slægten "Anisandrus" som er udbredt. Se f.eks http://www.natur-im-garten.at/start.asp?ID=8944 Jeg kender ikke til borebiller/barkbiller hos Figentræer og har heller ikke kunnet finde inforationer på nettet. Derfor kan det dog sagtens forekomme især da kendskabet til figendyrkning og skadedyr ikke er det største i Danmark. Det er i sagens natur vanskeligt at foretage en form for bekæmpelse da insekterne findes inde i grenene. Man anbefaler at ud over at holde træerne i god sundhedstilstand med vand og gødning, at bortskære og destruere angrebne områder, men det er jo svært hvis angrebet findes i hovedstammen. Borebiller og barkbiller er særdeles velkendte når vi taler om mange af vore skovtræer. Både inden for løv-/ og nåletræer. ? Figen/Hvide udposninger30 Januar 2011 Jeg har et lille problem, som jeg håber, at du kan hjælpe mig med. Vi købte en figenplante sidste sommer, som bar 3 frugter. Vi plantede den i krukke ca.25 L. Der gik ikke lang tid før den smed bladene og frugterne. Der kom i stedet disse hvide udposninger på planten. Der er fine grønne skud på vej, og håber ikke det er alvorligt. Jeg har vedhæftet et billede af planten, som den ser ud nu. Billed82.htm SvarFigen/UldlusJeg har set på dit vedhæftede billede. Jeg er ikke sikker på hvad det kan være, men jeg hælder mest til at der kan være tale om uldlus. Det må du selv teste! Prøv at pille i de hvide vattotter med en lille genstand og se om der er noget der bevæger sig. Det er bedst hvis du har en lille lup, men under en lampe hvil du nok kunne se det med det blotte øje. Hvis det er uldlus kan du forsigtigt børste de fleste væk og senere sprøjte med insektsæbe. Sprøjtningen skal gentages f.eks. 3 gange med 10-14 dages interval. Der findes såkaldte plantepinde (Provado Plantpind) man kan putte i jorden og som afgiver insektgift der optages af planten. Disse virker fint hvis planten er i god vækst, men så må du ikke spise frugterne. Se evt uldlus.htm skjoldlus.htm Er det ikke uldlus kan det være en svampesygdom. Der findes ikke effektive svampemidler godkendt til hobbybrug så du må vente til foråret og håbe at planten klarer det. ? Ficus/Uldlus/Skjoldlus08 September 2007 Jeg har købt en stueplante i IKEA kaldet bonsai trods højde på ca. 1 meter. Efter hvad jeg har ledt mig frem til på nettet, vil jeg tro, at den er fra Ficus familien - måske en Ficus microcarpa eller Green Island? Den er desværre begyndt at tabe bladene og jeg kan se, at der på undersiden af bladene på planten sidder små hvide knopper. Knopperne ser dunenede ud, men det er svært at sige fordi de er så små. Er det et insektangreb af en slags? Håber du kan hjælpe mig! SvarFicus/Uldlus/Skjoldlus :Helt sikker er jeg ikke, men ud fra din beskrivelse (hvide dunede knopper) kunne der godt være tale om uldlus. Planter fra Ficus slægten angribes tit af uldlus eller skjoldlus. Du kan læse lidt om bæsterne på siden: http://www.plante-doktor.dk/uldlus.htm Eller http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm Uldlus og skjoldlus er ret vanskelige at komme til livs, men der findes et middel (Provada) som indeholder stoffet imidacloprid og det er ret effektivt. Mest almindeligt er det at bruge de såkaldte insektpinde som stikkes i jorden, men man kan også anvende spray ? Ficus/Bladfald27 Oktober 2013 Jeg håber du kan hjælpe da jeg ved at løbe tør for muligheder. Se Billed:Billed129.htm Jeg har købt denne flotte stueplante gennem et auktions hus som ikke kunne oplyse mig det mindste om planten med hensyn til plantens navn eller sælgeren kontakt Info. Jeg er blevet overordentlig glad for den da jeg synes den minder meget om et stort Bonzai træ men siden jeg har fået den (cirka. 10 uger) bliver den ved med at tabe sine blade (tidligere blev bladene gullige og/eller brunlige før de faldt af men nu er de friske grønne og let gullige også begyndt i stort omfang at falde af. Planten har tabt knap 2/3 dele af sine blade siden jeg har fået den og står nu lettere sørgelig med sine nøgne grene. Jeg gav den godt med vand første gang og derefter været konservativ med vandingen (af frygt for at komme til at overvande) Som du kan se på de vedlagte billeder står den i en 60 cm. i diameter stor krukke med synlige rødnet. Den er cirka. 150 cm høj og jeg har kun mulighed for at vande ovenfra (vanding fra neden ikke muligt grundet basens design. Jeg vander derfor direkte i jorden 5-10 cm. væk fra træets stamme og rødder. Og med cirka 1 liter postevand hver 11 dag. Den får halogen lys 5-6 timer om dagen da den står lige under min stue lampe. Den får ikke særligt meget dagslys. Den står 1 meter fra vinduesparti der tit bliver åbnet for udluftning. Jeg har ikke gødet den i de 10 uger jeg har haft den. Ej heller har jeg omplantet den i nyt jord af frygt for at stresse/skade den yderligere. Der ingen synlige tegn på skadedyr, fugt eller svampeangreb så jeg forstår ikke hvorfor dens blade dagligt gulner og/eller dagligt bliver brune og falder af sammen med en smule af sine friske grønne blade. De grene der taber sine blade ser noget indtørret ud (jvf. vedlagte billeder) men jeg ved ikke om der bare er meningen de skal se sådan ud fra naturens side. Jeg har idag flyttet den over til den del af min stue der får mest lysindfald. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at redde den. Jeg håber inderligt du kan hjælpe med type/navnbestemmelse og pasnings råd/vejledning. På forhånd mange tak og jeg håber de vedlagte billeder kan hjælpe dig SvarFicus/Bladfald :Jeg har været væk et stykke tid og derfor den sene besvarelse. Måske din plante nu er helt død? Med hensyn til navngivningen kan jeg ikke hjælpe dig ret meget. Mit bedste bud er at det må være en art inden for Ficus familien. Denne familie er kæmpe stor så det hjælper nok ikke meget. Du er udsat for det klassiske problem: Når vi nærmer os efteråret falder lysmængden og planterne får det rigtig svært, fordi der er for lidt lys i forhold til for høj temperatur. Dette kan let medføre bladfald som er plantens reaktion, fordi den ikke kan opretholde at forsyne så mange blade. Det er fint at du kompenserer med tilskudslys og flytter planten hen mod vinduet. Lufter man ud, skal man senere på året når det bliver rigtig koldt, passe lidt på at planterne ikke står i træk for længe. Et andet klassisk problem er vandingen. Når man som hos dig bruger disse store plantekummer uden hul i bundet er det ofte meget svært at af gøre hvor meget vand jorden/substratet indeholder. Resultatet er at man vander for meget, med det resultat at rødderne dør af iltmangel. Planterne skal helst tørre næsten ud mellem hver vanding og det kan være svært/umuligt at afgøre. Der findes imidlertid et lille apparat som kan hjælpe dig. En plantefugtighedsmåler. Jeg fandt en sådan på denne side http://mphavedesign.dk/saa-og-prikle-13/fugtighedsmaaler-p437 Jeg håber du redder din plante eller kan bruge oplysningerne ved anskaffelse af nye planter. ? Vat-totter/Grønne planter23 Juli 2008 Vi er et firma der har en del store grønne planter, med store åkande formede blade. De har nu alle fået en form for svamp tror jeg. Det ligner nærmest små vat-totter der er spredet ud over en del af bladenes forsider. Hvad kan det være og hvordan kan jeg bekæmpe det? SvarVedr. grønne planter med svamp :Ud fra din beskrivelse kan det både være en svamp og et insekt. Diagnosen er vigtig af hensyn til behandlingen. Ud fra din beskrivelse hælder jeg mest til at der kan være tale om uldlus, der er meget almindelige i forbindelse med grønne planter. Se evt. siden http://www.plante-doktor.dk/uldlus.htm eller send et foto ? Vat-totter/Grønne planter, fortsat24 Juli 2008 Det er helt klart Uldlus, billeder ligner på en prik det vi har på planterne... hvad kan vi behandle det med!?!? Hvad kan det være og hvordan kan jeg bekæmpe det? SvarVedr. bekæmpelse af uldlus :Bekæmpelse af uldlus er ikke nogen let sag. Uldlusene gemmer sig i revner og sprækker og er svære at komme til livs. Spredningen sker primært ved at mennesker berører planterne og fører dyrene med til næste plante. Hvis planterne står tæt kan små lus også blæse fra plante til plante. Kun hannerne kan flyve, så det er ikke af den vej smitten sker. I større kontorbeplantninger er det ofte professionelle firmaer der står for pasningen. Ofte erstater de de angrebne planter med nye og kan således foretage en eventuel bekæmpelse et andet sted end i kontormiljøet. Der findes nogle nyttedyr som virker mod uldlus (Uldlusmariehøns), men erfaringer fra kontormiljøer er ikke særlig gode. Kemisk behandling kan i kontormiljøer foretages med 2 midler. 1: Provado insektspray som indeholder stoffet imidacloprid der er systemisk. Det kan købes i planteskoler mv. 2: desuden findes dette stof også indstøbt i såkaldte insektpinde. Provado plant pind. Disse pinde skal puttes ned i pottejorden og stoffet opløses langsomt og optages af planten. De er ret dyre, især hvis der er tale om større planter (der skal bruges 1 pind pr liter jord). Desuden er de vanskelige at bruge hvis der er tale om selvvandende potter. Et nyt middel (calypso) er på vej men endnu ikke markedsført. Insektsæbe kan også anvendes, men her bør man regne med at skulle foretage flere behandlinger. Præventivt gælder det om at starte med planter der er rene. Herefter bør disse ikke stilles i nærheden af inficerede planter. Læs evt mere på http://www.plante-doktor.dk/uldlus.htm ? Frugttræer/sprøjtning08 December 2004 Hvornår er det bedst at sprøjte, og hvad med. det er især mod grå monilla skurv og andet krapyl. ? SvarFrugttræer/sprøjtning:Når det drejer sig om frugttræer under privat- (ikke erhvervsmæssig) forhold, anbefaler man normalt ikke nogen former for kemisk bekæmpelse. Der findes da også kun ganske få effektive kemiske midler som er til rådighed på markedet for "hobbyavlere". Et af dem er Dithane som er effektivt mod skurv og anvendes mest effektivt, i foråret før og efter blomstring. Desuden er der enkelte der i vinterperioden anvender forskellige mineralolier (eks Florina), der virker på overvintrene æg (og måske også lidt svampesygdomme) på træerne. I erhvervet anvendes midlet Baycor og Octave mod grå Monilia (i blomstringen) samt Delan, Scala, Candit mod skurv. Svovl anvendes som bladgødskning, men har også en virkning på skurv. Især forårssprøjtningerne er vigtige. Skurvbekæmpelse i privathaver foretages ved valg af modstandsdygtige sorter, beskæring samt fjernelse af nedfaldent løv. Ved angreb af monilia på kirsebær afklippes de angrebne grene. ? Fingerfiodendron/dryp fra blade08 December 2004 Hej.. Kan du sige mig hvorfor min store Fingerfilidendron ”græder” , det drypper fra den`s bladespidser på gulvet og virker som vanddryp, hvad er det ?? TAK ? SvarFingerfiodendron/gutationVedr. dryp fra bladspidser Fænomenet kaldes ”gutation” og er en velkendt fysiologisk aktivitet der optræder hos visse plantearter, herunder Filidendron. En beskrivelse på engelsk findes f.eks på adressen http://homepage.smc.edu/hodson_kent/Chemistry/Circulation/guttation.htm Denne er dog lidt ”langhåret”. Fænomenet opstår ofte hos planter der er i god vækst. I dagsituationen optager de meget vand og næring gennem rodsystemet, så meget at der opstår et rodtryk i planten der er så stort at overskydende væske presses ud gennem porer i bladvævet. Hvis fugtigheden er lav vil disse dråber ofte fordampe og man bemærker dem ikke. Er fugtigheden derimod høj og der er stor forskel i temperaturen fra dag til nat kan der forekomme en del ”regnvejr”. Der er altså tale om et sundhedstegn der indikerer at planten er i god vækst, selvom det kan være irriterende at skulle tørre op. ? Fingerfiodendron/dryp fra blade08 December 2004 Hej.. Kan du sige mig hvorfor min store Fingerfilidendron ”græder” , det drypper fra den`s bladespidser på gulvet og virker som vanddryp , hvad er det ?? TAK ? SvarFingerfiodendron/gutationVedr. dryp fra bladspidser Fænomenet kaldes ”gutation” og er en velkendt fysiologisk aktivitet der optræder hos visse plantearter, herunder Filidendron. En beskrivelse på engelsk findes f.eks på adressen http://homepage.smc.edu/hodson_kent/Chemistry/Circulation/guttation.htm Denne er dog lidt ”langhåret”. Fænomenet opstår ofte hos planter der er i god vækst. I dagsituationen optager de meget vand og næring gennem rodsystemet, så meget at der opstår et rodtryk i planten der er så stort at overskydende væske presses ud gennem porer i bladvævet. Hvis fugtigheden er lav vil disse dråber ofte fordampe og man bemærker dem ikke. Er fugtigheden derimod høj og der er stor forskel i temperaturen fra dag til nat kan der forekomme en del ”regnvejr”. Der er altså tale om et sundhedstegn der indikerer at planten er i god vækst, selvom det kan være irriterende at skulle tørre op. ? Fredslilje/sorte bladkanter08 Februar 2009 Hej jeg har en fredslilje på ca 1 meter og 2 små mini liljer , men det drejer sig om den store som får nogle sorte kanter på næsten alle bladene, den står ude på mit badeværelse hvor jeg kan overbruse den 1 gang om ugen og ellers vande den så den ikke tørre ud, der er et vindue der er 1.5 langt og ca 80 højt men skraveret. Men der kommer da lys ind. Det er selv blomsterne der blev sorte, hvorfor gør den det, de små jeg har står inde i en stue, og dem er der ikke noget i vejen med, selv om de tørre ude 1 gang imellem, men ellers står med lidt vand i bunden af skålen...og hvordan kan jeg få dem til at blomster igen SvarFredslilje/sorte bladkanterFredsliljen Spathiphyllum wallisii er nok en af de bedste stueplanter vi har. Den udmærker sig især ved at kunne tåle en placering med meget lidt lys. Symptomerne kan dog godt skyldes lysmangel for der har i de sidste par måneder været, meget lidt lys. Lys og temperatur skal ses i sammenhæng. Planten kan godt klare sig med lidt lys, men det kræver at temperaturen så også er lav. Har du f.eks. en temperatur over 20 gr. C her i vintermånederne er det svært for planten. Pas i øvrigt på med gulvvarme. Planter placeret på opvarmet gulv får tit for høj jordtemperatur. Hvis der er meget lidt lys kunne planten måske komme på rekreation inde i stuen en periode. En anden mulighed kunne være at gødningskoncentrationen i potten er for høj. Måske er der sket en ophobning af gødningssalte i pottejorden. Det kan du overkomme ved at foretage en omplantning i ny jord. Planten skal ikke gødes her i vinterperioden. Vanding kan også være en mulighed .For lidt eller for meget. Fredslilje vil gene have en del vand, men her i vinterperioden må den gerne for at blomstre, tørre svagt ud mellem vandingerne (vandes i den begynder at hænge) ? Fredslilje / drysser16 maj 2011 Jeg er utrolig flot Fredslijle i min stue, på ca. 1 meter. Den trives som den er i paradis, men jeg kan ikke forstå hvorfor blomsten drysser så meget? Jeg kan tydeligt se det på de store grønne blade. Og tit hvis jeg puffer til den, drysser den en del på bladet nedenunder. SvarFredslilje / pollendrysFredslilje (Spathiphyllum) er en utrolig god stueplante idet den trives fint selv under lidt dårlige lysforhold. Jeg har selv flere stående på gulvet ved et nordvendt vindue. Du har ret de drysser med pollen ned på de grønne blade. Det er helt naturligt for denne plante og det eneste du kan gøre er at bruse den over med vand en gang i mellem for at fjerne "støvet" ? Frugttræer/dårlig frugtsætning13 September 2004 Vi har et æbletræ, et pæretræ og et blommetræ, som alle vel er ca. 20 år gamle. De giver ingen frugt og blomstring er sparsom. Vi har boet her 3 somre, men uden frugt. Har du nogen ideer, inden vi fælder dem? ? SvarFrugttræer/frugtsætning:Principielt synes jeg man skal være forsigtig med at fælde træer især frugttræer, fordi de ofte har en stor dekorativ værdi. Jeg ved ikke om det er tilfældet hos jer? Når blomstringen er sparsom er chancen for frugtsætning jo også begrænset og vil man gerne have nogle frugter ville jeg nok vælge at plante nye. Der findes mange sorter som er ret sikre til at bære frugt. Æbler: f. eks Discovery eller Aroma. Pærer: f. eks Clara Frijs Blomme: f. eks Victoria Ønsker man ikke at fælde træerne kunne man forsøge med nedbinding og beskæring. Når grene på frugttræer bliver vandrette ændres hormonsammensætningen og de reagerer ved at danne blomsterknopper. Man kan få vandrette grene (unge grene) ved at binde snore på om foråret og herefter tvinge dem ned i vandret. Ligeledes kan man ved beskæring klippe lige over vandrette grene. ? Frugttræer/Lav/Tomater13 April 2007 Jeg har en enkelt gang før besværet dig med et havespørgsmål, hvor jeg fik megen glæde af svaret. Jeg vil spørge igen, problemet er mos på frugttræer, som åbenbart standser væksten. Naboen har også frugttræer, der ikke har mos og bærer frugt, så det gør noget. Min have er godt 40 år og er først kommet i mine hænder for nogle år siden. Den er meget misligholdt. Kan der gøres noget ?? PS: Findes der varmeresistente tomatplanter? Jeg lufter ud og hvidter, men frugterne er typisk hårde/gule ved stilken uanset hvad jeg gør. SvarFrugttræer/Lav/TomaterVedr. Mos på frugttræer Jeg har gennem årene fået en del henvendelser vedr. mos, eller alger og lav som der nok er tale om. Du kan se nogle af besvarelserne ved at vælge http://www.plante-doktor.dk herefter Brevkasse og se under diverse ved lav. Jeg tror også at der findes en henvisning til et billede. Det er ikke lav og mos der nedsætter træets vækst, men faktisk omvendt. Lav og alger trives på træet fordi træet vokser langsomt. Lav og alger er derfor helt uskadelige for æbletræet. Man kan så spørge om hvorfor træet vokser langsomt. Det kan der være mange årsager til. Placeringen kan være en forklaring. Står træet i delvis skygge en del af dagen? Æbletræer vil helst have fuld sol. Jordbunden: er der tale om dårlig jordbund, evt. fugtig, kompakt jord. Æble sorten: nogle æblesorter er meget langsomvoksende. Gødskning: lidt blandingsgødning her i foråret kan sætte gang i væksten. Endelig beskæring: ofte kan man ved at foretage beskæring sætte gang i væksten. Det kunne også være i skulle plante et nyt træ. Der findes mange gode sorter i dag som er ret modstandsdygtige overfor sygdomme. Se f.eks. denne ”Grøn viden” http://www.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=966 Dem kan hentes gratis i PDF format. Vedr. tomatplanter Det du beskriver, er det man kalder grønnakkede tomater. Som du selv er inde på skyldes det at frugterne modner for hurtigt pga. for megen sol. Det er altså mere skygge der skal til. Det kan hjælpe noget at vente længe med at fjerne de nederste blade så frugterne sidder i skygge. Eller må du hænge en eller anden form for skygge net/stof op så frugterne beskyttes mod solen. Det er ligeledes vigtigt at planterne vandes godt i varme perioder. Der er sikkert forskel på sorternes tilbøjelighed til at danne grønnakkede frugter, men jeg kender ikke de enkelte sorter. Man kunne jo forsøge sig med forskellige. ? Sår på gamle frugttræer19. oktober 2013 Vi har købt en gammel villa med mange gamle frugttræer i haven. Flere af frugttræerne har desværre været udsat for dårlig beskæring tidligere. Dette har ført til råd i stammen, især på et gammelt blommetræ. Men også vores kæmpestore pæretræ har nogle gamle beskæringer ved stammen, som er rådne. Er der nogen måde at stoppe dette? med harpiks eller andet? Vi ville selvfølgelig være kede af at miste de gamle træer, som gør haven ganske særlig. SvarSår på gamle frugttræerDet er som du siger rigtig smukt med gamle frugttræer i haven og man skal overveje det grundigt inden man skrider til fældning af sådanne. Der findes ikke midler til at smøre på sår som har en god virkning mod svamp mv. Det er træet selv der skal forsøge at udbedre skaderne og lukke såret. Er der gået råd i træet kan man måske forsøge at renskære så det rådne fjernes. Her er sommeren det bedste tidspunkt, hvor sårene kan tørre ud om måske der kan dannes sårhelingsvæv. Ellers må man trøste sig med at sådanne træer ofte kan leve i mange år selv med kraftig råd i stammen. ? Fuchsia/australske mariehøns09 Juli 2006 hej plantedoktor Kan du fortælle mig .hvorfor/ hvodan det kan være der findes australske mariehøns-larver i mine fuchsia. de gør åbenbart deres arbejde godt,for der er faktisk ingen af de små vingeløse lus ,som plejer at være et problem.Jeg troede først at det var uldlus ,så desværre trykkede jeg de første jeg så ,men de bevæger sig som en larve og der er ikke følehorn som uldlusen har. Jeg prøvede forsigtigt at skrabe vokslaget af ,for at se hvordan de ser ud inden under .Der er det en meget nøgen gulgrøn larve med et lille brunligt hoved. SvarFuchsia/australske mariehøns:Hvorfor de netop er havnet i dine planter ved jeg ikke. Normalt anvendes australske mariehøns og deres larver til bekæmpelse af uldlus. Uldlus er især et stort problem i opvarmede udestuer eller andre opvarmede glasarealer hvor man også dyrker planter om vinteren. Derfor udsætter man ofte de australske mariehøns disse steder. Så måske dine planter stammer fra et sådant sted ? Det er rigtigt at disse mariehøns også tager bladlus hvis de kan komme af sted med det. ? Fuchsia/Fuchsiarust17 August 2007 Jeg ville blive meget glad hvis du kunne hjælpe mig med, hvordan jeg kommer af med rust i mine fuchsiaer Hvad jeg skal gøre - hvad jeg skal købe og evt. om hvor jeg kan købe det. SvarFuchsia/Fuchsiarust:Rust på Fuchsia er en sygdom som har spredt sig i de sener år her i landet. Der er stor forskel på sorternes modtagelighed overfor denne sygdom, men som samler er man selvfølgelig ked af at skulle undvære selv de mest modtagelige sorter. Jeg har skrevet lidt om denne sygdom på siden plante-doktor.dk/fuchsiarust.htm Det har du sikkert læst. Der er forskellige måder at overvintre sine planter på. Jeg har hørt at en del fjerner alle bladene her om efteråret og sprøjter de delvist nøgne grene med en opløsning af Atamon, men jeg har ikke selv nogen erfaring med denne metode. Af kemiske bekæmpelsesmidler virker de såkaldte conazoler godt mod rust. Midlet Baymat ultra indeholder et af disse (tebuconazol). Det kan købes af private hos forskellige planteskoler og havecentre, men det kan også skaffes fra nettet. F.eks. på adresssen: http://gartneri.dk/bekaempelsesmidler/baymat_ultra_rosenmiddel_konc_1111_da.html Midlet skal bruges forbyggende eller ved begyndende angreb. Man kan ikke fjerne rust fra blade der allerede er angrebet. ? Fuchsia/deforme blade17 August 2007 Vi har et meget stort problem med vores Fuchsia og Pigæble samt Datura. Håber så inderligt du kan hjælpe os. Se vedhæftede billeder på Billed37.htm, Billed38.htm, Billed39.htm SvarFuchsia/deforme blade:Jeg har kigget på jeres meget fine billeder af symptomer efter skadedyrsangreb. Fuchsia og pigæble viser tydelige symptomer efter tægeangreb. Sådanne angreb er meget almindelig, især på Fuchsia. Jeg har skrevet lidt generelt om tæger på adressen: http://plante-doktor.dk/taeger.htm I jeres tilfælde kunne der være tale om alm. havetæge. Mange forveksler tæger med små dyr som kaldes flåter. Det er forkert. Flåter er i virkeligheden mider. Som i vil opdage findes der både skadelige og nyttige tæger, hvilket er hovedårsagen til at man normalt ikke forsøget at bekæmpe dem. Tæger foretager sug på de helt nyudviklede skud eller knopper, hvilket medfører at tilvæksten går i stå, eller bladene bliver krøllede og deforme. Der er ofte tale om angreb på et ganske bestemt tidspunkt af året. Efterfølgende vokser nye skud helt normalt. Vil man sprøjte kan man bruge malathion, men det er vanskeligt at fastlægge det rigtige sprøjtetidspunkt som faktisk bør være før insekterne foretager deres sugning. Det er nok for sent at foretage sig noget dette år. Datura: Mit bud er at planten har haft besøg af nogle grønne larver fra en sommerfugl/natsværmer. Jeg har selv haft problemer med disse for de er næsten ikke til at finde. Dels er farven helt som bladets farve, dels gemmer larverne sig om dagen. Det bedste er om man kan finde dem og så pille dem af. Man kan også sprøjte. Midlet Dipel er et biologisk middel der virker mod disse larver, men også malathion kan anvendes. ? Fuchsia/Larve05 August 2008 Har en lille gæst i haven som jeg sender dig et billede af. Vi har dikuteret hvad larven og efterfølgende sommerfugl hedder. håber du kan afklare spørgsmålet for os, Den gnaver tilsyneladende spiser der ikke særlig meget af planten, Er cirka 5-7 cm lang og 12 mm tyk. Næsten samme størelse som ligusterlarven, men denne er normalt grøn og med horn. Billed45.htm SvarFuchsia/dueurtsværmer:Det er at blive konfronteret med spørgsmål som man med sikkerhed kan besvare. Dette er et af dem. Den viste larve på det finde billede stødte jeg selv på sidste år. Det er larven af dueurtsværmer. Jeg har taget nogle billeder som findes på adressen: http://www.plantesygdomme.dk/Dueurtsvaermer/index.html Her kan man se at den findes både i en grøn og en brun form. Det er sjovt i også finder den på Fuchsia, selvom den egentlig er tilknyttet ukrudtsplanten dueurt. ? Fuchsia/Larve24 August 2010 Min frue og jeg har fået lidt af et mysterium i vores have. Billed71.htm Vi har fundet en stor kraftig lys grøn "kålorm" i en fuchsia-plante på en læmur på østvendt terrasse. Den er ca. 7-8 cm. i længden og knap 1 cm. i tykkelse. Den har 4 meget markante pletter på forkroppen, som ligner øjne. Kroppen er leddelt, og på bagkroppen har den ligesom en pig som stikker op. Hvis man laver uro på planten hvor den sidder, trækker den "snabelen" (munddelene) til sig, og løfter forpartiet, som kommer til at ligne et hoved, og som bliver ca. 1½ cm i diameter. Den blev opdaget i en fuchsia "Swingtime", og jeg tog nogle billeder af den som du kan se på de 3 vedhæftede billeder. Vi samlede den op i et glas og tog yderlig et par billeder af "dyret" nede i glasset. Den blev "fodret" med et par fuchsia-grene som den spiser med stor appetit. Dens efterladenskaber er ca 1 cm lange og ca 5-6 mm tykke. Vi har gennemsøgt nettet for at finde ud hvad det er for en fyr, men det er ikke lykkedes. Håber at du kan lede os på sporet. Det skal lige tilføjes at vi pr. dd ikke har set nogle i andre planter. SvarFuchsia/dueurtsværmer: Ja man bliver noget forbavset når man ser en larve i den størrelse. Der er tale om larven fra en såkaldt Dueurtsværmer. På latin hedder den Deilephila empenor . På adressen http://www.vestrehus.dk/dyresider/aftensvaermere.htm skriver Bjørli på sin flotte side om denne smukke aftensværmer. Larven lever på dueurt og gederams . Jeg har selv oplevet den på mine fuchsiaer. Fuchsia ligger ret tæt familiemæssigt på de 2 nævnte ukrudtsarter. Det forklarer tilstedeværelsen Når den forstyrres viser den de 2 øjepletter der får den til at ligne en farlig slange. Jeg har taget nogle billeder som findes på adressen: http://www.plantesygdomme.dk/Dueurtsvaermer/index.html Her kan man se at den findes både i en grøn og en brun form. ? Fuchsia/Gule blade25 August 2011 Vi har et mega problem vedrørende vores Fuchsiaer, især de opstammet ( cardinal ) til vores Åben Have D-13 & 14 August, var der ikke noget at komme efter, men nu 14 dage efter, ser de meget søle ud, vi har vandet med gødning hele sommeren, hvad kan årsagen evt: være. Mange af vores Fuchsiaer har vi haft i 12-til 15 år. Se vedlagte billede. Billed94.htm SvarFuchsia/FuchsiarustJeg er ikke sikker, men ud fra jeres medsendte billede synes jeg godt at symptomerne kunne minde om forstadierne til Fuchiarust. Jeg har skrevet lidt om denne sygdom på siden fuchsiarust.htm ? Overvintring/Geranium20 November 2011 Jeg har taget en geranium ind fra altanen og stillet ved vindue i en rimeligt kold opgang. Men jeg er i tvivl om den skal vandes gennem vinteren - eller om jeg skal lade den tørre ud - om den så går i dvale og skyder igen til foråret når den kommer ud og får vand SvarOvervintring/Geranium:Ja det er nok sådan lidt midt imellem. Overvintring af Geranium foregår bedst køligt og med lidt dagslys. Ofte er det en god idé at klippe en del af toppen, for den ikke skal fordampe for meget vand eller blive angrebet af gråskimmel. Planten kan tåle at tørre meget ud mellem vandingerne. Så meget at jorden "slipper" i kanten af potten, men den skal have lidt vand en gang imellem. ? Gingo Templetræ med gule blade25 maj 2015 Hvad kan grunden være til, at bladene på mit gingko biloba-træ er gule her om foråret? Træet har jeg haft ca. 10 år, det blev omplantet for 4 år siden, men til samme slags (lerholdige) muld. Det skyder fint, men skud og nye blade er som sagt gule. Mangel på gødning? Sygdom? SvarGingo Templetræ med gule bladeBladene på Gingo biloba er gullige når de springer ud så det er bestemt ingen sygdom. ? Overvintring/Geranium20 November 2011 Jeg har taget en geranium ind fra altanen og stillet ved vindue i en rimeligt kold opgang. Men jeg er i tvivl om den skal vandes gennem vinteren - eller om jeg skal lade den tørre ud - om den så går i dvale og skyder igen til foråret når den kommer ud og får vand SvarOvervintring/Geranium:Ja det er nok sådan lidt midt imellem. Overvintring af Geranium foregår bedst køligt og med lidt dagslys. Ofte er det en god idé at klippe en del af toppen, for den ikke skal fordampe for meget vand eller blive angrebet af gråskimmel. Planten kan tåle at tørre meget ud mellem vandingerne. Så meget at jorden "slipper" i kanten af potten, men den skal have lidt vand en gang imellem. ? Gladiolus/Rust04 Juli 2006 Jeg fik sygdomsproblemer med alle mine gladiolusser, da jeg flyttede hertil i 2003. De blev "rustne" og blomsterne hvidskjoldede. Alle blev kasseret. (Løgene var enormt store og uden noget sygdomstegn ved optagningen) Har i år indkøbt lidt nye løg - plantet dem i et højbed, med nyindkøbt jord for at se, om det er den lerholdige jord jeg har, som er problemet. Nu er de nye Gladiolus også begyndt at "ruste" Det er absolut min ynglingsblomst, så har du nogle ideer?? Jeg vil så gerne kunne dyrke dem igen. SvarGladiolus/Rust:Jeg har desværre ikke nogen nem løsning på problemet Gladiolus rust kan skyldes forskellige rustsvampe som også kan angribe andre liljearter. Man må derfor gå ud fra at smittespredningen foregår gennem luftbårne sporer fra andre liljer.Det kan man ikke umiddelbart beskytte sig imod. Imidlertid er det sådan at rustsvampe har lettere ved at spire hvis planterne står tæt og luftfugtigheden er høj. Måske kan man ved at plante med større afstand eller på mere luftige , tørre steder mindske angrebet. Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler tilgængelige for havefolket, men i udlandet anbefales svampemidlet dithane som i Danmark er godkendt og anvendes til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Der er forskel på de forskellige sorters modtagelighed for rust. Når blomsterne bliver hvidskjoldede kan det skyldes gladiolustrips som er et almindeligt skadedyr i denne plante. Disse kan bekæmpes med midler der indeholder malathion. ? Græsplæne/anlæg7 Maj 2003 Hej. Vi bor på Amager og har en lille skyggefuld have med sol gennemsnitligt tre-fire timer om dagen. For to år siden fjernede vi al ukrudt fra græsplænen og såede nyt græs, som spirede fint frem for derefter at rådne i store pletter. Efter denne vinter er der pænt saftigt græs i små tuer over hele plænen! Hvordan får vi en tæt, pæn plæne, så vores datter ikke har så let adgang til den ikke særligt sunde københavnske jord? SvarVedr. Græsplæne Ja det er svært med de græsplæner. Det gælder om at holde græsset i god vækst. Herved bliver det robust og kan tåle en masse negative påvirkninger. Græs skal have gødning, jeg har beskrevet det på min hjemmeside under "mos". Det er ligeledes vigtigt at græs får lys. Under træer og i skygge kan man altså ikke undgå et der kommer mos som så vil udkonkurere græsset hvis der ikke gøres noget. Vertikal skæring: I byggemakeder kan man leje såkaldte vertikalskærer. Disse små maskiner har knive der skærer ganske lidt ned i jorden med det resultal, at der kommer luft til græsrødderne. Klipning: det er vigtight ikke at klippe plænen for kort. Vedr. skygge : måske skulle man overveje at plante noget andet her istedet for græs. Der findes jo masser af muligheder med forskellige skyggetålende planter. ? Græsplæne30 Juni 2004 Hvert forår så starter min græsplæne med at være rigtig frodig og grøn, men desværre varer det kun nogle få uger, så opstår der der gule pletter på en trediedel af plænen jævnt fordelt, den anden del er frodig og grøn. I starten troede jeg, at det var gødningen (Nitrophoska) der ikke var spredt godt nok, og jeg foretog en eftersåning på de gule pletter. Jeg har prøvet med kalk, men heller ikke det har nogen virkning. Vi har fået masser af vand, men pletterne vil ikke forsvinde. Hvis ikke du har et godt råd, så kan du måske henvise mig til en eller anden, som mod betaling kan hjælpe mig. Plænen er gammel, den er sikkert fra ca 1934 da huset blev bygget. Jeg vil blive meget glad for et trøstende ord, da problemet har irriteret mig meget de sdste 3 - 4 år. SvarVedr. Græsplæne Jeg ved ikke om jeg kan trøste dig, men jeg har et par forslag. Det er rigtig dejlig med en grøn græsplæne og ærgerligt når det ikke lykkes. Jeg ville nok starte med at få foretaget en jordbundsanalyse. Hos DEG laboratoriet kan du få foretaget en sådan se:http://www.deg.dk/Lab/default.asp Ring evt. til dem og spørg om de vil kommentere resultaterne. Du kunne evt.. tage 2 prøve og en fra de gule pletter og en fra de grønne. Er du medlem af Det danske Haveselskab kan analyserne formidles denne vej. Hvis ikke det er gødning eller PH der er forklaringen, ligger årsagen sandsynligvis i jordbundsforholdende. Symptomerne kunne godt tyde på at jorden i de angivne gule områder kan være sammentrykket, evt. skader der er sket helt tilbage da huset blev bygget. Er det ikke så dybdegående kan det være at en såkaldt vertikalskæring kan løse problemet. Jeg har et samarbejde med siden http://www.udedanmark.dk . Willy Skovgård som bor i det område tager herfra på konsulentbesøg. ? Græsplæne12 September 2004 Vores græsplæne er ca. lige så gammel som hækken, der har vi fået nogle tørre pletter, og når jeg graver op i pletterne, kommer der nogle meget ulækre larver frem, de er hvide med sort bagparti, og hovedet + ben er brune. HVAD ER DET, og hvad skal vi gøre? SvarVedr. tørre pletter Jeg er ret sikker på at der er tale om gåsebiller (eller rettere deres larver). Disse grådige bæster æder græsrødderne, så græsset næsten kan rulles af som et tæppe. Det er især på de sandede jorder at larverne kan stortrives. Her er angrebene meget almindelige. Der udføres i øjeblikket mange forsøg på at bekæmpe disse skadedyr som har bredt sig over det ganske land i de seneste år. Jeg har skrevet lidt om dem hvis du kigger under "problemknuser". Ligeledes findes en specialside for disse dyr med adressen: http://www.gasebiller.dk ? Hekseringe11 juni 2002 Jeg håber at du kan hjælpe mig, jeg har et problem med min græsplæne, der er opstået en heksering, hvad skal jeg gøre ved det. Jeg håber at du kan give mig et svar meget hurtig. SvarHekseringe :Vedr. Hekseringe Hekseringe: En del svampe både inden for gruppen hatsvampe (som vi kender fra skoven) og visse andre grupper danner såkaldte hekseringe. Svampenes "rødder" (kaldes mycelium) udskiller nogle toksiner ,giftstoffer, der dræber andre vækster i ummidelbar nærhed. Da svampene primært ernærer sig af dødt plantemateriale er dette en fordel for svampen.I græsplæner ses tit disse hekseringe. Ringe hvor græsset er tydelig mere grønt end det omgivende. Disse grønne områder er der hvor svampene har været,der frigives næring fra omsat plantemateriale. Svampene kan ikke vokse hvor de har været, hvorfor ringene hele tiden vokser for tilsidst at vokse ud af plænen. Der er nok ikke meget andet at gøre end at vente på at ringene efterhånden vokser ud af græsplænen. Udvanding af svampemidler er ikke nogen holdbar løsning . Der kan eventuel anvendes et biologisk produkt bestående af nyttesvampen Trichoderma sp. Flere firmaer forhandler dette, se f.eks:www.garta.dk/produktblade/biologisk-graskimmel.htm Teorien bag anvendelsen af denne svamp er konkurencefænomenet. Nyttesvampen vil under de rigtige forhold kunne udkonkurere den skadelige. Jeg har ikke selv praktiske erfaringer med brug af denne svamp mod hekseringe. ? Græsplæne, "brune fodspor", bøgehæk27 juni 2004 For tre år siden flyttede vi ind i et nybygget hus. Foråret 2002 anlagde vi græsplane og satte bøgehæk. Forrige år udskiftede vi en del hæk planter (næsten ¼) og sidste år var det også nødvendigt at udskifte nogle. I foråret stod hækken flot, sprød og grøn og vi tænkte at nu kan vi endelig begynde at nyde den (vi har døjet og gør det fortsat en del med lus). Pludselig for en måneds tid siden begyndte den at gå ud. Det starter fra toppen og bevæger sig ned ad. Bladende blive brune fra yder kanten af bladet og ind. Det har indtil videre ramt ca. 15 planter, men der er flere der er begyndt at visne. Jeg har haft den med på planteskolen, men de kunne ikke komme med nogle ideér. Har du hørt om det før og har du evt. et bud på hvad det kan være. Derudover er vores græsplæne begyndt at drille os. Vi begyndte at se svampe /hvide og brune) i den sidste år. Nu har vi lige observeret, at der er ca. 30 små pletter, der ligner brune forspor i græsset. De steder hvor det er angrebet, er der ligesom 100 små blærer på hvert græsstrå. Hjælp…som nye haveejer er vi ved at være meget frustreret; det tager lidt af glæden i haven. Generelt er vi plaget af skadedyr. Stråleplet på roserne, rust i stokroserne og mange af mine stauder er sækket med et hvidt lag og deres vækst er hæmmet. Jeg har fundet en del små grønne larver, specielt i mine asters, samt 100 vis af små sorte æg? Også i mine asters. Larverne er dog mange steder i haven. Jeg håber du kan hjælpe os med nogle gode ideér til hvad det er og hvad vi kan gøre. På forhånd tusind tak for hjælpen og for denne fantastiske side. SvarVedr. Bøgehæk, græsplæne, "brune fodspor" Når bladene bliver brune på den måde som du beskriver skyldes det næsten altid at de mangler vand.Årsagen skal som regel findes hos rødderne. Disse har i visse perioder ikke kunnet optage den mængde vand som toppen skulle bruge. Dette kan igen skyldes flere forhold. Planterne: Rødderne kan i planteskolen eller i forbindelse med plantningen være tørret for meget ud. Tung jord eller sammentrykt jord i plantehullet eller i bunden af dette, kan give dårlige iltforhold og bør løsnes. Frost, især barfrost, kan i forbindelse med nyplantninger give udtørringsskader. De beskrevne symptomer er meget almindelige, jeg har fået flere henvendelser om dette emne i år. Græsplænen Forskellige hvide og brune svampe ses tit i græsplæner, jeg har dem selv i øjeblikket. Der er tale om flere forskellige arter af hatsvampe hvor f. eks elledans bruskhat er meget almindelig. Året efter angrebet vil man ofte kunne se pletter eller mørkegrønne ringe i græsset (se evt.. min side under "problemknuser" hekseringe). Disse svampe kan man ikke gøre noget ved så betragt dem som et spændende indslag fra naturens side. "Brune fodspor": Tilfældigvis stødte jeg på dette fænomen i anden sammenhæng. Der er tale om en svamp der hedder Diachaea Leucopodia. På afstand kan det godt se ud som rimfrost. Ser man nøjere efter opdager man nogle kugleformede grålige dannelser. Svampen vokser ikke ind i bladet, men sidder udenpå og lever af stoffer der optages gennem luften. Denne svamp kan kun trives i fugtige perioder tilsvarende det vi har haft i år. Bekæmpelse går på styrkelse af græsset ved jævnlig gødskning. I resten af dit brev beskriver du en række forskellige sygdomme og skadedyr som findes i haven. Nogle år vil de være der, andre år ikke. Jeg synes man skal forsøge at lære sig at acceptere tingenes tilstand frem for hele tiden at fare rundt med sprøjten. Haven skal være et tilflugtssted hvor man slapper af fra dagligdagens stress. Ved valg af de rigtige planter eller rettere fravælge problemplanterne kan de værste ærgrelser undgås. ? Græsplæne,stankelbenslarver12 maj 2005 På hjemmesiden www.plante-doktor.dk står mange meget interessante ting, men jeg kan ikke finde noget om stankelbenslarver, som jeg tror vores græsplæne er ramt af. Græsset er stort set gået ud, rodnettet er i opløsning og der er mange larver i jorden. Alt passer med beskrivelsen for gåsebiller, men vi bor ikke på sandet jord. Derfor har jeg en idé om, at det nok er stankelbenslarver i stedet. Men hvad kan jeg gøre ved det? Det er stort set hele græsplænen, der er angrebet (3-400 m2) og der er store områder hvor græsset helt er forsvundet. En ældre nabo mener, vi skal fræse det hele op (flere gange henover sommeren) og så plante nyt græs i efteråret - men vil det virke? Jeg håber du kan hjælpe med et par gode forslag. SvarVedr. græsplæne, stankelbenslarverNej jeg har endnu ikke fået lavet en beskrivelse af stankelbenslarver. Når nu din græsplæne ser ud som du har beskrevet er jeg tilbøjelig til at give din nabo ret. Ved at fræse græsplænen nogle gange i løbet af sommeren ødelægger du fødegrundlaget både for stankelben-larver og gåsebillelarver. Det er bedst at så nyt græs i august måned. Her spirer græsset hurtigt på grund af den høje jordtemperatur. Ja årsagen er nok enten gåsebillelarver eller stankelbenslarver som du selv er inde på. Det burde være rimelig nemt at se forskel. Stankelbens larver er gråsorte, hvorimod gåsebillelarver er lyse/hvide og ligger i jorden som et stort "C". Du kan nok ikke finde larver af gåsebiller på nuværende tidspunkt. De har forpubbet sig og de voksne kommer frem her i slutningen af maj. ? Græsplæne/gåsebiller04 April 2006 Hej - var sidste sidste år ramt af gåsebillelarver i vores græsplæne. Behandlede det med metanomer - eller hvad det nu var det hed, så vi venter spændt. Har læst på jeres side at det anbefales at fordele 10 - 15 mm kompostjord på græsplænen. Hvornår skal det være. Jeg skal inden for den nærmeste tid af luftet plænen, da hele bunden er fyldt med gammelt græs. Vil det være et godt tidspunkt, nu da hele plænen alligevel er kradset op? Nu ved man jo sådan nogenlunde hvornår gåsebillerne kommer, har vist også læst det på jeres webside - er det ikke noget med at der et varsel på jeres www. Kunne det være en fordel at sprede kompostjord på plænen omkring det tidspunkt, så plænen ikke vil være så "lækker" at komme ned i? Synes det er en god side I har, hvor man kan få svar på mange spørgsmål, men lige dette her har jeg ikke kunnet finde noget om. På forhånd tak. SvarVedr. græsplæne/GåsebillerNår gåsebillerne sværmer og parrer sig sidst i maj først i juni søger de umiddelbart efter steder at lægge deres æg. Gåsebillerne foretrækker græsplæner på sandet jord, vel nok fordi at de voksne bedre kan grave sig ned i jorden for at lægge deres æg. Tilførsel af kompost anføres flere steder i litteraturen som en foranstaltning man kan anvende. Argumentet for at anvende kompost i relation til gåsebillelarver er at man med tiden vil kunne forøge jordens humusindhold og derved gøre den knap så attraktiv for billerne. Det vil dog tage en del år før en sådan komposttilførsel får en reel effekt på humusindholdet i jorden. Generelt har tilførsel af kompost dog en særdeles positiv effekt på græssets vækst. Tilførslen skal foretages når græsset er i god vækst (maj juni) og komposten skal rives/planeres evt med bagsiden af en rive, så det falder ned mellem græsstråene. Om det vil forhindre billerne i at lægge æg kan jeg ikke svare på, men hvis man er heldig at ramme tidspunktet for sværmningen/æglægningen kan det godt være at de vil foretrække naboens græsplæne i stedet. Mig bekendt foregår der ikke nogen registrering/varsling for begyndende sværmning men det kunne nok være en god idet. For dem der bruger at lægge net ud over græsset kunne en sådan varsling også være anvendelig. Bekæmpelsesmæssigt er der kommet et meget effektivt middel kaldet Merit Turf. Det må dog kun anvendes af professionelle på golfbaner. Jeg går ud fra at du også har besøgt siden : www.gaasebiller.dk ? Mos i græsplænen28 Juli 2007 Vi har købt hus og er helt uerfarende havefolk. Vi har imidlertid brug for lidt hjælp ang. græsplænen, som indeholder seriøse mængder mos. Nogle steder op til 10 cm tykt. Hele plænen føles svampet at gå på. Der er dog ikke vand på grunden og kun begrænset med høje træer. Der lyst og luftigt på det meste af plænen, hvorfor jeg undrer mig voldsomt over denne mosmængde. Hvad kan jeg gøre? Skal vi have helt ny græsplæne eller kan vi redde den eksisterende? SvarVedr. Mos i græsplænenJa det mos giver problemer for mange. Inden man foretager sig noget bør man træffe et valg. Ønsker man er velfriseret græsplæne med den pleje som kræves, eller kan man acceptere mosset ? Er svaret det første kræver det en betydelig indsats. Hvis det meste af jeres plæne er dækket at et tykt lag mener jeg at man bør overveje at anlægge en ny plæne. Dette er et større arbejde der kræver fræsning, planering, såning med videre, med mindre man vil investere i rullegræs (som dog også kræver en betydelig indsats). Selv om der er forholdsvis lyst og luftigt kan mosset sagtens trives. For at undgå mos skal græsplænen dyrkes. Det vil sige at man skal forsøge at fremelske græsvæksten. Dette gøres især ved gødskning. Plænen gødskes ca. 3 gange om året med en blandingsgødning se http://plante-doktor.dk/mos.htm Hvor der også findes andre gode råd. Gødskning betyder at græsset vil vokse og derfor også skal klippes hyppigt, men der er altså ikke rigtig nogen genvej. Er man ikke klar til at bruge den tid det kræver at anlægge en ny plæne, kan man til foråret sprøjte med jernvitriol, fjerne det døde mos og så herefter følge op med gødskning. ? Slim i græsplænen25 August 2008 Jeg vil forespørge om du muligvis kan hjælpe mig med af finde ud af hvad det er der findes i min græsplæne/jord. Når den bliver meget fugtig, (ved kraftig regnskyl) kommer noget grønt slimet op at jorden, som kunne ligne noget tang. Når det så tørrer ind bliver det ligesom som noget gummiagtig noget som jeg lige kan rive væk. Det er kun på et lille areal af plænen. Det viste sig første gang sidste forår. Der har været græs på stedet siden 1984. På forhånd tak SvarVedr. Slimsvampe i græsplænenUd fra din beskrivelse vil jeg næsten tro at der er tale om de såkaldte slimsvampe. Slimsvampe er en fællesbetegnelse for en lang række svampe der findes næsten overalt i jordbunden. De er normalt helt uskadelige og man ser dem sjældent. Et af de tidspunkter hvor de hyppigst ses er i sensommeren eller efteråret, under fugtige forhold. Der findes mange forskellige arter af slimsvampe. Jeg har skrevet lidt om en enkelt af dem på adressen: www.plantesygdomme.dk/slime%20mold/index.html Der findes dog mange andre. Prøv at indtaste ordene Slime Mold i Googles billedsøgning og se alle de mærkelig ting der dukker op. ? Græsplæne i lerjord28 Maj 2009 Vi anlagde en græsplæne på lerjord med et toplag på 10 cm harpet muld. Græsset voksede fint frem, men som du nok kan regne ud er jorden hård som sten under sommersol og smattet og våd, når det regner. Jeg har hørt et råd med at bløde op med ex. Topdressing, som rives ned i plænen. Her ud over at bore hulle med skaftet fra noget gammelt haveredskab og så fylde hullet op med sand for at lede vandet væk. Alternativt at bruge en greb og ”vrikke” huller i hele plænen og evt. rive efter med sand i hullerne. Inden jeg kaster mig over det, vil jeg lige høre dig ad, hvad du siger. SvarVedr. Græsplæne i lerjordJeg er nok ikke den helt rigtige at spørge da det mest er plantesygdomme og skadedyr jeg forsøger mig med. Jeg vil dog alligevel komme med et bud. Jeg tror din situation er ret almindelig ved mange nybyggerier. Lerlaget dækkes med et lag muld og det hele ser umiddelbart pænt ud. I mange tilfælde kan de sagtens gå godt, nemlig der hvor man forinden har foretaget en grubning af lerjorden før muldlaget er lagt på. Denne grubning kan foretages på flere måder, f.eks med en grubbetand monteret på en minigraver der så trækkes gennem jorden i 50-60 cm dybde. Hvis du har en fast og sammenkørt lerjord i 10 cm’s dybde, hjælper det ikke at foretage en topdressing. Nuvel du kan måske godt give græsset lidt bedre vækstmuligheder, men du får ikke en bedre afdræning af jorden så vandet kan løbe væk efter regnvejr. Du kan godt forbedre afdræningen ved at lave huller med en gravegreb der vrikkes frem og tilbage, men det afhænger jo af hvor dyb sammenpresningen af jordlaget er. Plænens størrelse giver jo også visse begrænsninger i hvor megen håndkraft man kan udføre. Hvis du fornemmer at det kun er jordoverfladen der er meget smattet og leret kan det hjælpe at tilføre grovsand. Altså såkaldt vasket sand der i kornstørrelse ligger mellem 0 og 2mm. Der tilføres et lag på ca. ½ cm. Er der tale om en nyanlagt plæne kan forholdene forbedre sig med tiden idet der naturligt kan opstå revner i jorden. Hvis der findes en anlægsgartner i området var det måske en idé at lade ham kigge på plænen. Du kunne jo ringe ham op og sige at du gerne vil betale ham for et godt råd. Man skal naturligvis være opmærksom på at han måske gerne vil udføre arbejdet og at dette kan påvirke hans rådgivning. ? Sneskimmel i græsplæne22 Marts 2010 Håber du kan hjælpe os, vi har fået rigtig meget sneskimmel i vores græsplæne. Snakken her i huset går på om vi skal give græsplænen en omgang med vertilkalskæeren og derefter en omgang med plænelufteren, eller om der andre gode råd ved: sneskimmel. SvarVedr. SneskimmelJa sneskimlen har rigtig haft kronede dage under sneen her i vinter og mange har fået sig en overraskelse. Jeg har selv skrevet lidt om denne svampesygdom på sneskimmel.htm, men den har i sikkert læst. Umiddelbart synes jeg at vertikalskæring efterfulgt af plæneluftning er en rigtig god ting. Jeg kan dog godt være en smule betænkelig når jeg (også på min egen plæne) ser de kraftige sneskimmelangreb. Jeg har observeret at der nu er ved at komme en del genvækst af græs midt i de angrebne områder og tror at jeg vil give disse en chance og nøjes med en let rivning af plænen. Jeg er bange for at den kraftige maskinelle behandling som en plæneluftning er vil ødelægge de nye græsplanter. Man kan jo prøve på et lille område og se hvordan det ser ud efter behandlingen. ? Græsplænen visner25 August 2011 Hej Plantedoktor Håber at du kan hjælpe os. Vores græs visner! I foråret 2009 såede vi nyt græs i vores have. Sidste år var den fin men trængte til lidt eftersåning. I år har vi i foråret givet den TRIM plænegødning og den voksede livligt og var rigtig grøn og saftig indtil primo juli så begyndte der at komme visne strå, i pletter, efterhånden er det mere jævnt over hele græsarealet og den gror ikke nær så ivrigt som i foråret, tværtimod. Jeg vedhæfter nogle billeder som også er gengivet herunder men de vedhæftede er nemmere at se på i stor størrelse. Billed93.htm SvarRød TrådDet er er rigtig fint når folk sender nogle god skarpe billeder taget tæt på som i har gjort. Jeg er her slet ikke i tvivl om at jeres græsplæne er angrebet af en svampesygdom som kaldes rød tråd. På nogle af de medsendte fotos kan man faktisk se nogle få "røde tråde" der er svampens sidste stadier. Ellers er de visne geviragtige græstotter et sikkert symptom. Rød tråd (Laetisaria fuciforme) er meget almindelig i græsplæner og især i år med den megen nedbør sidst på sommeren slår den til over det ganske land. Svampen danner sporer som man let får spredt over det hele når man kører med plæneklipperen. Rød tråd angriber især græsarterne rødsvingel og alm. Rajgræs og angrebsniveauet afhænger derfor hvor meget der er af disse arter i frøblandingerne. Frø firmaerne forsøger hele tiden at finde nye græssorter som er modstandsdygtig for denne sygdom. Rør tråd angriber især græs der ikke er gødet. Da der ikke findes bekæmpelsesmidler man kan anvende mod denne svampesygdom er gødskning (især med kvælstof) derfor den eneste mulighed vi har. Det er min vurdering at det er lige sent nok at begynde at give græsplænen gødning med henblik på at bekæmpe rød tråd. Giver man kraftig gødskning nu kan der opstå problemer med sneskimmel til vinter. Man kan selvfølgelig følge en mellemvej og gødske lidt med en gødning beregnet til græsplæner. Billede af råd tråd findes f.eks. på siden http://www.turfgrass.dk/AnlaegPleje/Sygdomme/Bestemmelse/RoedTraad.aspx Ellers søg med det latinske navn på google ? Cyanobakterier i græsplænen18 Januar 2013 Fra ekspertlisten (Haveselskabet) har jeg fundet dit navn/mailadresse og forsøger hermed lidt i blinde at få hjælp til fjernelse af cyano bakterier i græsplæne (plamager af grøn gelé, meget slimet, farligt at gå på). Venligst: 1. Findes der en metode til fjernelse?, 2. Er der henvisning til en anden person/hjemmeside, hvor hjælp eventuelt kan søges? SvarSlimsvampe i græsplænenJeg er ikke sikker på at der er tale om cyano bakterier, men jeg kan godt nikke genkendende til din beskrivelse med plamager af grøn gelé. Jeg vil tro der er tale om det der kaldes for slimsvampe. Det er en slags laverestående svampe der udelukkende ernærer sig af dødt organisk materiale. Disse svampe kan have meget forskellig udseende både i farve , struktur og størrelse. En bestemt type kaldes for troldesmør (gullige). Disse slimsvampe er ikke så almindelige i Danmark, men hvis man bruger den engelske betegnelse Slime Mould i google billedsøgning vil man se nogle af de mange forskellige former. Disse slimsvampe skader ikke planter eller græs nævneværdigt og derfor har man heller nogle behandlingsforslag for at fjerne dem andet end en vandslange med hård vand stråle. Jeg er ikke sikker på min diagnose så hvis på et tidspunkt støder på fænomenet igen er du velkommen til at sende et foto. ? Sygdom i græsplænen27 september 2014 ved du hvad min græsplæne fejler og hvad man kan gøre ved det? Først opdagede jeg nogle 10 cm store sorte pletter i plænen. Nu er der også kommet nogle orange, som måske er forstadier? været der i ca. 1 mdr. Håber du kan hjælpe med at identificere og afhjælpe problemet. (se vedhæftede billede). Billed140.htm SvarSlimsvampe i græsplænenDin græsplæne fejler egentlig ikke rigtig noget. De sjove tingester er såkaldte slimsvampe som er ret uskadelige. Du kan læse mere på min side slimsvampe.htm om disse svampe. Har du et foto af de orange sporehuse på græsset jeg evt. kan "låne" og indsætte på hjemmesiden så andre kunne få glæde af det, ville jeg blive meget glad? Jeg vil selvfølgelig sætte dit navn under som fotograf. ? Pletter i græsplænen10 september 2014 Vi har tilbagevendende pletter i vores græs. Intet hjælper, så nu må du på banen. Vil gerne sende dig nogle prøver, og betale selvfølgelig. Sender du pr efterkrav eller har du et kontonummer jeg kan overfører pengene til? Håber du kan hjælpe med at identificere og afhjælpe problemet. (se vedhæftede billede). Billed141.htm Du er velkommen til at sende mig en prøve af jeres græs. Også meget gerne et foto vedhæftet en mail, så jeg kan se hvordan symptomerne ser ud i plænen. Det kan ofte være meget svært af afgøre hvad årsagen er til disse pletter der ses i mange plæner. Forskellige svampesygdomme i græs er en mulighed. Der findes mange at vælge imellem. Forskellige larver og andre skadedyr i jorden som æder af græsrødderne er en anden . Jordens sammensætning og gødningsniveau samt jordfugtighed osv. Kan også være årsagen. Hvis i sender græs skal det helst være fra stedet mellem sygt og sund område. Læg det i en plastpose sammen med let fugtet køkkenrulle og derefter i en kuvert. Prøv evt. selv at grave i jorden og se om der findes larver. Jeg skal kikke på prøven og finder jeg ikke i denne en fornuftig forklaring er undersøgelsen gratis. Hvis jeg med ret stor sikkerhed kan afdække årsagen vil jeg sende et kontonummer hvor i kan overføre kr. 80- SvarSneskimmel i græsplænenTak for dine fotos. De er meget fine. Jeg synes i forbindelse med pletterne at kunne ane noget vat-/"spindelvævsagtigt" struktur og umiddelbart vil jeg sige det i den grad ligner sneskimmel. Det undrer mig dog at skimlen findes allerede nu efter sådan en tør sommer. Sneskimmel er ret let at diagnosticere på grundlag af sporeformen hos denne svampesygdom, så jeg ser frem til at modtage noget materiale fra dig som jeg kan undersøge under mikroskop. Jeg har undersøgt dine græsprøver for svampesygdomme. Resultatet er helt klart. Der er tale om en svampesygdom forårsaget af svampen Fusarium culmorum. Vi kender sneskimmel der er en sygdom som vi især ser om foråret, efter en lang periode med snedækket plæne eller blot en lang kølig og fugtig periode. Denne sygdom skyldes angreb af svampen Fusarium (Microdochium) nivale. Tilsvarende findes der en sygdom der angriber i forårs/sommerperioden. Denne kaldes på engelsk for summer patch og jeg mener ikke vi har noget dansk navn. Det er især sneskimlen om vinteren som folk især bemærker. Den anden som du har, er knap så almindelig Jeg vedhæfter et foto taget i mikroskop fra dine græsprøver. Her kan du tydeligt se de bananformede sporer som er typiske for svampen Fusarium. Summer patch forekommer især på græsarealer der er udsat for stærk solskin i midsommeren og hvor græsset er stresset på grund af tørke eller andre forhold. Svampetråde (hyfer) vokser ind i rødder og stængler som blive brune og dør. Ret hurtigt dannes de viste sporer. Sporerne spredes især når man slår græs hvor de føres videre rundt på plænen, specielt hvis man slår græs når dette er fugtigt. Da der er tale om en sygdom som især angriber når græsset er svækket eller stresset går behandlingen eller modforanstaltningerne ud på at undgå sådanne. Vanding og velafbalanceret gødskning er derfor muligheder. Kraftig gødskning med kvælstof om foråret fremmer angrebet af Fusarium. Ligeledes skal man passe på ikke at slå græsset med for lav klippehøjde (ikke lavere end 3-3,5 cm). Det kan være en god idé at fjerne det afklippede græs der hvor der er problemer. Jeg synes egentlig at jeres taktik med fjernelse af græstørven på angrebne områder og så nyt græs er god hvis det er til at overkomme for det nedsætter smitte trykket. Svampen overvintrer i forbindelse med græsstrå og græsrødder. Der findes sprøjtemidler som er er virksomme mod denne svampesygdom. På golfbaner anvendes midlet Proline, men dette er ikke tilgængeligt for privathavebruget. Vil du hvide mere om denne sygdom kan du søge på nettet med f.eks. ord som fusarium culmorum summer patch. Jeg har selv skrevet lidt om sneskimmel på siden sneskimmel.htm ? Gåsebiller i græsplænen03 september 2015 Vi har en nyanlagt græsplæne der er ramt af gåsebiller - rigtig mange steder. Der er masser af steder med dødt græs som man kan fjerne med hånden, så mit spørgsmål til dig er, om man ikke skal rive dette græs op, fjerne de gåsebiller man kan se og så lægge et lille nyt lag muld ud og så græs igen? Jeg har bestilt nogle nematoder som kommer en af dagene. SvarGåsebiller i græsplænenJo jeg synes det lyder som en god idet at fjerne det ødelagte græs som jo ikke vil danne nye rødder igen. Vær opmærksom på at for at få en virkning af nematoderne er det vigtigt at bruge rigelig med væske, for at de kan nå helt ned til der hvor larverne findes. Det er i øvrigt ved at være absolut sidste frist for at behandle hvis man vil have en effekt. ? Græsplæne problemer20 oktober 2015 Vi har boet i 3 huse med forskellige græsplæner uden den store succes-:( Det var derfor en åbenbaring da vi flyttede ind i vores nybyggede hus her i foråret, hvor vi fik anlagt en mindre græsplæne efter alle kunstens regler. Vi hyrede en anlægs- gartner som anbefalede at så en græsplæne fremfor rullegræs, da hans masterblanding er mere alsidig og bedre kan tilpasse sig det aktuelle miljø da de forskellige græssorter supplerer hinanden. Efter fagmandens anlæg med fræsning, tilkørsel af ekstra jord, plastdække, vanding, pillede det nye græs op og var allerede i juni en fryd for øjet, hvilket holdt sommeren over. Da den fugtige periode indtræffe i begyndelsen af september, kom der en del forskellige svampe tilsyne samt en del jordopgrav formentligt fra orme. Ultimo september bemærkede vi mindre pletter hvidt skimmel som ca. 4-5 dage senere blev til gule pletter i takt med at græsset visner. Billederne viser 1) der første angrebne område & 2) et nyt angrebet område. Billed164.htm Vi havde først mistanke til en svampesygdom(måske rødtråd) og sidenhen stankelbens- larver (vi har dog kun observeret 2 synlige larver), men er stadig meget i tvivl. Vi har naturligvis også konsulteret anlægsgartneren, men påstod plæne formentlig blot skulle klippes lavere og rives/luftes. Vi klipper normalt med en hånd cylinderklipper i højden 3 cm og fast 1 gang om ugen og har løbende tilført Trim plænegødning dvs. I maj, juli & september. Efter anlægsgartnerens input, har vi dog bibeholdt klippehøjden men revet/- luftet plænen med en gummirive uden effekt. Hvad pokker er der i vejen? og/eller hvad gør vi galt? Håber at du kan hjælpe os, da det er pokkers frustrerende når nu vi ellers selv mener at vi gør alt efter bogen. SvarSneskimmel i græsplænenJeg er ret sikker på at jeres plæne er angrebet af såkaldt sneskimmel. Sneskimmel ses ofte efter en lang vinter med snedække, men kan sagtens forekomme på andre tidspunkter af året. Især hvis det er fugtigt og køligt. Så kalder man det for sommerfusarium eller på engelsk summerpath Sneskimmel skyldes angreb af forskellige svampe tilhørende Fusarium slægten. Svampene findes som sporer i mange jorde og angriber både rødder og selve græsset. Jeg har skrevet lidt om sneskimmel på siden sneskimmel Måske er det en ringe trøst, men især golfbaner har rigtig store problemer med sneskimmel. Her sprøjter man flere steder med midlet proline. Dette kan kun købes af professionelle og jeg synes i øvrigt også det er et skråplan at skulle til at sprøjte sin græsplæne mod svamp. Sneskimmel overlever som sporer i jorden og kan ligge her i flere år. Når forholdene er til det spirer sporene og græsset angribes og dør i pletter. Kører man meget rundt med græsklipper (og det gør man jo) vil man især i fugtigt vejer få spredt sporerne til andre områder. Sneskimmel angriber især når græsset af en eller anden grund er svækket. Det kan være at jorden er komprimeret eller der er dårligt dræn, eller plænen ligger i skygge. Der er altså tale om en slags svækkelses parasit og der for gælder det om at give plænen så gode vilkår som muligt. Jeg var i eftermiddags ude at gå på min egen plæne og kunne også her se tydelige angreb af sneskimmel. I meget fugtig vejr kan man faktisk se at sporerne danne et laksefarvet orange skær oven på græsset. Angreb af sneskimmel er desværre meget almindeligt og selvfølgelig ærgerligt når i nu har gjort så meget godt for plænen. Der er forskel på de forskellige græstyper modtagelighed rødsvingel og rajgræs er ret modtagelige og det findes i de fleste græsblandinger Heldigvis vil græsset fra kanterne igen vokse indover pletterne og ofte spirer der en masse græs fra rødderne, der igen til næste år vil kunne dække pletterne. Ved meget store pletter kan det blive nødvendigt at genså. ? Ananasgalle11 juni 2002 Jeg har et stort flot grantræ ca. 10 meter højt ved Sjællands øje. I de sidste 10 år har der på de nyudviklede grene udviklet sig en ananas-lignende ”frugt” ca. 10-15 mm. På afstand ser træet meget flot ud, men under de nyudvoksede grene med nåle er alle nålene faldet af, og for enden sidder der en udtørret frugt, den udtørrede ananas lignende frugt. Der er umiddelbart ingen små insekter inde i frugten. Hvad er det for en sygdom og hvad kan jeg gøre. SvarVedr.. ananaslignende frugt.Du er selv inde på det. "frugterne" ligner små ananas og skyldes angreb af en særlig slags galledannende bladlus. På adressen: wwwuser.gwdg.de/~uffz/lehre/forstzool/forstzool.html kan du finde et billede. PÅ adressen: www.skabelse.dk/artikler/pdf/512.pdf findes en god beskrivelse af disse galler som egentlig er dannet af planten selv, men forårsaget af pirring af cellerne som deler sig abnormt. Så danne angreb er meget almindelige på gran. Gallerne betyder normalt ikke noget vækstmæssigt for træet men kan evt.. klippes af. En sprøjtning om foråret med malathion kan evt.. virke begrænsende på angrebet. ? Lus på grantræ17 Maj 2004 Jeg har lige opdaget disse mærkelige skabninger i mit grantræ. Der er "millioner" af dem. De må ha' været i træet forholdsvis længe idet det kun er det yderste af grenene som er grønne, d.v.s. at grenene faktisk er nøgne fra stammen og et stykke ud. Træet er ca. 4-5 meter højt og "utøjet" er "kun" nået halvvejs til toppen. Der står en ligusterhæk stående under træet, der er de også men der er ikke ret mange. Det ser her ud som om de går efter den harpiks som er dryppet ned på hækplantene og at de ikke angriber selve planten. Hvad er det for nogle? Hvor kommer de fra? Skader de andet end grantræer? Kan man forebygge at de kommer igen? Skal træet fældes, eller kan der sprøjtes med noget så træet overlever? Jeg håber at du kan hjælpe mig ud fra disse billeder. På forhånd tak. SvarVedr.lus på grantræ.Vedr. De mærkelige dyr Beklager ventetiden, men der har været lidt travlhed. Disse mærkelige skabninger er såkaldte stammelus. Jeg har ikke selv stiftet bekendtskab med disse lus. Derfor har jeg forespurgt hos en kollega ved Forskningscenter for Skov og landskab. I svaret fremgår det at der er tale stammelus tilhørende slægten "Cinare". Disse lus har min kollega set flere steder i denne forsommer. De er stærkt knyttet til gran og breder sig derfor ikke til andre plantearter. De skader kun værtplanten i begrænset omfang. Naturlige fjender såsom mariehøns, svirrefluerlarver m. fl. ,vil under normale forhold efterhånden gøre kål på lusene. De klæbrige forekomster på ligusterhækken er sandsynligvis ekskrementer, såkaldt "honningdug" fra bladlusene. Lusene på liguster er nok faldet ned fra grantræet, eller er en anden art. Angreb kan ikke forebygges, vælger du at sprøjte (som normalt ikke burde være nødvendigt), kan malathion anvendes. Med mindre der findes andre årsager, er der umiddelbart ingen grund til at fælde træet. Tak for svaret. Jeg har i mellemtiden selv modtaget svar fra Landbohøjskolen både telefonisk og pr. e-mail, hvilket er det samme svar som du giver. Se evt. www.plante-doktor under "problemknuser" bladlus "link til andre bladlustyper" ? Nålefald16 Juni 2007 Vi har et stort grantræ ude foran vores hus, som er ca. 80 år gammelt. Det har al den tid vi har boet her i huset, i 9 år, stået meget flot, med kraftige grene og flotte farver. Her i løbet af foråret er der dog sket det, at det taber rigtigt mange nåle. Det er faktisk kun grønne nåle tilbage på spidsen af grenene. Det undrer vi os over og tænker over hvad det kan skyldes. Er træet måske dødt? Eller kan det skyldes angreb af utøj, svamp eller lignende? Er det noget du kender til? Vi overvejer at fælde træet, men synes det er meget ærgerligt, da det er et rigtigt flot træ. SvarVedr.Nålefald på grantræ.Netop i år har der været meget kraftigt nålefald fra græntræer over det ganske land. Det er især gran som tilhører picea-slægten som det er gået ud over. (det er de gran hvor nålene stikker). I langt de fleste tilfælde skyldes nålefaldet angreb af sitkabladlus. Sitkabladlus har på grund af den forholdsvis milde vinter været i stand til at suge på nålene i meget lang tid uden at man egentlig har bemærket dette. De tabte nåle kommer ikke igen, men væksten fra de nye skud vil i løbet af et par år dække så træerne i de fleste tilfælde bliver pæne at de på igen. ? Nålefald04 December 2007 Vi har før fået gode råd fra dig og forsøger igen. På vor strandgrund står der en alle' af ældre graner (ca. 40-50 meter fra havet (Flensborg Fjord)). I år har den næsten ingen grønne nåle haft. Bare i spidsen af grenene og lidt i toppen. Vi er nervøse for at hele alle'en skal gå ud. Det ville være et stort tab for området. Kan vi håbe på at den kommer sig igen og at dette fænomen måske bare skyldes en sæsonmæssig 'svidning' af grenene? SvarVedr.Nålefald på grantræ.En del har henvendt sig i år om dette fænomen. Jeg er ret sikker på at der her er tale om sitkabladlus. Disse bladlus er i stand til at overvintre siddende på nålene. Får vi et solrigt mildt forår som i 2007, kan de fortsætte deres sugning med det resultat at alle de gamle nåle falder af. Normalt vil træerne blive pæne igen, men der går et par sæsoner inden de nye skud vil dække denne skade. Hvis der samtidig forekommer forårsfrost kan træer i enkelte tilfælde dø af det se f. eks denne adresse: http://www.sl.kvl.dk/Publikationer/Udgivelser/Videnblade/S8,-d-,10-3.aspx?katid=%7BC99BE245-84A2-439B-9603-8D60671BBA0D%7D Sitkabladlus kan angribe mange andre arter af gran tilhørerne picea-slægten Jeg har selv taget et par billeder af angreb på blågran som kan ses på adressen: http://www.plantesygdomme.dk/Sitkabladlus/index.html ? Sorte hvepseagtige insekter14 Juli 2011 jeg har nogle sorte hvepseagtige insekter der graver blyant størlse huller i jorden i mine potter , ved du havd det er for et insekt og gør det skade på planternes rødder, jeg har vedhæftet et billed. Billed91.htm SvarVedr.Gravehvepse.Du giver faktisk selv svaret. Der er nemlig tale om gravehvepse. Der findes ca. 125 arter i Danmark så jeg kan ikke bestemme den viste art. Nogle arter af gravehvepse laver som du beskriver små huller i jorden for de lægger deres æg som senere klækker til små larver. Den voksne gravehveps fanger insekter som den stikker og lammer med sin giftbråd. Disse insekter anvendes til at opfodre larverne med. Man må altså betragte gravehvepse som nyttedyr og de skader ikke planterne. ? Grønkål/hvide fluer25 November 2007 Min dejlige grønkål er angrebet på bagsiden af nogle bittesmå hvide fluer. De er kommet/er synlige inden for den sidste måneds tid. Nogle af dem flyver, når jeg skyller grønkålen. Hvad er det, er de usunde og skal jeg gøre noget i forhold til næste års produktion af grønkål? SvarVedr.Hvide fluer på grønkål.Jeg er ret sikker på at der er tale om såkaldte mellus i daglig tale kaldet hvide fluer (som du også selv gør). Der findes en del forskellige arter hvor de mest skadelige er dem vi finder i forbindelse med de afgrøder vi har i drivhuse. Der findes dog nogle arter som udelukkende lever på friland. Kålmellusen (Aleyrodes proletella) er en af dem og sikkert den som du har truffet. Den ligner meget jordbærmellusen som også er en frilandsart. Disse kålmellus kan forekomme når der er tale om milde efterår (måske kan den globale opvarmning medføre at de bliver hyppigere ?) De gør ikke nogen særlig skade og de er heller ikke usunde (de har jo spist det samme som du vil til at gøre !) Denne art kan i øvrigt også leve på forskellige ukrudtsarter så der er ingen grund til at gøre noget specielt for at begrænse et evt. angreb til næste år. Hvis du kigger nærmere efter vil du sikker på nogle af de nederste kålblade kunne finde larve eller puppestadier. Det er her de voksne fluer kommer fra. Heller ikke disse er usunde, men man behøver jo ikke at fortælle sine gæster at de måske er tilstede. På min side: http://www.plante-doktor.dk/mellus.htm findes en generel beskrivelse af mellus. Her er også et billede af jordbærmellus, men desværre har jeg ikke billeder af kålmellus. ? Skadedyr/Grønkål, rosenkål17 August 2009 Jeg har i år sået/plantet kål efter alle kunstens regler. Grønkål og rosenkål. Jeg startede med at lægge fiberdug over, og da de blev for små, lagde jeg græsafklip rundt om rødderne (mod kålfluer), men det løste ikke problemrne med kål- og andre sommerfugle, og mange andre insekter, som invaderer mine kålplanter. Jeg er hver dag ude og samle æg og larver sammen, som jeg brænder eller skolder med kogende vand. Jeg får dog ikke alle med, selvom jeg bruger timer på det. Nu vil jeg spørge om: Har kålorme ikke andre naturlige fjender end mig? Mine høns vil i hvert fald ikke spise dem. Lægger kålsommerfuglen (og Nældens takvinge) æg 1 gang og dør? eller lægger de æg masser af gange og lever lykkeligt videre? Hvor længe lægger de æg? (datoer, temperatur) Hvor lang tid er æggene om at klækkes? Hvor lang tid er de larver? Hvor lang tid er de pupper? Hvor mange generationer på en sæson? Det var (lidt) af de spørgsmål, jeg har omkring kål og deres plageånder. Jeg håber, du kan svare mig på dem :-) SvarSkadedyr/Grønkål, rosenkålVedr. Dyrkning af kål Man kan lige så godt sige det som det er. Det er vanskeligt at dyrke kål i privatkøkkenhaven uden at få angreb af forskellige skadedyr! Derfor må man nok acceptere et vist udfald af planter samt en del blade der bliver gnavet. I erhvervet har man mulighed for at anvender forskellige plantebeskyttelsesmidler som vi af forskellige årsager ikke ønsker at bruge i køkkenhaven. Derfor må vi ty til andre metoder for trods alt at få lidt ud af dyrkningen. Der er forskel på hvor vanskelige de forskellige kålarter er at dyrke. Blomkål, kinakål er svære medens hvidkål og grønkål er meget nemmere at have med at gøre. Græsafklip, som du selv anvender, nedsætter angrebet af kålfluens. En god ting er netdækning. Herved kan man udgå at de forskellige skadelige insekter kan lægge æg på planterne. Nettet skal være ret fintmasket. Jeg har selv iagttaget hvordan kålsommerfugle er i stand til at krølle vingerne sammen og komme igennem små huller. Det såkaldte fibernet (agryl) kan købes i små pakninger til små haver og er ganske udmærket. Det er vigtigt at planterne dækkes ret tidligt (fra begyndelsen af juni måned når der er tale om kålsommerfugle). Man må regne med at planterne skal være dækket til og med september for at undgå angreb. Der må ikke dyrkes kål i samme areal som sidste sæson, da der kan være overvintrende pupper i jorden. Det er lidt besværligt at bruge net. Man skal have det af og på ved høst of det ser måske ikke så pænt ud. Naturlige fjender. En del fugle, især mejser tager larver af kålsommerfugle. Desuden findes en snyltehveps der lægger æg i kålsommerfuglens larver. Kålsommerfuglen har 2-3 generationer pr år så man kan sige at de "kører derudaf" hele sommeren. Det er især 2.generationen, der er talrig og som giver de største problemer. Der findes et biologisk sprøjtemiddel kaldet Dipel. Se f.eks http://www.nyttedyr.dk/produkt/dipel.aspx Du stiller en del helt konkrete spørgsmål om æg og larver. Jeg har ikke de nøjagtige tal vedr. udviklingstider. Det afhænger i særdeleshed også af temperaturen, en man har selvfølgelig lavet sådanne undersøgelser i laboratorier. Mit bud er at æggene klækker efter ca. en uges tid. Du må søge på nettet efter yderligere informationer. ? Guldelm/sygdom23 juni 2014 Vi har en sygdom på vores 20 år gammel guldelm. Det findes på mange af grenene, og det er alle bladene på de grene der ser ud, som de fotos jeg har vedhæftet. Kan du finde ud af, hvad træet fejler, og om det kan helbredes? Billed197.htm SvarBladgalmider/GuldelmJeg er ret sikker på at der er tale om såkaldte elme bladgalmider (Aceria campestricola) Galmider er ganske små mikroskopiske dyr der ved deres sugning påvirker bladets celler til at danne disse små "knopper". Herinde i midten af disse lever miderne et beskyttet liv. Bladgalmider er meget almindelige og ses overalt i naturen. Jeg har selv fotograferet en del som kan ses på siden http://www.plantesygdomme.dk/galmider.htm På siden http://www.pflanzengallen.de/suche.php har jeg søgt med det latinske ord for elm (ulmus) og her kan i se en masse forskellige. Normalt har disse små mider ingen betydning for træets vækst, men jeg må indrømme at så kraftigt et angreb som hos jeres elm sikker godt kan påvirke væksten lidt. Miderne overvintrer i knopperne og kravler ud på de nye blade om foråret. På dette tidspunkt kan man evt. sprøjte med såkaldt sprøjtessvovl (Svampefri) og få en virkning. Omvendt er det ikke sikkert i vil få så kraftige angreb til næste år da klimaet i den enkelte sæson betyder meget for udviklingen. Miderne smitter ikke til andre træarter, men er udelukkende tilknyttet elm. ? Gummitræ/Ficus/bladfald24 November 2004 Jeg har forgæves søgt på Internettet, i håbet om at redde en af mine planter. I min søgen er jeg landet på din hjemmeside og har her forsøgt at finde svar. Det er desværre ikke lykkedes mig selv at stille diagnosen - og jeg tillader mig derfor at skrive til dig, for at få hjælp. Jeg har, i min stue, et 2 meter højt gummitræ. Det har en 12 cm tyk stamme og er, inden jeg købte den, blevet beskåret (stynet) så en ny krone er dannet. Da jeg købte planten havde den en fin krone, ca 2,5 m. i diameter. Bladene var ca. 18x25 cm store, tykke og mørkegrønne. HJÆLP: En dag smed den størstedelen af sine store blade (stadig flotte og grønne). Derefter er resten af bladene blevet skjoldet i kanterne / lysegrønne. Kanterne krøller svagt indad, som om bladet vil lukke sig. Ganske få blade er også brune i kanten. Da den nu var blevet lidt ranglet, har jeg beskåret træet (i trin), og sprøjtet det med en allround gift mod bl.a. mider. Den sætter nu flittigt nye skud, men den danner blade, som fra helt små af, lider under samme udseende. Nogle af syntomerne virker umiddelbart som spindemider (kender jeg fra andre planter), men jeg kan ikke se nogle dyr på planten, intet spind eller andet på overfladen. Jeg ved ikke om du kan genkende disse symptomer, men jeg vil være meget taknemmelig, hvis du kan hjælpe mig. SvarGummitræ/bladfaldVedr. gummitræ Symptomerne bladfald kombineret med at de tilbageværende blade er skjoldede i kanterne, tyder klart på at det er rødderne der ikke fungerer som de skal, eller at dyrkningsforholdene er forkerte. Rødderne: det er vigtigt at rødderne har det godt ! For megen vand giver dårlige iltforhold til rødderne og kan let føre til symptomer som du har beskrevet. Lad planten (jorden) tørre let ud mellem vandingerne. Omvendt må planten heller ikke have det for tørt over længere perioder. Har du mulighed for at foretage en ompotning med noget frisk jord ville jeg nok fåreslå dette. Lys: vi er inde i en virkelig mørk tid. Det er derfor vigtigt at planten flyttes så tæt på lyset (vinduerne) som muligt. Planten har måske inden du købte den haft meget bedre lysforhold end du har kunnet tilbyde den ? Gødning: Planten skal ikke have gødning på nuværende tidspunkt. De brunlige bladkanter (udtørring pga. for lille vandoptagelse) kan godt være et resultat af ophobet gødning i potten. Dette problem får du også løst ved en oppotning. Der kan selvfølgelig godt være spindemide på din plante, men det er ikke disse der har de forårsaget beskrevne symptomerne. Du må anskaffe dig en lup for at kunne se disse små dyr. Behandling med insektsæbe virker fint på spindemider. ? Gyvel/Spindemider20 Juli 2006 Jeg vil gerne spørge om hjælp til noget som jeg tror er spindemider, hvis der da er noget der hedder sådan. jeg har en lille gyvel som ikke ser rask ud. I toppen af den er der helt inde ved roden af bladene en masse ganske bitte små sorte pletter og jeg mener også at der har været liv i det ser der ikke ud til at være længere. Der er i stedet kommet rigtig mange myrer på den og der er også en del spindelvæv med edderkopper. jeg er ved at undersøge om jeg kan få taget nogle billeder af tingene til dig, men måske du allerede ud fra min beskrivelse kan hjælpe mig. På forhånd tusind tak for hjælp SvarGyvel/BladlusVedr. Gyvel/spindemider Jeg tror ikke at der er tale om spindemider, men derimod bladlus. Der er særdeles store angreb af bladlus over hele landet. Jeg har selv fotograferet bladlus på gyvel i år (vedhæftet). Disse bladlus er specifikke tilknyttet gyvel og angriber ikke andre plantearter. Edderkopperne er i denne henseende nyttedyr idet de fanger insekter. Normalt skal man ikke foretage sig noget. Det er der en del nyttedyr der nok skal klare. Er angrebet meget slemt og planten er ved at dø kan man sprøjte. Du kan læse mere om bladlus og deres bekæmpelse på min side www.plante-doktor.dk under menuen "problemknuser". ? Gyvel/Visne grene5 maj 2013 Jeg har en gyvel cytisus præcox "Hollandia" (hængende), den er visnet meget forneden i år kan jeg gøre noget for at redde den ? SvarGyvel/BladlusVedr. Gyvel/nedklipning De er så smukke de gyvel, men et af problemerne med dem er at de efterhånden bliver ranglede og får visne grene forneden. Det er en god idé hvert år, at klippe gyvel noget tilbage efter blomstringen. Herved kan de holdes mere tætte. Når nu skaden er sket er jeg bange for der ikke er så meget at gøre. Man kan selvfølgelig prøve at klippe den groft tilbage og håbe. Hvis man klipper længere ned end hvor, der findes grønne skud, er jeg bange for at den ikke vil skyde igen ? Hatsvampe11 Juli 2004 Vi har bygget hus for 2 år siden og har derved nyanlagt have. Vores græsplæne er rimelig pæn men fyldt med svampe af forskellige typer. De danner ikke hekseringe, men står bare over det hele. Vi har også svampe i bedene, men ikke nær så mange. I foråret blev græsset luftet med en vertikalskære og der er opsamlingsbox på græsslåmaskine. Ligeledes er der blevet gødet et par gange. Byggegrunden var før hen en kornmark. Har du et godt råd til hvordan vi kommer svampene til livs? SvarHatsvampeDen våde forsommer har bevirket at svampene (forskellige former for hatsvampe) vælter frem overalt. Både på marker og i skove findes masser i øjeblikket. Det som vi ser som paddehatte er kun en ganske lille del af svampene. I jorden findes svampenes "rødder" myceliet der i mange tilfælde går helt ned til ½ meters dybde. Det siger sig selv at et sådant mycelium er umuligt at fjerne. Det findes i alle jorde mere eller mindre og ligger der og venter på at forholdende bliver så optimale, at det kan betale sig at danne en paddehat for at gennemføre svampens kønnede formering. Det er kun ganske enkelte af disse hatsvampe f.eks (honningsvamp) der er direkte skadelig for plantevæksten, da den kan angribe trærødder. Da der har været kornmark forinden er der ingen grund til bekymring i denne retning. Så lad svampene stå, lær evt.. at artsbestemme dem, det er en spændende verden. Har du ikke en svampebog kan du måske forsøge dig med denne vedhæftede henvisning: http://www.mycokey.com/ ? Hed Havestue30 December 2011 Kan du hjælpe os med et svar på følgende problem? Vi har en sydvendt havestue på ca 10 m2 med skråt sydvendt glastag. Der kan blive ganske varmt om sommeren. Har målt 40 grader. Der er en lille udluftningsventil i den vestvendte mur, men det batter ikke meget. Vi har ingen planter derude om sommeren - de tørrer ud på ingen tid. Nu er vi ved at få støbt nyt gulv og har talt om at grave et stort rør med muld ned som kan få kontakt med den fugtige undergrund. Spørgsmål 1: Kan en vinplante klare sig under disse forhold, hvis vi sørger for at vande de første par sæsoner? Spørgsmål 2: Er der andre planter der kan klare sig bedre? SvarHed HavestueSelv med de problemer det kan give med varme, er det jo rigtig rart med sådan en havestue, hvor man kan forlænge sæsonen med tidligere forår og senere efterår. Det der med varmen er nok et af de største problemer ved sådanne havestuer/udestuer. Hvis det er muligt kunne man overveje at få monteret et par luftvinduer der åbner af sig selv når det bliver varmt. Ligeledes er der mange der vælger at opsætte skyggenet for at tage den værste sol om sommeren. Når det er sagt så synes jeg det er en rigtig god idé at plante en vin på den måde du selv foreslår. Jeg har set mange eksempler på sådanne plantekummer "uden bund". Det fungerer rigtig fint og fugten skal nok trænge ind i den jord du putter i hullet (også selv om der er sokkel i frostfri dybde) . Vin tåler ret høje varmegrader og vil kunne klare det. Vælg en god sort f. eks Himrod eller Schuyler (eller dem begge to). Fersken er en anden mulighed hvis man vil have noget der kan spises. Af prydplanter kan nævnes de mange forskellige sorter af Clematis som også vil kunne plantes som tilfældet er med vinen. Har man mulighed for at holde det frostfrit om vinteren (der skal meget lidt varme til hvis man f.eks. isolerer taget med bobleplast) åbner mulighederne sig for alle middelhavsplanterne. Især de mange forskellige citrusfrugter. Disse planter trives fint hos os i krukker udendørs om sommeren, men kræver frostfri opbevaring om vinteren. ? Hestekastanje/Blødning04 Juli 2009 Et kort spørgsmål. Hvorfor ”bløder” kastanjetræet? Brun væsken render ned ad stammen. Kan jeg gøre noget? SvarHestekastanje/BlødningJeg har ikke tidligere stødt på dette problem i kastanje og kan heller ikke rigtig finde andre beskrivelser under danske forhold. Jeg går ud fra at du mener hestekastanje Aesculus hippocastanium. I udlandet f.eks i England ser det ud til at fænomenet er ret udbredt. På adressen: http://www.forestresearch.gov.uk/fr/INFD-6KYBGV Ses undersøgelser der er foretaget siden 2001 fra England. Fænomenet er antagelig også at finde i Danmark. Man er ikke sikker på hvad der egentlig fremkalder symptomerne, men det er træets forsøg på at bekæmpe og lukke sår fra en eller anden form for beskadigelse. Der nævnes 2 muligheder (verticillium (visnesyge)) og Pseudomonas syringae pv. Aesculi (som er en bakteriesygdom) Hvis der er tale om en af de to sygdomme er der ikke så meget at gøre ved det. Du kan ikke helbrede sygdommen, men måske træet kan klare det selv og klare sig i mange år endnu. ? Hestekastanje/Kastanje-minérmøl29 Juli 2014 Jeg har et mindre kastanietræ, 25 år gammelt, som klippes hvert - hvert 2. År. Det er nu angrebet af Kastaniemøl. Inden jeg fælder træet, vil jeg høre om der er eksperimenteret med den metode, som man benytter i nogle lande (Sydeuropa og Asien), nemlig at male træstammerne. Jeg ved ikke hvilken maling/insektbekæmpelse det drejer sig ? SvarKastanje-minérmølKastanjeminérmøl er et forholdsvis nyt skadedyr der efterhånden har bredt sig til det meste af Danmark. Skaderne, de visne plettede hestekastanjeblade, skyldes en larve fra en lille sommerfugl ( møl) der lægger sine æg på nye blade i det tidlige forår. Grunden til den store udbredelse skyldes sikket at de naturlige fjerner ikke er fulgt med, men forhåbentlig dukker de op. Da laverne lever i bladene hjælper set således ikke at kalke stammerne. Angreb af dette skadedyr er ikke dræbende for træet, men kraftige angreb hæmmer slevfølgelig væksten en smule. Du kan læse om kastanjeminermøl på siden kastanieminermoel.htm De hvide stammer man ser bl.a. i Sydeuropa skyldes flere forhold. Oftest er det for at stammerne bedre kan reflektere lyset at man kalker disse. Herved opnås at temperaturen i træstammen bliver lavere og der ikke opstår varmeskader. Dette forhold kan også hindre for hurtig vækst om foråret. I visse tilfælde bruges det også for at bekæmpe myrer. Det er muligt at man også visse steder blander en eller anden form for insektgift i denne kalk, men jeg kender ikke recepsten og måske metoden også kan anvendes til andet end myrer, men det hjælper altså ikke på kastanjeminermøl. En ny sygdom hos hestekastanje som har bredt sig i DK i de senere år er hestekastanje bakteriekræft. Den kan du læse om på siden hestekastanje bakteriekraeft.htm ? Hestekastanje/Bakteriekræft01 Juli 2014 Vi har her i vores børnehave flere store kastanietræer som vi i den sidste tid har undret os over det brune udflåd ned af bakken. Efter lidt undersøgen på nettet, kan vi nok konstatere at det kan være hestekastanie bakteriekræft. Men vores spørgsmål er, om det er noget som kan være farligt? Udflåddet er i børnehøjde og da de er nysgerrige kan vi forvente at de også ser med fingrene. Har du et godt råd? SvarHestekastanje/BakteriekræftDe symptomer du beskriver tyder bestemt på at der er tale om hestekastanje bakteriekræft som desværre efterhånden er ved at været ret hyppig landet over. Denne plantesygdom forårsages af en bakterie tilhørende arten Pseudomonas syringae eller mere korrekt en varietet af denne. Der er så absolut tale om en plantepatogen bakterier og jeg har ikke på noget tidspunkt stødt på eksempler hvor denne bakterie skulle kunne gøre skade på mennesker. Bakterier inden for denne gruppe er i øvrigt meget almindelige hos masser af vore træer og buske. F.eks. angribes kirsebærslægten ofte af sygdommen stenfrugttræernes bakteriekræft og det har de gjort i århundreder. Jeg mener derfor ikke der kan være nogen risiko ved at børnene får det på fingrene som derefter stikkes i munden. I naturen findes der jo et væld af forskellige bakterie herunder også jordbakterier. Der findes planter der er giftige og planter der danner giftige bær. I græsset vokser der svampe hvoraf nogle kan være giftige. I det hele taget er naturen jo farlig. Derfor må det være vigtigt at vi lærer vores børn at være påpasselige også når de færdes i naturen og udvikler en naturlig sund skepsis for de farer de møder her, uden at de bliver unødig forskrækkede. Dette indebærer vel også, at man skal forsøge at lære dem ikke at putte en masse i munden, de ikke kender- men det er selvfølgelig let at sige. Du kan læse hestekstanjebakteriekmræft på siden hestekastanje bakteriekraeft.htm ? Hosta/bruneblad, dårlig vækst17 September 2007 Mine hostaer (Royal Standard) ser frygtelige ud. De står i to baljer. Den, der har fået mest sol og var ved at gå ud, fordi den i en periode stod i vand, da bundhullerne var lukket til, ser bedst og nærmest sund ud i dag. Den anden, derimod, der var supersmuk og lovende i foråret får hele tiden brune blade som på billedet – og mere brune end på billedet. Så vidt jeg kan se, er der ikke noget galt på stænglerne. Heller ikke nede ved jorden. De er gødet. Og vandet. Rust? SvarHosta/brunebladeUmiddelbart ville jeg mene at de brune blade kunne skydes at planterne er ved at få efterårsfornemmelser og derved stoppe væksten. Planten der var ved at drukne er startet op senere og derfor ikke klar endnu til at holde vinterferie endnu. Dette passer ikke rigtig sammen med at de brune blade er et fænomen som har strakt sig over en stor del af vækstsæsonen. Jeg er overvist om at der ikke er tale om nogen sygdom, men at det drejer sig om fysiologiske årsager. Inden for disse er der mange muligheder. Periodevis udtørring kan hæmme rodvæksten og derfor mindske vandoptagelsen til bladene. For meget vand omkring rødderne kan også ødelægge disse og give de nævnte symptomer. Jeg har der for ikke noget konkret svar, men kun nogle muligheder. Prøv til næste år at anvende en anden jordblanding og sørg for godt dræn i bunden af baljen. ? Hosta/Huller i bladene04 juli 2015 Jeg har et spørgsmål om mine hostaer. De har store huller i bladene, hvad kan det være? SvarHosta/snegleJeg kan jo ikke sige det med sikkerhed, men huller u bladene hos Hosta skyldes næsten altid angreb af snegle - ofte dræbersnegle (ibirisk skovsnegl). Prøv at bevæge dig ud til planterne en aften hvor der er fugt på bladene, bevæbnet med en lommelygte. Måske du vil kunne finde synderen. ? Hybenroser12 maj 2002 Tak for en flot hjemmeside. Jeg bor ned til Roskilde Fjord og har gjort flitigt brug af Hyben Roser i min beplantning. Nu er der der desværre en område ( breder sig ) hvor planterne først går bliver guler hvorefter de dør De er ikke tegn på luse angrebs eller lign. Jeg vedlægger et par billeder håber I kan hjælpe mig. SvarHybenroser :Vedr. Hybenroser Hybenroser er en af de plantearter man i Danmark fra flere sider er bange for at skal brede sig for meget. Derfor er det da en plante der normalt kan trives overalt. Det er mit indtryk udfra studiet af de medsendte billeder at planterne ikke er angrebet af en sygdom eller et skadedyr. Derimod er der noget galt med optagelsen af næringsstoffer. Planterne har mangelsymptomer, et bud ville være Manganmangel, måske Jernmangel. Dette kan imidlertid have flere årsager. 1) Dårlige drænforhold og dermed lave iltforhold. 2) For højt reaktionstal (PH), medfører ofte at planterne har svært ved at optage mikronæringsstoffer. Hvis det virkelig er et stort og stigende problem med dårlig vækst, vil jeg anbefale at man får taget et par jordprøver. Prøve nr. 1 hvor planterne er ser normale ud og nr. 2 fra de gule planter. Jeg vil henvise til DEG laboratoriet i Tilst se: www.deg.dk hvor der findes adresse til laboratoriet. Forlang specielt at få oplyst Jern og mangantal samt reaktionstal.? Hybenroser14 maj 2005 Vi får opført et sommerhus ved vestkysten med syd og vestvest terrasse. Der er altid en kraftig vind fra vest (sydvest til nordvest). Vi har på grunden en stor klynge hybenroser som vi overvejer at flytte rundt på, og anvende som lægivende beplantning. Jeg har hørt at hybenroser er meget modstandsdygtige, men kan vi flytte dem allerede i juni mdr. og hvordan er den lægivende virkning ? SvarHybenroser/læ/flytning :Hybenroser er kommet på den liste af planter som Danmarks Naturfredningsforening anser for problematiske i forbindelse med strandarealer. Det er fordi den nogle steder breder sig uhæmmet og dermed ændrer områdernes udseende og fremtræden. Det indikerer samtidig at disse planter er utroligt hårdføre og jeg vil nok tro at de sagtens kan klare en flytning i juni. Hvor godt (og hvor hurtigt) de etablere sig afhænger naturligvis af vor meget rod man er i stand til at få med ved flytningen. Bedre ville det være at foretage denne flytning når planterne er i hvile i efterår/vinterperioden, hvor der også er mere vand til rådighed. Hybenroser har en udmærket lævirkning, men de bliver selvfølgelig ikke så høje. En anden busk som egner sig godt til formålet er Sandtorn/havtorn (Hippóphaë rhamnoídes) ? Hibiscus/Hawaiblomst12 November 2003 Jeg har et problem med en opstammet hibiscus som desværre ikke gider at blomstre, hverken om sommeren når den står ude i haven eller om vinteren når den står i min stue. Den får desværre let nogle sygdomme og den mister alle bladene, når den kommer ud i haven. Skal jeg beholde den indendøre hele året, selvom den ikke får lys nok? Planten er ca. 2 meter høj og der kommer jævnligt et sideskud fra grundstammen som jeg klipper af. Jeg har haft den 4-5 år og den blomstrede i starten flere gange meget flot. Jeg har prøvet at omplante den i en større potte og givet den stueplantegødning, uden det har hjulpet. Hvad kan der gøres for at få den til at blomstre igen? SvarHibiscus/blomstringVedr. dyrkning af Hibiscus Hibiscus er en dejlig potteplante og kan hvis den får lys nok blomstre hele året, dog mest i sommertiden. Hibiscus er særdeles varmekrævende. Den kan godt dyrkes undendørs i sommertiden, men kun fra midt på sommeren. Det kan ofte være svært at få hibiscus vænnet til det udendørs klima. De blade som er udviklet under indendørs forhold er særdeles tynde og vil hvis man pludselig anbringer planten udendørs blive kraftig svedet, så planten faktisk må til at starte forfra. Det gælder derfor om at vente til sommeren er varm (også om natten). Herefter foretages en langsom tilvænning nogle dage ind og ud hverdag. I starten i skygge og først senere i lidt mere sol. Man bør se vejrudsigten og vælge en periode med megen overskyet vejr. Hibiscus er grådig med hensyn til gødning og skal derfor med jævne mellemrun have tilførsel. Vil man beskære sin plante er marts en god måned måned. Der sker ikke noget ved at reducere kronen til 1/2-1/3 af sidste års størrelse. Har man mulighed for det kan hibiscus god lide at blive overvintret køligt (12-15) gr. C. og lyst.e, men det er jo de færreste af os der har denne mulighed. ? Hibiscus/Hawaiblomst/Gule blade08 November 2005 jeg fik en opstammet hawaiblomst i august - ca 1 m i højden - den står i en 3o cm potte. Den har stået ude til midt i oktober og har været fin, blomstret meget. nu da den er kommet ind har den også haft mange blomster, men efterhånden bliver bladene gule og nogle krøller også, jeg er meget i tvivl om den er for tør eller for våd - jeg har prøvet at mærke ca. 10 cm ned i potten, der er den ikke våd. hvad kan jeg gøre ? SvarHibiscus/Gule bladeJeg tror ikke at det er jordfugtigheden som er årsag til fænomenet. Hawaiiblomster elsker fuld sol og dermed også masser af lys. For det første er den generelle lysmængde som er tilgængelig for plantevækst aftaget meget udendørs og for det andet bliver planten flyttet indendørs hvilket yderligere nedsætter lyset yderligere. Det er derfor en ganske naturlig reaktion at en del af bladene tabes og planten har en hvileperiode. Det bedste du kan gøre er at anbringe planten så lyst som muligt og gerne køligt. Man bør holde lidt tilbage med vandingen uden at jorden dog tørrer helt ud. Til foråret når lyset igen er i tiltagende vil det være en god ide at foretage en ompotning samt en let beskæring. ? Hibiscus/Hawaiblomst/Skadedyr09 Maj 2006 Jeg har desværre kæmpet en del år med lus på mine Hibiscus. De sidder på over- og undersiden af bladene og efterlader sig et klæbrigt, voksagtigt lag som åbenbart ødelægger bladenes åndeevne, og forårsager misvækst ved ødelagte (knækkede og dårligt udviklede) blade, også blomsterknopperne kan ødelægges. Lusene udklækkes i et salgs spind, som selvom det fjernes, ikke kan fjerne lusene. Hvad kan man gøre? Lusene ses at udklække på et bestemt tidspunkt hvert år. På forhånd tak. SvarHibiscus/Bladlus/SpindemiderDenne plante er særdeles modtagelig for skadedyrs angreb. Din beskrivelse får mig til at tro at der kan være tale om 2 slags skadedyr. Lus som du selv nævner er meget almindelige på hibiscus. De udskiller sukkerstoffer som giver bladene et glinsende overflade og giver anledning til vækst af såkaldte brandugsvampe. Se evt. beskrivelsen på min side under menupunktet "problemknuser"/bladlus. Lus kan bekæmpes meget effektivt ved brug af naturlig pyrethrum som findes i midlet Spruitzit insektfri. Det nævnte spind tyder på at der også er spindemider tilstede. Disse kan bekæmpes med insektsæbe som også har virkning på bladlus. ? Hibiscus/Guleblade19 Maj 2006 Jeg har en hibiscus på 2 år. Mit spørgsmål er hvorfor får den gule blade.den står i et vestvendt vindue,bliver vandet jævnlig,og jeg bruger gødningspind som gødning. SvarHibiscus/Gule bladeJa det lyder som om den burde have de bedste vilkår, når det drejer sig om lyset. Lidt gule blade vil der tit komme hos hibiscus når bladene ældes, men er det de nyere blade som bliver gule tyder det på at de måske kan det være jorden, eller gødningssammensætningen i jorden, som kan være i ubalance. Jeg ville prøve at foretage en ompotning med nyt jord. ? Hibiscus/Hvide pletter15 Oktober 2006 Min mormor har en Hawaii-blomst, der får hvide pletter på bladene, hvorefter de falder af. Knopperne er også begyndt at falde af. Hvad kan der være galt? SvarHibiscus/Hvide pletterDer kan være flere muligheder Det mest sandsynlige er såkaldte væksthusspindemider, der ved deres sugning kan forårsage nævnte symptomer. Se evt. http://www.plante-doktor.dk/vaeksthusspindemider.htm Hvide pletter skyldes ofte angreb af svampesygdommen meldug, men jeg synes ikke at denne så tit optræder hos hibiscus, se evt.: http://www.plante-doktor.dk/meldug.htm Ellers er Hibiscus meget slemme til at smide blomsterne. Ofte kræves det kun at planten af en eller anden grund vokser dårligt. Især i denne tid hvor lyset er aftaget kan det være svært at bibeholde knopperne på hibiscus. ? Hibiscus/Brune blade06 Februar 2009 Jeg er havnet i ulykkelig situation, at mit 35 årige Hibiscus træ er ved at stå af. Planten er begyndt at få mørke blade, der krøller sig sammen og falder af. De ser ud i starten som om de mangler vand, bliver brune, pletvis i anten, og falder af - således at hele grene er uden blade. Jeg har henvendt mig til en planteskole og der fik jeg det råd, som jeg har fulgt nu i en måned, at oversprøjte træet med CALYPSO mod insekter, men jeg synes ikke det hjælper.Det træ er en fryd for mig, og jeg vil gerne gøre for at redde det. Har du et godt råd. Kan jeg henvende mig til nogle af botanikerne i drivhusene i Botanisk Have, her i København, hvor jeg bor. Det skal lige sigesat træet står indedørs. SvarHibiscus/Brune bladeDet er ikke rart at opleve når sådanne gamle vækster mistrives. Midlet Calypso er som du også skriver et insektmiddel. Det er systemisk og optages derfor i blade og rødder, hvorfra det transporteres videre i planten. Med mindre du tydeligt har kraftige angreb af bladlus skjoldlus eller andre skadedyr, hjælper det overhovedet ikke på plantens velbefindende. Det du beskriver, er typiske symptomer på at bladene enten mangler vand eller lys. Det kan der være flere årsager til. Lys Her i vinterperioden har mange planter det svært og især de planter som kræver meget lys. Det gør Hibiscus. Når lysmængden falder, er det vigtigt at også temperaturen sættes ned. Den bedste overvintringstemperatur for Hibiscus er 12-15 gr. C. Det har mange af os svært ved tilbyde i vore moderne boliger. For høj temperatur kombineret med lille lysmængde, medfører at planten ikke kan forsyne sine blade med tilstrækkelig næring. Planten reagerer ved at smide en del blade. Vand. Vandmangel kan skyldes dårligt rodsystem. Vinterperioden er en hvileperiode hvor planterne holdes til den tørre side. Vander man for meget vil rødderne rådne og dø. Det gælder altså om spare på vandingen. For høje gødnings koncentrationer kan medføre at rødderne tager skade. Derfor skal der ikke gødes her i vinterperioden. Jeg vil foreslå at du anbringer din plante så tæt på vinduer (eller på det sted hvor den får mest mulig lys). Er det muligt gerne et sted med en vis kølighed. Du vander dem kun sparsomt uden at de dog helt tørrer ud. Når vi kommer lidt længere hen på foråret (marts april), vil jeg foreslå at du klipper den kraftigt tilbage og planter den om i nyt jord. Så er du sikker på at der ikke er for mange gødningsrester tilbage. Det var da en god idé at henvende dig til botanikerne i Botanisk have. ? Hibiscus/Mellus, beskæring26 Januar 2017 Jeg har netop fundet din fantastiske hjemmeside og tillader mig hermed at skrive til dig. Jeg har brug for et godt råd omkring mine elskede hibiskusplanter, som jeg har haft i ca 15 år. De var stærkt angrebne af mellus i efteråret men pga travlhed, forsømte jeg at behandle dem. Det fik jeg så gjort lige inden nytår med hjemmelavet insektsæbe - en hurtig sprøjtning på altanen og derefter tilbage i vindueskarmen, og alt så fint ud. Omkring d. 11 januar havde de fået ret gule blade, startende fra bunden - de øverste blade var stadig grønne og livlige - men de virkede dog ret medtagne. Så selv om der var godt liv i den øverste tredjedel, var jeg bekymret for, om de brugte al deres energi på toppen og ikke ville kunne beskæres i marts, som jeg plejer. Så derfor beskar jeg dem, og grenene viste sig at være fine grønne og saftspændte indeni. Men nu har jeg to "træstammer", helt uden blade, se foto Og jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Lige nu har jeg sat dem under plantelys for at støtte dem. Men er dét det rigtige at gøre? Jeg spurgte inde på havenyt.dk, og to personer skrev tilbage, at hibisker godt kunne lide en hvileperiode fra okt.-feb. i kølige omgivelser, så jeg skulle bare stille dem koldt og mørkt uden for meget vanding og afvente længere dage. Men det har jeg aldrig prøvet før! Mine hibisker har blomstret året rundt og aldrig haft hvile, kun gejst! Det andet billede er fra primo november. Jeg lod dem stå et par dage i soveværelset, køligt og nordvendt, men det føltes helt forkert, så nu har jeg sat dem tilbage under plantelyset. Hvad tror du? Jeg aner ikke mine levende råd - den ene er ovenikøbet moderen til dem alle... Se Billed208.htm SvarHibiscus/Mellus, beskæringSom du sikkert har erfaret så er Hawaiiblomsten Hibiscus rosa sinensis ret modtagelig for en del skadedyr. Udover mellus/"hvide fluer" som du nævner er også spindemider og bladlus et problem. Insektsæbe er nok den bedste løsning hvis ikke man vil bruge direkte kemiske bekæmpelsesmidler som f.eks. Calypso, men det kræver at man sprøjter mange gange og er sikker på at bladundersiderne dækkes 100 %, for det er her de fastsiddende larver af mellus findes. Det kan være nødvendig at foretage en kraftig beskæring så man bedre kan komme til at sprøjte. Gule blade hos Hibiscus er et fænomen der ofte skyldes manglende lys her i den mørke vinterperiode. Specielt hvis de står ved stuetemperatur og især hvis der findes en radiator i nærheden, er lysmængden i forhold til temperaturen for lille. Planterne producerer for lidt og ånder sig populært sagt ihjel. I denne mørke tid kan det hjælpe at opbevare sine planter så lyst som muligt og ved lavere temperatur. Du har foretaget en meget kraftig beskæring, men heldigvis kan Hibiscus normalt godt klare dette. Det hjælper ikke at sætte dem koldt nu, for du skal jo have dem i gang igen. Det hjælper heller ikke at tilføre kunstlys nu, da der jo ikke er nogle blade der kan opfange dette. Jeg tror nok planterne skal skyde fra "sovende" knopper når bare du lader dem står ved stuetemperatur. Planterne skal ikke vandes for meget nu , men heller ikke tørre ud. Når de begynder at skyde kan du evt. sætte dem under kunstlys og vande lidt mere ? Hjertetræ visner16 Juli 2014 Vi plantede et hjertetræ i april måned, og der har ikke været nogen problemer med det. Vi var så væk i fem dage i sidste uge, og da vi kom hjem, var mange af bladene blevet brune og nogle er faldet af. Vi har efterfølgende givet det godt med vand hver dag i længere tid. Hvad kan vi gøre? SvarHjertetræ der visner - vandmangelOplevelsen er meget typisk når man planter om foråret. Oftest køber vi jo planter der er pottet i sphagnum. Sphagnum indeholder store porer og når vi planter ud i alm. havejord som indeholder små porer, vil denne simpelthen suge fugten ud af potten. Jeg har selv oplevet det masser af gange. I kan ikke gøre andet end at grundvande og blive ved med det et stykke tid og så håbe at der alligevel kan komme nye skud. Det er som regel bedst at plante om efteråret hvis i vælger at plante en ny. ? Hortensia6 Juni 2004 Jeg har nu i ca. 6 år prøvet at få et flot hortensiabed, men selvom jeg ikke skærer de gamle grene af og planter i spagnum, vil det ikke rigtig lykkes. Kan du venligst hjælpe mig? SvarVedr. Dyrkning af Hotensia/HydrangeaDer findes mange forskellige slægter og arter af hortensia der ikke alle er lige sarte. Fælles træk er dog: Hortensia skal have læ god jord. Jorden skal være meget muldrig (ler jord og sandjord dur ikke). Shagnumbladen jord er godt, brug rhododendronsphagnum der har lavt PH. I det hele taget vil hortensia gerne have jord der er til den sure side. Hortensia skal vandes i tørre periode. ? Hortensia13 September 2005 Tak for din dejlige og informative hjemmeside. Jeg har et spørgsmål omkring hotensiaens blomstring. Vi har efterhånden mange hotensiaer i haven, men de kommer sjældent iblomst. Vi køber et par nye hvert år for at få de flotte blomster, men året efter er de bare stor flotte og grønnemen uden blomster. Vores naboer har tidligere haft megete flotte blomstrene hotensiaer, men deres blomster heller ikke mere. Hvad kan vi gøre for at få dem i blomst. SvarVedr. Hotensia/Manglende blomstringDer kan være flere årsager til udeblivelse af blomstring i Hortensia. For det første har valg af sorter stor betydning. Sorter af arten Hydrangea macrophylla regnes normalt for ret blomstringsrige, men selv når man holder sig til denne art findes der store forskelle. Blomsterknopper dannes året før at blomstringen indtræffer og det er nok her at miseren ligger. Mange sorter har blomsterknopper der er meget følsomme overfor frost, så med mindre man bor i kystnære områder kan dette give problemer. Ligeledes må man heller ikke beskære sine hortensia om efteråret, da man her let kommer til at klippe blomsterknopperne af. Nedklipning om efteråret giver ligeledes frosten lettere adgang. Bedre er det at vente til et stykke hen på foråret, så kan man bedre se hvad der har overlevet. Havekonsulent Poul Hagedorn har i Haveselskabets blad "Haven" skrevet en fin artikel om netop blomstring i Hortensia. Den vindes i Oktobernummeret 2004 (nr. 10). Er du ikke medlem af haveselskabet kan du sikkert finde bladet på biblioteket. ? Hortensia/Besæring12 Juni 2006 Mine hortensia kommer med flotte store grønne blade fra bunden lige nu". Skal jeg skære de Gamle" pinde der står fra sidste år af ? Jeg har overtaget haven for 2 år siden og der stod hortensiaerne allerede i haven men sidste år blomstrede ingen af de 6 planter.Der skar jeg ikke planterne tilbage. Dem der havde haven før mig var meget haveinteresseret og det var den flotteste have i området så jeg kan ikke tro de har passet den forkert. SvarVedr. Hotensia/BeskæringDer findes utroligt mange arter og sorter af Hortensia. Imellem disse er der stor forskel på hvor godt de overvintrer og især på hvor godt blomsterknopperne kan klare vinteren. De fleste sorter blomstrer nemlig på skud som blev dannet sidste år. Grunden til at blomstringen udeblev sidste år kan være fordi vi der havde en streng vinter med lave kuldegrader. Det er en god ide at vente med at beskære hortensia, men på nuværende tidspunkt kan du roligt skære de gamle pinde væk. ? Hortensia/overvintring25 August 2006 Hej ! Hvordan får jeg en hortensia til at overvintre i en krukke SvarVedr. Hotensia/overvintringJeg har selv med held overvintret en af mine uden at foretage mig noget som helst, men sidste vinter var også mild. Nu er der tale om en krukke, så man kunne frygte at denne ikke kan tåle frost? Vær opmærksom på at betegnelsen ”frostsikre” krukker ofte kun dækker over krukker der uden indhold kan klare vinteren. Det sikreste ville nok være at grave krukken lidt ned i jorden og derefter dække med nogle grangrene. Har man ikke mulighed for dette, ville jeg anbringe krukkerne tæt op af husmuren, gerne på østsiden af huset og dække jorden/toppen med grene. Det er vigtigt at sørge for at jorden er fugtig om vinteren og især om foråret. ? Hortensia/hvide blade28 Juni 2008 Jeg har to hortensia i hvert deres lille bed, men nu er de begyndt at få tofarvet blade og nogle af de helt nye blade er helt hvide i det, men planten ser ud til at have det fint den er saftspændt og skyder mange nye blade, hvad tror du det skyldes? SvarVedr. Hotensia/hvide bladeJeg kender ikke nogen sygdom der giver de beskrevne symptomer. Der kunne dog være tale om mangel på mikronæringsstoffer, nærmere betegnet jernmangel. Jernmangel er meget almindeligt forekommende hos hortensia og skyldes ofte at jorden er for basisk. Der fleste hortensia kan godt lide at jorden er svagt sur, i retning af den jord som man bruger til Rhododendron. Er jorden basisk har planten vanskeligt ved at optage nogle af mikronæringsstoffer. Symptomerne er lyse blade der dog er mørkere langs bladnerverne. Er der tale om jernmangel kan du tilføre jern (Jernchelat) eller foretage en omplantning (til efteråret) i mere sur jord. ? Hortensia/hvide blade09 Juni 2009 Jeg har hørt at jernvitriol kan bevare Hortensias blå farve, men hvor meget skal man mon bruge til en opløsning. SvarVedr. Hotensia/Jernvitriol/blåfarvningJeg har ingen erfaring med anvendelse af jernvitriol til blåfarvning af hortensia. Normalt er det jo stoffet alun der anvendes. Jeg kan ikke afvise at jernvitriol kan have en forsurende effekt på jorden, med det resultat at planten bedre kan optage det naturlige aluminium der findes her, men jeg har absolut ingen erfaringer. Jeg vil henvise til en kollegas besvarelse (Steen Porse) som jeg anser for at være en virkelig kapacitet. Adressen er http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/buske_og_traeer/12070.html ? Hortensia/huller i bladene13 oktober 2010 Noget er ved at æde bladene på min hortensia. Hvad er det, og hvordan bekæmper jeg det? SvarVedr. Hotensia/SnegleDer findes mange forskellige dyr og insekter der kan spise hortensiablade. Jeg går ud fra at der er tale om hortensia der står udendørs. Det mest sandsynlige er snegle. Forskellige slags negle kan rigtig godt lide hortensiablade. Er der tale om snegle vil man ofte kunne finde de glinsende slimspor. Forskellige larver og biller kan også være på spil. Måske du kan finde løsningen ved at se på bladene ved nattetide. Forsynet med en lommelygte kan man ofte om natten finde synderen. På nuværende tidspunkt er væksten hos de fleste hortensia stoppet og det gør derfor ikke noget at planterne mister bladene. ? Hortensia/Gule blade10 juni 2016 Hej.... Jeg er grædefærdig, har rigtig mange Hortensiaer, i forskellige aldre og størrelser. Den ene af mine to store så sygeligt lysegrøn/hvid ud her i starten af vækstsæsonen, så jeg tænkte: Topdresse og gødning i vandet. Æv det hjalp ikke og nu synes jeg det breder sig stille og roligt til den anden store, som ellers var flot grøn. Bladene bliver hvide og visner så yderst i bladet. En i en staudegruppe nævnte på fb nævnte Clorose. Sender billeder i andre mails. På forhånd tak Billed185.htm SvarVedr. Hotensia/GødningsmangelJeg har set på dine fotos af hortensia og kan også konstatere at de ser dårlige ud. Jeg kan oplyse at ordet clorose dækker over betegnelsen affarvede/blege blade som du har og er altså ikke nogen plantesygdom. Jeg vil bestemt mene at dine hortensier lider af akut gødningsmangel. Det kan godt være du har givet gødning med vandet, men ofte er indholdet af næringsstoffer i disse vandopløselige gødninger meget ringe og man skal bruge det ved hver vanding. Hvis du vil have noget med noget kraft i skal du bruge NPK gødning f.eks. 14-3-15 eller en af de andre med et relativt højt indhold af næringsstoffer. Du kan også bruge organisk gødning, men så skal du bruge mere og det virker langsommere. Et lille drys fordelt ud over hele jordoverfladen, måske en halv til en hel spiseskefuld oven i hver krukke afhængig af størrelsen og så skal du vande. Du kunne også vælge at plante dine hortensia i lids større potter. Gerne i noget jord som er tilsat gødning. Her skal du dog også supplere med gødning i løbet af sommeren. ? Snegle indendørs21 Juni 2010 Vi har fået gråsnegle indendørs i et gammelt, men god istandgjort hus vi lige har lejet ud. Der havde ligget en pose kartofler, som var gået i forrådelse i spisekammeret i køkkenet ved den forrige lejer. Det viser sig også, at der har stået en opvaskemaskine, som i lang tid ikke har været brugt, og som har haft en lille utæthed. Dette har givet anledning til råd i trægulvet lige under den maskine. I den sidste uge har der om natten kravlet 5 - 15 gråsnegle frem som den nye lejer så har fanget. I fredags blev det rådne træ savet væk og det blev opsat affugter, som har kørt lige siden. Så længe den er der , tror jeg ikke de kommer frem. Er sneglen lyssky eller er det bare deres biologiske ur - at de er natdyr? I dag bliver de køkkenskabe fjerne og der skal luft til og væggen bag skabene skal smøres med noget ??? som også skal holde dem væk. Har du andre gode råd, når der ikke skal bruges gift? SvarVedr. Kældersnegle/LeopardsnegleJa det er ikke så rart når sneglene kommer indendørs. Det er sikkert den såkaldte kældersnegl eller leopardsnegle i har fået besøg af. Den kan godt lide at gemme sig de nævnte steder. Heldig vis gør de egentlig ikke nogen skade. Snegle er bestemt natdyr og lyssky. De kommer normalt kun frem efter mørkets frembrud. Undtagelsen er dog når det lige har regnet. Når i får udbedret skaderne tror jeg at sneglene vil få dårlige forhold og forvinde af sig selv. Man kan evt. udlægge nogle fugtige sække og så dagen efter set om der findes snegle under disse. ? Hybenroser12 maj 2002 Tak for en flot hjemmeside. Jeg bor ned til Roskilde Fjord og har gjort flitigt brug af Hyben Roser i min beplantning. Nu er der der desværre en område ( breder sig ) hvor planterne først går bliver guler hvorefter de dør De er ikke tegn på luse angrebs eller lign. Jeg vedlægger et par billeder håber I kan hjælpe mig. SvarHybenroser :Vedr. Hybenroser Hybenroser er en af de plantearter man i Danmark fra flere sider er bange for at skal brede sig for meget. Derfor er det da en plante der normalt kan trives overalt. Det er mit indtryk udfra studiet af de medsendte billeder at planterne ikke er angrebet af en sygdom eller et skadedyr. Derimod er der noget galt med optagelsen af næringsstoffer. Planterne har mangelsymptomer, et bud ville være Manganmangel, måske Jernmangel. Dette kan imidlertid have flere årsager. 1) Dårlige drænforhold og dermed lave iltforhold. 2) For højt reaktionstal (PH), medfører ofte at planterne har svært ved at optage mikronæringsstoffer. Hvis det virkelig er et stort og stigende problem med dårlig vækst, vil jeg anbefale at man får taget et par jordprøver. Prøve nr. 1 hvor planterne er ser normale ud og nr. 2 fra de gule planter. Jeg vil henvise til DEG laboratoriet i Tilst se: www.deg.dk hvor der findes adresse til laboratoriet. Forlang specielt at få oplyst Jern og mangantal samt reaktionstal.? Hyld (Purpurhyld)der visner04 august 2013 Vi fik plantet en purpurhyld da vi anlagde vor have for 4 år siden. Den blev plantet om efteråret som alt det andet. 1. Sommer gik en af de 3 grene pludselig ud. Næste år det samme. Den ene af de tilbageblevne grene går pludselig ud midt om sommeren. 3. År skete der ikke noget - og heller ikke denne sommer, indtil vi har været væk her i weekenden, så hænger en af de grene der sidder på den tilbageblevne stamme. Hvad sker der lige? Der er ikke noget at se på planten. Den ser sund og rask ud, indtil lige pludselig en af grenene visner. SvarPurpurhyld :Normalt er hyld jo ret lette at have med at gøre, men det lader til at disse specielle typer er lidt mere vanskelige. Umiddelbart kunne man forestille sig at der kunne være tale om en larve der levede inde i midten af grenene og som derved udhulede disse. Jeg har undersøgt dette forhold, men det lader ikke til at en sådan findes og er almindelig.Almindeligt er det dog at netop kviste af disse specielle hyld visner. I mange tilfælde skylde det svampen verticillium (på dansk visnesyge) som tilsyneladende er et problem hos denne planteart. Verticillium er en svamp der bor inde i stænglerne og ikke kan bekæmpes. Søger man på nettet med sambucus og verticillium wilt finder man ud at hyld er modtagelig for denne svamp. Jeg har skrevet lidt generelt om denne svamp på siden verticillium.htm ? Hyld med bladlus15 august 2015 Undertegnede har en hyld som nu 2 år i træk er blivet angrebet af bladlus og fået ødelagt blomsterklasene, så der ikke er blevet bær. I år prøvede jeg med div sæpe- og hvitløg- sprøjtemidler, men uden synlig effekt. Kan man forebygge luseangrebet på et tidligere tidspunkt? SvarJa de kan være irriterende de hyldebladlus.Du kunne evt. forsøge med en kraftig vandstråle om ikke du kunne skylle de fleste væk. Midlet Spruzit Insektfri indeholder naturligt pyrethrum og virker mod bladlus. Det nedbrydes hurtigt af solen UV stråling og det tilrådes derfor at sprøjte om aftenen. ? Hæg/larver12 Juni 2006 Vi har en hæg, som efterhånden er blevet et ganske stort træ. Nu har den fået en masse ulækre spindelvævslignende totter på mange af bladene, med små larver, der æder det grønne. Vi har tidligere set noget lignende ganske udbred i det sydlige Finland, og vi har hørt, at det også er udbredt i Gentofte, som ligger i nærheden af os. Hvad er det for noget, og hvad gør man ved det? Skal hæggen fældes, eller kan den reddes? Og hvad kan bæsterne ellers finde på at kaste sig over? Vi har en del birke, som forhåbentlig ikke bliver angrebet, og frugttræerne skulle da også gerne gå fri... SvarHæg/Prunus padus/spindemølDet du beskriver er såkaldte spindemøl. Netop denne art har specialiseret sig i at leve på hæg og vil derfor ikke være på f.eks æble (det er der for resten en anden tilsvarende art der vil......). Spindemøl på hæg er ret almindelige over hele landet, men der kan selvfølgelig være områder hvor de er mere udbredte end andre. Visse år ser man den talrigt, andre slet ikke, hvilket må være baseret på klimaet om vinteren og det kommende forår. Omkring Rødovre har der i øvrigt tidligere været omtalt kraftige angreb. Prøv at taste spindemøl på søgemaskinen google. På adressen:http://home24.inet.tele.dk/agni/foto/spindemoel.htm Kan du se billeder af disse sommerfuglelarver. Deres adfærd med at være mange sammen i et fælles spind beskytter dem mod fjender. I sær fugle bryder sig ikke om disse spind. Man kan selvfølgelig fælde hægen eller lære at leve med det . Måske kommer der ingen til næste år. Der findes en del nyttedyr, bla. snyltehvepse som kan angribe disse larver. Der findes biologiske sprøjtemidler som indeholder en bakterie (bacillus thuriengiensis) f. eks Dipel. Disse har nogen virkning på de små larver. ? Ildkrone/Mellus25 april 2003 Tak for en informativ hjemmeside. Jeg har været uheldig med min Ildkrone, som har været til overvintring i vores vinterstue. Den har fået mellus. Planten virker sund og rask, og jeg har læst mig til at jeg kan bruge Bayers Provado insektpinde. Nu er mit spørgsmål så: er de giftige for dyr? vi har to katte. Skal jeg vente til jeg sætter planten udendørs? Findes der anden effektiv behandling end gift, som jeg ikke er så forhippet på at bruge. Ingen af mine andre planter har tilsyneladende fået mellus, men det er måske kun rent held? Håber du får tid at svare. SvarMellus/IldkroneVedr. Mellus Det er meget almindeligt at have mellus på Ildkrone (Lantana) De såkaldte insektpinde indeholder insektmidlet imidacloprid, der frigives i jorden og optages af planterne. Midlet er særdeles effektivt til bekæmpelse af mellus , voksne og larver. Der er absolut ingen fare for dine katte. Der kan også opnåes et godt resultat ved sprøjtning med insektsæbe hvis du ikke ønsker at anvende almindelige insekticider. 3 sprøjtninger med ca 10-14 dages interval vil være effektivt hvis man kan dække bladene godt på undersiden. Tag planten udendørs når du behandler . Iøvrigt trives væksthusmellus ikke særlig godt på friland og vil derfor næppe værer det store problem før planten igen flyttes indendørs. ? Hørplante/Overvintring30 Maj 2010 Kunne godt bruge et råd vedr. en hørpalme som efter vinteren er visnet. Vi dækkede den ellers godt af med gran. Der er et ikke helt visnet skud nede i midten af planten, som er på vej op, men det har der været før. Når de nye skud kommer helt op er de nærmest gået ud. Vi har klippet alle de visne blade af, er det skidt? Kan vi mon overhovedet gøre noget nu for at redde palmen? Ser frem til dit svar. SvarHørplante/OvervintringHvis det kan være til nogen trøst så er der rigtig mange der som jer har oplevet hvad vinteren kan gøre ved disse sydlige vækster. Nuvel man siger at de sagtens kan klare sig i Danmark, men med en lang vinter kan det nu være problematisk. Det er umuligt på nuværende tidspunkt at fastslå om planten overlever. Tit ser man som jer nogle grønlige skud vokse frem, men desværre viser det sig ofte at de alligevel er beskadiget af frosten og derfor ikke rigtig bliver til noget. Det er helt fint at har fjernet de visne blade. Der er ikke ret meget andet at gøre end at vente og se. Nu melder de sommervejr så giv det en chance. . ? Høvlspåner som bunddække26 Oktober 2015 Vi har brugt høvlespåner fra henholdsvis Lærk og Eg, som bunddække i et område hvor vi har plantet en del små nye træer,som efterfølgende har haft lidt mistrivsel - lidt for meget er gået ud. En bekendt har sagt os,. at det kan være fordi høvlspånerne trækker næringen ud af jorden. Er der noget om det ? Skal vi fjerne det igen ? Hvis det skal fjernes hvad kan vi så bruge. SvarHørplante/OvervintringDin bekendte har ret. Tilfører man høvlspåner, bark og andet ikke omsat biologisk materiale, kræves nærringssalte/gødning for at få det omsat. Derfor er det vigtigt, især ved nyplantning, at der samtidig tilføres gødning når man bruger sådanne materialer til at dække jorden med. Det er ikke nødvendigt at fjerne høvlspånerne, men til foråret når træerne igen får brug for næring, tilføres/ udstrøs almindelig blandingsgødning. I denne her sammenhæng ville jeg nok foretrække almindelig "kunstgødning" i stedet for organisk gødning for at få en hurtig virkning. Doseringen kan læses på sækken. Tilfør en gang til senere på sæsonen. På et tidspunkt når høvlspånerne er ved at være nedbrudte vil de afgive nærring og så får man gødningen tilbage til planterne . ? Ildkrone/Mellus25 april 2003 Tak for en informativ hjemmeside. Jeg har været uheldig med min Ildkrone, som har været til overvintring i vores vinterstue. Den har fået mellus. Planten virker sund og rask, og jeg har læst mig til at jeg kan bruge Bayers Provado insektpinde. Nu er mit spørgsmål så: er de giftige for dyr? vi har to katte. Skal jeg vente til jeg sætter planten udendørs? Findes der anden effektiv behandling end gift, som jeg ikke er så forhippet på at bruge. Ingen af mine andre planter har tilsyneladende fået mellus, men det er måske kun rent held? Håber du får tid at svare. SvarMellus/IldkroneVedr. Mellus Det er meget almindeligt at have mellus på Ildkrone (Lantana) De såkaldte insektpinde indeholder insektmidlet imidacloprid, der frigives i jorden og optages af planterne. Midlet er særdeles effektivt til bekæmpelse af mellus , voksne og larver. Der er absolut ingen fare for dine katte. Der kan også opnåes et godt resultat ved sprøjtning med insektsæbe hvis du ikke ønsker at anvende almindelige insekticider. 3 sprøjtninger med ca 10-14 dages interval vil være effektivt hvis man kan dække bladene godt på undersiden. Tag planten udendørs når du behandler . Iøvrigt trives væksthusmellus ikke særlig godt på friland og vil derfor næppe værer det store problem før planten igen flyttes indendørs. ? Insektsæbe/roser25 april 2003 Kan man anvende en opløsning af brun sæbe, vand og sprit til f.eks sprøjning af roser. Kender du blandingsforholdet ? SvarVedr. Insektsæbepå min side under menupunktet "artikler" kan du læse om fremstilling af insektsæbe. Vær opmærksom på at sæben under visse forhold kan give lidt svidninger på bladene. Det er nok spritten der gør det. ? Insektsæbe/Opskrift2 August 2008 den opskrift du nævner til skjold og andet kravl kan man få opskriften ? SvarVedr. InsektsæbeDet er sikkert opskriften på insektsæbe du refererer til. Den kan findes flere steder på nettet. Her er den som jeg har fundet: Gør det selv ! Det er muligt selv at blande en insektsæbe. Virkningen af en sådan blanding er ikke testet i samme omfang som de fabriksfremstillede produkter hverken med hensyn til effekt på målorganismerne eller eventuel skade på planterne. Dermed ikke sagt at virkningen ikke er der så her er en opskrift: 1 dl flydende brun sæbe 1 dl husholdningssprit 8 dl vand HR> ? Jacaranda/Overvintring21 oktober 2015 Jeg har fremdyrket 2 Jacaranda træer fra frø, jeg har taget fra et træ i Californien i 2013 og de har haft det fint indtil nu, hvor de har stået udenfor sidste og denne sommer og inde sidste vinter. Tog dem ind for en uge siden og har haft terrassedøren åben om dagen i dét omfang jeg har kunnet holde det ud. De er hhv 50 og 30cm høje nu. Problemet er, at det store drysser ret meget og de er begge begyndt at krølle spidserne af de lange bregneformede blade lidt sammen i spidserne ?????? Er nu rigtig bange for, at jeg behandler dem forkert ELLER at det slet ikke kan lade sig gøre at have dem overhovedet? SvarVedr. Jacaranda overvintringJeg er ikke Jacaranda ekspert men kender så godt dette smukke træ med de blå blomster fra rejser syd på Træet er jo løvfældende, så mon ikke det er naturligt at bladene krøller sammen og drysser. Jeg vil tro at træet behøver en hvileperiode og bedst overvintres køligt, ved omkring 8-10 grader grader. Har du ikke det må det stå lidt varmere og hvilen bliver kortere. Altså bladkrølning ag bladfald er naturligt for Jacaranda ? Japansk pengetræ / visner13 februar 2011 Jeg har et Japansk pengetræ på ca. 1,5m, som opfører sig lidt mystisk. Planten er efterhånden meget lidt køn, da bladene foroven visner og falder af og imens skyder den en masse nye skud nederst på stammen. Er det normal opførsel for planten? Bladene foroven er meget mørkegrønne og begynder at visne i spidserne, mens de nye skud er lysegrønne. Planten står i hjørnet i vores stue hvor der er lys hele dagen, men ikke direkte sollys. Vi har både prøvet at udtørre den men også at give den vand med mistral i, for at se om den mangler gødning. Håber du kan hjælpe med en løsning på problemet. Kan det evt. være potten der er for lille?? Den står stadig i den potte vi købte den i, men planten er ikke umiddelbare blevet større. SvarVedr. Japansk pengetræ (Pachira aquatica) / vandmangelDin beskrivelse af symptomerne tyder faktisk på vandmangel Sådanne bladplanter bruger en del vand. Ofte er det sådan at de planter man køber i forskellige forretninger er i for små potter. De har kunnet klare sig på gartneriet hvor man har en anden vandingsteknik (vanding fra neden som planten selv suger op), men har det så vansekligt når de kommer ud i stuen. Især her om vinteren hvor luftfugtigheden er lav i vore opvarmede stuer, har planterne det svært. De mørkegrønne blade tyder på at den har fået rigeligt med gødning kombineret med vandmangel, måske er det også det også der for at bladene visner. Tit har planterne et lag ophobede gødningssalte med fra gartneriet. Når vi så begynder at vande fra oven vasker vi disse salte ned til rødderne. Jeg vil anbefale dig at foretage en ompotning. Forinden tager du planten op af potten og skyller potteklumpen kraftig under de kolde bruser så eventuelle gødningssalte vaskes væk. Herefter sætter du planten i en større potte og tilfører nyt pottejord. Den skal stå så lyst som muligt og til foråret rykkes væk fra solen så den ikke får svidninger. ? Jordbær8 juni 2002 Hej. Mine Jordbær visner en efter en. Roden bliver spist af et eller andet. I flere tilfælde har jeg under roden (altså den der ikke er der mere) fundet en stor fed bleg sammenkrummet larve, som jeg tror kan være en oldenborrelarve. Hvordan bekæmper jer dem ? og kan jeg forebygge angreb i et stykke som skal tilplantes med nye planter. ( Jeg har vel ca. 50 planter). Håber du kan give mig et råd - på forhånd tak. SvarJordbær :Det kunne godt være larver af oldenborren eller måske gåsebillelarver. Netop ordet "sammenkrummet" antyder at der er tale om larver vore allerstørste biller "tobisterne". Bekæmpelse: Der findes mig bekendt kun en metode der er anvendelig under danske forhold, nemlig udvanding af nematoder (små mikroskopiske rundorme). Læs evt. http://plantedoktor.homepage.dk/bekaempelsesnoegle.htm under gåsebiller. Forebyggelse: Udsultning, hold jorden ren så længe som muligt inden plantning (uden ukrudtsplanter som føde) og bearbejd den grundigt ved fræsning eller harvning.? Jordbær/dålig udvikling16 juli 2006 Mit problem består i, at mine jordbær ikke bliver udviklet. Det bliver bare nogle små "knotter". Planterne er kun to år gamle. De står ellers flot med store kraftige grønne blade og masser af blomster, men bærene er den rene ynk. Bliver blomsten evt. stukket af et insekt?. Kan det bekæmpes og hvordan? Kunne man evt. lægge fiberdug over jordbærene? Det er lidt ærgerligt at have det arbejde med at passe jordbærene, når man ikke får noget ud af det. SvarJordbær/dårlig udviklingDer kan være mange årsager til at jordbær ikke udvikler sig som forventet. Vandmangel er en af de almindeligste. Jordbær er egentlig en skovbundsplante og vil som sådan gerne have masser af vand. Dette især i perioden fra efter blomstring og hen til modningen. Ofte synes man at jorden egentlig virker fugtig nok imellem rækkerne men den skal også være det inde mellem planterne. Selv om planterne er godt forsynet med vand, kan der alligevel opstå problemer med bærudviklingen. Høje temperaturer under bærudviklingen som vi har haft i år gør at planterne ikke kan "følge med". Resultatet er for små bær. Som du selv er inde på kan skadedyr også give problemer. Bl.a. Jordbærtæger er skyld i de såkaldte knortebær, bær som er skæve og "stukket" i spidsen. Det er nok svært at beskytte planterne med net mod disse, idet det er usikkert hvornår de indfinder sig. Ligeledes kan de også godt være med planterne ved plantningen. Jordbær skal gerne bestøves af bier, så inden periode kan man ikke dække. Det er muligt at foretage en til to sprøjtninger med et produkt der indeholder malathion før blomstringen, som også vil virke mod jordbærviklere og hindbærsnudebiller. Nematoder er små rundorme som findes i jorden og angriber planterødderne. Resultatet er små "tryggede" planter der giver små bær. Generelt er du inde på det rigtige måde at dyrke jordbær på. Det drejer sig om at plante nye planter så de ikke bliver ældre end 2 år. En gang imellem er det nødvendigt at købe sundhedskontrollerede udplantningsplanter for at forny materialet. Det er ligeledes vigtigt at have er godt sædskifte så de nye planter sættes i jord hvor det er nogle år sider der sidst har været jordbær. ? Jordbær/Forkrøblede16 juli 2007 Ststørsteparten af vore jordbær er forkrøblede. er nykøbte sidste år. bærrene får ikke den flotte facon som de bør have, men ser ud som var de vokset ud, og noget suger dem lidt tilbage. er det dårlig bestøvning eller insektangreb? håber du ved råd. SvarJordbær/forkrøbledeJa det kan være begge dele. Dårlig bestøvning forekommer især når vi har et koldt forår. Det kan man jo ikke sige at vi har haft i år. Derfor er det nok insektangreb . I dette tilfælde sandsynligvis jordbærtæger. På siden http://www.lr.dk/planteinfo/hortinfo/billedark.asp?skadegoerer=Jordbaertaeger kan du se eksempler på skade efter jordbærtæger. ? Jordbær/gnav21 juli 2007 Mine jordbærplanter har alle i løbet af en ugen fået hullede blade, som ser ud til at ødelægge planterne. Jeg har forgæves søgt på jeres super site og på internettet efter en forklaring, men altså uden held - måske kan du ud fra billede her se hvad det er: Billed46.htm SvarJordbær/sommerfuglelarveVedr. gnav i jordbær Jeg vil mene at der kan være tale om to muligheder Mest sandsynligt er der tale om en eller anden slags sommerfuglelarve. Jeg vedhæfter et billede som jeg tog forleden dag og hullerne ligner ”dine” huller. Billed46.htm Ofte kan man ikke finde larverne idet de gemmer sig om dagen. Måske har de spist så meget at de nu har forpuppet sig og så er problemet jo løst. Det er sjældent at disse sommerfuglelarver skader planterne så meget selv om symptomerne ser voldsomme ud. Kan man finde larverne kan disse indsamles og destrueres. Alternativt kan der sprøjtes med malathion eller et biologisk middel der hedder Dipel. Der kunne også være tale om snegle. Her vil man dog ofte kunne opdage et glinsende slimspor efter deres tilstedeværelse. Snegle kan bekæmpes ved at udstrø midlet Ferramol. Generelt vil det være en god idé at gå på jagt med lommelygten efter mørkets frembrud, for at finde synderen ? Julerose7 marts 2002 Undertegnede har købt 6 juleroser for ca. 2 uger siden, de 3 har fået sorte pletter (svamp ). Er der noget at gøre, eller skal de smides ud for ikke at smitte de 3 sunde SvarJulerose : Unden at have set planterne vil jeg antage at de er er angrebet af bladpletsvampen Coniothyrium hellebori (ingen dansk navn).Svampen er ret almindelig og angriber kun planter fra Helleborusfamilien (juleroser). Symptomerne er uregelmæssige sorte pletter på begge sider af bladene. Pletterne har koncentriske zoner der ofte løber sammen. Blade bliver tit lidt gulfarvede og visner. Om foråret ses ofte sorte, kræftlignende pletter på både blad-samt blomsterstilke. Bekæmpelsesforanstaltninger: I det tidlige forår fjernes inficerede blade og blomster. Hvis ikke kan sporer fra disse fra ca. slutningen af maj, smitte til sunde planter. Der findes ikke et middel som udrydder svampen totalt. Helleborus -slægten som julerosen tilhører, er en meget artsrig slægt. Julerosen (Heleborus niger) angives at være særdeles følsom for angreb. Andre arter inden for samme slægt er mindre følsomme. Hvorvidt du vil kassere de syge planter vil jeg ikke blande mig i. Kan du evt plante dem et andet sted i haven så smitten kan undgåes ? ? Julerose7 marts 2002 Hvordan formerer man Juleroser ? SvarTak for henvendelsen vedr. juleroser Jeg er ikke ekspert på dette område (mest om sygdomme) Følgende fandt jeg på adressen:http://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/stauder/279.html Frøformering af juleroser At lave frøformerede planter af juleroser er let og sjovt. For det første kan man selv krydse ved at føre pollen fra de forskellige juleroser v.h.a. en lille, blød pensel. Er man en forsigtig luger, vil der komme små kimplanter under juleroserne, men de færreste har held på denne måde. Derfor skal man høste frøene, inden de falder ud af kapslerne på julerosen. De skal være modne, så man må holde øje med, om kapslerne er ved at åbne sig. Man sår direkte, medens frøene er grønne. Det er en god ide at så i en bakke med en jordblanding, som beskrevet ovenfor. Læg frøene på jorden og dæk med 1/2 cm sand. Der vil være en fin spireprocent, men man skal have tålmodighed, det går langsomt med at lave planter fra frø. Når de nye planter har stået i bakken et årstid, er det tiden at prikle planterne ud i potter, så der bliver plads til rodudvikling. Der går en del år, inden de blomstrer, og man finder ud af, om det er en flot krydsning, man har lavet. ? Kaktus17 April 2004 Min kære moder har en ”kuglekaktus” fra afrika – den har fået svamp! Hvad kan vi gøre ved det? Svar:Vedr. svamp i Kuglekaktus.Når du skriver svamp opfatter jeg det som om den er begyndt at rådne forneden i nærheden af jodoverfladen. Er dette ikke korrekt må du skrive igen. Når kaktus rådner skyldes det næsten altid at de på et eller andet tidspunkt har fået for meget vand eller står i en jord med for dårligt dræn. Husk at anvende sandbladet jord til kaktus. Er det muligt at bortskære det bløde, rådne væv, lade "kuglen" tørre en uges tid i solen og så evt. plante den igen ? Der findes ingen mirakkelprodukter der kan løse et sådant svampeangreb. Prøv evt at se besøge en ekspert i kaktus f.eks på denne side: http://www.bennyskaktus.dk/propagat_DK.htm ? Kamelia23 januar 2004 Jeg har et spoergsmaal til min kamelia-plante (er maaske stavet forkert) men jeg haaber du ved hvad der er. Jeg har plantet den i haven for 1 1/2 aar siden og den blomstrer ikke. Maaske skal den klippes/beskaeres og hvis dette er tilfaeldet, hvilken til paa aaret det saa goeres? Jeg bor i Belgien, men det er jo naesten det samme klima som i DK. Svar:Vedr. Camelia.I Danmark dyrkes især 2 forskellige typer af Camelia. De japanske som ikke er vinterhårdføre på friland og drives i vinterhaver og udestuer. Andre typer importeres fra bl.a Tyskland er mere hårdføre og kan overvintre på friland. Jeg er ikke ekspert på Cameliaområdet, men jeg har læst mig til at man kan fremme blomstringen ved at beskære planterne i medens de er i aktiv vækst (i forårsperioden) og ikke senere end udgangen af juli. Gøskning i maj - juni måned vil ligeledes fremme blomsterdannelsen. ? Kamelia dyrkning2 Februar 2006 Findes der en dansk bruganvisning på camelia brushfield yellow på nettet ? Svar:Vedr. Camelia.Jeg er bange for at jeg må skuffe dig. Jeg har ikke kunnet finde noget på netop din camellia. Det eneste på dansk vedr. kamelia jeg stødte på var : http://www.havetid.dk/artikler/kamelia/plantevejledning/ ? Kamelia dyrkning25 Januar 2006 Jeg har en Camellia Japonica som er begyndt at tabe bladene. Er det normalt på denne årstid? Skal man beskære denne plante og hvornår ? Svar:Vedr. Camelia.Jeg er bestemt ikke ekspert i dyrkningen af denne skønne plante, men generelt er det sådan at man på denne årstid med lysmangel, må acceptere at mange planter inden døre får en del gule blade og ligeledes taber nogle af disse. Med hensyn til beskæring vil jeg mene at man skal vente til efter blomstringen, altså foråret. Den følgende dyrkningsvejledning, har jeg stjålet fra haveselskabets side i et svar vedr. kamelia. "Kamelia er en surbundsplante og følsom overfor gødningssalte, på samme måde som stueazalea, rododendron erika med flere. Det betyder rødderne er følsomme overfor kompakt jord, høj kemisk surhedsgrad, udtørring og for meget gødning. Det du kan gøre er, for det første at udvaske jorden med kuldslået vand (ca. 15 grader). For det andet ompotning med en rododendronblanding i løbet af sommeren. Planter følsomme overfor høj kemisk surhedsgrad må ikke tilføres kalk. Camellia og andre stueplanter må ikke tilføres gødning om vinteren, kun om sommeren i små koncentrationer. Når udtørring af pottemulden skal undgås, er det ikke ensbetydende med, den altid skal være mættet med vand. Derfor skal vand i underskålen altid hældes bort, og der skal langt fra vandet hver dag. Generelt tåler planten temperaturer ned til 5 grader C, og nogle varieteter tåler oven i købet frost og kan på et beskyttet sted stå ude i landets mildeste egne. Camellia kan gro i direkte sol og halvskygge. En passende temperatur i løbet af vinteren ligger på 12 grader C som også fremmer knop og blomsterdannelse." ? Kamelia/frostskader20 April 2006 Jeg har en kamelia, som jeg købte af nogen der ikke kunne have den mere p.g.a. plads. 1 meter bred og 1½ meter høj. Den var flot og dyr. Jeg plantede den i et stort hul med rent spagnum, der stod den så fra efterår til forår, hvor vi skulle til at bygge til - så alle vores planter blev sat i murerbaljer. Men det var ikke fordi det var så slemt for den, den stod i læ af store kirsebærlaubær buske og jeg passede den godt med vand og surbundsgødning. Så ved genetablering af have blev kameliaen plantet i en kæmpe stor og høj krukke i spagnum ( i oktober) meget tæt ved huset i læ i syd. Det så da også ud til at den ville klare sig og have mange knopper og bladene var ikke flotte, men jeg tænkte det kommer til foråret - og indtil for 2 uger siden var jeg optimistisk, men ny er bladene blevet mere og mere gul brunlige og ligesom krøller sig sammen, som en rodendendrom i frostvejr. Nu ved jeg ikke om den dør. Jeg har tænkt om den hellere vil have skygge og om jeg skal stille den om i læ i nordsiden evt. klippe den ned og se tiden an - for køn er den ikke i øjeblikket. Har du nogen gode råd. Svar:Vedr. Camelia.Det er svært for mig og se om den store plante kan have taget skade i vinter. Planter der beholder bladene på om vinteren er som sikkert bekendt meget følsomme over for udtørring og især i frostvejr har de svært ved at trække det vand op, som også på dette tidspunkt skal bruges til fordampning. Især hvis rødderne ikke er intakte kan der opstå problemer. Det at bladene nu bliver gule og krøller sammen indikerer at planten ikke kan forsyne dem med vand. Som du selv foreslår ville jeg også klippe den noget tilbage. Jeg tror ikke det er nødvendigt at anbringe den på nord siden, men selvfølgelig gerne et sted hvor der er lidt læ. Den skulle sagtens kunne tåle sol. Jeg vil mene at der absolut er håb om at den vil skyde igen. ? Kapilarkasser18 Juni 2008 HJÆLP.....Nej nu må jeg spørge en pro. tilråds, når man bruger kapilærkasser skal man så sætte planterne direkte ned i de tre huller i kassen og kun bruge gødning i vand, eller skal der en plantesæk oven på kapilærkassen, jeg har ledt overalt på internet for at få et svar på det, men kan ikke få et korrekt svar nogen steder, men vores agurker har aldrig set mere usle ud end i år, sat direkte i kassen?? hvad er det rigtige? Tusind tak hvis du kan besvare dette spørgsmål. w.jensen Svar:Vedr. Kapilarkasser.Pro og pro det kan man vel diskutere. De såkaldte kapilarkasser er beregnet til at man lægger en plantesæk oven på. Forinden har man skåret plasten væk i bunden af plantesækken der hvor den ligger over hullerne i kassen. Ligeledes skal de 3 huller i kassen fyldes op med sphagnum. Herved skabes en slags vægefunktion så plantesækken hele tiden kan trække vand op fra kassen. Planter man direkte i hullerne i kapilarkassen er der for lidt jordvolumen og rødderne kvæles let på grund af iltmangel. ? Kaprifolie/knopfald28 April 2005 Jeg ville blive utrolig glad , hvis du kunne hjælpe mig med at løse mit problem. Jeg har kaprifolier på 20 år, på 10 år på 4 år og på 1 år, alle opfører sig mærkeligt. De får mange blomster og lige inden de springer ud, falder de af. Sidst på sommeren får de så nogle enkelte nye, som springer ud. jeg har behandlet dem for skadedyr, uden held. Mangler de gødning, i så fald hvilken slags? Svar:Vedr. Kaprifolie/knopfald.Jeg er ikke i tvivl om at dine kaprifolier bliver angrebet af såkaldte fjermøl eller mere korrekt "Lonicera" fjermøllet. Kaprifolie heder på latin lonicera caprifolium. Lonicera fjermøllet (orneodes hexadactyla) hører som navnet siger til gruppen af møl som er en del af sommerfugleslægten. De små møl sværmer i de lune aftener i forsommeren og lægger deres æg i forbindelse med blomsterknopper på kaprifolier. æggene klækkes til larver der bortgnaver det indre af blomsterne så blomstringen udebliver eller knopperne falder af. Det vil nok være svært at bekæmpe problemet med kemiske midler. Malation er det mest virksomme insektmiddel der kan købes af private havedyrkere. Problemet vil være at finde det rigtige tidspunkt (sandsynligvis i perioden hvor de voksne lægger deres æg). Midlet har sandsynligvis ingen effekt når larverne gemmer sig inden i knopperne. Kunne man måske dække planterne med såkaldt fiberdug i perioden hvor de voksne sommer fugle sværmer og lægger deres æg ? Det vil nok være en god ide at fjerne og destruere angrebne knopper så tidligt de kan ses for at begrænse problemet den følgende sæson. Har naboen også kaprifolier hjælper det dog ikke så meget. Er det en trøst kan jeg berette at sådanne angreb er uhyre almindelige i kaprifolier. Ved at søge videre på nettet med det latinske navn kan de sikkert finde ud af hvordan møllet ser ud. ? Kartofler18 juli 2002 Jeg har et problem med mine kartofler.De bliver meget skurvede og skrellen revner og der fremkommer store sprækker dybt i kødet.Det er tredje år i træk.Det forekommer forskellige steder på jordstykket Kartoffelsorten er sava.Der er tilsyneladende ikke problemer med sorter som aspares og wsqsia Svar:Vedr. kartoffelskurv.Kartoffelskurv er som regel et problem i kalkrige jorder. Især på nykalkede arealer kan skurven være meget slem. Der er betydelige forskelle på de forskellige sorters modtagelighed for skurv. Nu kan man jo ikke sådan bare lige fjerne kalken fra jorden. Imidlertid vil gødskning med svovlsur ammoniak kunne sænke pH-værdien. Jeg har selv forsøgt i forbindelse med lægningen at tilføre de enkelte knolde et par håndfulde sphagnum før jeg dækker med jord. Det ser ud til at virke. ? Kartofler11 juli 2002 Hej . Jeg vil godt tage imod dit tilbud om at skrive. Vi har følgende problemer, som kun er i år og ikke har været der tidligere. 1. Vi har sat 5 sorter kartofler. De er alle 5 ikke udviklet i toppen i år - lave toppe, som visner inden de er udvoksede. Der er heller ikke mange kartofler under. Hvad er årsagen ??? 2. Der er sat rødløg, zitauerløg samt skalotteløg. Rødløgene er meget, meget små. Tynde i toppen - kun 10 cm høje. De andre løg er fine og store. Hvad er årsagen ??? 3. Til sidste har jeg plantet persille ud. Den kom vældig godt - blev kraftig, men nu kan jeg trække persillen op, hvor den ligesom er bidt over i jordoverfladen. Hvad er årsagen ??? Svar:Vedr. Kartofler Der kan være mange årsager til at kartoflerne bliver lave og visner. Her er nogle: Kartoffelål (kartoffelnematoder)--Brug modstandsdygtige sorter.Svampesygdomme: Kartoffelskimmel og mange flere. Generelt: læg ikke kartofler for tidligt (lav jordtemperatur). Vedr. Løg Rødløg anses for at være lidt vanskeligere at dyrke end de øvrige. Jeg kan ikke umiddelbart give et svar på netop jeres problem andet end det har været for fugtigt og koldt i foråret. Vedr. Persille I år er der set særdeles mange angreb af rodlus på persille. Hvis man trækker nogle planter op vil man ofte lige under jordoverfladen kunne finde kolonier af rodlus. Disse suger på planterødderne. Ved kraftige angreb ses rødfavning af bladene hvorefter planten dør. Angreb er kraftigst på sandede jorder. Der er umiddelbart ikke nogle gode bekæmpelsesforanstaltninger da det jo er spiselige afgrøder. Angrebene er meget vejrafhængige. Næste år ses måske intet ? Kartofler15 juli 2003 Kære plantedoktor Sidste år havde jeg kartoffelskimmel (?) i mine kartofler. Planterne blev brune og visnede ned, og væksten gik i stå I år har jeg sat kartofler i et nyt stykke jord, - dog ca. 1 m fra det stykke jord, som de stod i sidste år. Den række, der står tættest på kartoffelstykket fra sidste år, har nu brune pletter på bladene. Hvad gør jeg nu?? Svar: Vedr. KartoffelskimmelJeg tror ikke du har angreb af kartoffelskimmel på nuværende tidspunkt. Ok der er netop i sidste uge konstateret enkelte angreb i jylland hvilket viser at sygdommen er begyndt. De brune pletter som du beskriver har jeg netop opdaget i mine egne kartofler. det er magnesiummangel. Det viser sig ved gulfarvning af de nederste blade. På disse og andre blade opstår der mellem bladnerverne brune, døde pletter. Magnesiummangel optræder især på lettere jorder med lavt reaktionstal eller på jorder der er karftig gødet med kali. Spar lidt på kaligødningen til næste år og tilfør kalk. Kartoffelskimmel er en epidemisk sygdom der i overvejende grad spredes gennem luften over store afstande. Under fugtige forhold spirer sporerne og svampen angriber lynhurtigt kartoffeltoppene. Så snart toppene visner skæres de af ved jordoverfladen og fjernes. En god hypning vil kunne bevirke at sporerne ikke vaskes ned og angriber knoldene. Der kan sprøjtes forebyggende med Dithane DG. Dette skal gøres inden den næste sammenhængende regn periode. ? Kartofler/knoporm/smelderlarver02 april 2004 Jeg har nogle små mørkebrune orme i min havejord. Sidste år gnavede de sig ind i mine kartofler, så hele høsten var til at smide ud. De åd alle mine dahlia- knolde, jeg har netop nu set at de også er i mine rosen-bede, hvor jeg har træflis på. Er der noget jeg kan gøre for at komme dem til livs? Svar: Vedr. "Orm i jorden"Der kan efter min mening være tale om to typer af larver: 1.) Såkaldte smelderlarver. Dem har jeg skrevet lidt om på min side se under "problemknuser". 2.) Det mest sandsynlige er nok imidlertid at der er tale om såkaldte knoporm som er larver af forskellige natsommerfugle, især Ageruglen. Du kan se billeder af denne ved at bruge søgemaskinen google og indtaste "knoporm." Bekæmpelse : der findes ingen gode kemiske bekæmpelses metoder over for denne larve. I landbrugs og gartnerierhvervet følger man med i antallet af natsommerfugle ved at fange dem i fælder, for at kunne fastlægge tidspunktet for æglægningen. Herefter vander man !. De nyklækkede larver er særdeles følsomme overfor vand og dør let under fugtige omgivelser. Vanding i maj/juni måned vil derfor kunne nedsætte angrebet. Kraftige angreb ses især i de år hvor der er forholdsvis tørt i maj juni måned. Er man istand til at overdække arealet med fiberdug vil man ligeledes kunne forhindre at der bliver lagt æg. Den følgende beskrivelse har jeg hentet fra : www.planteinfo.dk under blomkål/skadegører. Latinsk navn: Agrotis segetum Udseende Ageruglen er en natsommerfugl, som har gråbrune, jordagtige farver på forvingerne ofte med tydelige tegninger. Vingefanget er ca. 4 cm. Larverne, som kaldes knoporme, er skinnende gråbrune med svage længdestriber. De nyklækkede larver er kun 1,5 mm lange, mens larverne i sidste larvestadium er op til 4-5 cm lange. Ved forstyrrelser ruller de sig sammen til en ring. Puppen er ca. 2½ cm lang og skinnende brun. Levevis og spredning Ageruglen overvintrer som fuldt udviklet larve i jorden, hvor den forpupper sig i april-maj. Ageruglen har normalt én generation årligt, men der kan forekomme 2 flyvninger i varme somre. Andet larvehold vil dog gå tabt. Ageruglen flyver om natten i maj-juli ofte med maksimum omkring månedsskiftet juni-juli. Hunnen placerer æg på jorden eller på planterne. Æggene lægges over en lang periode fra slutningen af maj. Ægudviklingen og det første larvestadium tager ofte ca. 3 uger, men afhænger af temperaturen. I september-oktober nås sidste larvestadium. Ageruglen har et stort værtregister og lægger også æg på ukrudtsplanter. Derfor bør arealer, der skal bruges til sen udplantning af kål, renholdes, da larverne kan gå fra ukrudtsplanterne over på den nyetablerede afgrøde. Symptomer Kål er normalt ikke meget udsatte for angreb, men ved sen udplantning i en ikke-renholdt mark, kan store knoporme give anledning til stort udfald i f.eks. kinakål. Andre uglearter som kålugle (Mamestra brassicae) og haveugle (Lacanobia oleracea) kan gøre skade i kål i august-oktober ved at gnave huller i bladene og inde i hovederne. Tidspunkt Fra slutningen af juni og ind i september. Værter Rødbede, gulerødder, porre, kartofler, salat, kål, løg m.fl. Bekæmpelse Der er p.t. ingen godkendte midler. ? Kartofler/Mørkfarvning ved kogning02 Februar 2005 Jeg har en dejlig kolonihave, hvor jeg dyrker en masse lækre grøntsager. Sidste år løb jeg ind i et problem med mine kartofler,de blev sorte når de var kogt. Jeg er den eneste i kolonihaven der havde det problem.Jeg har gødet som jeg plejer med både kemiske og organiske produkter. Håber du kan give et svar på mit problem. Svar: Vedr. Kartofler/kalimangel"Kartofler der bliver sorte ved kogning skyldes normalt kalimangel. Eller rettere for megen kvælstof i forhold til kalium. Det er altså vigtigt at man gødsker med en blandingsgødning der også indeholder en del kalium. Eller sagt på en anden måde jo mere kvælstof des mere kalium. Staldgødning er rig på kalium og derfor god til kartofler. Der er forskel på sorternes krav til kalium og der ´med også tendensen til sortfarvning. Sortfarvningen kan modvirkes ved at skrælle kartoflerne og sætte dem i vand, flere timer før de skal koges. Tlsætning af eddike (1-2 spsk pr. grydefuld) angives ligeledes at modvirke sortfarvningen. ? Kartofler/Bænkebidere/knoporm03 Januar 2006 Jeg fik nogle læggekartofler til overs i hjemmehaven og lagde dem så uden større forhåbninger i min have i Thy, hvor jorden er meget leret. Det blev ret sent, og da jeg heller ikke gjorde noget ved jorden, men blot lavede nogle huller i leren til hver kartoffel, havde jeg ikke mange forventninger til udbyttet. Der var masser af kartofler og mange meget store (også i forhold til deres ”søskene” i god jord i Ørting, Midtjylland), men en del har store skader og huller. Det er ikke smælderlarver (dem kender jeg og har haft før. Jeg har i rigtig mange fundet levende bænkebidere – både da de var nyopgravede og nu, hvor de opbevares i en tønde. Har du hørt om det før?? (Min mor, der er stor haveentusiast, påstår, at det bænkebidere ikke går i kartoflerne under jorden, men det har disse altså gjort.) De samme bænkebidere åd alle tomaterne på 3 planter i en enkelt plantesæk, der stod op ad muren, men på dine sider har jeg fundet ud af, at det er logisk nok med væg og fugt, så der står de så ikke næste år. Og et spørgsmål mere…..lerjorden er åbenbart helt fantastisk til dahlia – kæmpestor blomster og knolde, jeg glæder mig til at genplante til næste år. Men i ét af bedene blev blomsterne skadede/ædt. Kan det også være bænkebidere (der er ikke dræbersnegle i Thy – dem har jeg til gengæld hjemme, og jeg ved, de er vilde med dahlia) eller hvad kan det være?? På forhånd tak – det er skønt, du gider lave siden, for den har jeg meget glæde af. Svar: Vedr. Kartofler/Bænkebidere/knopormDet er tit en god ide at at lytte til sin mor ! også i dette tilfælde. Bænkebidere er overvejende nyttedyr der har deres egen plads i naturens kredsløb. De er under normale omstændigheder med til at æde dødt plantemateriale/planteaffald men kan dog i visse situationer forgribe sig på ny fremspirede spæde planter, hvis disse befinder sig under meget fugtige forhold. I enkelte tilfælde (også under fugtige forhold kan de forgribe sig på blomster. Bænkebidere hør til krebsdyrene og har faktisk gælder som fisk, hvilket forklarer at de ikke kan tåle at tørre ud. Jeg er ret sikker på at hullerne i kartoflerne skyldes angreb af såkaldte knoporme som er larven af en natsværmer. Det er meget almindeligt i kartofler. Vanding i de perioder lige efter æglægning kan faktisk bekæmpe disse larver. Hvis du taster ordet knoporme ind i søgemaskinen google vil du finde masser af forklaringer. Bænkebiderne kan godt lide at leve i hulerne efter disse knoporme (og måske gnave en smule). Stiv lerjord er godt til plantedyrkning. Det holder på vandet i tørre perioder. Også næringen bliver tilbageholdt, men det er svært at arbejde stiv jord i haven. Specielt om foråret kan det være svært og få den lavet tjenlig til såning og plantning. Du har ret snegle er vilde med Dahlia. Det har også jeg erfaret. Der findes jo mange andre snegle end dræbersnegle. Læg en anden gang mærke til om der findes nogle spor af glinsende slim på bladene, hvilket afslører at der har været tale om snegle. ? Kartofler/Visnesyge/skurv/brune karstrenge26 September 2006 Hej Jeg har nu søgt mange steder for at finde ud af hvad der er efter vores kartofler. Jeg kan ikke finde beskrivelser som minder om det vi oplever. Jeg læste et sted om en bakterie, som giver misdannelser på overfladen og det sker også med vores kartofler. Jeg læste at den bakterie ikke har væsentlig indflydelse på udbyttet. Jeg kan desværre ikke huske hvad bakterien hedder. Når vi skælder vores kartofler må vi kassere ca. halvdelen, da inde i kartoffelkødet er et finmasket net af brune/sorte streger. Nogle kartofler har det over det hele og andre er kun delvist angrebet. Det kan se ud som om at det arbejder sig gennem kartoflen f.eks som svampespore. Kartoflen er ikke rådden og den er udmildbart lige så fast i kødet som sunde kartofler. Derfor formoder jeg at det ikke er små gange fra skadedyr. Hvad kan det være? Svar: Vedr. Kartofler/Visnesyge/skurv/brune karstrengeDet symptom som du beskriver, er så vidt jeg kan se det man kalder ”brune karstrenge” Det kan der imidlertid være flere årsager til nemlig de dyrkningsmæssige/fysiologiske og så plantesygdomme. Du har ret i at det ikke ligner skadedyrsangreb. Fysiologiske: her kan specielt tørke under knoldudviklingen give sådanne symptomer. Hvis planten på et tidspunkt mangler vand vil den tage det fra knoldene og give de beskrevne symptomer. Tidlig nattefrost kan også give brune karstrenge. Der er forskel på de enkelte sorters tilbøjelighed til at få brune karstrenge. Vanding i tørkeperioder kan hjælpe. Sygdomme: kransskimmel (verticillium) angriber kartofler. Ja de kan endog have haft det med sig som læggeknolde. Kransskimmel bevirker at de nederste blade krøller mere eller mindre sammen. Svampen blokerer vandoptagelsen i planten og giver anledning til tørke i knoldene, med deraf brunlige karstrenge som resultat. Det er i denne forbindelse vigtigt at bruge nye sundhedskontrollerede knolde samt sørge for at man ikke lægger kartofler det samme sted flere år i træk. Med hensyn til den bakterie du nævner, så er det nok kartoffelskurv (Actinomycetes scabies) der tænkes på. Det er godt nok ikke en bakterie, men en såkaldt strålesvamp. Den ligger tæt på bakterieriget. Kartoffelskurv giver kartoflerne en ru og knortet overflade men påvirker egentlig ikke udbyttet i væsentlig grad. Kartoffelskurv kommer især ved dyrkning i kalkrige jorde med høj PH-værdi . ? Kartofler/Brune pletter indvendig03 Januar 2008 Jeg har et spørgsmål som jeg ikke kan finde svar på i plantedoc. Det drejer sig om kartofler. Jeg har nogle pæne kartofler fra min kolonihave men nogle af dem er der brune pletter inden i . Så vi må kassere en del af dem. Hvad er det for noget? Det kunne jeg li at vide. Svar: Vedr. Kartofler/Brune pletter indvendig i knoldeDer kan være flere årsager til dette fænomen, men oftest opstår skaden under lagerperioden. Det er således værdifuldt at vide om det du oplever, er sket før eller efter optagning af kartoflerne. I det følgende antager jeg at skaden er kommet efter optagning og sket under lagringen. Den hyppigste årsag til brunfarvning er såkaldt varmeskade. Dette indtræffer når kartoflerne er opbevaret for tæt så der ikke kan komme ventilation til hver enkelt knold. Den optimale måde at lagre sine kartofler på er følgende: Kartoflerne tages forsigtigt op. Herefter skal de helst stå helt stille i sække i ca. 14 dage ved 15 gr.C. Denne periode kaldes sårhelingsfasen. Herefter skal temperaturen holdes så lav som muligt, helst omkring 4 gr.C. Det sidste er meget vanskeligt for de fleste af os. En god metode er at grave et hul i jorden og lægge kartoflerne her. Herefter dækkes med halm (evt også plast), men det er vigtigt at der er ventilation op gennem dæklaget. Der kan være stor forskel på kartoffelsorternes tilbøjelighed til at får varmeskade. ? Kartofler/skurv/rust13 april 2010 Nu hvor kartoflerne ligger til forspiring, prøver vi, om du kan hjælpe. Vi har haft kolonihave i 6 år og bortset fra det 1. år (pragtfulde Hamlet og Exquisa) har vi haft problemer. 2. år og frem har alle kartofler haft mange sorte ”nålestik”. Borer man dem ud med en kniv og koger dem, bliver hullerne brune. Vi har skiftet sorter et par gange uden held. Sidste år var næsten alle kartofler (Linzer Delikatesse og Jutlandia), udover de sorte ”nålestik”, under skrællen næsten dækket af brune skjolder og meget uappetitlige. Kartoflerne var faste. Vi har 3 højbede og 1 lavt bed, hvor afgrøderne skifter efter fastlagt skema: salat, bønner, rødbeder – squash , hvidløg – snitblomster – kartofler. Midt i juli fjernes toppe og alle blade. Vi gøder med NPK 14 dage før lægning og 1 gang mere under vækst. Vander efter behov. Jorden i højbede var fra start en blanding af kompostjord fra genbrugspladsen og alm. Havejord. Vi må selvsagt købe en del kartofler ved siden af. Lykkes det heller ikke i år, må vi opgive. Det er simpelthen for ærgerligt. Haven er i Dragør. Kan du hjælpe os ? Svar: Vedr. Kartofler/kartoffelskurv/rustDet er altså lidt ærgerligt helt at skulle opgive kartoffeldyrkningen. For mig er høst af de tidlige kartofler et af højdepunkterne i køkkenhaven. Jeg har set på dine billeder, se billede: Billed69.htm. Der er helt sikkert tale om det man kalder kartoffelskurv. Symptomerne kan se lidt forskellige ud afhængig af sort og angrebsniveau. Almindelig kartoffelskurv skyldes en bakterie og er særdeles almindelig. Jeg har skrevet lidt på siden kartoffelskurv.htm Der du beskriver som nålestik kunne godt ligne det man kalder for rust i kartofler, hvilket er en virussygdom. Det bedste råd ville være at indkøbe nye sundhedskontrollerede kartoffelknolde til lægningen og herefter lægge dem i jord, hvor der ikke tidligere har været kartofler. Denne mulighed er svær når man kun har et begrænset antal højbede til rådighed. Da skurv især udvikles i tør jord vil jeg forsøge at vande i tørre perioder. Ligeledes bør der heller ikke anvendes kalk, da skurven udvikles bedst i jorder med høj kalkindhold. Derefter ville jeg vælge sorter der er mest modstandsdygtige over for skurv og rust. På adressen www.planteinfo.dk kan du se en oversigt over en del sorter. Vælg i menuen Afgrøder>Kartofler>sorter Håber det lykke bedre med kartoffeldyrkningen ? Kartofler/Tørråd/Hule indvendig12 oktober 2010 Vi er nogle kolonihaveejere som har et problem med vores kartofler som der kommer en form for kærnehus i ( der er et område midt i kartoflen som bliver hård også efter kogning) det er hul og ligner et kærnehus i udformningen, det er kun de store kartofler der er ramt, hvad kan det skyldes er det på grund af gødning ( jeg bruger kun kompost til min køkkenhave) måske den er for stærk, den bliver lagt ud i ca. 3 cm. tykkelse og så fræset igennem nogle gange før der bliver plantet eller sået i jorden Tak for en god opslagsbrevkasse hvor vi finder mange svar, Svar: Vedr. Kartofler/Tørråd/Phoma/FusariumDer findes forskellige svampesygdomme som kan fremkalde såkaldt tørråd i kartoffelknolden. Fusarium og Phoma er 2 af dem. Fælles for dem er dog at der samtidig udvikles noget mørkt svampeagtigt blødt væv. Derfor tror jeg at der i jeres tilfælde er tale om såkaldte vækstrevner. Dette bestyrkes af, at det især er hos de største kartofler, de beskrevne symptomer udvikles. Rigelig med gødning fremkalder naturligvis dannelsen af vækstrevner. Selv om jeg selvfølgelig ikke kender næringsindholdet i jeres kompost ville nok spare lidt mere på den. Vækstrevner kan også stå i forbindelse med skiftende vandindhold i jorden. Der er forskel på sorternes tendens til at udvikle disse vækstrevner så måske det var et forsøg værd at prøve andre sorter der trives bedre i jeres jord. ? Kartofler / nedvisnede toppe21 august 2011 Kan du hjælpe med opklaring af flg.? Vore kartoffeltoppe stod grønne og frodige indtil idag. Over natten er de pludselig blevet visne og brune?? Hvad kan det skyldes? Svar: Vedr. Kartofler / KartoffelskimmelDet lyder voldsomt med de kartoffeltoppe. Der er kun en sygdom som kan forårsage dette, nemlig kartoffelskimmel. Denne meget almindelige og udbredte svampesygdom har ofte et epidemisk udviklingsforløb der ra den ene dag til den anden kan medføre nævnte symptomer, vel at bemærke hvis de rigtige forhold er til stede. Jeg har skrevet lidt om denne på siden: kartoffelskimmel.htm ? Kartofler / Ildelugtende30 oktober 2013 Jeg har gennem årene flere gange været udsat for, at når en kartoffel bliver skrællet, dukker der et hul op (boret ind i kartoflen), og kartoflen lugter så grimt, at den må kasseres. Senest måtte jeg kassere 5 ud af 7 økologiske kartofler. Ved du, hvad der forårsager problemet, måske en larve, som graver sig ind i kartoflen og forlader den igen?! Svar: Vedr. Kartofler / Knoporme/ Ageruglens larveJeg er ret sikker på at der er tale om såkaldte "knoporme" Knoporme er larver af natsværmeren der kaldes agerugle. Disse larver er kendt for at udhule diverse rodfrugter. Du kan læse lidt om ageruglen på siden knoporme.htm og se fotos på siden http://www.plantesygdomme.dk/knoporm%20Agrotis%20segetum/index.html ? Kartofler med hvide prikker10 juli 2013 Som ny i dyrkning af køkkenhave er der mange tvivls spørgsmål! Jeg vil dog nøjes med at spørger om et: Mine ny opgravede kartofter har små hvide prikker over det hele, hvad skyldes det og ikke mindst kan jeg godt spise dem? Svar: Vedr. Kartofler med hvide prikkerDu kan roligt spise dine kartofler. De hvide prikker er faktisk dannelsen af kartoflens "øjne". Dvs. de vækstpunkter hvorfra stængler vil udvikles til næste år hvis man gemmer kartoflen og lægger den i jorden igen. ? Kartofler med brune karstrenge09 november 2013 Du har modtaget 3 billeder. Kunne du fortælle hvad dette skyldes,der er en to tre stykker hvergang jeg skrælder kartofler. Somme tider bliver de også blå sorte når de er kogte, eller meget vandagtige. Billed131.htm Svar: Vedr. Kartofler med brune karstrengeJeg har set på dine fotos. Symptomerne (de brune ringe) i kartoflerne kaldes for brune karstrenge. Der kan være tale om angreb af svampen verticillium, men mest sandsynligt skyldes fænomenet årsager i forbindelse med optagningen. Således kan symptomerne forekomme hvis toppen visner meget hurtigt ned og jorden samtidig er ret tør ved optagningstidspunktet. Sagt på en anden måde når kartoflerne ikke har fået tid til langsomt at afmodne i jorden inden de er taget op. Mørkfarvningen i forbindelse med kogningen kan skyldes samme forhold. Der er forskel på sorternes tendens til mørkfarvning under kogningen. Det kan du se på denne side https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Kartofler/Sider/pl_10_320.aspx I øvrigt betyder mængden af kaligødning også noget i denne sammenhæng. ? Kartoffelskurv08 juli 2014 Må man spise kartofler der har kartoffelskurv, eller skal jeg smide alle kartoflerne i min have ud? Jeg er næsten sikker på at det er Kartoffelskurv mine kartofler har :( Svar: Må man spise kartofler med skurv.Jeg kan oplyse at man bestemt ikke tager skade af at spise kartofler med kartoffelskurv ? Kartofler med gule blade07 juni 2015 Hvorfor ser mine kartoffeltoppe sådan ud? Der er ca. 10 toppe ud af 400 toppe. De er sat sent,men de største planter. Hvad skal jeg gøre ? Jeg har gravet disse 10 planter op, og plantet et andet sted. Billed186.htm Svar: Kartofler med gule blade.Min kollega Hans Hansen (der også arbejder på Forskningscenter Flakkebjerg) og undertegnede har studeret dine kartoffelbilleder. Vi er ikke sikre på årsagen til de lyse blade, men det tyder bestemt ikke på en sygdom. Derimod ligner det en fysiologisk/klimamæssig påvirkning. Der er flere muligheder Frost: kunne det tænkes at disse kartofler har en smule nattefrost. Hvis temperaturen på et tidspunkt har været meget tæt på frysepunktet kan man få sådanne skader. Dette kunne forklare at nogle har det og andre ikke. Dem der har været længst fremme kan være ramt, medens dem der ikke er kommet op af jorden har været beskyttet. Solsvidninger: nu kender jeg jo ikke helt til hvordan du dyrker dine kartofler. Har de evt. været dækket med et eller andet, plast eller fibernet og man pludselig fjerner dette, kan der opstå solsvidninger fordi bladene ikke har været vænnet til det kraftige lys. Det ser i øvrigt ud til at planterne kommer sig over "chokket" . Man kan se at de er pænt mørke i vækstpunktet. Manganmangel: nogle af symptomerne kunne ligne manganmangel, men det er nu ikke typisk. ? Kastanje og frost07 maj 2011 Kan du hjælpe med opklaring af flg.? Vi har en ægte kastanje i haven. Den er nok 25 år gammel, og så vidt jeg husker, så plejer den at springe ud omkring juni. Men i år var den nok 1 måned tidligere ude. Jeg kan se, at dens blade er helt beskadigede - nogle er helt mørke og døde, og andre er halvvejs grønne, men med skader på selve bladet. Jeg tænker, træet har fået frost, og jeg frygter, den slet ikke vil få blade, der springer ud i år. Nu tænker jeg så på, om frosten mon kan have skadet træet så meget, at det heller ikke næste år vil blomstre. Kender du noget til forst og kastanjetræer? Svar: Vedr. Kastanje og frostNetop i år har jeg fået rigtig mange henvendelser vedr. frostskader på løvfældende træer og buske. Det er selvfølgelig den milde april og den pludselige nattefrost her i begyndelsen af maj. Visse steder har temperaturen i natten mellem d. 2. og 3. maj været ned på -3 grader. Det har givet frostskader på nyudsprungne blade. Castanea sativa stammer fra Sydeuropa, men regnes for fuldt hårdført træ i Danmark. Vi skal således tilbage til de såkaldte isvintre i fyrrene, hvor der skete kraftige skader. Skaderne var her så slemme at rigtig mange gamle træer afgik ved døden. Så slemt er det jo ikke i denne vinter og træet vil helt sikker springe ud senere med de reserveknopper som det har i sådanne nødstilfælde. Jeg kan ikke sige om det vil influere på blomstringen og frugtsætningen til næste år. I må vente og se tiden an. ? "Minimariehøns på kejserbusk"14 juni 2015 er dette en slags skjoldlus som lige er klækket ,eller hvad er det? de sad bag på et blad af Kejserbusken da jeg klippede den i dag.De ligner lidt mini mini mariehøns,er på str.med et stort knappenålshoved. Billed199.htm Svar: Vedr. Kejserbusk med bredtæge nymferNej det er ikke skjoldlus der lige klækket. Det er tægenymfer. Ikke flåter som mange kalder tæger, men som i virkeligheden er mider. Nej her er der tale om en insektgruppe som vi normalt ikke betragter som skadedyr. Jeg kan ikke sige bestemt hvad det er for en art, men den hører til gruppen man kalder for bredtæger. (de voksne udskiller en ram duft når man klemmer dem i hånden). Du kan se fotos jeg har taget f.eks. på siden http://www.plantesygdomme.dk/Groen%20bredtaege/index.html . Her er der tale om grøn bredtæge ? Katte/Jernvitriol03 Februar 2007 Hej. Hvis man behandler mod mos med jernvitriol - er det så farligt for katte ? Venligst og tak. Svar:Vedr. Katte/JernvitriolNej jeg har ikke hørt at jernvitriol skulle være skadelig for katte. Tidligere dryssede man jernvitriol på græstørv og gav dem til grise for at disse skulle få et tiltrængt jerntilskud. Jernvitriol er egentlig en slags salt. Man må derfor formode at det i kraftige koncentrationer kan genere trædepuderne på poterne, ligesom man kender det fra salt der anvendes til glatførebekæmpelse. Omvendt ved at katte er særdeles renlige og hurtigt slikker deres poter rene. ? Kirsebæerbladlus15 Maj 2006 Vi har i flere fået bladlus på den dejlige kisebæer træ i have det ser ud lige som de billede på din hjemmeside hvad kam man gøre? Vi blev ambefalet at sprøjte med Malathion men kan man så spise kisebær bageefter? Hvornår kan planten behandles? Svar:Vedr. KirsebærbladlusSom haveejer må man tit acceptere et vist niveau af skadedyr. I nogle tilfælde kan det imidlertid være svært. Man kan sprøjte med malathion men der skal gå en uge inden man kan spise frugten (en uges sprøjtefrist). Du kunne også prøve at anvende pyrethrin som er naturligt pyrethrum udvundet af en krysanthemum-art. Stoffet findes i det relativt nye produkt kaldet "Spruzit Insektfri Total" Sprøjtningen bør foretages inden angrebet bliver alt for voldsomt. Anvendes naturligt pyrethrum bør sprøjtningen udføres om aftenen da midlet hurtigt nedbrydes af lys. ? Kirsebæerbladlus/dårligt udbytte13 Juni 2006 Jeg har et 4 - 5 årigt kirsebærtræ der hver sommer bliver angrebet af kirsebærbladlus. I år ville jeg rigtig gerne være dem foruden og spuler med koldt vand, men hjælper det? Er det årsagen til at kirsebærrene bare bliver små "sten" for derefter at falde af og ligge som grønne hårde bær, inden de overhovedet bliver modne. Eller skyldes det tørke eller stedet det er plantet på eller hvad? På forhånd tak for svaret. Svar:Vedr. Kirsebærbladlus/bestøvningJa det kan godt hjælpe lidt at spule med koldt vand, men det er ikke nogen mirakelkur. Kirsebærbladlus sidder ret god fast og er derfor svære at fjerne. Det er lettere når der er tale om bladlus på roser sommer sidder meget løst på skuddene. En lang række naturlige fjender som bladlus, svirrefluer mv. vil normalt efterhånden tynde ud i bestanden, hvorfor man ikke anbefaler at sprøjte i private haver. Nej det er ikke lusenes skyld at de grønne bær falder af. I de fleste tilfælde skyldes dette fænomen dårlig bestøvning, som igen kan være forårsaget af dårligt vejr under blomstringen. Forskellige sorter plantet i nærheden af hverandre kan sikre en bedre bestøvning. Tørke kan i nogen grad også bevirke frugtfald. Må jeg i øvrigt henvise til en ny publikation om beskæring af sødkirsebær : http://www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvha168.pdf. Tidligere havde man kun plads til et af disse store sødkirsebærtræer/moreller i sin have, men ved fornuftig beskæring kan der være plads til flere. ? Oldenborre/Kirsebærtræ02 Juni 2008 Hjælllllllp..... Vores nyplantede kirsebærtræ er blevet indvarderet af oldenborrer! De æder alle bladene, hvordan "skræmmer" vi dem væk? vi har også plantet et æble og et pære træ lige ved siden af, men dem har de endnu ikke fundet! jeg pillede 10 oldenborrer af kirsebær træet igår og idag er der bare endnu flere Håber at du har et godt råd... Svar:Vedr. Oldenborre/KirsebærtræJeg synes det er sjældent at man hører om oldenborre der gør store skader som voksne. Normalt er det larverne der er problemet. Kan det tænkes at der er tale om de såkaldte gåsebiller der er lidt mindre?. Nå men det ændrer jo ikke problematikken. Normalt er det larverne i jorden man forsøger at bekæmpe og her findes et par midler man kan anvende. Se evt. under gåsebiller på: http://www.plante-doktor.dk/gaasebiller.htm I jeres tilfælde kunne man måske dække træet med fintmasket net, f.eks det såkaldte fiberdug som anvendes til dækning af grøntsager. Billerne dør i øvrigt ud i løbet af juli måned. Der findes ikke kemiske bekæmpelsesmidler der er effektive til at bekæmpe de voksne biller ? Kirsebæer med miner og Rhododendron med dårlig blomstring.20 Juli 2008 Jeg har kigget grundigt på nettet for at finde ud af hvad det er der får en del blade til at visne og falde af i løbet af sommeren. Der er ”baner” på de nedfaldne blade, vedhæft 1 Og rhododendron hvor en del blomster ikke folder sig helt ud, vedhæft 2 + 3. Det har ikke været muligt at finde en forklaring på nettet,så derfor spørger jeg dig Billed47.htm Svar:Vedr. Kirsebæer med Clerks minérmøl og Rhododendron med tørreskadeJeg har kigget på dine fotos fra henholdsvis kirsebær og Rhododendron Jeg kan se at kirsebærbladene har været angrebet af såkaldte minérmøl. Se f.eks http://www.plantesygdomme.dk/Clerks%20minermoel/index.html Et sådant angreb kan hvis det er kraftigt give en del bladfald. Angreb af minérmøl er uhyre almindeligt og betragtes normalt ikke som værende særlig skadeligt. En svampesygdom kaldet kirsebærbladpletsyge se f.eks. http://www.plantesygdomme.dk/Kirsebaerbladpletsyge/index.html kan også medføre bladfald, men den udvikles kun under fugtige forhold. Jeg tror derfor at det kraftige bladfald skyldes fysiologiske forhold. I år er det nærliggende at tro at det skyldes den meget fugtige vinter og herved fugtig/våd jord, kombineret med den tørre sommer. Rhododendron: Også her tror jeg er der er tale om fysiologiske forhold, mere bestemt tørke. Rhododendron har haft det meget svært i denne sommer og har kravet vanding for at kunne udvikle blomsterne. ? Sygt kirsebærtræ.28 August 2011 Jeg har for ca. 6 plantet et kirsebærstræ som egentlig vokser godt og får en del blomster hvert år. Af disse blomster bliver der små grønne kirsebær. Men de bliver aldrig rigtig modne; lige så snart de begynder at få farve, begynder de at tørre ind og falde af. Træet mangler ikke vand. Jeg har hørt at kirsebærtræer ikke trives i nærheden af koniferer. Er det rigtigt? Eller hvad kunne det ellers være. Har prøvet at goole sygdommen men har ikke rigtigt kunne finde noget. Hvis nu det viser sig at være pga. omgivelserne, at træet er sygt, kan det så stadigvæk flyttes? Hvis ja hvad skal vi tage hensyn til og hvornår gøres det bedst? Svar:Vedr. Kirsebæer - manglende bestøvningJeg har aldrig hørt at koniferer skulle have indflydelse på kirsebærtræers frugtsætning. Det du beskriver er derimod et meget kendt fænomen og skyldes oftest dårlig bestøvning. Kirsebærtræer er i den grad afhængig af vejret i blomstringsperioden som er helt afgørende for hvor mange kirsebær der bliver ud af det hele. Ofte ser man i starten at der er afsat en hel masse bær, men efterhånden bliver en del af disse først gullige, senere let røde og falder så af. En del af forklaringen ligger i træets naturlige reguleringsmekanismer, men altså også i bestøvningen. Mange kirsebærsorter er selvbestøvende, men ofte er det en god idé at plante flere forskellige sorter i haven. Jeg vil i øvrigt anbefale dig at læse denne publikation: http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvh131.pdf der omhandler emnet frugttræer i haven ? Sygt kirsebærtræ.18 August 2013 Vi har et over 100 år gammelt japansk kirsebærtræ der desværre ser ud til at være blevet sygt. Omkring 2/3 af grenene bærer ikke blade. Vi har læst om grå monilia, men det ligner ikke helt det. Måske er det den bakteriekræft sim man også kan læse om på nettet. Vi aner det ikke og er ikke eksperter. Jeg har taget et billede af træet og håber at du måske kan fortælle os hvad der er galt (vi kan evt sende flere billeder senere) og måske hvad vi kan gøre for at hjælpe træet. Svar:Vedr. Kirsebæer - der sørJeg har set på fotoet af jeres japanske kirsebærtræ og indrømmet, det ser ikke godt ud. Billed126.htm Kirsebærtræer har desværre en begrænset levetid og oftest er årsagen som du selv er inde på bakteriekræft. I visse tilfælde kan træerne leve en del år med denne bakteriesygdom for pludselig så at blive stærkt angrebet og dø. Der er ikke meget i kan gøre, men måske af historisk interesse vil i gerne bevare hvad der er tilbage. Man kan da forsøge at fjerne de angrebne grene ved at save dem af. Tidspunktet lige nu er fint, men kønt bliver det jo ikke hvis der er noget tilbage. ? Kirsebæerlauerbær/huller04 Juli 2006 Vores hæk er (stærkt) angrebet af en sygdom. Om det er virus eller insekter ved jeg ikke. Det begynder med, at afgrænsede områder bliver mørkegrønne, for derefter at visne hen, så bladene ender med at have et antal uregelmæssige huller af størrelsen 1½ gange 2-3 mm. Planteskolen har anbefalet Maladan 44EW med Malathion, men det har ikke forhindret, at nyudsprungne blade bliver angrebet. Svar:Vedr. kirsebærlauerbærJeg går ud fra at når i taler om lauerbærhæk, mener kirsebærlauerbær (Prunus laurocerasus), hvor der findes forskellige sorter. Efter beskrivelsen tror jeg at der kan være tale om såkaldt "haglskudssyge". På adressen: http://plant-disease.ippc.orst.edu/disease.cfm?RecordID=930 findes en beskrivelse og et billede. Haglskudsyge er almindelig udbredt og kan skyldes enten en svamp f. eks Cercospora sp., Blumeriella eller en bakterie Pseudomonas syringae pv. syringae . Kirsebærlauerbær har en naturlig reaktion der gør at et sygdomsangreb hurtigt indkredses af en ring på bladet, hvorefter pletten falder ud. Herved opnår planten at sygdommen ikke spredes yderligere til resten af planten. Kraftige angreb forekommer i perioder med fugtigt vejr. Der er ikke rigtigt muligt at foretage en egentlig bekæmpelse bortset fra at fjerne angrebne blade. Man kunne måske prøve til næste år at foretage en tidlig sprøjtning om foråret med svampemidlet midlet Dithane. Dithane er tilgængelig for havefolket hvor det anvendes til bekæmpelse af kartoffelskimmel, men er dog ikke godkendt til netop dette her brug. Er der tale om en bakteriesygdom hjælper bekæmpelsen slet ikke. ? Kirsebæerlauerbær/Frostskader15 April 2007 Hej igen, Jeg sender dig fotos Billed27.htm af en "ny" sygdom i min laurbærhæk. Hvad tror du det er? Og hvad kan man gøre? Man kan stadig se skader efter sidste års haglskudssyge. Håber det går over i år, men jeg har netop bestilt noget Dithane, som jeg vil sprøjte med i nærmeste fremtid. Svar:Vedr. kirsebærlauerbærVedr. kirsebærlaurbær Ja det ser slemt ud, men det er det heldigvis ikke. Man kan i øjeblikket se disse brune blade på planter af denne slægt over det ganske land. Der er tale om frostskader. Kirsebærlaurbær kan afhængig af vækstsæsonen finde på at vokse langt hen på efteråret. Gør de dette kan der opstå problemer med afmodningen inden vinteren. Nu har vi haft en mild vinter i år, så skaderne er begrænsede. De brune blade vil efterhånden falde af og hækken vil blive pænt grøn. Hvis du klipper hækken kan det godt medvirke til at der fremkommer sådanne uafmodnede skud, men det kan også sagtens forekomme ved uklippede hække. Du kan vælge et tidligere klippetidspunkt så der ikke fremkommer sådanne uafmodnede skud. Kirsebærlaurbær kan tage alvorligt skade ved hård frost (især forårsfrost). En sådan vinter fandt sted for ca. 20 år side og resulterede i at mange kirsebærlaurbær tabte næsten alle deres blade. De fleste buske redede dog livet. ? Kirsebæerlauerbær/Haglsskudssyge24 Juni 2007 Hej igen, Foto af kirsebærlauerbær med huller i bladene se: Billed35.htm Svar:Vedr. kirsebærlauerbærTak for billederne Ja jeg kan godt se at der lige som sidst er tale om haglskudssyge. Jeg ved ikke om jeg tidligere har nævnt det. Haglskudssyge kan også skyldes en bakterie. (Pseudomonas syringae pv. Syringae) Det er næsten umuligt at afgøre. ER dette tilfældet anbefales det at sprøjte med kobber. Kobber er ikke længere godkendt som et plantebeskyttelsesemiddel i Danmark, men man må godt foretage bladgødskning med kobber. ! Kobber kan købes som mikronæringsgødning. Den bedste formulering indeholder såkaldt koberoxyclorid.. Man kan sprøjte med 0,2 % styrke (2 g pr liter vand). Kobber kan under visse omstændigheder give svidninger så pas på!. Derfor anbefales det at prøve et lille stykke hæk først og så vente og se om planterne kan tåle det. Hvis ikke jeg tidligere har sendt det så er her et link http://plant-disease.ippc.orst.edu/disease.cfm?RecordID=930 ? Kirsebæerlauerbær/Beskæring15 August 2008 Du har tidligere givet mig gode råd om min hæk (haglskudsyge bl. a.). Nu har jeg et simpelt spørgsmål. Hækken er OK, men efterhånden vel bred og lidt for høj. Hvornår er det en passende årstid for beskæring og hvor meget kan man klippe den tilbage uden at skade den? Svar:Vedr. kirsebærlauerbær/beskæringBeskæringstidspunkt bør være om foråret når risikoen for hård nattefrost er drevet over. Beskærer man om efteråret risikerer man, at der kommer nye skud som ikke når at afmodne inden vinteren. Kirsebærlaurbær kan om foråret tåle ret kraftig beskæring. Planterne vil normalt skyde hvilende øjne i grenene. ? Kirsebæerlauerbær/Insekter27 September 2008 Det første blad er vel insektangreb – hvordan behandler man det? Det sidste viser nogle hyppigt forekommende symptomer; hvad kan man gøre ved det? Svar:Vedr. kirsebærlauerbær/InsektangrebJeg har set på jeres billeder af kirsebærlauerbær Billed42.htm. På de to første billeder ses regelmæssige huller inde på selve bladpladen. Jeg vil tro at der er tale om gnav forårsaget af snegle, men kan ikke udelukke at der kan have været tale om en sommerfuglelarve. Jeg har ikke umiddelbart kendskab til larver der angriber kirsebærlauerbær. Det er nogle skader som er sket for et stykke tid siden, så den pågældende skadegører kan sikkert ikke findes og det er derfor heller ikke nødvendigt at behandle med noget.. På det sidste billede se brunlige små pletter. Jeg har set helt identiske symptomer på mine egne planter og er ret sikker på at der er tale om tægesugninger som er foretaget på et tidspunkt, hvor bladene var helt nyudviklede. Der findes en hel række forskellige tæger i Danmark, se: taeger.htm På mine planter ses i øjeblikket en livlig trafik af myrer som samler det sukkerholdige plantesaft der udskilles af bladene i de sår som tægerne har forårsaget. Jeg tror ikke at de små sugninger vil have nogen særlig skadelig effekt på planternes vækst, evt. kan det være at bladene udskiftes med nye, lidt tidligere end det normalt ville have foregået. ? Kirsebæerlauerbær/Brune blade18 Juli 2009 Mine planter står i store krukker og er 2 år gamle nu har de fået visne bladspidser på alle blade 2 år i træk hvad skal jeg gøre. på forhånd tak Svar:Vedr. kirsebærlauerbær/Brune blade/udtørringVedr. brune blad på kirsebærlauerbær Symptomerne ligner helt klart udtørringsskader. Når sådanne stedsegrønne blade bliver brune i kanten er det næsten altid fordi de på et tidspunkt har manglet vand. Det er især i perioden hvor de nye blade udvikles at planten er følsom. Måske man kunne stille den lidt i skygge, netop i denne periode. Kraftig gødskning kan også give sådanne udtørringsskader. ? Kirsebæerlauerbær/Haglskudssyge13 Marts 2010 Er der grund til præventivt at behandle lauebærhækken(Dithane) for haglskudsyge her til foråret. Det har jo været mere koldt end fugtigt. Svar:Vedr. kirsebærlauerbær/HaglskudssygeHvorvidt vinteren har bekæmpet ret mange svampesygdomme? Jeg tror det egentlig ikke. Godt nok har den varet længe, men har ikke budt på ekstremt lave temperaturer. Det der med præventive behandlinger hvert år er nu nok ikke langtidsholdbart. Den generelle holdning til det at dyrke planter i privathaver i dag, er nok at man skal forsøge at gøre uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Det gælder vel også når vi snakker om kirsebærlauerbær. Derfor vil jeg nok som du selv er inde på, vente at se tiden an og holde øje med planterne. Begynder der at komme angreb kan man evt. sprøjte og således præventivt beskytte de ikke angrebne blade. Desuden sker der jo naturligt et vist bladfald af gamle i løbet af sommeren og dermed en fornyelse. Jeg ved ikke om jeg har skrevet det til jer, men man kan ofte være i meget tvivl om haglskudssyge skyldes en svamp eller en bakterie. Disse huller i bladene er plantens måde at skille sig af med et angrebet område uden at hele bladet dør. Hvis det er en svamp er det ok med Dithane. Er det derimod en bakterie skal de vælges et eller andet med kobber, måske kobberoxyclorid. Dette er dog ikke længere godkendt som et plantebeskyttelsesmiddel. ? Kirsebæerlauerbær/Haglskudssyge/Bladpletsyge25 april 2011 Kan du umiddelbart se hvilken sygdom vores kirsebærlaurbær-hæk er angrebet af (se vedhæftede billeder) ? Har du et forslag til et firma som kan hjælpe med at redde vores stakkels hæk (i Århusområdet) ? Billed109.htm Svar:Vedr. Kirsebæerlauerbær/Haglskudssyge/BladpletsygeJeg har set på dine fine og skarpe fotos. Faktisk behøver jeg ikke gå ret langt for at finde tilsvarende for mine egne kirsebærlauerbær ser også sådan ud. Især der hvor de står i læ eller der er lidt skygge. Disse stedsegrønne Laurbær er kendt for at få såkaldte bladpletter .Bladpletter kan både være et resultat af et bakterieangreb eller en bladpletsvamp. I jeres tilfælde som i mit eget, er det en svamp. Der er flere muligheder, men mest sandsynligt er det den man kalder Coryneum (Wilsonomyces carpophilum ) . På engelsk kalder man sygdommen for Coryneum blight. Når blade af kirsebærlauerbær eller almindelige kirsebærblade blade angribes af et eller andet, reagerer bladet ved hurtigt ved at danne løsningsvæv omkring bladpletten. Dette medfører at "pletten" falder af og efterlader et hul. Man kaldet det for haglskudssyge. Det er altså en smart måde som planten skaffer sig af med en sygdom på. I jeres tilfælde er infektionen sket sidste efterår, som nogen måske husker var særdeles vådt. Dette betød at svampesporer kunne spire på bladene og danne bladpletter. Sygdomudviklingen er altså sket sidste efterår og måske også en smule i vinterens løb. Her i den tørre forårsperiode kan sporerne ikke spire på nyvæksten og der er derfor en chance for at sygdommen forsvinder af sig selv. Det vil være umuligt at afplukke de angrebne blade, men ligger der nogen på jorden hvor det er fugtigt, vil det være en god idé at rive disse sammen og derved reducere mængden af smitstof. Der er altså tale om en meget almindelig og udbredt plantesygdom og som de fleste vælger ikke at gøre noget ved. Som privat haveejer findes der faktisk næsten ikke flere tilgængelige svampemidler. Det skulle da lige være Baymat Rosensprøjtemiddel som måske kan have en effekt. Problemet er at finde ud af hvornår der er risiko for angreb, sandsynligvis i forår eller efterårssæsonen, når det er fugtigt i en længere periode. Det er altså her man skal sprøjte. Det vil nok være uoverkommeligt at skulle sprøjte flere gange. I planteskolerne hvor man professionelt dyrker planter ville man nok vælge det middel der hedder Signum WG (kun tilgængeligt for professionelle) Jeg er ikke bekendt med at der findes firmaer der kører rundt og foretager den slags sprøjtninger og det vil også være på kanten af lovgivningen. Som du kan forstå er jeg ikke så glad for at anbefale en egentlig behandling med et svampemiddel da det ikke er så lige til og virkningen sikkert ikke er overbevisende. Her er et par links hvor haglskudsyge beskrives. Der tales en del om bakterier, men i jeres tilfælde er det en svamp. http://utahpests.usu.edu/htm/utah-pests-news/summer08/coryneum-blight/ http://plant-disease.ippc.orst.edu/ShowDisease.aspx?RecordID=930 ? Kirsebæerlauerbær/Formering18 spetember 2012 Vi har en ca. 3 m. diameter stor kirsebær laurbær busk som er kommet sig oven på den sidste meget hårde vinter, den skyder fra alle grene som er forgrenet nede i jorden i et virvar og stikker op alle vegne. nu påtænker vi at dele planten og planet den ud som en hæk i stedet for. hvordan skal vi gøre? Bruge skud og sætte i muld til næste forår? Eller kan vi grave den op i stykker og dele rødderne, og sætte den direkte i jorden der hvor vi vil sætte hækken? Hvad gør vi? Svar:Vedr. Kirsebæerlauerbær/FormeringJeg har ikke før hørt om deling når det gælder Kirsebærlaurbær, men hvorfor ikke. Normalt formerer man denne busk ved stiklinger der sættes i drivhus i potter/kasser midt i august måned og dækkes med tæt plastik. Ofte kan man i nærheden af disse større buske finde en del frøplanter der kan graves op og plantes andre steder. Hvis de nævnte skud har rødder ville jeg nok grave dem op og sætte dem i potter med sphagnum. Efterfølgende ville jeg placere potterne et beskyttet sted (inden vinteren) og dække dem med blade (potterne) som isolering. Det er vigtigt at dette sted er beskyttet mod forårssolen, for det er ofte på dette tidspunkt at kirsebærlaurbær tager skade, hvis der samtidig kommer barfrost. Denne metode for hurtigt at få dannet en god rodklump der egner sig til udplantning i det følgende forår. Man kunne også plante dem ud direkte hvis de har gode rødder. Det er imidlertid ved at være sidste udkald for planterne skal nå at etablere sig inden vinter så de ikke fryser væk. ? Kirsebæerlauerbær/Gule blade18 spetember 2012 Jeg har 4 Prunus Laurocerasus 'Etna' i et fælles bed. De er ca 1 meter høje og er plantet for 3 år siden. De sidste vintre har været hårde ved dem, men de har genetableret sine flotte grønne bladpragt igen. Min bekymring er dog at mindst 2 af planterne taber en mindre mængde af blade hver uge. De tabte blade er helt gule, mens resten af planten er fin grøn at se på. Jeg har vedhæftet 2 fotos, så du kan se forskellen mellem et friskt blad og et tabt blad. De stammer fra samme plante. Hvad er årsagen til de gule blade? Billed124.htm Svar:Vedr. Kirsebæerlauerbær/Gule bladeJeg tror bestemt ikke du skal være nærvøs for dine kirsebærlauerbær. Det er meget almindeligt og helt naturligt at de skifter blade på den måde. Vi kalder dem stedsegrønne, men især de stedsegrønne bladplanter skifter blade hvert år. ? Kirsebæerlauerbær/Hosta/Euonymus med gnav af øresnudebiller19 oktober 2013 Vi har en del problemer med skadedyr i vores have. Vi bor i et nyetableret parcelhuskvarter, hvor haven er nyanlagt for 4 - 5 år siden. Vi har en hæk med kirsebærlaurbærplanter, hvor der pludselig er kommet nogle skadedyr i. Se vedlagte foto. I bunden af hækken er lagt et pænt lag af flis. I umiddelbar nærhed står nogle rhododendron i et stort surbundsbed. Her er også skadedyr. De typiske huller og gnav fra øresnudebiller. Vi har vandet med Nematoder forår og efterår. Alle hosta er næsten ødelagte. Det ser ud, som om de bliver spist. Det må være snegle. Vi har fundet forskellige snegle med hus på. Vi har nu vandet med Ferramol. Selv Euonemus bliver der gnavet i. Se vedlagte foto. Har du et bud på hvad det er, som gnaver i bladene på de vedlagte fotos. Det vil vi blive meget taknemmelige for. Hilsen fra den triste haveejer Billed130.htm Svar:Vedr.Kirsebæerlauerbær/Hosta/Euonymus med gnav af øresnudebillerDet er nok sådan at man som haveejer må acceptere visse skader efter forskellige sygdomme og skadedyr. Når jeg ser på dine fotos kan tydeligt se at blade af kirsebærlauerbær er gnavet af øresnudebilller. Det er sikkert den samme art som også findes på rhododendron. Disse snudebiller er ofte lidt problematiske. Ikke så meget på grund af de voksne snudebillers gnav i bladene, men værre er det at deres larver gnaver på rødderne samt rodhalsen og kan give en del skade, især på Rhododendronplanter. Euonymus er også tit vært for øresnudebiller, men her klarer planterne (rødderne) sig normalt godt alligevel Jeg har skrevet lidt om disse biller på siden oeresnudebiller.htm. Den bedste bekæmpelsesmulighed er brug af de såkaldte nematoder til udvanding. Det har i selv prøvet. Det er vigtigt at man gør det på de rigtige tidspunkter. Det er også vigtigt at nematoderne vandes godt ned i jorden for at få en tilstrækkelig virkning. Problemer med øresnudebiller aftager ofte med årene når planterne bliver ældre idet de bliver mere træagtige og knap så lækre for billerne og deres larver Gnav på Hosta skyldes som regel snegle som i selv er inde på. Det er dog sjældent at snegle med hus gør den store skade, oftest er det jo "dræbersneglene " der er på færde. Bekæmpelse af snegle er for sent at foretage i år. Bedre er det at være klar til foråret og udstrø ferramiol så snart der ses skader. ? Klatrehortensia27 September 2011 Billed97.htm Kan du fortælle mig, hvad det er for en "spændende" klatreplante, vores nabo har plantet op af vort nye, dyrt-indkøbte havehegn - og om vores frygt for, at den kan ødelægge hegnet, er velbegrundet? Svar:Vedr. Klatrehortensia / PlankeværkDen spændende klatreplante er en klatrehortensia der får skinnende grønne blade og hvide blomster. Hvis du googler navnet vil du finde en masse fotos. Jeg synes selv at der her er tale om en meget smuk klatreplante. Rent vækstmæssig vil jeg kalde den moderat i væksthastighed, så den er bestemt til at styre med saksen. Det er jo smag og behag hvorvidt man ønsker planter til at vokse op af sit plankeværk. Det kan selvfølgelig give problemer hvis man ønsker at behandle med træbeskyttelse. Der er selvfølgelig også en øget tendens til at træet har større fugtighed da planten beskytter mod udtørring og derved lettere kan blive angrebet af råd og svamp. Til gengæld kan det også se utrolig smukt ud med klatreplaneter. ? Klematis/Visnesyge5 August 2006 Vi forærede for et par år siden en ven 1 clematis "The President". Sidste år fik den et par stængler med med flotte blomster, men den ene visnede - både blade og blomster. I år stod den indtil for en uges tid siden meget flot og den havde masser af blomster. Nu er igen en stængel med alle blomster, knopper og blade visnet. Der ikke tegn på gnav af dyr på det nederste af stænglen, ejheller er der synlige tegn på skadedyr. Det er kun den ene stængel, det er gået ud over. Hvad kan årsagen være, og hvad kan der gøres for at undgå noget lignende næste år? På forhånd mange tak for svaret. Svar:Vedr. Klematis/VisnesygeJeg er ret sikker på at planten er angrebet af såkaldt visnesyge. Det er et problem som mange klematis dyrkere må døjes med. Der er tale om en svampesygdom, eller rettere flere forskellige svampesygdomme som angriber rødder og stængler ved jordoverfladen. Det er især de storblomstrede sorter som angribes medens de småblomstrede normalt går helt fri. Prøv at taste ordene klematis samt visnesyge i søgemaskinen google og du vil se en masse bud. Der findes ikke effektive, godkendte svampemidler mod visnesyge så man må forsøge med modforholdsregler. Især tung, fugtigt og leret jord fremmer angreb. Det er derfor en god ide at iblande noget grus og sphagnum i jorden i forbindelse med plantningen. Ligeledes er det en god ide at klippe de første skud ned så man får en kraftig busket plante. De angrebne skud afklippes og fjernes fra planten. Endelig bør man købe kraftige sunde planter i en planteskole. ? Kongevin og russervin med hvid belægning5 August 2006 Jeg skriver til dig i håbet om at du kan hjælpe mig med noget svamp (tror jeg), som angriber alle nye blade på mine russervin og kongevin. Lige så snart bladene begynder at folde sig ud, bliver de dækket af et tyndt hvidt lag og krøller ammen og visner. Planterne får masser af nye skud - men de går bare til pga denne svamp. Håber inderligt du har et godt råd til hvad jeg kan gøre. . Svar:Vedr. Kongevin og russervin meldugDin beskrivelse tyder på at der er tale om svampesygdommen meldug. Jeg kan selvfølgelig ikke være helt sikker, men begge de nævnte potteplanter kan få meldug. Meldug trives især når planterne vokser i omgivelser hvor luften er fugtig og ofte kan det hjælpe at udtynde planterne og skabe mere luft omkring dem. Fugtig luft giver sporerne der lander på bladene mulighed for at spire. I tør luft kan sporerne spredes til andre planter, men oftest er den enkelte meldugart tilknyttet en bestemt planteslægt eller -art Jeg har skrevet lidt generelt om meldug på siden meldug.htm Her er også nævnt et par bekæmpelsesmuligheder. Indendørs kunne man forsøge sig med bagepulver, men dyrkningsforholdene er de vigtigste. ? Korreagran/Abies koreana/gule nåle23 April 2007 Hej, fin brevkasse - kunne desværre ikke lige umiddelbart finde noget om følgende.. Vi har en koreagran ca. 1,75 høj, sat for ca. 3 år siden. Væksten har hidtil været fin, men den er nu begyndt at få lysegule nåle yderst på grenene på den ene side (fik det faktisk allerede i den tørre sensommer sidste år). Den omgivende jord er tung lerjord, men den er plantet i et stort dybt hul med god muldjord, så den står næppe i et "badekar". Den ser ikke ud til at være angrebet af skadedyr - kan den evt. mangle næringsstoffer..? Svar:Vedr. Korreagran/Abies koreana/gule nåleJa jeg tror ikke der er tale om nogen sygdom, men som du selv er inde på nærmere næringsmangel. Som andre gran der tilhører gruppen af ædelgran vil koreagran gerne have en jord der ikke er alt for kalkrig, men vokser bedre på jorder der er en smule til den sure side (lavt PH). Stiv lerjord har som oftest en høj PH-værdi, hvilket medfører at visse planter har besvær med at optage visse næringsstoffer. Især mikronæringsstofferne Jern og mangan kan der opstå problemer med og det er tit mangel på disse som giver anledning til gullige blade/nåle. Mange steder ser man når man kører forbi juletræsplamtninger træer med gullige nåle hvilket er et tegn på næringsstofmangel. Det vil derfor sikkert hjælpe at tilføre lidt NPK gødning der samtidig indeholder mikronæringsstoffer. Følg doseringsangivelsen på sækken. Man kunne også forsøge sig med såkaldt Rhododendrongødning der er specialdesignet til surbund. ? Kornel/Cornus sanquinea/bladpletter07 September Kan du fortælle mig hvad det er for mørklilla pletter der kommer på bladene af cornus sanquinea. Svar:Vedr. Kornel/Cornus sanquinea/bladpletterJeg har ikke selv set disse pletter, men der kunne godt være tale om bladpletter forårsaget af svampen Septoria cornicola. Netop denne svamp er beskrevet under tyske forhold se : http://www.forst.uni-muenchen.de/EXT/LST/BOTAN/LEHRE/PATHO/CORNUS/septoria.htm Der er altså her tale om en hel almindelig bladpletsygdom som ikke skader busken særligt, men måske medfører lidt tidligere bladfald. ? Kristtorn/ilex/gule blade11 Juni 2006 Da jeg har problemer med mine kristtorne håber jeg du kan hjælpe. Jeg har to blue princess og en blue prince,de to hunplanter taber bladene hanplanten er ok. Det blæser tit der hvor de står og det er leret sandjord ,dog er den blandet med planteskolemuld. Der er nye bladskud på spidserne af planterne men de to hunner er ellers meget bare. Svar:Vedr. Kristtorn/gule bladeJeg har selv gjort de samme erfaringer som dig. Denne sort (og måske også andre) bryder sig ikke om træk og stiv lerjord. Mine står med bare grene og bladene blive gule og falder af. Kristtorn er en skovbundsplante og det er nok nødvendigt med en let og muldrig jord, lige som den også kræver læ. ? Kristtorn/Kristtornminerfluer18 Marts 2007 Hej Ét af billederne på siden viser nøjagtigt vort problem i haven, hvor en flue synes at æde blade på vor kristtjørn, resulterende i brune pletter, hvoerefter bladene falder af. Problemet var stort sidste år, og fortsætter tilsyneladende i år. Hvad hedder fluen? Hvad gør vi? Når vi dobbelt-klicker på fotoet sker der ingeting! Svar:Vedr. Kristtorn/KristtornminerfluerJeUps ! du fandt lige en fejl på min side. Jeg har ikke fået lagt billeder ud. Det må jeg se at få gjort Fluen hedder kristtornminérfluen Du kan læse om den på min side http://www.plante-doktor.dk/kristtornminerflue.htm Det bedste du kan gøre er nok at afplukke og samle de gamle blade op. Dette kan gøres på nuværende tidspunkt. Det kan dog ikke undgås at fluerne, kan komme flyvende ind fra nabohaverne. ? Kuglekirsebær/Dårlig vækst28 august 2015 Har du nogen der kan hjælpe med disse træer der er ca. 3 ud af 7 der er problemer med Billed157.htm Hvilke type træ er dette ? Hvad fejler det ? Smitter det de sunde? Kan det reddes ? Hvad koster tilsvarende nye ? Svar:Vedr. Kuglekirsebær/Dårlig vækstJeg har set på dine fotos og jeg er ret sikker på at der her er tale om fysiske skader. Det kan f.eks. være på kørsel eller direkte hærværk og jeg mener derfor ikke at der er tale om nogen plantesygdom. Jeg er ikke sikker på hvad det er for træer, men jeg synes det ligner kirsebærslægten (Prunus). Jeg vil kontakte en af mine venner for måske at opklare dette. Træer med så kraftige skader kan måske overleve nogle år, men de vil på et eller andet tidspunkt bukke under på grund af infektioner i sårene. Derfor mener jeg de bør udskiftes. Måske man bør overveje at opsætte en eller anden form for beskyttelse (pæle?) omkring stammerne. I øvrigt synes jeg ikke der er levnet særlig megen plads til træernes rodsystem, men det er jo svært at ændre på. Jeg vender tilbage når jeg forhåbentlig finder navnet på træerne Svar fra mit netværk (Finn Bruun) Det ligner meget Prunus incisa 'Globosa' kuglekirsebær. Planter ser jo egenligt sunde ud når man ser på løvet. Stammeskaderne er sikkert mekaniske forudsaget af påkørsel med køretøj eller maskinel klodmajor kørsel, dog kan der også, hvis bakskaden er østvendt, være frost, barksprængning, forudsaget af solen efter en meget kold frostnat ? Køkkenhave/Kartofler/Jordbær/plantning16 Juni 2009 Har du et råd om hvad man gør med en ny køkkenhave (mod ukrudt) indtil man kan plante den til? Kan man evt. stadig plante kartofler/jordbær? Hvad kan berige jorden i mellemtiden? Svar:Vedr.Køkkenhave/Kartofler/Jordbær/plantningJa du kan sagtens plante en hel masse i din køkkenhave her i juni måned. Du nævner selv kartofler som bestemt er en mulighed. Problemet er nok at få fat på læggekartofler. Jordbær plantes fint i juli august måned. Ellers har du muligheden for at så en hel masse forskellige grøntsager , herunder salat, spinat, osv.En anden mulighed er de såkaldte dækafgrøder. Hvis du søger med ordet dækafgrøder finder du forskellige muligheder på nettet. Dette er især en god løsning hvis man vil bekæmpe ukrudtet og vente til næste år med at begynde såningen. Normalt vil man nedgrave disse dækafgrøder lige efter de er frosset inden det rigtig bliver vinter, så jorden er klar til såning det følgende forår. ? Bekæmpelse af ukrudt/skærmplante14 april 2015 Vi har et stort problem med ukrudt, se billed Billed195.htm det vælter op af jorden og ikke til at luge og grave op. Området hvor det står er der plantet rosa rugosa. Blade ligner lidt hen af gulerods blade ? Hvad kan vi gøre og hvad hedder denne ukrudt Hvilke sprøjtemiddel kan få has på det Svar:Vedr.Bekæmpelse af vil kørvelJeg er ikke selv ukrudtsekspert og har derfor haft dit foto med ud til en kollega på Forskningscenter Flakkebjerg Vi er blevet enige om at der må være tale om en ukrudtsplante der hører til skærmplantefamilien. Vi tror det må være den man kalder for vild kørvel. http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2774 Den er nok ikke så nem at få has på. Roundup vil sikkert virke på denne ukrudt, men det tåler rosen ikke, så denne må ikke rammes. Den bedste virkning af Roundup fås om efteråret hvor saftstrømmen går ned mod rødderne. ? Krydderurter/huller i bladene28 Juli 2006 Først tak for en flot og brugbar hjemmeside Jeg har en altankasse med krydderurter, helt bestemt citronmelisse, timian og salvie. Men her den sidste uges tid er der kommet huller i bladene på dem. Jeg har prøvede at se om jeg kunne se nogle dyr men de eneste jeg kan få øje på er tordenfluer og de er jo alle vegne for tiden. Jeg har sent en vedhæftet fil med et par billede så du bedte kan se hvad jeg mere. Jeg håber du har et bud på hvad det kan være og hvad jeg evt. kan gøre ved det. På forhånd tak for hjælpen Svar:Vedr. Krydderurter/huller i bladeneJeg er ikke helt sikker, men umiddelbart ligner det sneglegnav. Disse kan være kommet enten med jorden eller med planterne. Små snegle kan være ualmindelig svære at finde i det de gemmer sig i jorden om dagen. Prøv med en lommelygte at undersøge planterne om aftenen efter at det er blevet mørkt. Snegle kan bekæmpes med et ugiftigt middel kaldet Ferramol eller blot samles ind. Der kunne også være tale om bladhvepselarver. Dem har der været utroligt mange af i år. Er dette tilfældet kan du pille dem af. Er der ikke nogen ja så har de forpuppet sig og gør ikke mere skade. ? Kæmpe silkeplante/Sygdom09 september 2014 Billed143.htm Kan du se hvilken sygdom denne kæmpe silkeplante har? Og kan jeg redde den? Evt. Hvordan Svar:Vedr. Kæmpe silkeplante/deformerede bladeJeg kender ikke så meget til pågældende plante så dette her er generelt, der gælder for planter med de bladsymptomer du har sendt. Når bladene visner i kanterne og deformeres på den viste måde skyldes det oftest problemer med vandforsyningen/gødskningen. Der er altså ikke tale om en decideret plantesygdom. Der kan dog være mange årsager til at bladene mangler vand. 1 Der kan være tale om generel vandmangel på det tidspunkt hvor de nye blade bliver dannet. 2 Gødningstilførslen kan være for høj, med det resultat at vandoptagelsen hæmmes. ( det kunne godt se ud til på fotos at planten er rigelig forsynet med gødning) 3 Pludselige skift i klimaet fra koldt til varmt og fugtigt til tørt kan også give disse symptomer på vandmangel Dette er et skud fra hoften. Der kan også være andre årsager. > ? Krydderurter/huller i bladene28 Juli 2006 Først tak for en flot og brugbar hjemmeside Jeg har en altankasse med krydderurter, helt bestemt citronmelisse, timian og salvie. Men her den sidste uges tid er der kommet huller i bladene på dem. Jeg har prøvede at se om jeg kunne se nogle dyr men de eneste jeg kan få øje på er tordenfluer og de er jo alle vegne for tiden. Jeg har sent en vedhæftet fil med et par billede så du bedte kan se hvad jeg mere. Jeg håber du har et bud på hvad det kan være og hvad jeg evt. kan gøre ved det. På forhånd tak for hjælpen Svar:Vedr. Krydderurter/huller i bladeneJeg er ikke helt sikker, men umiddelbart ligner det sneglegnav. Disse kan være kommet enten med jorden eller med planterne. Små snegle kan være ualmindelig svære at finde i det de gemmer sig i jorden om dagen. Prøv med en lommelygte at undersøge planterne om aftenen efter at det er blevet mørkt. Snegle kan bekæmpes med et ugiftigt middel kaldet Ferramol eller blot samles ind. Der kunne også være tale om bladhvepselarver. Dem har der været utroligt mange af i år. Er dette tilfældet kan du pille dem af. Er der ikke nogen ja så har de forpuppet sig og gør ikke mere skade. ? Lavendel/gyldne kugler/æg i jorden15 Juni 2009 Jeg er stødt på nogle små, gyldne kugler i jorden under et sommerfugle lavendel-træ, som jeg har i en krukke på altanen. (Samme lavendel-træ har lige haft en omgang bladlus - er blevet klippet, spulet med vand og sprøjtet med en bionedbrydelig insektsæbe, og det ser ud som om jeg har fået bugt med lusene.) De små gyldne kugler i jorden ligner lakseæg - bare ikke i farven som mest af alt kan sammenlignes med harpiks. Jeg knuste et af dem, og der kom noget slim-agtigt ud. Så jeg gætter på æg, men hvad er det mon, der kommer ud af æggene? Det ville jo være dejligt, hvis jeg kunne se frem til et nyttedyr, så jeg ikke skal have fat i insektsæben en anden gang :-) Jeg har søgt på nettet men ikke fundet billeder af kugler, der ligner dem jeg har fundet. Svar:Vedr. Lavendel/gødningskuglerJeg tror ikke at der er tale om skadedyr, men det kunne være små gødningsperler. I mange planteskoler anvendes en slags lagtidsvirkende gødning ofte af mærket "osmocote". Denne gødning består af små perler hvorfra gødningen frigives langsomt over hele sæsonen. Har du købt din plante i en planteskole inden for de sidste par år er der en god sandynlighed for at der er tale om gødning. Mange har som du taget fejl og troet at der var tale om insekt æg eller snegle æg. Tager jeg fejl må du skrive igen. ? Snegle på Taget31 Juli 2008 Jeg har med interesse læst om snegle på din hjemmeside, men har ikke fundet svar på mit mysterium! Vi bor midt i byen på 2. sal og er plaget af snegle(dræbersnegle-lignende) på taget!!!! Vi opdagede det ved at vi en sen aften gik ud på vores altan, hvor vi bemærkede de slimede dyr kravle lystigt rundt på taget! Vi hae ikke nogen form for plantevækst, de kan leve af! Der er en del duer i området. Måske er der noget i deres ekskrementer, sneglene kan leve af??? Håber du kan svare på hvorfor de lever på taget, langt væk fra planter o.s.v.! Svar:Vedr. Snegle på tagetOfte ser man at snegle søger op i buske og træer efter søgen efter føde. Undertiden kan man finde snegle med hus siddende på grene højt oppe, hvor de er strandet og har lukket deres hus med en kalkskive. De er strandet her på grund af tørke. Også snegle uden hus søger efter føde højt oppe. De fleste snegle lever af at spise alger, som de rasper i sig med deres specialindrettede tunge. Måske der på jeres tag findes steder hvor der vokser alger som sneglene kan leve af. Det er dog nødvendigt at der findes nogle steder hvor sneglene kan komme i skygge, specielt her i denne sommerhede. ? Overvintring Krukkeplanter23 September 2009 Du havde tilsyneladende fuldstændig ret sidste gang, så jeg vil gerne sige tak for hjælpen - og tillade mig et nyt spørgsmål. Ikke fordi jeg har syge planter, men fordi du garanteret kan svare på rygraden. Jeg har først fået altan i foråret og aldrig haft udendørs planter før. Efter en veloverstået altan-sæson aner jeg nu ikke hvilke planter, der kan overleve ude, hvilke som kan overvintre i høj og relativt lys kælder og hvilke, jeg skal tage ind i varmen i stuen. Min krukke-have består af: laurbær-træ bornholmsk figen jaque qartier rose oliven-træ opstammet jasmin vinstok en stor og velvoksen jordbær, med lange stikling-arme - (bitte, små bær) clementin-træ opstammet lavendel azalea Svar:Overvintring KrukkeplanterHer er mit ud på overvintring laurbær-træ Hører til middelhavsplanterne og tåler ikke frost. Overvintres lyst og køligt ved 5-10 grader, men kan også stå i en kølig stue. bornholmsk figen burde kunne blive stående ude på terassen jaque qartier rose burde kunne blive stående ude på terassen oliven-træ Hører til middelhavsplanterne og tåler ikke frost. Overvintres lyst og køligt ved 5-10 grader, men kan også stå i en kølig stue. opstammet jasmin burde kunne blive stående ude på terassen vinstok burde kunne blive stående ude på terassen en stor og velvoksen jordbær, med lange stikling-arme - (bitte, små bær) burde kunne blive stående ude på terassen clementin-træ opstammet lavendel azalea : burde kunne blive stående ude på terassen. Som du ser har en del af planterne normalt bedst af at blive stående ude. Når man dyrker i krukker kan der dog være et problem med krukkerne når der er jord i disse. Krukkerne kan springe når de bliver bundfrosne. Man kan beskytte både krukker og planter ved f.eks at sætte en halmmåtte eller vintermåtte onmking. Det beskytter også planterne. En andenmåde er dette råd fra havenyt: Isoler dine krukkeplanter med tørt løv Hvis man ikke råder over en frostfri garage eller lign. til sine udendørs potter med f.eks. krydderurter, roser, hosta og div. stauder, så kan følgende tip anbefales: Put potten i en sort affaldssæk og fyld rummet mellem sæk og potte med masser af visne blade fra haven. Bladene vil isolere effektivt. ? Laurbær/fedtede blade31 august 2009 Jeg har to lauerbærtræer stående på min altan. Mit problem er, at disse to træer afgiver noget fedtet stads, som faktisk er noget vanskeligt at få fjernet. Der skal i alle tilfælde nogle skrappe rengøringsmidler for at få fjernet det fedtede stads fra gulvet og altangelænderet. Til info, så ligger altanen fri (øverste etage 3. sal), så det er ikke fordi de ikke få luft og lys. Jeg synes jeg vander regelmæssigt, og planterne er fået ny jord her i sommer, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op. Træerne giver nye fine skud, så det er ikke fordi de mistrives i den forstand. Hvad kan jeg gøre for at de ikke afgiver dette stads, som faktisk også tiltrækker grimme fluer og hvepse. Ser frem til at modtage Deres gode råd. På forhånd tak. Svar:Laurbær/skjoldlusJeg tror at dine laurbær har fået skjoldlus. Skjoldlus er meget almindelige i forbindelse med netop laurbær. Skjoldlus sidder ofte tæt på selve stammen som bittesmå ”skildpaddeagtige” smådyr, helt ubevægelige. Her suger de plantesaft og udskiller de overskydende sukkerstoffer, det klistrede stads. Prøv at se nærmere på planterne! Du kan læse om skjoldlus på siden http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm Skjoldlus kan bekæmpes med et produkt der kaldes Calypso ? Uldlus/Laurbær og andre stueplanter/fedtede blade03 november 2010 Kan du hjælpe mig med at opklare hvilken sygdom min plante har. Se billede Billed74.htm Jeg købte denne hos en blomsterhandel og i starten var den meget fin men pludselig så den meget underlig ud. Rundt om blomsten bliver alt meget klistrede, nu har jeg vaskede alt af og har efterfølgende købt nye planter laurbærtræer og sat samme sted men nu er de også begyndt og blive fedtet men jeg kan ikke se noget hvidt på den endnu. Er det noget jeg kan gøre for at rede mine fine nye laurbærtræer. Hvad skal jeg gøre? og hvad skal jeg gøre for ikke at smitte nye blomster jeg køber? Svar:Laurbær/UldlusJeg er ret sikker på at der her er tale om uldlus. Uldlus er meget almindelige på planter fra syd Europa. Man kan købe nogle små pille (Provado plantpind) til at stoppe i jorden. Disse bliver så opløst og giften transporteret rundt i planten. Man kan også sprøjte med Calypso eller Provado Spray. Det er mere effektivt her i "vinterperioden" hvor optagelsen fra rødderne er mindre. Se uldlus.htm Der kunne også være tale om skjoldlus, men behandlingen er den samme Se skjoldlus.htm ? Ligusterbladpletsyge12 September Vores ligusterhæk er omkring 5 år gammel og har været klippet helt ned, da den var omkring 1½ år, nu har den nogle gulbrune pletter med noget sort, og der er også huller i bladene. Tror selv det er en eller anden svamp, MEN hvad skal vi gøre. ? Svar:Vedr. LigusterhækHvis du går ind på min side:www.plante-doktor.dk/ "problemknuser" og ser under ligusterbladplet vil du finde en forklaring. Ligusterbladplet har i år været slem på grund af den fugtige sommer. Planterne smider bladene, men der skal nok komme nye. Besøg siden www.jegkanliguster.dk ?5 September På vores grund er der 2 ligusterhække - de er ikke placeret samme sted. Den ene står rimelig flot. Den anden gør ikke - har vi til vores skræk opdaget. Det er gamle planter - omkring 15 år gamle, så det er en høj hæk - og den har indtil for nylig været i rigtig flot vækst. Men nu er hækken helt brun på siderne - bladene mangler simpelthen flere steder. De blade, der sidder endnu, har brunlige runde pletter. Er hækken angrebet af et eller andet? Jeg går ikke ud fra, at det er den megen regn, vi har fået, for så ville den anden hæk vel se lige sådan ud - og de andre hække i nabolaget for den sags skyld også. Jeg vil lige tilføje, at hække er klippet "rigtigt" - bredere forneden og spidset til foroven. Svar:Vedr. LigusterhækHækken er givetvis angrebet af ligusterbladplet. Også her kan du kigge under "problemknuser". Hvorfor de andre hække ikke er angrebet kan skyldes at det måske er andre/nyere sorter der ikke er så modstandsdygtige for denne bladsvamp. Tidspungtet for klipningen kan måske også spille en rolle. Sen klipning medfører høj luftfugtighed inde i hækken, så svampen bedre kan få fodfæste. Næste år kommer der måske slet intet angreb ! Besøg siden www.jegkanliguster.dk ?29 April 2004 Hjælp min ligusterhæk dør langsomt. Historie I 1978 plantede jeg min nuværende hæk på 3 sider af min grund - i alt ca. 110 meter (42 x 21 x 42 meter). For cirka 3 år siden begyndte problemet. Først som store pletter på planterne bagerst i haven, hvor bladene ikke rigtigt udviklede sig, hvorefter de blev til store pletter uden blade året efter. I år har jeg konstateret, at der er ca. 10 meter på denne side, hvor der ikke er liv længere. Grene og stammer har en sortlignede overflade og der er enkelte stammer, hvor barken er begyndt at falde af og resten af planten virker vissen. Hvad kan jeg gøre ? Idet det har bredt sig længere, og her taler jeg om over halvdelen af hækken. Svar:Vedr. LigusterhækDer er flere der har skrevet til mig angående ligusterhække der dør. Jeg kan desværre ikke komme med en let, superduber mirakkelkur der løser problemet. Sygdomme: Hos Ligustrum findes 2 sygdomme som er speciel for denne planteart. 1 ) bladpletsyge ses ofte et stykke hen på sommeren. Symptomerne er brunlige runde plettter der kan bevirke at bladene falder af. Det er en meget almindelig sygdom, der ikke skader planterne væsentligt. se ligusterbladplet.htm 2) Antracnose: Især i planteskoler kan ungeplanter angribes af en svampesygdom der i løbet af sommeren kan få enkelte grene til at visne og herefter stå fuldstændig bladløse, resten af sommeren. Hvis man ser efter vil angrebet ofte være startet i forvindelse med en grenvinkel. Denne sygdom er ikke særlig almindelig i forbindelse med etablerede hække. Herudover angribes ligusterhække af forskellige skadedyr såsom bladlus og diverse larver. Disse angreb skader ikke hækken nævneværdigt. Fysiologiske skader: Ligustrum er følsom over for vejsalt der sprøjtes ind på hækken. Enkelte sorter af Ligustrum er frostfølsomme (nogle af de gamle sorter). I den "grønne bog" nævnes såkaldt "ligusterdød". Hvor det anføres at det er ret almindeligt at adskillige planter enten spredt eller på række, pludselig dør. Årsagen angives at være iltfattigt jord, enten fordi den er for dårlig drænet eller generelt for leret. De beskrevne symptomer tyder på en alderdoms betinget skade, eller symptomer på generel dårlig vækst. Det er vigtigt at hækken får godt med lys også når de øvrige træer er sprunget ud. Jeg vil nok foreslå en foryngelseskur. Normalt ville man klippe hækken ned til ca 10-15 cm over jorden. Det bedste tidspungt at gøre dette er sidst på vinteren- i begyndelsen af foråret inden at der kommer vækst i hækken. En knap så drastisk metode går ud på at klippe hækken kraftigt ind fra siderne og evt toppen og håbe på at der vil komme noget nyvækst. Det kan man godt gøre nu. Er der andre træer der skygger kraftigt kan disse måske tyndes ud. Besøg siden www.jegkanliguster.dk ?9 Maj 2004 Jeg er faldet over din hjemmeside og blev meget glad da der stod at man kunne kontakte dig. Jeg har nemlig et problem med vores Ligusterhæk. Den ser ud til at være ved at gå helt ud flere steder og det bliver værre fra år til år. Jeg har taget en serie billeder som jeg vedhæfter. De viser at hækken har misvækst og at der nogle steder kun kommer små og forkrøblede blade frem der dog snart falder af. Mit spørgsmål er: Kan du ud fra billederne se hvad der kan være galt? For mig at se kan der være 3 muligheder: Sygdom Insekter (bladlus) Jordbundsforhold Hvis det er sygdom er der nok ikke andet at gøre end at rydde hækken (den er for resten 18 år gammel og af den løvfældende type) Hvis det er insekter kan man jo forsøge med insektsæbe. Hvis det er jorden skal jeg have den analyseret og derefter forbedret. Som du kan se på billederne så er det ved at være lidt for sent jeg er ude, men jeg havde håbet det gik over af sig selv. Jeg håber inderligt du kan hjælpe. Jeg bor i udkanten af Svendborg. Hvis du kender en, der er ekspert i Liguster hernede, må du gerne henvise til ham/hende, således jeg kan få gjort noget ved den hæk før det er for sent. (det er noget dyrere og meget mere besværligt at plante nyt) Svar:Vedr. LigusterhækDer er flere der har henvendt sig vedr. dålig vækst i ligustrum. Det kan have flere årsager. Jeg har kigget på de medsendte billeder. Jeg synes at det tyder på at hækken generelt trænger til en foryngelseskur. Det og nogle andre tips har jeg tidligere sendt ud til andre og nedenstående er for nemhedens skyld altså genbrug. Jeg kan desværre ikke komme med en let, superduber mirakkelkur der løser problemet. Sygdomme: Hos Ligustrum findes 2 sygdomme som er speciel for denne planteart. 1 ) bladpletsyge ses ofte et stykke hen på sommeren. Symptomerne er brunlige runde plettter der kan bevirke at bladene falder af. Det er en meget almindelig sygdom, der ikke skader planterne væsentligt. 2) Antracnose: Især i planteskoler kan ungeplanter angribes af en svampesygdom der i løbet af sommeren kan få enkelte grene til at visne og herefter stå fuldstændig bladløse, resten af sommeren. Hvis man ser efter vil angrebet ofte være startet i forvindelse med en grenvinkel. Denne sygdom er ikke særlig almindelig i forbindelse med etablerede hække. Herudover angribes ligusterhække af forskellige skadedyr såsom bladlus og diverse larver. Disse angreb skader ikke hækken nævneværdigt. Fysiologiske skader: Ligustrum er følsom over for vejsalt der sprøjtes ind på hækken. Enkelte sorter af Ligustrum er frostfølsomme (nogle af de gamle sorter). I den "grønne bog" nævnes såkaldt "ligusterdød". Hvor det anføres at det er ret almindeligt at adskillige planter enten spredt eller på række, pludselig dør. Årsagen angives at være iltfattigt jord, enten fordi den er for dårlig drænet eller generelt for leret. Det er vigtigt at hækken får godt med lys også når de øvrige træer er sprunget ud. Jeg vil nok foreslå en foryngelseskur. Normalt ville man klippe hækken ned til ca 10-15 cm over jorden. Det bedste tidspungt at gøre dette er sidst på vinteren- i begyndelsen af foråret inden at der kommer vækst i hækken. En knap så drastisk metode går ud på at klippe hækken kraftigt ind fra siderne og evt toppen og håbe på at der vil komme noget nyvækst. Det kan man godt gøre nu. Er der andre træer der skygger kraftigt kan disse måske tyndes ud. Besøg siden www.jegkanliguster.dk ?3 Juni 2004 Vi har i haven et stykke med ligusterhæk ca. 10-12 mtr. Desværre ser hækken ikke godt ud i år. Den er meget "fedtet", sat til med en masse små hvide prikker, (muligvis en slags lus), og overalt er der en slags spindelvæv. Hvad kan det være ? og hvordan kan vi gøre det "godt igen"? På forhånd tak for din hjælp........ Svar:Vedr. LigusterhækDu angiver at hækken føles meget fedtet. Dette tyder på angreb af liguster bladlus. Denne art er ret almindelig og kan kun trives på ligusterplanter. Ved kraftige angreb ruller bladene sig sammen. Et angreb kan godt hæmme væksten noget. Er du til sprøjtemidler kan man få nogen effekt ved at sprøjte med et malathionprodukt. Dette kan købes af private. Med hensyn til spindelvævet er jeg ikke klar over hvad det kan være. Besøg siden www.jegkanliguster.dk ?8 September Jeg har et problem med en ligusterhæk, som du kan se får den sorte pletter på bladene, de bliver gule og falder af. Den plejer at have blade hele året. Kan du se hvad der er galt, og hvad vi kan gøre ved den. Svar:Vedr. Ligusterhæk/ligusterbladpletJa jeg kender udmærket symptomerne som skyldes angreb af ”ligusterbladplet”. Der er tale om en svampesygdom som findes almindeligt over hele landet og som især udvikler sig i fugtige perioder, som her i efteråret. Jeg skrevet lidt generelt om sygdommen på min side: http://plante-doktor.dk/ligusterbladplet.htm Vedr. Liguster/Antracnose ?29 August 2006 Vi har et problem med vores ligusterhæk . Efter gennemgang af jeres side har jeg erkendt at problemet må være antracnose og jeg vil gerne vide om der findes et sprøjtemiddel jeg kan bruge. Evt.dithane NT Svar:Vedr. Ligusterhæk/AntracnoseOm der er tale om antracnose kan ofte være svært at erkende, især hvis der er tale om en gammel/ældre hæk. Derfor anbefaler man ikke at anvende sprøjtemidler til ældre hække, men i stedet forsøge sig med en kraftig tilbageskæring for at få noget nyvækst. En sådan tilbageskæring kan foretages til foråret og selv gamle ligusterhække kan tåle kraftig tilbageskæring (10-15 cm over jorden). Efter tilbageskæring følges op med gødskning. Er der tale om meget gamle hække der er ved at dø, eller har store partier med døde planter, kan en nyplantning komme på tale. Yngre hække kan angribes, men det er mere sjældent. De største problemer opstår især i planteskolerne hvor hækplanterne står meget tætte på bede. Jeg har selv været med til at finde sprøjtemidler til dette brug, se evt : http://www.dk-planteskoler.dk/dokumenter/forsoeg/04760_antracnose.pdf#search=%22antracnose%20ligustrum%22 Ja Dithane M 45 har en vis virkning på sygdommen og dette middel er til rådighed for havefolket, selv om den ikke er godkendt lige til det pågældende formål. Det kan dog være svært at finde det rigtige tidspunkt at sprøjte. Sprøjtningen bør i givet fald foretages i forsommeren i forbindelse med fugtige perioder. En sprøjtning med dithane virker beskyttende, men ikke helbredende på svampesygdommen. Det er for sent at sprøjte i år. Generelt anbefales det ikke at anvende kemikalier i privathaver, men i stedet søge at skabe ugunstige forhold for svampen. Dette gøres ved at skabe lys og luft til hækken. Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Liguster/revnedannelse ?31 Marts 2007 Billedet jeg har taget er fra en gren på vores 6år gamle liguster hæk, jeg har netop opdaget denne underlige tingest der er ved at ødelægge alle grenene på vores liguster hæk, det er specielt hoved grenene der er angrebet, Hvad er det for noget og hvordan kan det bekæmpes? Jeg har umiddelbart ikke kunne finde noget på siden der lignede dette billede. Svar:Vedr. Ligusterhæk/RevnedanelseO Jeg må indrømme at jeg ikke har set tilsvarende fænomen på Liguster før, men jeg tror ikke at der er tale om en sygdom. Så vidt jeg kan se på billedet er det rødder der er ved bryde ud fra en revne i stænglen. Det er normalt at planter danner rødder når de af en eller anden grund bliver såret. Hvordan sårringen eller revnedannelsen i dette tilfælde er fremkommet kan der være flere forklaringer på. Pludselig frost i en periode hvor planterne ikke har været ordentlig afmodnet kan være en forklaring. Kraftig vækst som resultat af rigelig vand og næring kan være en anden. Med andre ord er der sandsynligvis tale om en fysiologisk skade der er komet på et tidligere tidspunkt og som der ikke umiddelbart kan gøres noget ved. Svampesygdomme kan også være en årsag, men der findes mig bekendt ikke svampesygdomme der forårsager revnedannelse hos Liguster. Vedr. Liguster/dårlig vækst ?13 Maj 2007 Vi har en 5 år gammel ligusterhæk, hvor planterne stadig er meget små -- formentlig blot fordi vi ikke har passet den ordentligt. Vi bor i et enderækkehus, og da vi for ca 5 år siden fjernede den gamle hæk, sorterede vi de nye planter og satte de største og kraftigste nærmest huset, så denne halvdel af hækken er vokset og helt pæn idag. Men ikke resten. 1) Er det vigtigt at vande de mindre planter i tørkeperioder? Det har vi ikke gjort... 2) Er det vigtigt at gøde hækken (ihvertfald de mindre planter) med gødning? Det har vi vist kun gjort en enkelt gang... 3) Af miljøhensyn vil vi langt foretrække organisk fremfor kunstig gødning. Men osse organisk gødning, fx "animix", fås i forskellige NPK-forhold. Er der noget der er optimalt for liguster, eller er det underordnet? Tak for dit uegennyttige arbejde med at besvare den slags spørgsmål! :)) Svar:Vedr. Ligusterhæk/dårlig vækstMan kan ofte se ligusterhække stå i en del år og ikke rigtig komme "derud af". Det kan der være flere årsager til. Som du selv er inde på kan plantekvaliteten have en del betydning. Store kraftige planter kommer hurtigere i gang med både rod og topvæksten. Liguster er egentlig ikke specielt gødningskrævende. Der er ingen grund til at gøde ret meget det første år hvor rødderne skal etablere sig, men næste år vil en blandingsgødning gøre underværker. Organisk gødning er ok, men ofte skal der mere til af denne type for at tilføre den samme mængde kvælstof og kalium som tilfældet er med de almindelige kunstgødninger. Jeg tror ikke at nogen speciel gødningssammensætning er vigtig. Det er vigtigt at planterne har vand i etableringsfasen. Derfor er det også bedst at plante om efteråret hvor jorden har et stort vandindhold. Det kan være svært at tilføre den nødvendige mængde vand om foråret, vel at mærke så det når ned hvor der er brug for det, ved rødderne. Er planterne i gang, skal de nok komme med tiden. Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Liguster/bladrulning ?1 Juni 2007 Vi har en ligusterhæk som der er noget i vejen med, sidste år havde den ligusterbladplet, nu er bladene begyndt at rulle sammen,og som billedet viser bliver de gule og falder af. Det er endnu kun på et lille stykke de ser ud som på billedet, men det er på hele hækken de ruller. Jeg håber du kan hjælpe os. Se vedhæftede billede: Billed29.htm Svar:Vedr. Ligusterhæk/bladrulningJeg kan på det meget fine medsendte foto straks se at der er tale om bladlus. Der findes en bestemt bladlus art (Myzus ligustri) som netop angriber liguster og giver anledning til disse, sammenrullede og forkrøblede blade og skud. Disse bladlus er i øvrigt meget almindelig udbredte i Danmark og kan især i lune forår opformere sig voldsomt. Nå angrebet er så fremskredet som det ses på billedet, er bladlusene normalt ved at forsvinde igen på grund af de mange forskellige nyttedyr som findes i naturen. (snyltehvepse, galmyg, svirrefluelarver, mariehøns mv.). Derfor bør man som regel ikke foretage sig noget da de af sig selv vil forsvinde. Hvis man alligevel vil sprøjte kan man anvende f.eks midlet Sprutzit som indeholder naturligt pyrethrum eller insektmidlet malathion. Spuling med kold vand eller insektsæbe kan også have en virkning. Vær opmærksom på at brug at insektmidler skader nyttedyrene. Normalt vil hækken skyde igen og med tiden få sit oprindelige udseende. Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Liguster/bladrulning ?4 Juni 2008 Vi har et problem med vores ellers så flotte liguster hæk, den har store områder hvor bladene er krøllet helt sammen, det ser umiddelbart ikke ud som om der er utøj i den. Har vedhæftet et billede af en af grenene hvor bladene er krøllet helt sammen. Hvad fejler den og hvad kan vi gøre for ar rede den ?? Håber du kan hjælpe os Svar:Vedr. Ligusterhæk/bladrulningTak for billedet som i øvrigt er meget typisk! Flere henvender sig i øjeblikket vedr. dette fænomen: Jeg er ret sikker på at de krøllede blade skyldes angreb af ligusterbladlus (Myzus ligustri ) Denne bladlus sprøjter et stof ind i bladene der før dem til at rulle sammen og derved give beskyttelse for bladlusen. Ofte kan man ikke finde selve lusen. Det ser ud som om at det stof der forårsager krølningen forbliver i planten et stykke tid, idet de nyudviklede blade bliver ved med at krølle selv om der tilsyneladende ingen lus kan findes. Hækken tager normalt ikke skade af angrebet og på et tidspunkt klipper vi jo også hækken. Jeg vedhæfter et billede af tilsvarende symptomer. På adressen: http://www.plantesygdomme.dk/Ligusterbladlus/index.html findes billeder af lusene. Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Liguster/bladrulning ?22 Juni 2008 Vi sendte for noget tid siden et billede ind til dig af vores Ligusterhæk som så vildt underlig ud, den havde store områder hvor bladene var krøllet helt sammen, men vi kunne ikke opservere nogle dyr i din. Men nu har vi klippet hækken og det viste sig længere inde var den fuld af dyr, jeg har sendt et par billeder med. De områder hvor den var angrebet støvede helt vildt da vi klippede den. Kan du hjælpe os, hvad er det ? og hvad gør vi ? Se Billed51.htm Svar:Vedr. Ligusterhæk/bladrulningTak For billederne med de små dyr. Sidste gang svarede jeg at der var tale om ligusterbladlus og det gør jeg også denne gang. Afhængig af hvor tidligt eller i hvilket udviklingstrin hækken befinder sig i når bladlusene angriber, vil bladene rulle sig mere eller mindre sammen. Er bladene relativt gamle (som på jeres foto) forekommer kun en svag krølning. Det hvide ”støv” som i taler er sandsynligvis hud skeletter af gamle bladlus. Bladlus kan kun vokse ved samtidig at udskifte deres hud. Normalt vil sådanne bladlus forsvinde af sig selv. Enten fordi de bliver ædt af de forskellige nyttedyr som findes overalt i naturen, eller fordi vejret regnvejr eller lign. skyller dem bort. Dette er ikke sket i særlig stor grad netop i denne vækstsæson. Det er min overbevisning at hækken nok skal klare sig og skyde igen, specielt hvis der snart kommer noget nedbør. En kraftig spuling med koldt vand vil kunne fjerne en del lus. Der er dog også mulighed for at foretage en sprøjtning med et insektmiddel, hvis i synes at angrebet er for kraftigt. Midler som indeholder malathion er effektive. Der er kommet et nyt og meget effektiv middel på markedet kaldet Calypso. Jeg er lidt i tvivl om hvor nmange steder det kan findes på hylderne. En anden mulighed er midlet Sprutzit insektfri som indeholder naturligt pyrethrum. Se evt bladlus.htm Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Liguster/Gullige blade ?18 Juli 2009 Vi har ligusterhæk rundt om hele huset,har lagt mærke til at hækken har fået en guli farve. Inde under bladene sidder der noget gul grønt snask ligner små ægge lignen prikker, kan du sige hvad det er,og hvad man kan behandle det. Svar:Vedr. Ligusterhæk/bladrulningDer kan være flere årsager til at liguster hække blive gule. Det du beskriver forekommer mig at kunne være små ligusterbladlus. Dette er meget almindeligt i liguster, men udover at forårsage lidt bladfald skader de ikke hækken nævneværdig. Du kan se billeder af disse på adressen http://www.plantesygdomme.dk/Ligusterbladlus/index.html Der findes ligeledes en svampesygdom som kan forårsage bladfald (ligusterbladpletsyge) Du kan læse om den på adressen http://www.plante-doktor.dk/ligusterbladplet.htm Er der tale om generel gulfarvning kan det hjælpe at foretage en gødskning, måske kan rodsystemet være dårligt. Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Liguster/larve ?14 August 2010 Håber du kan hjælpe mig, vi har fundet en larve/orm den er sådan ca 8 cm lang og på tykkelse med en lillefinger og så har den en pig i den ene ende Har vedhæftet billede af den. Billed70.htm Hvad er det for en og er den giftig ?? Svar:Vedr. LigustersværmerJa drabelig det ser den ud! Giftig er den bestemt ikke og den smule skade den gør er næsten ikke værd at nævne. Den smukke larver bliver til en natsommerfugl der hedder Ligustersværmer. Faktisk er der lavet en lille sang om larven. Den synges i visse børnehaver. Se http://www.plante-doktor.dk/ligustersvaermer.htm Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Larve med gule striber ?06 August 2012 Vi har fundet en større (tyk) grøne lave med lille hovde og stor bagdel og en horn ligesom et næsehorn har i bagdelen. Gule striber ved siden med 4 par gangvorter eller bag ben og 3 par ben foran. Selv om min far har mange om plante som planteskole gartner kan vi ikke finde den. Hvad kan det være ? Svar:Vedr. LigustersværmerJeg er ret sikker på at den larver du beskriver er en ligustersværmer. Jeg har skrevet lidt om den på siden ligustersvaermer.htm Her kan du også finde en sang om den smukke grønne larve. Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Liguster/Snudebiller ?23 Maj 2010 Jeg har ca. 80 meter ligusterhæk, som sidste år blev voldsomt angrebet af et eller andet skadedyr. Jeg vedhæfter et billede af 2 nye blade fra i år, der allerede er "bidt", samt et blad fra sidste år. Se: Billed80.htm Næsten alle blade blev angrebet. Jeg har selv en teori om, at det er en snudebille. Mit spørgsmål er: Hvilken, og hvordan kan den bekæmpes? Svar:Vedr. Liguster/SnudebillerJeg har set på dit billede af ligusterbladene og er helt enig i din antagelse. Det må være snudebillegnav. Mest sandsynligt er det at der er tale om de såkaldte væksthussnudebiller. Ordet væksthus er misvisende, idet de sagtens kan trives på friland. Væksthussnudebiller har mange værtplanter på spisesedlen, der nævnes mere end 200 i Danmark, men det er første gang jeg hører om den i forbindelse med ligusterhække. Og hvorfor ikke! At bladene bliver gnavet i kanterne tager planterne ikke stor skade af (vi klipper jo selv store dele af bladmassen af). Værre er det hvis der forekommer gnav på rodsystemet, eller omkring rodhalsen. Jeg vil derfor foreslå at du graver lidt ned i jorden og ser om du kan finde larverne (hvidlige med lysebrunt hoved). Først når der er tale om kraftige gnavskader på rødderne/rodhalsen vil jeg foretage en egentlig bekæmpelse. Der er 2 metoder. Dels den biologiske hvor man udvander såkaldte nematoder, mikroskopiske rundorme der inficerer og slår snudebillelarverne ihjel. Dette skal gøres i begyndelsen af juni måned når jordtemperaturen er ved at være oppe. Du kan også vente til august september for at bekæmpe det næste hold larver. Dels den kemiske. Midlet calypso indeholder det aktive stof thiacloprid og kan ligeledes bruges som udvanding mod larverne. Bedst er det på små larver i august september. Calypso kan også anvendes til sprøjtning mod de voksne biller. De biller som er til stede nu er de gamle biller der har overvintret fra sidste år. De dør af sig selv i løbet af juli måned inden den nye generation af voksne kommer frem. Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Liguster/plantning af hæk /udskiftning af jord ?15 november 20123 Vi er blevet de lykkeligere ejere af en kolonihave i Storemosen ved Humlebæk i Nordsjælland. Foreningen er ca 40 år gammel og hver have er omgivet af en hæk af liguster. Store partier af hækkene er efterhånden gået ud på grund af svampeangreb. Flere kolonister har valgt at skifte hækken og det har vi også besluttet os for, da vores grund er en ydergrund så vi kun har nabo til to sider. Fra flere af de andre kolonister har vi hørt at planteskolerne råder til at man skifter jord samtidig med at man skifter hækken. 30 cm til hver side og 30 cm dyb. I vores tilfælde bliver det til 15 kubikmeter jord. Det er kæmpearbejde og vi vil lige høre om det er nødvendigt at gå så grundigt tilværks? Svar:Vedr. Liguster/udskiftning af jordNormalt er der ikke problemer med at plante liguster samme sted som der tidligere har stået en ligusterhæk. Denne plante forårsager ikke såkaldt jordtræthed som det f.eks. er tale om hos tjørn, roser eller æbletræer. Der er dog eksempler på at der kan opstå problemer og netop i forbindelse med kolonihaver har jeg hørt det nævnt. Det er meget vanskeligt at give et konkret svar, fordi vi ikke kender præcist hvilke svampe der er tale om og det i sig selv er ofte vanskeligt eller næsten umuligt at finde ud af. Det er dog klart at rigtig gamle ligusterhække mister deres livskraft og dermed modstandsdygtighed overfor sygdomme så oftest går det fint at plante helt uden at udskifte jorden. Jeg synes som dig, at det lyder helt uoverskueligt at skulle udskifte så store mængder af jord og vil derfor foreslå at man nøjes med at fylde plantehullet op med nyt jord, f.eks. hentet fra køkkenhaven. Alternativt er der måske muligt at anvende en helt anden hækplante f.eks. bøg. Det er et meget principilt spørgsmål du rører ved og jeg vil rigtig gerne følge med i sagen. Der er rigtig mange der står i lignende situationer. Derfor vil jeg gerne følge med i hvordan det går et par år frem. Jeg behøver nok ikke at nævne vigtigheden ved at håndtere planterne korrekt ved plantningen (passe på udtørring af rødder) samt sørge for at jorden er godt løsnet i bunden af plantehullet. Besøg siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Ligusterhæk der dør ?12 september 2012 Jeg har en ca. 20 år gammel Liguster, som sidste år havde et stykke på ca 2 meter, hvor den ikke nærmest gik ud. Den satte ingen nye blade. Jeg regnede med at den så ville begynde i år men nu drejer det sig ca 3-4 meter af hækken som ser død ud. Den sat nogle få nye skud midt på hækken, men overhovedet ingen i toppen. Nu er et andet sted på den lange hæk, begyndt at tabe lidt blade og ser halvdød ud, er vildt bekymret. Hvad kan det være? og hvad gør jeg? Jeg har vedhæftet nogle billeder. Billed123.htm Svar:Vedr. Liguster der dørJeg har set på dine fotos af ligusterhækken og indrømmet, det ser ikke så godt ud. Om det er nogen trøst ved jeg ikke, men jeg kan oplyse dig om at der de sidste 3 år rundt i landet har været store problemer med svampesygdomme og frostskader i ligusterhække på grund af hårde vintre samt somre med lange fugtige perioder. Der er tale om forskellige svampe. Ligusterbladpletsyge hvor bladene får små runde brune pletter er en af dem se ligusterbladplet.htm Bladene falder af om store dele af hækken bliver bar. Antracnose er en anden svampesygdomme hvor grenene angribes og dør se antracnose.htm I år har jeg set en del meldug som også giver kraftig bladfald. Desuden kunne der også godt være tale om svampe i jorden som har svækket planterne. Der er ikke rigtig nogen mulighed for at bekæmpe svampesygdomme i ligusterhække. En mulighed er dog at klippe hækken kraftigt tilbage (10-20 cm over jordoverfladen) og derved få dannet nye skud fra bunden. Denne nedklipning kan foretages i marts april måned. Jeg er klar over at en sådan nedklipning efterlader et voldsomt hul i hækken indtil naboen. Derfor kunne man godt se tiden an og forsøge at pleje hækken. Til foråret kan gives et drys alm blandingsgødning og det er en god idé at fortsætte med at gødske også i årene fremover. Det er ligeledes en god idé at fjerne helt visne skud. Hvis man kradser med en negl i barken vil man kunne se noget grønt hvis grenene er levende. Døde grene klippes væk. Der er en ny hjemmeside på vej om liguster som kan ses på adressen: www.jegkanliguster.dk Vedr. Sygdom i ligusterhæk ?15 juli 2013 Jeg har i en del år haft problemer med vores ligusterhæk og tillader mig derfor at kontakte dig i håbet om at du kan hjælpe mig med et godt råd om hvad jeg kan gøre for at få en frodig hæk. Vi har ca. 4 meter hæk som næsten går i stå, men den er ikke gået ud. Vi har boet i vores hus i 10 år og der er som om at problemet langsom flytter sig, således at den del af hækken der tidligere har været ramt kommer igen og ser normal ud. Jeg vil tro at det ramte stykke har flyttet sig 4-5 meter hen over de 10 år så det går langsomt. Den ramte del af hækken springer ud senere end den øvrige del af hækken, men der kommer enkelte blade - primært inden ved hovedgrenene. Jeg har forsøgt at tage et par billeder, men det er svært virkeligt at se problemet på billederne. Bladene bliver lidt gullige og krummer en smule. Billed127.htm Svar:Vedr. Sygdom i ligusterhækJeg har set på dine billeder af ligusterhækken og det er tydeligt at den er tynd og vokser dårligt. Jeg kan ikke umiddelbart se nogle sygdomsangreb, men nogle af bladene har symptomer på nærringsmangel. Det er de blade ser er let gullige ud med mørke bladnerver. Der kan være flere forhold der giver anledning til nærringsmangel eller dårlig nærringsoptagelse, men i dette tilfælde kunne det være rødderne som ikke har det så godt. Ofte kan der hos sådanne hække være problemer med iltindholdet i jorden. Det kan være fordi plantningen er foretaget i en meget kompakt jord eller/og fordi dræningen ikke er god i bunden af plantehullerne hvorved vandet i vinterperioden har vanskelig ved at komme væk. Er jorden meget kompakt kan man i en fugtig periode forsøge at løsne denne med en gravegreb. Ellers kan man sørge for at hækken får tilført den gødning som den skal bruge. F.eks. 100 g blandingsgødning pr 10 m hæk i henholdsvis marts og juni måned. Kraftig klipning eller tilbageskæring kan ofte give hækken nyt liv. Det virker voldsomt at skære en så relativ ung hæk helt tilbage, men kraftig klipning i toppen og på siderne kan undertiden sætte ekstra gang i væksten. Jeg kan ikke se på billederne om hækken står frit åben for solen. Er der træer der skygger meget for hækken kan det være fornuftigt at fjerne større grene og hermed få mere lys til hækken. Der findes en udbredt sygdom i liguster som kaldes antracnose. Den kan du læse om på siden antracnose.htm Der er en ny hjemmeside på vej om liguster som kan ses på adressen: www.jegkanliguster.dk Vedr. Ligusterhæk går ud?02 oktober 2014 Håber du kan hjælpe os. Vi har for 7 år siden plantet ligusterhæk, som ind til fornylig har vokset og er ellers tæt og pæn. For ca. 1,5 måned siden er der desværre sket det, at bladene falder af i 2 områder fra ydersiden af vores hæk, der er ikke sket noget på indersiden af hækken endnu. Det er også begyndt ligesom at sprede sig ind i haven hvor græsset er blevet helt vissent samt nogle planter i højbed er gået helt ud, dette er lige på den indvendige side af hækken. Vi har kontaktet den gartner som plantede hækken for os, og han har ikke set noget lignende før. Vi har også været på planteskolen hvor planterne er købt, og de kan heller ikke forklare hvad der sker. Vi tænker på om jorden evt. kan være forurenet (Vi har godt nok svært ved at forestille os det, vi har boet her i 30 år, og før huset blev bygget var her mark) Skal der evt. tages jordprøver, og hvordan gør man det som privatperson. Græs og hæk er gødet i foråret. Det kan ses i græs og højbed at det langsomt spreder sig. Vi vedhæfter nogle billeder så du kan se hvordan det ser ud Tak fordi du bruger din tid på at svare os haveejere. Billed139.htm Svar:Vedr. Ligusterhæk der går udJeg har set på jeres fotos af hæk, græs mm. Der findes svampesygdomme som angriber liguster, men i jeres tilfælde ligner det slet ikke sådanne. Derimod ser det ud til at væksterne lider eller har lidt af tørke. Jeg har i år fået masser af henvendelser angående døde hække mm. og i lang de fleste tilfælde skyldes disse dårligdomme jorden. Det typiske er at der i parcelhus kvarterer findes områder, hvor jorden er stærkt sammentrykt når man kommer et stykke ned. Oftest er dette et resultat af de tunge maskiner, man anvendte da grunden blev byggemodnet og huset blev bygget. Man har i mange tilfælde blot jævnet et godt lag muldjord ud over råjorden, uden at sikre at denne i dybden er tilstrækkelig løsnet. Dette er gået godt i mange år, men i de seneste vækstsæsoner har vi haft ekstreme vejrforhold. For et par år siden havde vi en særdels fugtigt vækstperiode hvor rødderne mange steder har taget skade på grund af dårlig dræning, fordi vandet ikke har kunne komme væk hurtigt nok. I år har vi haft det modsatte en utrolig tør og varm sommer (som mange har nydt) hvor planterne har haft svært ved at skaffe sig vand nok. Især de planter som ikke har haft et veludviklet rodnet har bukket under. Jeg vil forslå at man venter til foråret for at se om planterne vil skyde fra bunden. Gør de ikke det må man grave dem op og forsøge at løsne jorden i dybden med en greb /jernstag eller lignende før der genplantes. Man kunne godt få taget en jordbundsanalyse for at se gødningsindholdet. Der findes flere laboratorier (f.eks. Eurofins) der udfører sådanne men jeg tror ikke man får så meget ud af dette. At lede efter gift i jorden er utrolig vanskelig og bekostelig. Bl.a. fordi man skal vide hvad der skal ledes efter for at finde det. Der er en ny hjemmeside på vej om liguster som kan ses på adressen: www.jegkanliguster.dk Vedr. Sygdomme i liguster?15 september 2014 Vi har en ca. 20 år gammel liguster som er ved at dø i et område på 3-4 meter. På vedhæftede billede ses nær foto at fænomenet. Der er flere områder hvor grenene er helt døde Hvad skyldes dette og hvad kan vi gøre. Vil evt. nye planter blive smittet af denne sygdom ? Billed142.htm Svar:Vedr. Sygdomme i ligusterJeg har set dit foto af liguster med døde grene. Så vidt jeg kan se er der tale om det fænomen man kalder for antracnose. Sygdommen skyldes en svamp (Colletotrichum gloeosporioides) der angriber grenene så de visner. Denne sygdom er særdeles almindelig. Den angriber især ældre hække hvilket skyldes at disse ofte har generel nedsat modstandsdygtighed mod sygdomme. Ligeledes er det typisk at områder hvor hækken vokser dårligt på grund af skygge eller dårlig rodvirksomhed er mest udsatte. Da det er en svampesygdom angriber den især når der er høj fugtighed i hækken. Der findes ingen bekæmpelsesmidler til rådighed for private som har virkning på sygdommen. Behandlingen går derfor ud på at give hækken bedre forhold. En foryngelseskur kan være en rigtig god idé. Det vil sige at man klipper hækken ned til 10-15 cm over jordoverfladen. Det skal selvfølgelig gøres inden planterne er helt døde. Man kan kontrollere planterne ned ved basis ved at skrabe med en negl i barken og se om den er levende. Det er en voldsom beslutning at foretage denne nedklipning som i givet fald er bedst udført i foråret (marts april). En kraftig klipning af siderne er en lidt blidere metode der også har effekt. I det hele taget gælder det om at give hækken gode vækstmuligheder hvorfor det også kan anbefales at tilføre lidt gødning. Antracnose spredes med sporer der føres rundt i luften og kan derfor forekomme overalt. Sporerne kan således komme fra planter ved siden af , men også fra planter langvejs fra. Hvis du fjerner de gamle, døde liguster og planter nye liguster i stedet, er disse ofte i en bedre kondition og klarer sig bedre. Alligevel vil jeg foreslå at du klipper angrebne grene væk fra naboplanter inden du planter nye. I øvrigt vil jeg henvise til siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Sammenrullede ligusterblade?21 maj 2014 Vi har tre ligusterhække. Umiddelbart er det kun den ene der er angrebet. Jeg sender 3 billeder af den angrebne og et af en af de sunde. På et af billederne med den angrebne hæk, ka du se både det sunde og det angrebne side om side. Glæder mig til at få din vurdering og x´er fingre for at du kan fortælle os hvad vi skal gøre. Billed144.htm Svar:Vedr. LigusterbladlusJeg har set på dine billeder og jeg har kun et bud nemlig ligusterbladlus. Det ser ud som om de dukker op mange steder i øjeblikket, da jeg har fået flere mails med foto der ligner dine. Du kan se fotos fra min egen have på siden http://www.plant-diseases.com/Ligusterbladlus/index.html Ligusterbladlus er særdeles almindelige og kendetegnet er at de sprøjter et stof ind i bladene der får disse til at krumme sig sammen på langs. Nogle gange kan man finde lusene derinde, men ofte er bladet tomt når man har rullet det ud. Lusene har fundet nye blade. Stoffet som lusene har sprøjtet ind i bladene bliver ved med at virke i lang tid selv om lusene ikke mere er tilstede. Kraftige angreb kan give lidt væksthæmning på ligusterhækken, men ellers betragter man den ikke som særlig slem. Jeg har dog aldrig set så kraftige angreb som tilfældet er på jeres hæk. Den skal nok overleve, men man kunne selvfølgelig overveje at sprøjte. Skulle i få den idé er midlet Calypso ret effektivt. Det er systemisk og transporteres rundt i planten. Som regel forsvinder bladlusene senere på sæsonen fordi en masse nyttedyr (mariehøns galmyg, svirrefluerlarver mv.) går i gang med at æde løs. For nu at være helt sikker på at der er tale om ligusterbladlus ville jeg nok rulle en del blade ud for at se om ikke jeg kan finde bladlusen. I øvrigt vil jeg henvise til siden www.jegkanliguster.dk Vedr. Ligusterhæk Anthocyanfarvning?27 Juli 2014 I starten af april satte jeg 40 stk Liguster Liga færdighæk 140 cm rundt om min lille have. Den hæk der stod der i forvejen var i en sølle forfatning, så jeg valgte altså at skifte den ud. Jeg har plantet hækken som foreskrevet, - gravet dybt og skiftet jord samt vandet jævnligt med siveslange. For 2 uger siden studsede jeg den let med en lille hækkesaks, så den fik nogenlunde samme højde som naboens. Men den sidste uges tid er den begyndt at se meget syg ud. Som du kan se på billederne ser det lidt forskelligt ud. Nogle blade har pletter, andre er sorte på halvdelen af bladet, nogle er gullige m.m. Det er kommet ret hurtigt og det virker umiddelbart som om, den er ved at død hen…:-( Er der noget jeg kan gøre og hvad er der mon galt….? Jeg er lettere desperat. Det har været en længere kamp at få lov til at forny haven for bestyrelsen her, så det værste der kan ske, er at hækken går ud, nu når jeg endelig har fået lov til at plante den. Billed146.htm Svar:Vedr. Liguster færdighækJeg har set på dine fotos og ud fra disse synes jeg ikke der er grund til at gå i panik. Rødfarvningen eller anthocyanfarvningen er en natulig reaktion fra plantens side i et forsøg på at beskytte sig. Det svarer nogenlunde til når vi mennesker bliver solbrune eller forbrændte i solen. Visne blade skyldes som regel for dårlig vandforsyning. De små runde pletter kan være en bladpletsvamp som ikke er noget man skal være så bange for. Jeg kan ikke se resten af hækken, men mon ikke årsagerne skal søges i at den netop er nyplantet. Det kan være svært (ikke mindst i år med de høje temperaturer og kraftige solskin) at give nok vand til sådan en færdighæk. Selv om man vander meget så skal der rigtig meget vand til. Du kan ikke gøre så meget end fortsat at vande med siveslange. Prøv eventuelt at grave ned til rødderne et sted, bare for at se hvordan fugtigheden er her. Vedr. Ligusterhæk Anthocyanfarvning?29 Juni 2015 Jeg har med stor fornøjelse set på din hjemmeside. Jeg finder dog ikke nogen svar på mit problem med min ligusterhæk. Hækken må være over 40 år, da huset er fra 1972. Da jeg bor på en hjørne grund har jeg næsten 100m hæk. Selv har jeg boet her i 16 år og i den tid har den al tid fejlet noget. Der er rigtig mange stammer der hvert år bliver fuldstændig døde og kan knækkes af helt nede ved jorden uden problemer; men der bliver selvfølgelig nogle huller deri. der kan sagtens være andre stammer i den samme rod som der er liv i. Derudover har er en del af hækken i år begyndt at danne mange små rød/brune pletter på bladene. Det er mange meter vi taler om, også naboens hæk; men knap så udbredt endnu. det er især alle de nye skud der får det sådan. Derefter dækker det efterhånden hele bladet og så tørrer de ud og falder af grenen så snart der er lidt blæst. Jeg vedhæfter et par billeder af det. Billed162.htm Svar:Vedr. Liguster sygdommeJeg har set på dine vedhæftede fotos og symptomerne er helt entydige tegn på angreb af svampesygdommen ligusterbladpletsyge. Jeg har skrevet lidt om denne sygdom på siden ligusterbladplet.htm. Når grenene kan knækkes som du beskriver kan der være tale om sygdommen antracnose som kan ses på siden antracnose.htm Fælles for disse 2 svampesygdomme er at de oftest angriber under fugtige forhold, især på steder hvor hækken står i skygge. Det står også klart at ældre hække er mest modtagelige, hvilket hænger sammen med at alderen har gjort dem mere følsomme for sygdomsangreb. Den bedste kur er en foryngelseskur som kan udføre på 2 måder. Den bedstemåde er at klippe hækken helt ned til 10 til 15 cm over jorden. Det kan gøres i det tidlige forår inden hækken begynder at vokse. Så er er der også mindst mulig tid man helt skal undvære en hæk, for den vil hurtigt skyde nye skud fra bunden. Det er selvfølgelig en voldsom metode som også betyder at man ikke længere er sig selv bag en hæk En mindre hård fremgangsmåde går ud på at klippe kraftigt ind i begge sider og gerne også i toppen. Herved vil hækken også påvirkes til at danne nye skud. På siden www.jegkanliguster.dk kan du i øvrigt læse mere om ligusterhække. Vedr. Ligusterhæk Anthocyanfarvning?31 Juli 2015 Jeg har lige et par spørgsmål vedrørende vores 4 år gamle ligusterhæk og har ved hæftet et par billeder af den. Det er ligesom om den visner og taber blade, men det er ikke alle planterne der ser sådan ud. Hvad er der ved at ske og hvad kan man gøre? Billed177.htm Svar:Vedr. Liguster sygdommeAnthocyanfarvning eller "rødbedefarvning" af blade kan opstå som en reaktion på flere forskellige ting og fortæller at et eller andet er galt, men ikke hvad. Du beskriver at det kun er nogle planter det er galt med og når jeg studere de enkelte blade kan jeg se at der er en masse små gule pletter. Dette tyder på at der på et tidspunkt har været angreb af ligusterbladlus som også kan få bladene til at visne. Jeg kan heller ikke udelukke at der kan være tale om såkaldt antracnose der forårsages af en svampesygdom. Du kan læse om forskellige sygdomme på liguster på siden http://www.jegkanliguster.dk/drop/haekkens%20beboere.htm Man kan ikke sprøjte med noget så hækken straks bliver helbredt, men tilførsel af lidt gødning især om foråret vil være fornuftigt. Jeg har skrevet lidt om pleje af liguster hække på siden http://www.jegkanliguster.dk/drop/pleje.htm På siden www.jegkanliguster.dk kan du i øvrigt læse mere om ligusterhække. Vedr. Ligusterhæk sygdomme og skadedyr?06 Juli 2015 Vores ligusterhæk, som er ca. 6 år gammel er ramt af en eller anden sygdom. Hækken mister bladende, den stod eller flot her i foråret men mister som sagt bladende på store områder og fremstår bar og der er en slimet og klistret sekret på bladende. Det virker som om "sygdommen" spreder sig til flere og flere af hækplanterne fra dag til dag. Det går mega hurtigt. Jeg har været inde på nette og kigge på hvad det kunne være hækken fejlede og vores eventulle handlemuligheder for enten "helbrede" og/eller begrænset skaderne men kan ikke umiddelbart finde noget svar. Så nu håber jeg du kan være os behjælpelig så vi kan få afklaret hvad der er galt og hvad vi kan stille op. Jeg vedhæfter 3 billeder, som jeg håber kan medvirke til af afklare "mysteriet". Billed179.htm Svar:Vedr. Liguster sygdommeJeg har set på dine fotos af ligusterhækken og indrømmet, det ser unægtelig ikke så godt ud. Der kan være flere årsager til at hækken ser sådan ud. Det "klistrede sekret" er sikkert symptomer på angreb af ligusterbladlus. Netop i år har jeg fået flere henvendelser om denne bladlus der forårsager at de nye blade krøller helt sammen. På siden http://www.jegkanliguster.dk/drop/haekkens%20beboere.htm kan du bl.a. se fotos af denne bladlus som også kan resultere i bladfald. Normalt vil man ikke foretage sig noget idet en lang række nyttedyr, (mariehønselarver, galmyg, svirrefluelarver mv) vil bekæmpe bladlusene, men ved meget kraftige angreb kan det komme på tale at sprøjte med Calypso. På nævnte side kan du også læse om antracnose der også kunne være årsagen til at din hæk ser så dårlig ud. Under http://www.jegkanliguster.dk/drop/pleje.htm findes en del gode råd til hvordan man holder sin hæk sund og frisk. Vedr. Ligusterhæk med krøllede blade?01 Juli 2015 Jeg har/havde en rigtig flot ligusterhæk, men se…. Hvad er der sket og kan jeg gøre noget ved det… Billed181.htm Svar:Vedr. Ligusterhæk med krøllede bladeJeg har set på dine fotos af ligusterhækken og indrømmet. Det ser ikke så godt ud! Der er 2 forhold som kan resultere i disse voldsomme bladkrølninger. 1) Hormonmiddel, det man bruger til ukrudt i græsplæner 2) Ligusterbladlus Jeg tror på det må være bladlusene. Når jeg kigger tæt på et af billederne kan jeg faktisk se at der kravler en mariehøne larve http://www.plantesygdomme.dk/7%20prikket%20mariehoene/index.html på et af bladene. Denne er på jagt efter bladlusene På siden http://www.jegkanliguster.dk/drop/haekkens%20beboere.htm har jeg bl.a. skrevet lidt om denne bladlus. Liguster bladlusen er kendetegnet ved at den sprøjter et stof ind i bladene som resulterer i at de ruller sammen. Denne sammenrulning giver dermed beskyttelse for lusene. I mange tilfælde vil man ikke kunne finde bladlusene inde i disse rulninger. Det skyldes at bladene bliver ved med at rulle selv om bladlusene har forladt dem. Normalt anbefaler man ikke at sprøjte hække for angreb af skadedyr, men jeg synes at dette tilfælde er så voldsomt at man godt kunne forsvare det. Der findes på markedet et middel (Calypso) som er systemisk (transporteres rundt i planten) og ret effektivt mod disse bladlus. Forinden synes jeg du skal prøve at rulle en del blade ud for at se om du faktisk kan finde bladlusene. Kan du ikke det eller der kun findes få, er der jo ikke noget at sprøjte imod og det giver ingen mening. Desuden vil midlet Calypso også ramme nyttedyrene (mariehønelarverne) Normalt vil sådan en hæk komme sig selv efter et angreb (nyttedyrene hjælper til) og sætte nye skud, med mindre der er andre ting galt. Vedr. Ligusterhæk med dårlig vækst?28 maj 2015 Jeg håber, at du kan give mig lidt råd. Vi købte for et år siden et hus, som vi er enormt glade for, men der er en torn i øjet, nemlig hækken. Huset er 11 år gammel, så det er hækken nok også. På Nordsøen af huset, hvor der vel er 2 meter fra huset ud til hækken, er hækken ca. 170 cm høj, hvilken er ok, men den er meget tynd, hvilket gør at vores naboer kan glo lige ind i vores stue og soveværelse. Se dette billede: Billed187.htm Svar:Vedr. Ligusterhæk med dårlig vækstJeg har set på jeres foto af den tynde hæk. Jeg er ret overbevist om at hækken ikke er ramt af nogen sygdom, men at den dårlige vækst skyldes næringsmangel eller dårlige iltforhold i jorden. Nu ved man jo ikke om jorden under rødderne er meget hård så vandet har svært ved at trænge væk. Dette kan være en af årsagerne. Der kan også være tale om alm. næringsmangel og det kan man jo gøre noget ved. Det kunne se ud som om jorden under hækken har været dækket med træflis eller bark. Er dette tilfældet skal man være opmærksom på at dette kræver tilførsel af ekstra næring , da der forbruges noget ved nedbrydningen af dette materiale. Jeg kan også se at der står et stort træ lige i nærheden. Dette er sikkert en stor konkurrent om næring. Jeg vil derfor anbefale at i tilfører hækken noget blandingsgødning for at få gang i væksten. På siden http://www.jegkanliguster.dk/ har jeg skrevet lidt generelt om denne hækplante. Vedr. Ligusterhæk med bladlus?26 maj 2015 Jeg har set, at du mangler at tilføre en meget plagende pestilens, som plager min vej. Det drejer sig om ligusterbladlus. Symptomer er sammenkrøllede blade, som bliver gullige og falder af efter noget tid. Det er et kendt fænomen her inde i København på min vej. De fleste med ligusterhæk får dette og hen på sommeren ser mange hække helt afpillede ud. Der er altså ikke mange blade tilbage. Man kan ikke sprøjte med insektsæbe, da lusene gemmer sig inde i de helt sammenkrøllede blade. Derfor har jeg med succes sprøjtet min hæk med Bayers Calypso, som er et systemisk bekæmpelsesmiddel. Dog dræber man jo også alle mariehøne laverne. Desværre har jeg ikke set nogen nævneværdi effekt af en væsentlig population af mariehøner i min hæk. Svar:Vedr. Ligusterhæk med ligusterbladlusMed hensyn til ligusterbladlus så har du ret. Jeg har ikke skrevet noget specielt om denne bladlus på www.plante-doktor.dk. Derimod har jeg skrevet lidt på denne side http://www.jegkanliguster.dk/drop/haekkens%20beboere.htm Hvor jeg også nævner Calypso. Og indrømmet. De ligusterhække kan godt give problemer. Bladlusene især når vi har en lang sommer. Jeg er dog lidt tilbageholdende med at gå ud og anbefale folk at sprøjte deres ligusterhække. Især fordi vi jo har så mange i Danmark og det ville nok give lidt ballade hvis mange husejere begynder at bekæmpe bladlus fra en side af, selv om det er fuldt lovligt med det nævnte middel. Vedr. Ligusterhæk med hvid klump rundt om stammen?28 maj 2014 Vi har en ligusterhæk fra 2003 ca. og den er begyndt at gå ud enkelte steder. Den har ( på de planter der går ud ) en hvid klump(Svamp) omkring stammen i jordhøjde. Vi har haft et stykke på ca 4 meter hvor den er gået ud og nu er der en enkelt plante ind i mellem den sunde hæk der også er gået ud. Det er på en hæk på ca 25 meter. Hjælp hvad gør vi og hvad er det for en svamp og kan den bekæmpes ell skal hele hækken op. Billed200.htm Svar:Vedr. Ligusterhæk med rodfordærversvampDet kan være svært at stille den rigtige diagnose udelukkende ud fra et foto, men dette ligner angreb af den såkaldte rodfordærversvamp (Heterobasidion annosum). Kort om rodfordærversvamp: ( i kan sikkert selv finde mere på nettet). Rodfordærversvamp er et kendt problem især i nåleskove hvor den angriber et stort antal af forskellige nåletræsarter. Mange af vore "hatsvampe" (her mener jeg svampe som danner et synligt overjordisk frugtlegene) er såkaldte rådsvampe der nedbryder træer når de i forvejen er døde eller svækkede. Rodfordærversvampen derimod er noget mere aggressiv. Der er f.eks. mange eksempler på at en stolpe/pæl fra et sygdomsramt træ kan smitte andre træer hvis den hamres i jorden tæt ved. Rodfordærversvamp kan ikke selv vokse gennem jorden fra en plante til en anden. Den spredes ved at rødderne rører ved hinanden eller vokser sammen med hinanden. Som i kan se er især fyrretræer meget modtagelige. Har i et sådant gammelt fyrretræ i nærheden eller ligger der i jorden rester/stød af sådanne gamle træer er dette sandsynligvis smittekilden. Man kan ikke sprøjte med noget der slår svampen ihjel. Hvis i planter nye hækplanter vil jeg derfor råde jer til at udskifte noget af plantejorden og evt. også udskifte de planter tæt ved de døde. Vedr. Sammenrullede ligusterblade?20 maj 2014 En af mine kollegaer, har en ligustahæk der hvor bladene krøller sammen og lukkes som en puppe. Vi kan næsten ikke åbne dem, men når vi har fået dem op er der ikke noget at se inden i. Jeg har sendt et billede med, kan Du give mig et bud på hvad det er. Billed201.htm Svar:Vedr. Ligusterhæk med rodfordærversvampJeg er ret sikker på at der er tale om ligusterbladlus Myzus ligustri Du kan se fotos fra min egen have på siden http://www.plant-diseases.com/Ligusterbladlus/index.html Ligusterbladlus er særdeles almindelige og kendetegnet er at de sprøjter et stof ind i bladene der får disse til at rumme sig sammen på langs. Nogle gange kan man finde lusene derinde, men ofte er bladet tomt når man har rullet det ud. Lusene har fundet nye blade. Stoffet som lusene har sprøjtet ind i bladene bliver ved med at virke i lang tid selv lusene ikke mere er tilstede. Kraftige angreb kan give lidt væksthæmning på ligusterhækken, men ellers betragter man den ikke som særlig slem. ? LiljebillerJeg har et stort problem med nogle små brun-røde blanke biller i mine hvide liljer. Liljerne bliver simpelthen ædt op inden de springer ud. Er der noget jeg kan gøre?Svar:Der er sikkert tale om liljebladbiller (Lilioceris lilii). Der findes en god beskrivelse på adressen:liljebille.htmEr man intereseret i kemisk bekæmpelse, kunne prøves at sprøjte med malathion. ? Liljebiller2 juni 2002 Jeg håber at få et råd om, hvordan jeg kan udrydde, knaldrøde biller fra mine liljer. På forhånd tak. Svar:Jeg er bange for at jeg ikke kan hjælpe dig vedr. sådan umiddelbar bekæmpelse. Der findes ikke gode bekæmpelsesesmidler egnet for privathavebruget på markedet. Prøv eventuel at sprøjte med det kemiske middel Malathion. Der findes en god beskrivelse af billerne på adressen:liljebille.htm? Liljebladbiller/skrig16 April 2007 I dag er jeg officielt blevet erklæret sindsyg af min ægtemand :-) Under ukrudtsarbejdet fandt jeg den røde bille i én af mine liljer. Ved næremere eftersyn var der faktisk utroligt mange, så jeg gik i gang med indfangelse af dyret. Da liljen så forladt ud, gik jeg videre i bedet, men hørte en piben eller måske "skrig" fra et lille dyr??? Jeg kaldte min datter på 7 år hen for at finde ud af, om jeg havde fået akut tilfælde af tinitus, eller om min plante virkelige kan "skrige"???? Hun kunne (heldigvis for mig) sagtens høre lyden, men vi kunne intet se. Nu spørger jeg så dig ... for husfredens skyld .... skriger de røde sataner ... øhhh undskyld biller??? Håber på at høre fra dig, eller låne kr. 500,- til en skilsmisse .... Svar:Tak for henvendelsen og liljebladbillerne.Det er rigtig sjovt med denne slags humoristiske indslag. Ja det er helt rigtigt observeret/hørt. Liljebladbillerne frembringer faktisk en skrigende/pibende lyd. De gør det når de bliver truet, f.eks. når man tager dem op i hånden og klemmer lidt. Jeg er ikke klar over hvordan de rent faktisk frembringer lyden, men meningen må være at forskrække fjender så de lader dem være. Den røde farve er ligeledes en advarselsfarve. ? Liljebladbiller/naturlige fjender07 Oktober 2010 Nedenstående ses et svar vedr. bekæmpelse af liljebladbiller som jeg har fået fra Haveselskabets rådgivning. De henviser bl.a. til jeres artikel desangående, som jeg nu har læst. I jeres artikel nævnes, at der er fundet 6 arter af snyltehveps, som kan have en gavnlig regulerende effekt på bestanden af liljebladbiller. Hvilke er disse snyltehveps og - hvis de lever i Danmark - kan man gøre noget for at tiltrække dem? "Tak for din henvendelse. Desværre er der ikke så mange bekæmpelsesmuligheder i forhold til liljebladbillen. Ved at begrænse mængden af liljer (og kejserkrone) i sin have er det overskueligt at indsamle billerne - og da de er tilstede i en relativt lang periode kan det være nødvendigt at gennemgå planterne flere gange. Der findes ikke nogen god og effektiv mulig kemisk bekæmpelse. Man kan forsøge sig med insektmidler som Malathion eller Maladan, men generelt vil jeg helst ikke anbefale kemisk bekæmpelse. Ved at følge nedenstående link kan du læse hvad Haveselskabets plantedoktor Magnus Gammelgaard har skrevet omkring liljebladbillen: liljebille.htm Jeg håber det gjorde dig lidt bedre rustet i kampen mod den lille røde bille." SvarDu stiller et meget relevant spørgsmål som jeg ikke lige umiddelbart kunne besvare!Derfor har jeg søgt hjælp på nettet. Faktisk findes der en ret gennemført undersøgelse hos Sveriges Landbrugsuniversitet, af netop dette spørgsmål. Godt nok udført under svenske forhold, men mon ikke den kan være gældende under de danske. Publikationen er delvist på svensk/engelsk og er ret stor. Den kan hentes på adressen http://stud.epsilon.slu.se/268/2/Kroon_H_090609.pdf Ved et ganske kort gennemløb kan jeg se at det drejer sig om en undersøgelse udført i 2006. Man har indsamlet larver af disse liljebiller og klækket dem i laboratorium. Her viser det sig at op imod 50 % af larverne faktisk er parasiteret af snyltehvepse, vist nok fire forskellige slags. Der anføres at parasiteringen er størst i haver store haver og i haver hvor man har dyrket liljer i en årrække. Ligeledes anføres beskrives at man helst skal undlade at rode for meget i jorden omkring løgene for ikke at forstyrrer de overvintrende snyltehvepse hos liljebillepupperne. Jeg vil anføre dette link på min webside ? Liljebladbiller / råd fra en bruger07 august 2011 Jeg har også haft besøg af de her knaldrøde og meget sultne såkaldte liljebiller i min have. Vi har sprøjtet planten med "kvit D" mod myrer samt flyvende insekter og det virker omgående - "de røde banditter" vender lige med det samme bugen i vejret. Det kan købes i trælasthandler. SvarLiljebiller bekæmpelse!Faktisk er det ikke helt lovligt at anvende pågældende middel mod liljebiller, idet der her er tale om et skadedyr på planter. Her må dette middel strengt taget ikke anvendes. Det er der nok ikke nogen der vil sige noget til når du og jeg gør det, men jeg får problemer hvis jeg råder folk til at gøre det. Alligevel vil jeg føje rådet til i min brevkasse. ? Stort insekt i liljer20 juli 2011 Forleden aften kom der flyvende et meget stort insekt (ca.2 cm) den var hel vild med kongeliljerne, som jo dufter helt fantastisk for tiden. Jeg har aldrig set insektet før. Mon du kan se hvad det er for en fyr? Den larmede meget under flyvningen. Se Billed107.htm For år tilbage så jeg også et nyt insekt (natsværmer?) som havde et snabel på ca. 5 cm som den rullede ud og ind i en tobaksplante blomst (så vidt jeg husker) blomsten var meget slank og lang, jeg har desværre ikke billede af denne. Men måske ved hvad den hedder. For godt en måned siden, var jeg på fugle tur ved Nivå, hvor jeg så pragtvandnymfer for første gang, de var fantastisk flotte! SvarSnerlesværmer i liljerDine pragtfulde kongeliljer har fået besøg af en aftenssværmer. Mit bud er at der må være tale om den der hedder snerlesværmer. Disse smukke aftensværmere har i øvrigt nogle kæmpelarver ssom man undertiden støder på i naturen. Især ligustersværmeren og dueurtsværmeren har helt specielle larver. Se http://www.plantesygdomme.dk/Dueurtsvaermer/index.html Sammenligning af forskellige aftensværmere kan ses her http://www.naturhistoriskmuseum.dk/molslab/natur-2003-38.html ? Lind/Jordpåfyldning09 Juli 2009 I vores store landbohave har vi et gammelt lindetræ med en diameter på ca. 80 cm, som står ca. 2,5 m fra en skråning, der stiger ca. 45 grader opad. Skråningen er ”armeret” med en stensætning af store marksten. Vi vil gerne ”trække skråningen ud” ved at fylde jord på ved foden af stensætningen. Det vil medføre, at den ene halvdel af lindetræets rodnet bliver dækket af et jordlag, som ved stammen er ca. 20 cm og hen mod den gamle stensætning stiger til ca. 1,2 m. Den anden halvdel af rodnettet bliver ikke dækket yderligere til. I et tidligere svar har du skrevet, at et birketræ godt kan tåle mosten, men at det er forskelligt fra træ til træ. Hvad er din vurdering i denne situation? Vi er meget glade for Lindetræet, og ønsker ikke at skade det. Håber du kan hjælpe os. Svar:Lind/jordpåfyldning.Vedr. Jordpåfyldning ved Lindetræ. Hovedårsagen til at det ofte kan skade træer at foretage ekstra jordpåfyldning, er nedsat luftskifte og hermed lavere iltindhold i jorden. Dette kan medføre at rødderne dør. Det behøver dog ikke at gå så galt. Er der f.eks. en god dræning af jorden vil ulemperne blive mindre. Jeg har meget svært ved at vurdere situationen, men at halvdelen af træets rodsystem ikke bliver berørt er da så absolut en fordel. ? Løgrust29 september 2003 Jeg har nogle porre der har noget rustrød på bladene ,det ligner som om der er strøet kanel på dem, jeg har fået at vide at det er løgrust,hvad er det og hvordan bekæmper man det. På forhånd tak. Svar:Vedr.. løgrust/porrerust.Løgrust kaldes Puccinia allii medens porrerust kaldes Puccinia porii. I virkeligheden er der nok tale om den samme svamp idet der i litteraturen anføres at løgrust kan smitte porre og omvendt. Din beskrivelse stemmer overens med porrerust, som i øvrigt er en særdeles almindelig svampesygdom. For privathavebruget findes ingen godkendte bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af denne sygdom. I erhvervet sprøjtes der med et svampemiddel, eksempelvis Corbel før angrebet starter. Netop i dette år har rustsygdomme været særdeles udbredte, måske kommer der ikke noget til næste år. Modforholdsregler Undgå at have gamle vinterporrer stående for længe om foråret (også naboen !). Sørg for at der ikke findes gamle planter/plantedele når den nye sæson starter. ? Løg/Blomsterløg dårlig blomstring11 april 2007 I efteråret lagde jeg en en god del blomsterløg - men nu , hvor de står med deres grønne blade er der ikke udsigt til blomsterdannelse ! Er løgene måske rådne efter de store mængder regn ? Svar:Vedr.. løg/Blomsterløg dårlig blomstring.Man kan vel dele svaret op i 2 dele. Dels kvaliteten af løgene og dels som du selv er inde på, de forhold de har stået under. Generelt er det sådan med de fleste blomsterløg, at de skal have en vis størrelse før de giver blomster. Små løg har ikke dannet blomst i løget, men vil sandsynligvis gøre det til næste sæson. Man kan tit købe den slags (yngleløg) meget billigt og må ikke forvente den store blomstring af sådanne. Endelig kan forskellige løg også være inficeret med svampesygdomme som gør at de evt. rådner i løbet af vinteren. Det er min erfaring at især tulipanløg kan være vanskelige. Som du selv er inde på kan jorden og specielt jordfugtigheden have betydning. Er jorden generelt dårligt drænet og vandlidende kan mange løg rådne. Hvis dine løg kommer med grønne blade er der håb til næste år. Hvis ikke du har gjort det er det en god ide at give dem gødning her i foråret så de kan danne blomster til næste år. Nu ved jeg ikke hvilke løg der er tale om, men der er stor forskel på hvor villige forskellige arter af løg er til at give blomster det første år. ? "Lykkebambus"/guleblade15 Januar 2006 Innledningsvis vil jeg gjerne takke deg for ditt svar ang. min ficus (5. juli 2004). Det ble redningen. Siden planten var så stor, tok jeg kontakt med teknisk avdeling på jobben, de skiftet all jord og beskærte den kraftig. Nå er den vakrere enn noensinne. Jeg har et annet spørsmål, som går på stell av mine bambusskudd. Etter at jeg hadde hatt dem i ca et år i vann, oppdaget jeg at de hadde laget masse røtter og jeg bestemte meg for å plante dem i en potte med jord. Var det smart? Det er kommet mange skudd, men de største er helt lyse, nærmest gule, mens hos venner har jeg sett at de skal være grønne. Jeg holder jorden våt, de står i vinduskarmen, men sant å si vet jeg ikke hvordan jeg skal stelle dem. Jeg er takknemlig for ditt svar, om du har tid. Svar: Vedr. "Lykkebambus"Når du skriver bambusskud tror jeg at der må være tale om dem vi på dansk kalder "lykkebambus" Botanisk set hører de slet ikke til bambus, men istedet til drageblodsfamilien og kaldes på latin Dracaena sanderana. (du kan bruge dette hvis du søger på nettet). Jeg kender ikke specielt meget til disse planter, men når jeg går andre steder på nettet, kan jeg se at du ikke er den eneste som har fået ideen med at omplante i jord. Lyse planter er åbenbart et problem med disse planter og andre skriver at det skyldes for højt PH. Det er derfor vigtigt at vælge en pottejord som er ret sur (F.eks Rhododendronsphagnum med PH 5,5-6) eller andre. Ligeledes er det en god ide at vande planterne med regnvand eller destileret vand for at holde surhedsgraden lav. Planten gødes som andre potteplanter medflydende gødning. Generelt er det sådan med visse planter at de ikke kan optage mikronæringsstofferne ved høje pH-værdier. Dette bevirker at de bliver gullige især på grund af jernmangel. ? "Lærkehæk"/dårlig vækst12 april 2006 Jeg håber du/I kan være behjælpelige med nogle løsningsforslag/tips til vores lærkehæk. Vi overtog vores hus for 3 år siden - og da var bagsiden af hækken fuldstændig dækket til af andre planter i haven. ( Der var ganske simpelt ikke luft - som det vel også fremgår af vedhæftede billede ser hækken på bagsiden ikke særligt godt ud). Sidste år begyndte den også på forsiden af have nogle store bare "pletter" som ser ud til at gentage sig igen i år. ( Ses også tydeligt på billedet). Vi ønsker at bevare den - og kan du/I give nogle forsalg til pasning, gødning, beskæring etc. som kan revitalisere vores gamle hæk ? Svar: Vedr. "Lærkehæk/dårlig vækst"Jeg vil foreslå at i giver hækken en foryngelseskur. Skyggevirkning fra tidligere buske har kraftigt påvirket hækkens grokraft og det gælder om at få sat gang i væksten igen. Det gør man ved en kraftig beskæring. Når der er tale om lærk vil jeg ikke turde at skære den helt ned, men fjerne toppen som angivet på vedhæftede billede. Ligeledes vil jeg klippe den lidt ind fra siderne. Så skal den have noget gødning. Bruger man f.eks NPK kunstgødning 23-3-7 (23% kvælstof) vil 2-4 kg pr 100 m2 være passende 2 gange om året, nu og i juli måned. Regn med at hækken trækker næring fra 1-1½ m's bredde når mængden skal beregnes. ? Lærkehæk/Går ud07 Juni 2010 Allerførst tak for din anvendelige hjemmeside - den har jeg megen nytte af. Og så et spørgsmål - hvorfor går min lærkehæk ud ? Jeg plantede en lærkehæk i efteråret og alle planterne var begyndt at springe ud i foråret, men så begyndte de at at se rigtig dårlige ud og gå ud. Nogle af dem kom sig igen, mens andre stadig ser elendige ud og nogen er gåert helt ud. Ved siden af lærkehækken er der nogle mælkebøtter med gule og forkrøblede blade. Jeg har vedhæftet nogle billeder. Se Billed79.htm Håber du kan se, hvad der er galt. Eller give mig nogle råd til, hvordan jeg finder ud af det. Svar: Vedr. "Lærkehæk/dårlig vækst"Jeg har set på dine fotos af både mælkebøtter og lærk. Min første indskydelse er, vel også som dig, at der må være en sammenhæng mellem de døde eller dårlige lærkeplanter og de gullige mælkebøtter. Skaderne på mælkebøtterne tyder på at der er noget galt med jorden eller at denne indeholder et eller andet som planterne ikke kan lide. Umiddelbart ligner det skader efter et ukrudtsmiddel. Nærmere betegnet et såkaldt jordmiddel som som ligger et stykke tid i jorden før det nedbrydes. Kan det passe eller er der ingen chance for at dette kan være tilfældet? Mange tak for dit svar. Det kan godt passe. Men hvorfor er det så kun lærken og mælkebøtterne som tager skade - og ikke de øvrige planter ? Og hvilke ukrudtsmidler kan der være tale om ? Ukrudtsmidler er ofte såkaldt selektive. Det betyder at de virker på nogle ukrudts (plantearter) og ikke på andre. Typisk virker nogle på såkaldt tokimbladet ukrudt og ikke på græsukrudt og omvendt. Nogle midler bindes i jorden i en længere årrække og andre vaskes hurtigt væk. Jeg vil foreslå at du fjerner jorden i de plantehuller hvor der skal plantes, løsner jorden i bunden af plantehullet og fylder op med jord fra et andet sted i haven Jeg er ikke i stand til at sætte navn på det specifikke ukrudtsmiddel og som jeg tidligere har skrevet kan det jo også være andre ting i jorden end ukrudtsmidler som planterne tager skade af. ? Magnolia/"pupper"01 juli 2008 Min åkandemagnolie er fyldt med mærkelige "pupper?". De sidder på både blade og stilke og ligner en stribe flødeskum med et sort plet for enden. De er ca. 3 mm brede og 1 cm lange. Jeg kan ikke se at der bor nogen inden i, men de er meget klistrede og sidder rigtig godt fast på fingeren når man skraber dem af. Nogle steder ser det ud til, at der sidder en skjoldlus oven på dem. Jeg kan ikke finde nogle fotos der ligner. ? Svar: Vedr. Magnolia/magnoliaskjoldlusDen meget fine beskrivelse burde få en klokke til at ringe. Jeg har aldrig selv set dette fænomen, men som du selv er inde på kunne det lyde som en slags skjoldlus. Ved at søge på nettet med google og vælge billeder har jeg faktisk fundet nogle som kan ligne dine beskrivelser og bl.a lever på Magnolia. Prøv at indsætte følgende i google:”Cottony cushion scale Magnolia”. De hvide strukturer er såkaldte ægsække som skjoldlusen danner. Når æggene klækker, kommer små vandrelarver til syne. Disse sætter sig fast på grene og blade og vokser til voksne skjoldlus. På siden http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm findes en generel beskrivelse af skjoldlus. Kun ved meget kraftige angreb kan disse skjoldlus ødelægge planterne. Er du interesseret i at sprøjte er der kommet et nyt middel på markedet (Calypso). Jeg er ikke klar over i hvor mange butikker det endnu kan findes. Midlet er systemisk og vandrer rundt i planten. Ellers er det muligt at anvende insektsæbe. Skulle du kunne få en til at tage et par billeder er jeg meget interesseret, til gavn for andre. Ligeledes er jeg meget interesseret hvis du skulle få lyst at sende mig et skud, eller blad med dyret. Modtaget en prøve som er fotograferet. Billederne findes på siden: Billed50.htm ? Mærkelige majs"29 september 2014 Jeg har lige et nysgerrigt spørgsmål vedr. en majsplante fra i år. Hvad kan det her være ?? Svar: Vedr. Majs/majsbrandMed så gode fotos er det ikke svært. Billed151.htm Sygdommen er forårsaget af et svampeangreb og kaldes for majsbrand. Den bliver mere og mere almindelig, antagelig fordi der bliver dyrket flere og flere majs her i landet (de fleste dog til Kvægfodder) Jeg har skrevet lidt om majsbrand på siden majsbrand.htm I de hvide opsvulmninger (galler) dannes efterhånden sorte sporer, der spredes når de er modne (sort støv som var der brand) Gallerne er ikke giftige, tvært imod. I Mexico kan man købe sådanne som en delikatesse når de frituresteges. ? Slimede pletter/Manderintræ08 April 2010 Gennem 2 år prøver vi at bekæmpe en mærkelig "sygdom" fra vores mandarin træet. Selve træet er sund, det blomster nu, men de slimende klatter, sorte pletter, hvide belægninger med noget gul indeni, det ser virkelig skræmmende ud. Vi har afprøvet forskellige midler mod svampe, bladlus, osv. Hermed sender jeg dig et par billeder og håber meget, at du kan genkende "uhyret" og give os et godt råd, hvad vi kan gøre. Se: Billed81.htm Svar: Vedr. Skjoldlus/ManderintræJa jeg kan godt se at dit manderintræ ikke ser særlig godt ud. Jo jeg kan godt genkende uhyret. Der er tale om skjoldlus. Der findes mange forskellige arter af skjoldlus, nogle af dem findes på siden skjoldlus.htm, jeg kan dog ikke med sikkerhed sætte navn på "din" art. Skjoldlus er ret genstridige bæster, svære at slå ihjel. Det beror på at skjoldene yder god beskyttelse mod de æg og larver der udvikles under dem. Der er flere bekæmpelsesmetoder. Den blide går ud på at sprøjte gentagne gange, f.eks. med en uges mellemrum, med insektsæbe. Herved kan man dræbe de individer der ikke er gemt under skjoldet. Med tiden vil man få bund i det hele, men det tager lang tid. Der findes imidlertid 2 effektive midler. Det ene kaldes imidacloprid. Dette stof er systemisk og transporteres rundt i planten hvilket medfører at skjoldlusene dør når de suger på denne. Det må ikke bruges på spiselige kulturer, så du må betragte dit manderintræ som et prydtræ. Imidacloprid findes i produktet Provado plantpind som er små hvide tabletter, der er beregnet til at stoppe ned i jorden. Her opløses de og planten optager insektgiften. Det andet hedder thiacloprid og er indehold i midlet Calypso. Her er der tale om et sprøjtemiddel der skal udsprøjtes på planten. Det kræver at du har en sprøjte til rådighed. Begge midler er ret effektive. Læs brugsanvisningen ? Mango/Ødem11 December 2004 Jeg har et problemer med min mango plante, som er begyndt at få nogle underlige sorte pletter under bladene, og en smule på oversiden. Bladene er meget fedtede, og falder let af. Jeg vedhæfter et billede så du kan se hvad jeg mener. Jeg håber du kan hjælpe mig med mit problen, og evt. komme med et løsningsforeslag. Se billede på Billed10.htm Svar: Vedr. mangoplanteDu skriver at bladene er meget fedtede.............. Det får mig umiddelbart til at tænke på skadedyr. Jeg kan dog ikke få øje på nogle på dit eller så udmærkede fotografi ! Uldlus, skjoldlus, bladlus har det med at udskille et sukkeragtigt klæbrigt stof, der gør bladene fedtede. De sorte pletter kunne god være stikmærker fra insekter. Jeg ville derfor først foretage en grundig undersøgelse af planten. Især onkring skudspidserne hvor de nye blade dannes. En lup der forstørre ca. 10 gange er en god hjælp. Findes der ikke skadedyr, skyldes symptomerne uden tvivl et fysiologisk/dyrkningsmæssigt forhold. Store svingninger i temperaturer mellem nat og dag, samt for kraftig vanding kan give tilsvarende symptomer. Man kalder det tit for ødem. Der er altså ikke tale om en sygdom. ? Mango/Dyrkning28 September 2006 hej mit navn er Maja og jeg har plantet en mango for omkring et år siden, men jeg har aldrig rigtig fundet ud af hvordan man bedst passer en sådan plante og da jeg holder meget af den og gerne vil se den vokse og ikke dø spørger jeg nu om du ikke kunne hjælpe mig med ikke at dræbe min mango. Svar: Vedr. mangoplanteJeg er ikke ekspert på området, men jeg har søgt lidt på nettet. Det er åbenbart en stor dille at så frøene fra de frugter man køber i supermarkedet. Frøet har en særdeles hård frøskal og skal ligge i vand (som jævnligt skal skiftes) i ret lang tid. Når man kan se at en spire er ved at bryde igennem skal frøet oppottes. Videre kulturen: planten kan dyrkes i alm. pottemuld evt. iblandet lidt groft sand/grus. Planten kræver en minimums temperatur på 16 grader og kan derfor kun dyrkes ude om sommeren. Inden døre placeres den i fuld sol. Jeg vil tro at den har godt af en hvileperiode om vinteren hvor den anbringes lidt køligere end alm. stuetemperatur og vandes begrænset. Man anbefaler at klippe planten tilbage hvert forår for at få en busket vækst. I vækstperioden om sommeren gives jævnligt gødning i vandingsvandet. ? Margerit/Gule blade/gødskning08 Juli 2006 Vi har et par pragtfulde opstammede Margueritplandter der blomster fint. De er ca. 1,20 m høje og står i spagnum. De har fået alm. Blandingsgødning. Problem: Der er ved at komme nogle lyse/gule spidser på bladene. Vi har vandet godt. Svar: Vedr. Margerit/Gule blade/gødskningJa det er vigtigt at planterne får gødning. Hverken for lidt eller for meget. det bedste er at tilføre flydende gødning sammen med vandingen. Er du i tvivl om planten har fået for meget gødning kan det hjælpe at foretage en kraftig vanding, således at den overskydende gødning skyldes ud af potten. For fortsat at have god vækst i margeritter er det vigtigt at klippe blomster og blomsterstilke af når de har afblomstret. ? Meldug1 juli 2002 Jeg har en vin i mit drivhus, som endnu engang er ved at få meldug på både blade og vindruer. De forrige år har jeg fået at vide at meldugen skyldes at jeg ikke fik tyndet nok ud i planten, hvorved ved ikke kom nok luft til. I år er plantet kraftigt beskråret og der kommer alligevel meldug. Hvad kan jeg gøre, som ikke beskadiger vindruerne ? Svar:Vedr. Meldug på vin......... Umiddelbart synes jeg at du har båret dig rigtig ad når det gælder pasningen. Husk også at der skal være god ventilation i drivhuset. Meldugsporer spirer især i varm og fugtig luft, ligesom store forskelle i dag og nattemperatur er fremmende for udviklingen. Kraftig gødskning med kvælstof fremmer udviklingen.Der findes en del sorter af vin. Nogle er mere modtagelige end andre. Det ved de som regel i planteskolen. Sprøjtning: Man har normalt ikke særlig lyst til at foretage sprøjtning med kemiske svampemidler af produkter som skal puttes i munden. Alternativt kunne prøves uskadelige midler som mineralolie og insektsæbe. Disse virker kun præventivt. Der må ikke sprøjtes i direkte solskin ligesom det nok ville være fornuftigt kun at sprøjte en lille del af planten først, for at se om den kan tåle det. Se evtwww.plante-doktor.dk under meldug. ? Mirabellehæk8 Marts 2004 Vi har en 38 år gammel mirabellehæk, som var blevet til smukke træer. Da de skygger hos naboen, er de de sidste 10 år blevet beskåret til 3 meters højde. For at forsøge at gøre hækken tæt igen, er den nu blevet skåret ned til 1 meter. Har du erfaring for, at det kan gøre den tæt igen? Det ville være et stort arbejde at grave de gamle stammer op og plante en ny hæk, så det ville vi helst undgå. Hvis ny hæk er eneste løsning, har vi kik på en bøgehæk, men ser lige i dine råd, at sådan én kan få mange sygdomme. Til orientering står hækken i et skel til vores nordside, og på den anden siden har naboen høns og et lille drivhus. Hvilken løsning kan du anbefale? Svar:Vedr. Morbær deforme bladeEn kraftig nedskæring som der her er tale om, vil helt sikkert resultere i mange nye skud. En del af dem vil komme lige umiddelbart under snitfladen, men der vil også komme en del ned af stammen og endog rodskud. Hækken vil således ret hurtig blive tættere og man sparer en del arbejde. Den lette løsning ! Nu kommer man ikke uden om at mirabel ikke er så egnet til hækplante på grund af sine kraftige skud og grenopbygning. Især ikke når man som her ønsker en lav klippet hæk, så på længere sigt ville det selvfølgelig nok være den bedste løsning, at rydde helt og plante en ny. Med mindre man vælger at investrere i såkaldt "færdighæk", vil der gå en årrække (3-4 år) hvor der er helt åben ind til naboen. Hvad siger naboen iøvrigt ? Ofte er det en god ide (en nødvendighed) at blive enige med naboen. Står hækken i skel skal naboen normalt betale halvdelen. Plantevalg. De sygdomme jeg har beskrevet i forbindelse med bøg, skal bestemt ikke afholde jer for at vælge denne plante. Den har så mange andre fordele som ingen anden hækplante kan kompensere for. Bøg kan være lidt vanskelig at få i gang efter plantningen, men som regel skyldes det at den bliver plantet i vandlidende, kompakt jord, ofte i forbindelse med nybyggeri, hvor tunge maskiner har ødelagt jordstrukturen. Det er ligeledes vigtigt at anvende gode kraftige planter, samt ikke at lade rødderne ligge og tørre oven på jorden i længere tid i forbindelse med plantningen. Bøg er relativt langsomvoksende. Vælges ligustrum vil det gå hurtigere. Husk iøvrigt at nye hække ikke skal klippes i toppen før de når den endelige højde. ? Morbær deforme blade02 Juni 2011 Vores Morbær træs blade ser mærkelige ud, ved du, hvad der kan være galt? Det er samtlige blade på træet, der ser sådan ud. Billed85.htm Svar:Vedr. Morbær VinterskaderJeg tror ikke der er tale om sygdomme eller skadedyr, men i stedet noget fysiologisk. Mit bud er frostskader. Vi har i år haft en ret hård vinter, dels med de ret lave temperaturer i Januar og februar måned, dels den sene forårsfrost i begyndelsen af maj. Jeg har set andre tæer med tilsvarende symptomer, især træer og buske som morbær, hvor vi ved at de er lidt kuldefølsomme her i det Danske klima. ? Morel/sødkirsebær26 Juni 2004 Jeg har et moreltræ, der lige fra starten af har haft det problem, at bærrene udvikler sig til lidt over halv størrelse, hvorefter mange af dem begynder at blive lysebrune og hårde som sten for derefter at falde af. Træet er nu ca. 8-9 år gammelt og jeg er nået dertil, at hvis jeg ikke finder ud af årsagen, bliver træet fældet, da det tager god plads op i haven for et andet og sundere træ. Der er i år mange bær på, men stormen har fået mange til at falde af og der er igen i år mange syge bær på. Jeg bor ikke langt fra Skælskør, så jeg kan godt lægge en prøve på fænomenet i din postkasse, når jeg henter jord på genbrugsstationen, hvis det kan hjælpe på opklaringen. Svar:Vedr. Morel/sødkirsebærDet er et af de svære spørgsmål som jeg ikke kan give en endegyldig forklaring på. Jeg har selv for 5 år siden plantet nogle forskellige sorter af sødkirsebær og oplevet det samme som du: rimelig blomstring og god sætning i starten, men efterhånden tørrer frugterne ind og falder af. Hovedforklaringen fra litteraturen er dårlig bestøvning og det kan så igen skyldes dårlige klimaforhold i blomstringsperioden samt mange andre forhold. Der foregår i øjeblikket store undersøgelser over det ganske land for at forsøge at finde en forklaring på den generelle dårlige sætning der er i visse sorter af kirsebær. Erhvervsmæssigt drejer undersøgelserne sig især om surkirsebær. Der findes mange teorier men intet er bevist. Med hensyn til sødkirsebær er nogle af sorterne selvbestøvende, andre er ikke. Er din sort ikke selvbestøvende kan der plantes en anden i nærheden. På adressen : http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=450 kan du hente oplysninger om frugtsorter til haven. Hvis ikke der er plads til træet, ville jeg måske forsøge mig med en kraftig tilbageskæring fulgt op af en fjernelse af de fleste af de nye skud som senere vil komme. ? Morel/sødkirsebær/Bladlus29 Juni 2006 Vi har lige overtaget et hus, hvor der står et stort, gammelt moreltræ midt på grunden. Træet er ret voldsomt angrebet af en slags bittesmå, sorte insekter, som sidder på næsten alle bladene. Træet virker klistret. Flere steder er barken hullet, og på stammen ser det ud som om der på et tidpunkt har været hakket voldsomt i det med en økse, men det ligner en gammel "skade". Træet er ellers grønt og frodigt og det havde mange blomster da vi så det i foråret, men nu det er som sagt under heftigt angreb fra de små sorte dyr. Hvad kan det være og hvad kan vi gøre for at komme dyrene til livs? Svar:Morel/sødkirsebær/KirsebærbladlusVedr. små sorte insekter Jeres moreltræ er angrebet af kirsebærbladlus. På min side www.plante-doktor.dk under menupunktet "problemknuser" kan man under bladlus se nogle billeder af disse sorte lus. Jeg tror at alle Danmarks sødkirsebær (et andet ord for morel) i år er angrebet af disse lus som udskiller en klæbrig sukkeragtig substans. Når lusene suger på morel skud krøller disse kraftigt, bliver sorte og standser væksten. Det er da irriterende, men på ældre træer betyder det ikke nævneværdigt for udbyttet. Man kan selvfølgelig sprøjte, men det anbefales normalt ikke i privat haver. Midlet Sprutzit insektfri indeholder naturligt pyrethrum og virker på disse lus. Ret hurtigt vil der dog indfinde sig diverse nyttedyr som mariehøns, svirrefluelarver, snyltehvepse mv. som vil gøre et godt indhug i bestanden. ? Myrer27 juli 2002 Har du gode råd til bvordan man bekæmper myrer i et kælderbadeværelse. vi har hørt noget om sukkervand eller gær, vand og sukker. Er det rigtigt? og evt. hvordan er forholdene? Hvad kan ellers virke? Håber du kan give os et godt råd! Svar:Vedr. MyrerDer har i tidernes løb været anvendt utallige huskeråd til bekæmpelse af myrer. Jeg har ikke kendskab til de nævnte. Som regel er det en god idet hvis man er istand til at lokalisere hvor myrerne kommer fra, hvor tænger de ind. Herefter er det så muligt at iværksætte en evt. bekæmpelse ved kilden eller foranstaltninger der gør at myrerne ikke trænger ind. Udendørs kan man vande med midlet Baythion som er rimelig effektivt.Vil man bekæmpe indendørs kan anvendes såkaldte myrelokkedåser som indeholder gift der af myrerne transporteres ned i boet. Disse er dog ret dyre og effekten kan være begrænset ved større myrekolonier. ? Myrer08 August 2004 Kan du give mig et godt råd, hvordan jeg får bekæmpet de utroligt mange myrer, jeg har fået i mit drivhus? De er nu flyttet ned i jorden i mine plantesække og kravler overalt. Der er både almindelige myrer og myrer med vinger så der er mere livligt end jeg bryder mig om. Jeg vil ikke sprøjte med noget gift, da tomaterne og agurkerne skal være helt rene at spise; men jeg ville være meget glad, hvis du kunne give mig et råd om noget biologisk "krudt" der kan fjerne dem. Jeg har forsøgt at drysse med kanel og at læpgge kaffegrums på toppen af plantesækkene men intet hjælper. Svar:Vedr. MyrerEn effektiv bekæmpelse kan være svær hvis du ikke vil bruge kemi (hvad jeg i øvrigt godt forstår nar der er tale om spiselige afgrøder). Myrer elsker at bo steder hvor der er passende temperatur og fugtighed og det er meget almindeligt at de flytter ind i drivhuse. Alm. vanding kan hæmme udviklingen eller fører til at myrerne flytter et andet sted hen. Imidlertid skal der vandes kraftigt, næsten så det hele svømmer. Denne behandling skal gentages flere gange med nogle dages mellemrum. Ellers findes et produkt (kaldet Diatomé) fås hos Matas eller i Brugsen. Det består af knust kisel og er uskadelig for mennesker og dyr. Jeg ved ikke om det virker ! Vil du anvende kemisk bekæmpelse kan Malathion anvendes. ? Myrer22 Maj 2005 Allerførst mange tak for den vejledning du har været så sød at tilbyde - det er meget flot at du vil stille din ekspertise til rådighed for andre på denne måde. Jeg har et par spørgsmål, jeg ville være meget glad, hvis du kunne svare mig på: 1) Jeg har rigtig mange myrer og bænkebidere i drivhuset som spiser bl.a. de tagetes og "hanekam"stiklinger, jeg har sat derud som farve til de grønne afgrøder - jeg har forsøgt at drysse kanel ud og som sidste udvej har jeg hældt kogende vand (med blødende hjerte!) ned i myrernes bo; men det har desværre ikke minimeret antallet - har du et råd til, hvad jeg ellers kan gøre for at kunne have mine blomster og salat i fred? 2) I drivhuset havde jeg sidste år peberfrygter - planterne fik frugter men bladene blev først gule og faldt senere af, så planterne fremstod ranglede og så syge ud uden blade - kan det være overgødning? Jeg har kun brugt Animex naturgødning. Jeg vil gerne have peberfrugter igen i år og har igen selv fremdrevet planter fra frø men jeg håber på et pænere resultat end sidste år. 3) Mine porrer har jeg desværre aldrig rigtig haft succes med, da de er blevet tynde og ranglede og ligesom sprækker i siderne - slet ikke de flotte man ellers ser i andres haver, desværre. Det er fra udplantningsplanter, jeg køber på planteskole - har du nogen ide´om hvorfor de ike bliver højere og tykkere, og hvad gør jeg forkert? Også her bruger jeg Animex naturgødning; men da jeg har tænkt på, om jorden måske er overgødet, har jeg i år undladt at sprede gødning og kalk, som jeg ellers har gjort hvert år i de 14 år, vi har boet her. Er det mon en god ide`? Jeg har sat dem med 10 cm. mellemrum som foreskrevet. 4) Sidste år - og igen i år kan jeg se - havde/har vi RIGTIG mange snegle (dem med hus på) overalt i haven - kan du sige om de er et skadedyr eller om jeg skal være glad for dem? De spiser mine liljeblade, er på alle bærbuskene, på stauderne (bl.a. riddersporerne), på krukkerne - ja, overalt i haven. Jeg ser meget frem til at høre fra dig. Svar:Vedr. Myrer1 )Vedr. myrer Det er svært med de myrer ! Myrer ynder at være hvor jorden er sandet og tør, gerne i forbindelse med sten og fliser. De bryder sig ikke om vand. Derfor er recepten at gennemvande de områder som er plaget af myrer med jævne mellemrum. Denne behandling skal gentages hyppigt og vil med føre at myrerne ikke bryder om at være der og flygter til andre levesteder. Hvis du er til insektgift kan du udvande Baythion eller anvende myrelokkedåser. 2) Ja der kan sagtens være tale om overgødskning. Måske i kombination med for lidt vand. Det er bedre at tilføre gødningen i flydende form i forbindelse med vandingen. Så får planterne en lille smule hele tiden. 3) porrer kræver tilførsel af megen gødning, så jeg tror ikke at der her er tale om overgødskning. Det er vigtigt at porrer dyrkes på en solbeskinnet plads ( sol hele dagen), samt at de vandes i tørre perioder. 4 Er snegle skadedyr. ? Ja vil de fleste sige !, men det afhænger jo helt af hvordan man betragter sin have. Hos dig er de åbentbart ikke det store problem og derfor vel heller ikke et skadedyr af stor betydning. Generelt er de sneglearter med hus ret skånsomme overfor vore haveplanter. En effektiv bekæmpelse kan være svær hvis du ikke vil bruge kemi (hvad jeg i øvrigt godt forstår nar der er tale om spiselige afgrøder). Myrer elsker at bo steder hvor der er passende temperatur og fugtighed og det er meget almindeligt at de flytter ind i drivhuse. Alm. vanding kan hæmme udviklingen eller fører til at myrerne flytter et andet sted hen. Imidlertid skal der vandes kraftigt, næsten så det hele svømmer. Denne behandling skal gentages flere gange med nogle dages mellemrum. Ellers findes et produkt (kaldet Diatomé) fås hos Matas eller i Brugsen. Det består af knust kisel og er uskadelig for mennesker og dyr. Jeg ved ikke om det virker ! Vil du anvende kemisk bekæmpelse kan Malathion anvendes. ? Myrer/Myrebekæmpelse15 juni 2005 Fra Birgitte har jeg modtaget følgende råd vedr. myrebekæmpelse: "Jeg har set i din brevkasse at mange spørger om hvordan man skal slippe af med myrer i haven uden at bruge giftige stoffer. Jeg har selv prøvet at købe meget af det giftige stads uden at det gav noget positivt resultat. En dag fik jeg simpelthen for meget af alt det kryb i haven. Jeg prøvede med kogende vand, kanel og alle de andre gode råd der findes, men uden held. Jeg fik så den ide at prøve med klorin (som jo er et naturligt grundstof). DET HJALP! Jeg vander nu hvert år fliserne i haven, ved muren af huset osv. Og alle forsvinder, også bænkebidere. Det går simpelthen ned i deres bo og danner nogle giftarter så de nærmest bliver gasset ihjel. Lyder uhyggeligt, men virker perfekt. Jeg har dog ikke turdet prøve det på steder hvor der er planter, så jeg kender ikke virkningen af det. Håber at du og andre kan bruge mit råd." Hilsen Birgitte. ? Myrer/Myrebekæmpelse/"ren naturmedicin"16 juni 2006 Fra Ole har jeg modtaget følgende råd vedr. myrebekæmpelse: Myrer og ugiftigt knust kisel som middel mod disse Ren naturmedicin... Jeg har prøvet det og det virkede overbevisende. Købte det dengang, der var noget der hed OBS. Har ikke kunne finde det siden - men så så at ALDI har det på tilbud i denne uge. ? Mynte/bladlus09 Juli 2006 jeg har en Svejtsisk Mynte i min vindueskarm, som vokser frodigt, men desværre er den blevet invaderet af bladlus. Jeg tager med et par dages mellemrum og henholdsvis skyller med koldt vand og piller for at fjerne bladlusene stængel for stængel. Er der en lettere metode eller må jeg bare opgive planten. Det er jo et spørgsmål om at det ikke er så lækkert at skulle spise blade fyldt med bladlus. Jeg har i øvrigt en basilikum ved siden af, som helt bliver forbigået af lusene. Svar:Vedr. Mynte/bladlusNej jeg har ikke en let løsning på problemet. Jeg synes ikke man i et sådant tilfælde når det drejer sig om spiselig kulturer, skal anvende kemiske bekæmpelsesmidler. Hvad med at bruget nyttedyr. Det er selvfølgelig en dyr løsning at hjemkøbe disse, men måske du kunne finde nogle mariehøns ude i naturen og herefter sætte disse på planten. En anden mulighed var at anbringe planten på en altan eller lignende. Her vil galmyg , svirrefluer mv. ret hurtigt finde bladlusene og placere deres æg i nærheden af bladlus kolonien, hvorefter bekæmpelsen vil starte af sig selv. Bladlusene er ret selektive hvilket vil sige at en bestemt bladluseart ofte er tilknyttet en bestemt planteart. Dette forklarer hvorfor ikke vil være på basilikum. ? Navr/bylder30 Maj 2005 Vi har 2 navrtræer, der har fået store røde "bylder" på bladene, som krøller helt sammen. Kan du sige os hvad det er og hvad vi skal gøre ved det? Svar:Vedr. Navr/bylderJeg vil næsten tro at der er tale om bladlus. Nogle bladlusarter bevirker ved derees sugning at plantevævet svulmer op og farves. Angreb ef bladlus kan godt hæmme væksten noget, men normalt er det uden betydning når vi taler om prydplanter. Vil man sprøjte kan du se på min side under menupunktet "problemknuser" hvor der findes nogle muligheder. ? Nectarin, vin20 April 2004 Jeg har et dejligt stort drivhus der er bygget op ad gavlen på vores lade.Her har jeg plantet en nektarin op ad væggen og en blå vin med rødderne udenfor, op ad den ene drivhusgavl. Sidste sommer var der mange,mange blomster på vores nektarin og bestøvningen lykkedes også fint. Men hen på sommeren begyndte bladene at blive blege og hvidspættede og frugterne standsede i vækst og faldt til sidst af. Vinen så nærmest ligesådan ud og de mange druer der var, blev til noget der kunne minde om rosiner. I år har ferskentræet stået med de smukkeste blomster og bestøvningen ser igen ud til at være ok. Jeg har så netop her i weekenden studset grenene og her oplevede jeg at bladene var meget, meget klistrede.Der er ikke noget utøj at se. Vinen skyder fint igen i år - men gad vide om den ender lige som sidste år. Håber du kan hjælpe med et godt råd. Svar:Vedr. Nectrain og vinDu skriver at bladene var meget klistrede. Det får mig straks til at sige skjoldlus. Prøv at se nøje på hovedstammen eller de nøgne grene, om der ikke findes nogle små forhøjninger som kunne ligne skjoldlus. Er der tale om skjoldlus kan du på min webside gå ind under "problemknuser" og finde en side der handler om skjoldlus. Skjoldlus er generelt svære at bekæmpe da selve lusen er beskyttet af skjoldet. En børstning af stammen med en stiv børste, efterfulgt af en sprøjtning med insektsæbe kan holde angrebet nede. Skjoldlus kan trives både på vin og nectarin. ? Nectarin/dyrkning26 April 2007 jeg har købt et nektarin træ fordi sådan et skulle jeg bare eje. Jeg spurgte ikke nogen om råd og nu står det bare der i drivhuset i samme emballage som jeg købte det i! Jeg vil gerne have det i drivhuset.....meeeen hvor stort bliver sådan et træ???? Kan jeg stille det op ad en husvæg og kan det tåle vind og forskellig slags vejr. Kender du eventuelt en hjemmeside som du kan henvise mig til??? Svar:Vedr. Nectarin/dyrkningNektarin hører til den gruppe af træer som ofte benævnes middelhavstræer. De kan der for ikke tåle at stå ude hele året. Denne plantegruppe anvendes ofte i vinterhaver og udestuer, samt til at stå ude om sommeren. Om vinteren skal de opbevares frostfrit, helst køligt og lyst. Denne periode er plantens hvileperiode. Jeg kender ikke en speciel netside for nektariner, men jeg vil antage at en søgning på www.google.dk vil give en del henvisninger. ? Nectarin/spindemider/Malathion16 Juni 2008 Jeg har et nektarintræ i mit drivhus, som er voldsomt angrebet af spindemider. Jeg har skaffet mig noget malathion, som jeg har sprøjtet med 3 gange med ca 10 dages mellemrum, men i den periode er bestanden af spindemider ikke gået tilbage. tvært imod. Mit spørgsmål er, hvor ofte jeg bør sprøjte mit nektarintræ og hvor længe jeg skal regne med at det tager, før jeg kommer spindemiderne til livs. Jeg er helt sikker på at det er spindemider. Virker Malathionen også på meldug? Ikke at jeg har det problem endnu, men det er rart at vide om det gør, hvis problemet opstår. ps. Det står ikke på indlægsseddelen at malathion virker på spindemider, men det har jeg ladet mig fortælle og også selv læst det på nettet. Der står ikke på indlægsseddelen hvor ofte man skal sprøjte men kun blandingsforholdet. Svar:Vedr. Nectarin/spindemider/malathionMalathion er et bredt virkende insektmiddel, men lige netop når målet er spindemider, så er dette middel ikke særlig effektivt. Meget bedre er det at bruge insektsæbe, der har en hurtig drabseffekt på spindemider. Der findes forskellige produkter i handelen. Insektsæben virker ikke på spindemidernes æg, hvorfor du skal sprøjte flere gange. Her i sommerperioden vil 3 sprøjtninger med 7-10 dages interval normalt kunne løse problemet. Ved sprøjtningen er det meget vigtigt at sprøjtevæsken fordeles så planterne dækkes helt med insektsæbe, også på planternes underside. Faktisk har insektsæben også en lille sideeffekt på meldug, men for at finde mere effektive produkter kan du læse http://plante-doktor.dk/meldug.htm og finde nogle flere muligheder. ? Nematoder/Naturlig bekæmpelse12 September 2010 Hej hej. Jeg har med interesse læst nedestående link. -en god oversigt!! http://www.plante-doktor.dk/nematoder.htm Mit spørgsmål er om der ikke findes nogle naturlige fjender til nematoder. Kan en ophobning af bakterier i jorden ikke afhjælpe problemet? Svar:Vedr. Nematoder/naturlig bekæmpelseVedr. naturlige fjender mod nematoder. Jo der findes naturlige fjender mod nematoder. I hvert fald de jordboende typer. F.eks. findes der mikroskopiske svampe der danner små løkker der nærmest som en lasso fanger nematoderne når de bevæger sig ind i i åbningen. Der er helt sikkert også bakterier som er skadelige mod nematoder. Svampene har man forsøgt at anvende kommercielt men der findes mig bekendt ikke produkter med dette indhold Taler vi om biologisk bekæmpelse af de jordboende nematoder er der i de senere år arbejdet en del med fænomenet biofumigation. Søg evt. med ordet på goggle. I korte træk drejer det sig om at dyrke forskellige afgrøder, nedfræse disse og udnytte at forskellige stoffer afgives til jorden, stoffer som er giftige over for nematoder. Ligeledes kender man jo det gamle råd at bruge tagetes som nematoderne ikke kan leve på. Generelt kan man vel sige at det bedste råd mod nematoder i jorden, er at anvende et godt sædskifte med forskellige afgrøder så der går lang tid inden den samme afgrøde igen dyrkes på samme jord. ? Nerium/Gule blade23 Juni 2006 Min kære nerie har pludselig, indenfor en uges tid eller to, fået mange gule blade som vist på billederne. Jeg har sat gødningsmængden op i den tro at det måske er kvælstofmangel. Eller trænger den måske til en ompotning eller topdressing? Den står i en stor krukke. Jeg håber du har et godt bud på hvad der er galt, og hvad jeg kan gøre! Svar:Vedr. Nerium/Gule bladeDet er almindeligt for nerium at den skifter en del blade. Det ser dog lidt voldsomt ud på billederne. Umiddelbart kunne det tyde på at den har fået et for kraftigt klimaskifte. Er den evt blevet flyttet udenfor i solen indefra udestuen kan dette være forklaringen. Man bør foretage sådanne udflytninger i perioder med overskyet vejr eller på en eller anden måde skygge de planterne i starten. Der kan også være tale om udtørring af jorden. Umiddelbart synes jeg at de nye skud ser godt ud. Er den ikke omplantet her i foråret ville det nok være en god idet at gøre det nu. Dette vil også hjælpe hvis der måske er ubalance i gødningssammensætning. ? Nerium/Overvintring/grimme blade16 Januar 2008 Håber i kan hjælpe mig, jeg han mange store nerirer som er ude om sommeren, om vinteren er de i vorer udestue som er kølig og frostfri,de kan værer nok så flotte og grønde når de kommer ind men de bliver rustne og meget grimme og se på Hvad sker der og hvad kan jeg gører venlig hilsen en der er glad for nerier Svar:Vedr. overvintring af NerieeJeg tror ikke dine planter bliver angrebet af sygdom. Du skriver rustne og grimme. Jeg tror at det er overvintringsmåden, sikkert for koldt. Nerium hører som bekendt til i middelhavslandene. Den er stedsegrøn og vil derfor helst have en del lys. (det får den også hos jer). Jeg har læst mig til at den bedste overvintringstemperatur ligger omkring 10 grader. Jeg kan måske forestille mig at den nok er lavere hos jer. Dette kan medføre at bladene bliver grimme. Heldigvis skyder nerium let i foråret og kommer til at se pæn ud. Prøv her i foråret at se dem efter for eventuelle skadedyr. Spindemider kan være slemme på nerium og de kan normalt kun findes hvis man bruger en lup. ? Nerium/Gødningsmangel6 Juli 2008 Vi har en nerie som på billedet, den har det problem at den smide knopperne før di springer ud. Den står i sol mod SV. og den får vand hver dag. Mangler den evt. gødning. ? Svar:Vedr. Nerium/GødningsmangelDu er selv inde på det. Jeg tror den mangler gødning, den ser noget lys ud i bladene.. Nerium er en meget grådig plante, både med hensyn til vand og gødning. Får den ikke nok, smider den knopperne. Jeg vil foreslå at du giver flydende gødning ved hver vanding. Enten en alm. blomstergødning som bruges til stueplanter, eller en af de gødninger der bruges til gødskning af drivhusplanterne. Følg doseringsanvisningen. Det er bedre at give lidt hver vanding, i stedet for det hele på en gang. Måske du til næste år skal overveje en lidt større potte. ? Novemberkaktus12 November 2003 Jeg håber du kan hjælpe mig. Jeg har hørt meget godt om plantedoktor.dk gennem en kollega så nu prøver jeg. Jeg har en November-kaktus som ser meget sølle ud. Den har enormt mange blomster i øjeblikket men "bladene" er meget tynde og rynkede, som om at blomsterne tager al næringen. Sidste år blomstrede den tre gange i træk og har stået i stuen indtil juni måned hvor jeg satte den lidt køliger på loftet. Da jeg tog den ned i starten af oktober plantede jeg den om da den trængt meget. Det er ganske alm pottemuld. Kort tid efter kom der så en masse knopper og nu blomstre den med de flotteste lysserøde blomster med desværre hænger resten. De er en som vi har arvet fra min mands bedstemor så den må helst ikke gå ud. Kan det være en mulighed at fjerne blomsterne så de ikke tager al næringen ? Skal den have noget andet jord? Jeg håber meget på at du kan hjælpe. Svar:Vedr. NovemberkaktusJeg skal ikke gøre mig til ekspert indenfor netop denne planteslægt, men alligevel komme med nogle få råd. Novemberkaktus er normalt særdeles villige til at blomstre også selvom den ikke får en kølig periode. Det er dog godt at anbringe den køligt (men også i dagslys !) sidst på sommeren. Det er vigtigt at planten i denne periode kun får ganske lidt vand. Den skal så absolut tørre ud mellem vandingerne. Jeg tror det er det der kan være galt i dit tilfælde. Bladene er rynkede og grimme pga for lidt lys. Planten hænger fordi rodsystemet har eller har haft det dårligt i en periode, måske pga overvanding. Jeg tror ikke det er blomsterne der trækker al kraften ud af planten og vil derfor foreslå at du kun fjerner blomsterne når disse visner. Vandingen skal være sparsom. Når blomstringen er overstået ville jeg potte den om i noget nyt sphagnum evt. tilsat lidt grus/sand. Tilføjelse: Det kan god tænkes at rødderne er inficert med svamp (fusarium), hvilket er særdeles almindeligt for denne planteslægt. Også her kan udtørring melllem vandinger hæmme udviklingen. Se evt.: rodbrand.htm ? Larve05 August 2007 Se billede: Billed34.htm Vi fandt under gravning i vores have en stor (ca. 5 cm) larve (foto vedlagt). Ingen har kunne fortælle os, hvad det er for en fætter. Har du et bud? Svar:Vedr. OldenborreDisse store larver hører til en gruppe som har fællesbetegnelsen Tobister. Alle disse er ret store biller. Den medsendte larver bliver til en oldenborre. Oldenborrelarver er grådige larver der spiser planterødder. På denne adresse findes et billede af oldenborre larver som ligner jeres. http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Meikeverlarven_(Melolontha_melolontha).jpg ? Oliven21 juni 2003 Vi har haft nogle oliventræer, der er gået ud. Vi syntes vi vander dem, får nok lys i sommerperioden. De står i en den jord, som vi købte dem, men alligevel har de løvfald her midt sommer.Vi vil gerne have nogle andre, da vi syntes det er et meget dekorativ træ. Håber du har et svar. Svar:Vedr. OlivenJeg er ikke ekspert i lige netop oliventræer, men skal gøre et forsøg ! Oliven er som bekendt meget tørketålende, men skal når de står i krukker selvfølgelig vandes jævnligt. Din symptombeskrivelse tyder imidlertid på rodproblemer forårsaget af dårlig iltforhold. Årsagerne til dette er som regel dårlige drænforhold i jorden. Dette kan afbødes ved at: Anvende løs luftig jord, evt iblande lecasten eller andet materiale som skaber luftlommer i jorden. Sikre at overflødig vand hurtigt kan afdræne fra potten. Have længere tidsrum mellem vandingerne så jorden tørret let ud. Anvende en lerpotte (uglaseret) der kan "ånde" ? Oliven16 August 2004 Jeg har to oliventræer der står inde i stuen. Jeg har opdaget, at der er noget galt med dem. På bladene sidder der små flade lysebrune ting/lus? Det klistrer forfærdeligt både på bladene på skjuleren og ned på gulvet. Hvad mon det er og hvad kan jeg gøre for at få det væk? Svar:Vedr. OlivenUd fra din beskrivelse, er jeg ret sikker på at der er tale om skjoldlus. På min side:www.plante-doktor.dk/ under menupunktet problemknuser kan du læse mere om disse dyr. Man kan sprøjte med insektsæbe (flere gange) eller anvende stoffet imidacloprid som er systemisk og optages af rødderne. Imidacloprid fås som spray eller pinde . De sidste skal stikkes i jorden ? Oliven/hvidt fnug12 Maj 2005 Hej Min olivenplante, som jeg har haft et par måneder, har - i stigende grad - noget hvidt fnug flere steder på kvistene. Det ligner ikke meldug eller andet I viser på jeres hjemmeside. Puster jeg til det, flyver det - nærmest som pudder. Men en del bliver siddende rundt om kvisten. Planten havde en smule, da jeg købte den, men da tænkte jeg ikke over det. Hvordan behandler jeg? Svar:Vedr. Oliven/uldlusJeg er ret sikker på at der er tale om uldlus. Det kan du læse mere om på min side under "problemknuser". Uldlus kan bekæmpes kemisk og biologisk. Kemisk findes der såkaldte "insektpinde" ( Provado). Disse indeholder det kemiske stof imidacloprid som er ret effektivt til bekæmpelse af uldlus. "Pindene" skal stikkes i jord hvor kemikaliet opløses og optages af planten. Insektsæbe har også en virkning men der skal sprøjtes tit. Der findes nyttedyr (Uldlusmariehøns) som kan købes og udsættes på planten. ? Oliven/Uldlus22 Maj 2005 ........ jeg har 8 store oliventræer , som skulle pryde mine store flotte Patricia vinduer ........... men de har fået uldlus ....... og de har været ret dyre i anskaffelse , så jeg vil naturligvis gøre næsten alt for at komme at med de små uldtotter og det skal være 100% afektivt her og nu . Svar:Vedr. Oliven/uldlusDet er store krav du stiller: "her og nu og 100%" Uldlus er ret svære at have med at gøre fordi de beskytter sig med et hvidt vokslag "uld" der i den grad skyr vand og også mange sprøjtemidler. Den mest miljørigtige metode er vel nok at anvende såkaldt insektsæbe. Er man til dette skal man regne med at der skal sprøjtes flere gange, måske med 1 uges interval. Samtidig er det vigtigt at planten dækkes rigtig godt i alle kroge så det drypper af dem. Du kan evt foretage behandlingen udendørs. Der findes imidlertid et ret effektivt middel mod uldlus. Aktivstoffet hedder imidacloprid og er systemisk hvilket vil sige at det transporteres rundt i planten. Der findes 2 produkter med dette stof.:Provado insektpind som er nogle pinde til at stoppe i jorden . De er rimelige effektive men ret dyre. For at de virker kræves det at man ikke underdoserer samt at der vandes jævnligt så pindene bliver opløst i jorden. Det andet produkt hedder Provado insektspray hvilket er en aerosoldose som indeholder klar til brug sprøjtevæske . Også denne er ret dyr og bliver hurtigt tømt. Erhvervsmæssigt findes et produkt der hedder Confidor og som indeholder det samme aktivt stof. Det er relativt meget billigere, men er ikke godkendt til "hobbybrug" Endelig findes der nogle nyttedyr som kan anvendes, men det er ofte svært at få disse til at fungere under stueforhold. Du kan læse mere på min side under menupunktet "problemknuser" ? Oliven/Bananfluer/Sørgemyg07 Marts 2007 Hej! Jeg har et oliventræ i stuen og det ser ud til at der er kommet bananfluer i træet. De flyver rundt i hele lejligheden og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved dem. Jeg håber meget at du kan hjælpe mig. Svar:Vedr. Oliven/SørgemygNu kan jeg jo ikke se hvad det er for nogle fluer der flyver rundt i din stue, men jeg tror nu ikke det er bananfluer. Mere sandsynligt er det at der er tale om såkaldte sørgemyg. Du kan læse om dem på min side under soergemyg.htm Disse små fluer er meget almindelige i stuerne hvor man dyrker potteplanter. Larverne lever i jorden hvor de især ernærer sig af svampe og bakterier samt organisk materiale. Normalt er de helt uskadelige for planterne, men kan dog i enkelte tilfælde genere små frøplanter og stiklinger. Indrømmet, de kan dog godt virke lidt generende når de vimser rundt om ens hoved. De kommer fordi man i en periode har vandet sine planter lidt rigeligt. Behandlingen går derfor ud på at man vander sine potteplanter lidt mindre og lader dem tørre ud mellem vandingerne. Skulle jeg tage fejl og det viser sig at være bananfluer er du velkommen til at skrive igen. ? Oliven/Bladfald14 Marts 2007 Hej! Jeg har et oliventræ som hat tabt stort set alle sine blade. Det har stået inde hele vinteren, hvilket nok bærer en stor del af skylden for det store løvfald. Men tror du der kommer nye blade, er træet lige til kompostbunken. Der er dog kommet et stort lysegrønt skud for en uge siden. Træet står i en stor potte lavet af gummi, hvilket vil sige at det er svært for jorden at komme af med fugt. Har det noget at sige, og kan det være grunden til løvfald? Der er dog masser af lecakugler i bunden, så dræn skulle der være masser af. Samtidig er træet, og vores planter generelt, plaget af en del sørgemyg som jeg ikke kan slippe af med. Hvad stiller jeg op med disse? Ser frem til at høre fra dig SvarVedr. Oliven/BladfaldJa det er ikke så let med disse træer og buske fra middelhavslandene. De vil gerne overvintres køligt, tørt og lyst, hvilket er en mangelvare i vore velopvarmede boliger. Det kan dog også lade sig gøre under knap så optimale forhold. Her er det vigtigt at jorden holdes ret tør. Planten er i en hvile periode og de sølvfarvede blade indikerer at den sagtens kan tåle at tørre ud. Du er selv inde på det at det er vigtigt med dræn og det er også en god ide med en lerpotte hvorfra vandet kan fordampe. Jeg kan ikke svare på om træet er gået ud, men nar du siger at der er kommet et nyt skud tyder det jo på at der er håb. Måske du ved at kradse i barken se om der det ser frisk ud længere inde. Hvis ikke må du nok kassere det. Sørgemyg er egentlig et problem af samme sag. Sørgemyg lever af henrådnende materiale, svampe og bakterier som findes i jorden. De kan kun trives såfremt pottejorden er fugtig. Derfor går behandlingen ud på at lade pottejorden tørre ud mellem hver vanding. Jeg anvender selv lerpotter til mine planter indendørs. Det er gammeldags, planterne skal vandes med kortere mellemrum, men man kan meget bedre styre vandindholdet. ? Oliven/Overvanding02 Maj 2007 Jeg skriver til dig vedr. mit oliventræ. Det "lidt" for meget vand her i vinters, hvilket resulterede i at mange eller næsten alle grene døde. Jeg har nu klippet de døde grene af og de grene som er tilbage skyder også, men jeg vil høre om mit træ kan komme til at ligne et rigtig træ igen? Eller hvad skal jeg gøre? SvarVedr. Oliven/OvervandingVedr. oliventræ Ja hvis du har lidt tålmodighed tror jeg da nok at det kan lade sig gøre. Her hos os vil oliven jo gene placeres så det får alt den sol som det overhovedet kan få. Du er selv inde på at oliven er tørketålende og det er derfor en god ide at pottejorden er sandblandet med et godt dræn. Ser planten meget sølle ud kunne du jo også anskaffe en ny. De fås i øjeblikket billigt og endda nogle steder i blomst hos f. eks Fakta eller Netto eller en af de andre lavprisbutikker. ? Oliven/Overvintring22 NOvember 2007 Jeg har haft mit oliventræ ude på altanen hele sommeren over, hvilket den har haft rigtig godt af. Men pga. af det kolde vejr har jeg nu taget det ind i stuen. Mit spørgsmål er hvordan jeg bedst behandler det vinteren over, så jeg er sikker på at det ikke dør eller mister alle blade. Da jeg bor i en lejlighed har jeg ikke mulighed for at stille det lyst og koldt, kan jeg evt. stille det i kælderen, selvom der er helt mørkt? SvarVedr. Oliven/OvervintringJa det er et problem med overvintring af disse sydlandske planter. Oliven kan godt tåle en lille smule frost, men bliver det frost i længere tid og adskillige grader under 0, ja så går den ikke. En del lader træet stå ude og tager det kun i frostvejr og visse steder i Danmark under meget beskyttede forhold og plantet i jorden, kan det lade sig gøre at overvintre det på friland. Flytning frem og tilbage er dog besværligt. Jeg er bange for at opbevaring i kælderen over længere tid (flere måneder) ikke er nogen god idé. Træet skal helst have lys også om vinteren. Overvintring i stuen kan lade sig gøre, men træet vil smide en del blade på grund af den lille lysmængde i forhold til den høje temperatur. Træet vil også begynde at bryde med en del tynde lyse skud. Det kan dog godt lade sig gøre at overvintre det i stuen. ? Oliven/Gødskning30 April 2009 MON DU KUNNE HJÆLPE MIG ? JEG HAR ET LILLE OPSTAMMET OLIVENTRÆ. FIK DET SIDSTE ÅR , DET OVERVINTREDE PÅ VORES TERRASSE. NU ER DET SÅ KOMMET UD IGEN, HVOR TIT SKAL DET GØDES JEG SÅ PÅ HJ SIDEN AT DET VAR FRA MARTS MDR. MEN HVOR TIT, ER DET EN GANG OM UGEN ? OG ER DET ALM GØDNING. SvarVedr. Oliven/GødskningOliventræer er ikke særlig krævende men hensyn til gødskning. Hvor tit du skal gøde det afhænger jo af hvilken gødning du anvender og hvor meget. Umiddelbart vil jeg sige at du skal gøde på samme måde som du gøder dine andre potteplanter. Du må læse på gødningsflasken under anbefalet dosis. Gødning en gang om ugen med en svag gødningsopløsning lyder fornuftigt. Anvender du en blandingsgødning (alm. havekunstgødning) i granulatform vil ½ spiseskefuld en gang her i foråret +endnu ½ hen på sommeren til en stor krukke være tilstrækkelig. ? Oliven/Overvintring10 Maj 2010 Vedr. Oliventræer og frost- Jeg har 2 oliventræer i krukker. De står mod syd og op af husmuren og får al den sol de har brug for. De har stået ude hele vinteren. Hvilket de ikke er blevet kønne af. Jeg har kradset lidt i barken og fundet ud af at de er fine grønne på stammen. Men knopperne er indtørret. Jeg har prøvet at knække lidt i grenene, og syns ikke de ser helt fantastiske ud, er sådan lidt grøn-gule og tørre. Jeg har nu klippet den godt ind til en lille krone. TROR du der kommer liv i dem igen?? Jeg vander dem. Og der er hul i bunden af krukkerne. Syns jo snart man burde kunne se nogle skud på dem!! SvarVedr. Oliven/OvervintringOliventræer kan godt tåle lidt frost. Står de i krukker er det dog bedst at disse er isoleret med en måtte eller andet materiale. Ligeledes skal de helst stå i en bygning hvor der kun er frost enkelte dage. Oliven er jo en middelhavsplante. Den forgangne vinter har været lang så jeg er bange for at dit træ ikke har klaret den. Du har båret dig helt rigtig ad med beskæringen, men det er for tidligt at vurdere om træet skyder eller ej. Du skal vente 3 uger til en måned endnu før du afsiger den endelige dødsdom. Hvis træet skyder må du meget gerne sende en ny mail, idet det bestemt er en oplysning andre kan have gavn af. ? Skadedyr på Oliven22 juni 2011 Kan du hjælpe os med et stort problem? Vi har et meget smukt oliventræ i vores stue, som er stuens pryd. Desværre er det angrebet af noget som vi først troede var var skjoldlus. Derfor har vi behandlet det med med:( Bayer insektpinde mod lus) og siden pakket træet ind i plastic og sprayet det med:(Bayer Calypso mod insekter) Dette har imidlertid ikke hjulpet. Siden har vi købt et mikroskop som kan kobles til computeren. Da vi så billed resultatet, blev vi enige om at vi nok har fejlbehandlet træet. Drejer det sig mon om en svampeinfektion? Hvis det gør - kan vi da have held med at benytte Baymate rosenspray??? Bør træets lange skud beskæres i denne forbindelse? se billede: Billed105.htm SvarVedr. Skjoldlus / OlivenJeg har set på dine fine fotos og er ikke tvivl om at der er tale om skjoldlus. Arten derimod er jeg ikke sikker på, men jeg har selv fotograferet en lignende art på lauerbær se http://www.plantesygdomme.dk/Voksskjoldlus%20Lauerbaer/index.html Skjoldlus er desværre blevet et meget almindeligt skadedyr som kommer med når vi importerer disse planter fra middelhavsområderne. De er ikke så lette at slippe af med fordi de er beskyttet en del af deres levetid af et skjold. Man kan få nogen effekt ved at sprøjte med insektsæbe, men skal der virkelig ryddes op må man ofte ty til skrappere midler. Midlet Calypso er et af dem som virker bedst. Det er systemisk og transporteres rundt i planterne. Baymat har ingen effekt mod disse dyr. Det kan være en god idé at foretage en beskæring. Dels for at fjerne nogle af skjoldlusene, dels for at de bliver lettere at ramme lusene ved en sprøjtning. Du kan læse mere om skjoldlus på min side skjoldlus.htm ? Skadedyr på Oliven02 maj 2015 Jeg har et oliven træ i et væksthus som er blevet angrebet af noget utøj kan man bruge rovmider ? se billede: Billed194.htm SvarVedr. Skjoldlus / OlivenJeg kan se at dit oliventræ er angrebet af en slags skjoldlus. Der findes rigtig mange forskellige arter af skjoldlus som sr meget forskellige ud alt efter arten. Jeg har skrevet lidt generelt om skjoldlus på siden skjoldlus.htm. Du kan ikke bruge rovmider til bekæmpelse af skjoldlus. Der findes dog specielle snyltehvepse som dog ikke er særlig effektive unde de forhold vi kan tilbyde dem her i landet. På nævnte side kan du se at der findes et kemisk middel (Calypso) som virker mod skjoldlus. Også sprøjtning med såkaldt bladglans der indeholder paraffinolie kan have en god effekt. Dette kan fås hos firmaet www.nyttedyr.dk/ ? Orkidé med mider04-December Mider i forbindelse med dyrkning på korkstykker ? Se Billede: Mide Svar:Vedr. Mideran skal være på vagt når folk med speciale i orhideer henvender sig, idet der normalt er tale om specialister med stor kendskab til disse spændende vækster. Det er ikke første gang der fra orchidedyrkere netop har været henvendelse om mider, sidste gang i forbindelse med noget Australsk sphagnummos. Ja det er da utroligt hvad disse specialister finder på at dyrke i. Jeg er bestemt ikke ekspert på mideområdet da der findes tusindvis af forkellige slægter og arter. Imidlertid er jeg rimelig sikker på at dine fotoes viser nogle mider der hører til en gruppe "underorden" der på dansk kaldes pansermider (Oribatida). Ordet pansermider fordi deres krop er næsten billeagtig. På adressen: http://nat_hist.sdstate.edu/Orchids/Pests/mites.htm Er disse mider netop beskrevet i forbindelse med Orchideer. Ligeledes findes der beskrivelser og billeder på adressen : http://web.syr.edu/~maminor/mites.html En søgning på Google med ordet pansermider vil vise, at denne underorden består af en lang række familier, hvor der igen findes mange slægter og arter ? Orkidé med gule blade03-Marts Håber du kan give mig svaret på hvorffor mine orkideer Phalaenopsis får gule blade og til sidst smider de. Er det for lidt eller for meget vand. De er plantet i det specielle "jord" til orchideer. Svar:Vedr. Orchide med gule bladeJa det kan godt være for meget vand, som du selv er inde på. Phalaenopsis kræver ikke meget vand og vigtigst er det at det kan komme væk. Det er derfor en god ide at have en lille skål liggende med bunden i vejret ned i potteskjuleren. Dette sikrer at rødderne ikke står i vand, men at der alligevel er fugtighed ned i bunden. Gule blade kan også skyldes at planten står for lyst. Bedst er det med nord- eller øst vindue. Står planterne mod syd er det en god ide med et lille tyndt gardin der beskytter mod solen. PÅ følgende adresse findes en god dyrkningsvejledning for Phalaenopsis: http://www.larsen-twins.dk/begy_dyrk_phal.html ? Orkidé/overvanding09-Januar 2006 Jeg vil først lige takke dig, for at du stiller din viden til rådighed, for os blomsteelskere. Nu til mit spørgsmål: mine orcider er blevet overvandet, her imens jeg har været på ferie. Jeg har hældt det overskydende vand fra skjuleren, og kan se at rødderne er begyndt at blive lidt brune i spidsen. Så nu vil jeg gerne vide hvad jeg skal gøre mere. Håber du kan hjælpe, da jeg er meget glad for mine orcider. Svar:Vedr. Orkidé/overvandingTak for de pæne ord om min side. ! Vedr. overvanding Ja jeg kender det godt det med at få andre til at passe blomster. De vander generelt for meget, af velmenende årsager. For man vil jo ikke bebrejdes ikke at have vandet ! Udmiddelbart tror jeg jeg du har gjort hvad du kunne. Jeg ville i hvertfald vente og se. Hvis det brune med tiden udvikler sig og breder sig længere op i roden, ville jeg nok beskære roden lige over det rådne. Imidlertid tror jeg at roden selv vil være istand til at afsnøre den rådne del og lukke for videre udvikling. Der kommer ligeledes hele tiden nye rødder. Der findes ikke godkendte svampemidler, der eventuelt kunne gå ind og reparere en sådan skade. I mine orkideer har jeg i bunden af potteskjuleren anbragt et omvendt plastbæger. Så varer det noget inden vandet når op til rødderne. ? Orkidé/klistret lag28-Maj 2006 jeg har et spørgsmål andgående orkideer. mine orkideer har ellers tykke og kraftige blade men under undersiden og langs med kanterne sidder der nærmest et klistret lag som man kann sammenligne med nogle voks blomster er det normal ? jeg kunne godt tænke meg at kunne få svar på det hvad jeg synes er mærkelig eller er det meget normal og at jeg først lægger mærke til det nu. Svar:Vedr. Orkidé/klistret lagOm det er normalt ved jeg ikke, men jeg har lige set på mine egne og de har det også. Jeg tror der er tale om et fysiologisk fænomen. Her i foråret/forsommeren er der på grund af lyset en meget kraftig fotosyntes og derved stor produktion af sukkerstoffer. Denne kraftige produktion kan planten ikke nå at få transporteret væk fra bladene og bliver derfor presset ud gennem overfladen (bladundersiden) især hvis planterne er rigelig forsynet med vand. Hos andre planter kalder man ofte dette fænomen for ødem der kommer i forbindelse med kraftig vækst og svingende temperaturer og luftfugtigheder. Jeg er ret sikker på at det vil aftage senere på sommeren.... ? Orkidé/Formering28-Juni 2006 Hvad skulle man dog gøre uden sådan en fantastisk side – når man ikke har grønne fingre ;O) Vedlagt har jeg sendt nogle billeder af min orkidé, jeg har haft den i 1 år – mit spørgsmål er, ud fra billederne kan man se der er kommet 2 nye skud på ”stammen” – men der vokser rødder med ud, er det aflægger? Og skal jeg evt. plante dem om i en potte hver for sig? Svar:Vedr. Orkidé/FormeringJa nogle orkideer formerer sig ved at sætte såkaldte keikier på afblomstrede stængler. Når rødderne på disse babyplanter er ca. 10 cm lange kan planten forsigtig lirkes fri og få en selvstændig tilværelse i en ny potte. ? Orkidé/Brune skaller09-Marts 2007 Hej Magnus! Jeg ved, ikke om du kan hjælpe mig, men jeg har nogle orkideer, som har nogle brune fedtede skaller, jeg skyller dem af med lunkent vand, men de kommer hurtigt igen. Kan du give mig et godt råd, vil jeg blive meget glad.? Svar:Vedr. Orkidé/SkjoldlusJo, efter din beskrivelse tror jeg at der må være tale om angreb af skjoldlus. Du kan læse mere om disse skadedyr på min side på adressen skjoldlus.htm Der findes mange forskellige arter af skjoldlus hvilket du også kan se på side. Skjoldlus kan være svære at bekæmpe. Det er udmærket at du fjerner skallerne, men i mange tilfælde er disse skaller faktisk huden af gamle skjoldlus som allerede er døde. Yngre, levende individer sidder og skjuler sig andre steder på planten. De udskiller sukkerholdige ekskrementer som gør bladene fedtede. Det bedste bekæmpelsesmiddel er de såkaldte insektpinde som stikkes i jorden. Det aktive stof i ”pinden” opløses i jorden og transporteres rundt i planten hvorefter skadedyrene suger den i sig. Jeg er dog lidt betænkelig med hensyn til virkningen når det som her drejer sig om orkideer. Orkideer skal ikke vandes ret meget og optager en stordel af deres vand fra luften, hvorfor det er svært at få de såkaldte systemiske midler til at blive transporteret rundt i planten. Jeg vil derfor nok i stedet forsøge mig med at sprøjte med insektsæbe. Insektsæbe kan du købe i mange plantecentre og større supermarkeder. Det er vigtigt at sprøjte flere gange ligesom det er nødvendigt at alle plantens dele dækkes helt af sprøjtevæske. Sprøjt evt. 3 gange med 14 dages interval. Insektsæbe kan under nogle forhold give blad/blomsterskader især hvis planterne står i fuld solskin. Lykke og held med behandlingen ? Orkidé med honning08 oktober 2014 Hej Magnus! En af mine orkideer havde udviklet en lang flot stængel og sat knopper, men så begyndte de at dryppe honning og visne væk - ved du hvad det kan dreje sig om? Jeg tænker på, om det er en 'smitsom' sygdom og om jeg skal smide planten væk, Før den smitter mine andre orkideer? Svar:Vedr. Orkidé med honningDer kan være to årsager til udskillelse af honning. Angreb af skjoldlus og uldlus der suger plantesaft og udskiller en klistret masse der kaldes for honningdug. Undersøg planterne og for at se om du kan finde sådanne skjoldlus. Du kan se billeder af forskellige slags skjoldlus og uldlus på siden uldlus.htm og skjoldlus.htm Det kan også være en helt naturlig reaktion. En del orkidéarter udskiller faktisk en honningagtig masse i forbindelse med blomsterknopper. Dette er for at tiltrække myrer der så igen er med til at beskytte planten mod angreb af en lang række andre skadedyr. I det sidste tilfælde har du ikke noget at bekymre dig over ? Paletblad (Coleus) med Falsk meldug (Peronospora)20 november 2016 Mine paletblade smitter hinanden med et eller andet. Nogen har foreslået meldug. Men jeg er ikke sikker. Vedhæftet er billede Billed209.htm af den første der blev ramt og også den der har været hårdest ramt. Det var en stikling som havde stået i vand hos en veninde lidt for længe sammen med andre stiklinger af andre arter. Den blev smidt ud sammen med to andre, hvor jeg kunne se tegn til lignende på stænglen. Det starter ved stænglen. Gerne ved en "bladformation". Meget svært at se sådan umiddelbart men når man ved hvad man skal kigge efter er det ikke til at tage fejl. I starten er der altså ingenting på bladene men kun på stænglen på små områder. Det er hvidt og behåret. Nu er den næste paletblad ramt. Jeg er snart løbet tør for paletblade og det piner mig. Hvad er de ramt af? Og er der anden behandling end at smide dem ud? Og kan de smitte mine andre planter eller er det et "artsspecifikt" problem? Jeg vedhæfter desuden billeder af to andre planter, hvor den grønne har brune/gule pletter på bladene. hvad kan det være? Den anden er en lilla plante, hvor det ligner at nogen/noget har taget en lille bid af bladene. Hvad kan det være? Håber du kan hjælpe! Svar:Vedr. Paletblad med falsk meldugJeg har set på dine fotos af paletblad (Coleus) Det er meget fine billeder og jeg er ikke i tvivl om at dine planter er angrebet af meldug. Der findes dog to typer af denne svampesygdom. Vi kan kalde den ene for almindelig meldug, der er en svampesygdom som især trives på planter, der af en eller anden årsag er lidt stressede. Meldug spredes meldug især under tørre og varme forhold. Jeg har skrevet lidt generelt om meldug på siden meldug.htm . Her kan du også se et par muligheder for bekæmpelse Der er også en anden type som i daglig tale kaldes for falsk meldug, eller på latin Peronospora. Denne svampesygdom udvikler sig især under fugtige forhold og er svær at bekæmpe. Dine billeder kunne godt tyde på at det netop var denne der er tale om her. På siden http://www.ipmimages.org/browse/detail.cfm?imgnum=5458779 kan du se nogle fotos og på siden http://www.e-gro.org/pdf/2016_514.pdf findes en beskrivelse. Der findes forskellige arter af falsk meldug som hver især er tilknyttet en bestemt planteart. På min side http://www.plante-doktor.dk/falsk%20meldug%20Impatiens.htm kan du se et eksempel på en art der angriber flittiglise. Jeg tror bestemt det er falsk meldug der har angrebet din paletblad ? Paradisfugl Strelitzia reginae/Sorte pletter31 maj 2011 Hej Magnus! Jeg skriver til fordi jeg er ikke kan finde ud af hvad der er kommet til den. Jeg ville helst rede den da jeg har passet og plejet den fra frø. Til næste år er den 10 år. Jeg ved ikke hvor meget du kan se, men det er typisk ved stilken der kom nogen sorte pletter samt skjolde og meget lidt på bladene. Håber du har et godt tip. Svar:Vedr. Paradisfugl Strelitzia reginae/Sorte pletterJeg kan godt se at der findes nogle mørke pletter ved rodhalsen af din plante. Det er svært at sige om det er svampe- eller bakterieangreb, men fælles for disse er at de især trives ved høj fugtighed, eller når planten i forvejen af en eller anden grund er svækket. Det kan måske skyldes overvanding. Det ser pænt ud når man dækker jordoverfladen med granitskærver, men det er ofte svært at bedømme om planten trænger til vand. Strelitzia trives fint i når joder er til den tørre side. Det er derfor vigtigt at jorden får lov at tørre ud mellem hver vanding. Du kunne måske foretage en oppotning så rødderne får ny jord. ? Paradistræ/hvidepletter06-April 2006 Jeg har et paradistræ hvor alle blade har små hvide pletter på. Planten er ca. 20 cm. høj. Pletterne er ca. en halv til en hel millimeter i diameter. Nogen af pletterne kan jeg gnide af med tommelfingeren forsigtigt. De virker lidt kalkagtigte, er det mon en slags svamp? Jeg har haft planten længe uden at gøre noget ved den og den har næsten altid (3år) været ca. 10cm høj. Grundet min nylige interesse i orkideer, tog jeg mig lidt af mit gamle udtørrede paradistræ som stod i en lille lerpotte, hvor jordklumpen var tørret næsten helt ind. Jeg gav den ny jord, en 3 gange så stor potte og vand en gang ugentligt (er det for meget?). Det er under en måned siden og nu er den allerede dobbelt så høj =) Men de hvide pletter ser ikke helt rigtigt ud, Har du et godt råd? Det skal lige siges at pletterne ikke er kommet efter at jeg har givet planten nye forhold. De var der også før! Svar:Vedr. Paradistræ (Crassula ovata) /hvidepletterNej du kan være ganske rolig. De hvide pletter er ikke en sygdom men ganske naturlig for denne plante. Der er tale om udskillelse af voks som er med til at holde bladene blanke. Og du har ret i de fleste tilfælde kan man gnide disse pletter af. Der er lidt forskel på sorterne når det gælder udskillelse af disse vokspletter. Ellers er paradistræer en af de lette planter at passe når bare man ikke giver dem for meget vand. Det er vigtigt at pottejorden tørrer ud mellem vandingerne. Ved for kraftig vanding kan der opstå råd i stænglen, hvilket vist også er den eneste svampesygdom som angriber planter. Af skadedyr er det især uldlus der kan vær et problem. Jeg vedhæfter et billede af de hvide pletter som jeg fandt på nettet: Billed16.htm ? Paradistræ/frostskade12-November 2006 Vedr. Paradistræer Jeg har et problem. Vores paradistræer har fået frost så de har fået helt sorte, nærmest krystaliserede blade. Særligt hårdt er det gået ud over mit ældste træ, som jeg har haft i 29 år siden jeg var 10. Er der noget at gøre eller dør de af det? Hvad skal vi gøre ved dem, for at de kan få det godt igen. Svar:Vedr. Paradistræ (Crassula ovata)Når du skriver paradistræ går jeg ud fra at du mener potteplanten af samme navn. Ja det lyder ikke så godt. Umiddelbart vil jeg dog mene at planterne alligevel kan være i live. Ved at skære en gren af, vil man kunne se om denne er friskgrøn indvendig. Er dette tilfældet vil jeg tro er der findes ”sovende” knopper, der efter en kraftig tilbageskæring af planten vil kunne bryde frem, vel og mærket hvis planten anbringes ved stuetemperatur. Planten bør generelt skæres ned til det sted, hvor grenene virker friskgrønne indvendig. ? Paradistræ/Pengetræ/Uldlus23-Februar 2007 Hej... mit pengetræ er blevet sygt...kan du ud fra disse billeder se hvad jeg skal gøre ved det?? jeg har prøvet med "FLORINA" insektsæbe plus mod ....bladlus,mellus,spindemider og trips.. dog kun en behandling, men som du kan se ingen resultat?? Svar:Vedr. Paradistræ (Crassula ovata)/Pengetræ/UldlusJeg kan se på dine billeder at der findes nogle små ”vattotter” på grenene. Der er tale om uldlus. Du kan læse mere på : http://plante-doktor.dk/uldlus.htm Denne plante bliver næsten aldrig angrebet af skadedyr, men uldlus er en undtagelse. Insektsæbe er en mulighed at bekæmpe uldlus med, men der skal sprøjtes mange gange og man skal være omhyggelig med at få dækket alle revner og sprækker og hvad der ellers findes af skjulesteder på planten. De såkaldte Provado insektpinde er bedre. De indeholder det aktive imidacloprid. Pindene stikkes ned i jorden og opløses af sig selv. Aktivstoffet transporteres herefter rundt i planten og uldlusene får det i sig i når de suger plantesaft. Det er vigtigt ikke at bruge for lille dosis (står på pakningen). Ligeledes er det vigtigt at planten er i god vækst. ? Paradistræ/Bladfald15 Marts 2009 Jeg købte for nogle måneder siden, det mest fantastiske store paradistræ, men det trives ikke. Træet er begyndt at tabe bladene og grenene hænger og knækker til sidst af. Hvad gør jeg galt? Det er jo lidt pinligt ikke, at kunne få en så hårdfør plante til at trives og jeg har altid ønsket mig sådan et træ. Svar:Vedr. Paradistræ/bladfaldDu er ikke den første der oplever dette problem ! Paradistræet (Crassula ovata) er, som du selv er inde på særdeles hårdført. Det gælder i hvert fald når der er tale om evnen til at klare tørre forhold. Som andre sukkulenter opmagasinerer planten vandet i bladene til dårlige tider. Dette betyder at samtidig at man ikke må give for meget vand. Især i vinterperioden skal jorden have lov til at tørre helt ud mellem vandingerne. Paradistræet vil gerne have en kølig periode her om vinteren. Derved får man også dannet blomster. Det er dog de færreste af os der har denne mulighed i moderne beboelser. Resultatet er ofte at planten vokser for meget og bliver løs i væksten. Der er kun en måde at redde den på, nemlig ved beskæring. De store grene skæres kraftigt tilbage og man vil til foråret få dannet mange små nye skud. Bladfald er helt almindelig hos denne plante i vinterperioden eller om foråret. Husk at det er meget let at få dannet rod på de afklippede stiklinger. De stikkes blot ned i en potte med nyt jord. Her er et link til dyrkning af paradistræ http://www.bcss-liverpool.pwp.blueyonder.co.uk/Growing_Crassula_ovata.htm Jeg vedhæfter et billede af et blomstrende paradistræ Billed67.htm ? Paradistræ/Bladfald30 December 2009 Vi har i Juli købt to store paradistræer. Vi har nu problemer med den ene. Jeg mener den hedder en Gollum eller Hobbit, jeg har lagt vedhæftet et billede. Den er ca. 70 cm fra toppen af roden til toppen af kronen og ca. 50 cm i diameter. Vi har købt det direkte hos et gartneri og bragt det hjem, hvor vi har plantet det i en 40x40x40 cm potte, med inderpose. Vi har ca. 35 cm leca i bunden og har plantet i muld til sukkulenter. Vi har sten i toppen af jorden for at undgå fordampning og til pynt. Den burde have det godt. Når man kigger på afstand ser det også ud til at være tilfældet. Vi har en mindre plante af samme art og når det trængte til vand rynkede bladene sig sammen og efter vanding så den igen frisk ud. Hovedparten af bladene på denne store plante ser ud fra vores vurdering rigtig godt ud, men den taber gradvist flere og flere blade, hvilket er nyt i løbet af de sidste halvanden måned. Men, derudover har den flere og flere blade som rynker sig samme til bitte små indtørrede pinde med et slags ”sølv lag” (fiskeskæl) på. Jeg har taget et billede som jeg håber kan hjælpe min forklaring lidt. Disse blade falder ikke umiddelbart af, af sig selv, men let hvis man skubber lidt til planten. Det er rigtig mange af dem nu, mere end hundrede (dog er det jo en stor plante). Kan du hjælpe os med at forstå hvad der sker med planten ? Tillægs info. må være at den pt. jo pludselig ikke får meget lys. Den står i et stort nordvendt gulv til loft vindue som normalt give både lys og varme, men ikke meget sollys. Rum temperaturen (den står i en stor entre) er nok en 20 – 21 grader og med lidt gulvvarme. Planten står lidt hævet over gulvet. Svar:Vedr. Paradistræ/bladfaldNormalt hedder paradistræ Crassula ovata (jeg tror det er fordi ovata betyder ovale blade) : Den du sikkert har hedder Crassula Portulacea, men det er jo helt samme slægt og du har ret , der findes en sort der hedder Gollum, antagelig fordi den leder tankerne hen på de Golums tykke fingre fra filmen ”Ringenes Herre”. Det kan godt være at man også kalder denne for Paradistræ. Nok om det, pasningen er ens. Der er tale om planter som tåler ekstremt meget tørke, ørken planter der om sommeren tåler høje temperaturer, men som også gerne vil have en hvileperiode i den mørke tid. Det er nok her problemet kommer. Selv om planten står i et nordvindue, er der meget lidt lys i forhold til temperaturen. Det er kun lige akkurat at planten kan holde sig levende. Den klarer sig ved at skille sig af med en del blade, nemlig de blade der sidder nederst eller i skygge. Det er blade som ikke optager ret meget lys og derfor ikke producerer særlig meget, man kan populært sige at de forbruger mere end de producerer. Det bedste man kan gøre er at stille planterne køligere, men stadigvæk lyst. Det har vi det svært ved her i vore opvarmede huse. Jeg har set steder hor man dyrker denne plantefamilie på friland. Her sætter man dem ind i en udestue om vinteren, der lige netop holdes frostfrit. Det er rigtig godt. Man må altså regne med at de taber nogle blade, det er naturligt. Den måde de visner på hos jer er også ganske naturligt, idet planten afskærer forsyningen til dem. Vandingen er vigtig eller rettere manglen på samme. Jorden skal have lov at tørre helt ud mellem vandingerne ellers rådner planten. Jeg er ikke så stor tilhænger af disse selvandende potter som du beskriver. Jeg synes man har svært ved at styre vandtilførslen. Selv om man vander sparsomt har jeg opdaget at de som regel er alt for fugtige når man planter om. I stedet vil jeg foreslå de gammeldags lerpotter hvor der også sker en fordampning ud gennem pottens sider. Jeg synes også man har svært ved at se om jorden er tør når denne dækkes af pyntesten eller andet materiale. ? Paradistræ/pengetræ/Hvide pletter23 Juni 2011 Jeg har fået et proplem med vor (pengeplante)den ligner et træ men er en stueplante i løbet af vinteren har den fået nogle meget små hvide pletter ca. 1 mm og sidder på blad stilken og bladene nu har den også smittet andre planter i stuen herunder 1 voksplante 1kaktus med flere pletterne er kuglerunde,jeg kan fjerne dem med en negl men planterne har det ikke godt de ligesom hænger med næbet Svar:Vedr. Paradistræ/Hvide pletter/uldlusJeg har tidligere fået henvendelser vedrørende pengetræ og hvide pletter. Her var der tale om nogle hvide vokspletter som bladene udskiller helt naturligt se: Billed16.htm Ofte er der dog tale om uldlus se uldlus.htm Er der tale om uldlus kan du behandle med midlet calypso eller nogle små tabletter (Provada til at komme i pottemulden) ? Paradistræ / Uldlus04 april 2011 Jeg har en Crassula Ovata som er 20 år gammel, den er opstammet, 1½ m høj og med stor krone. Den står foran min havedør og har desværre haft uldlus de sidste 2 år. Jeg har sprøjtet med Calypso X mange og stukket Provado insektpinde i jorden. Desuden har jeg 2 gange plantet den om, hvor jeg har skyllet roden ren, vasket potten og givet den ny jord. Jeg har tit fysisk fjernet lusene med en tandbørste, den er ligeledes blevet skyllet under bruseren, men intet hjælper. Kender du et vidundermiddel, som kan redde den? Svar:Vedr. Paradistræ / UldlusNår man nu vælger at bruge et kemisk bekæmpelsesmiddel burde Calypso (thiacloprid) så afgjort være det bedste mod uldlus. Man kan således undre sig hvorfor virkningen udebliver i dit tilfælde. En mulig forklaring kan være med baggrund i uldlusenes biologi. Calypso er så afgjort en gift som insekterne skal have ind via føden. Calypso er systemisk og transporteres rundt i plantens saftbaner, men kun når temperaturen er relativ høj eller når planten er i god vækst. F.eks. virker det dårligt hvis man anvender det i perioder hvor det er koldt og planten er lidt i dvale. Ligeledes virker det ikke på uldlusenes æg. De voksne uldlus lægger æg som de holder tæt omkring sig ved at beskytte dem i en ægsæk eller med kraftig dannelse af voks. Disse æg optager jo ikke plantesaft ag kan overleve i en lang periode selvom planten faktisk er giftig. Jeg kender ikke bedre insektmidler end de nævnte, men måske du kunne få bedre held hvis du vælger at sprøjte i en lun periode, samt udfører 2 sprøjtninger med 10 til 14 dages interval. ? Paradistræ / hvide pletter / svamp03 marts 2015 Har læst om problemer med paradistræer i din brevkasse. Det lyder, som om sparsom vanding og lys er helt afgørende, og det vidste jeg sådan set godt. Jeg har 2 træer i store potter, anskaffet samtidig for 4-5 år siden. Den ene plante står ved et syd-vestvendt gulv-til-loft vindue og får altså maksimalt med lys og varme, ikke mindst om sommeren. Og er dobbelt så stor som den anden. Logisk nok. Den anden plante står lidt tilbagetrukket fra et stort østvendt vindue i vore entré. Den er klart mindre frodig, og den får naturligvis mindre vand, da den ikke er så eksponeret for lys og varme. Dette rum er væsentlig køligere og har stort set samme tp. året rundt.Den har været sund nok indtil denne vinter. Pludselig begyndte store grene at knække af, stænglerne ser helt indskrumpede og døde ud, bladene generelt sunde nok. Indtil forleden dag, da jeg opdage noget sølvlignende "støv" eller skæl på nogle af bladene. Hvad er det? På enkelte af de steder, hvor grenene er knækket af, skyder der små nye blade, andre steder ser det helt dødt ud. Hvad er der pludselig sket og hvad skal jeg gøre? Håber, at du kan give et svar, tak Svar:Vedr. Paradistræ / hvide pletter / svampJeg tror ikke de hvide pletter betyder noget da det sikkert er udskillelse af voks. Jeg tror at de indskrumpede stængler skyldes svampeangreb. Den bedste måde at undgå det på er at dyrke denne plante i noget sandbladet jord der har god dræningseffekt. Jeg indsætter lige et "gammelt svar" Vedr. Paradistræ (Crassula ovata) /hvidepletter Nej du kan være ganske rolig. De hvide pletter er ikke en sygdom men ganske naturlig for denne plante. Der er tale om udskillelse af voks som er med til at holde bladene blanke. Og du har ret i de fleste tilfælde kan man gnide disse pletter af. Der er lidt forskel på sorterne når det gælder udskillelse af disse vokspletter. Ellers er paradistræer en af de lette planter at passe når bare man ikke giver dem for meget vand. Det er vigtigt at pottejorden tørrer ud mellem vandingerne. Ved for kraftig vanding kan der opstå råd i stænglen, hvilket vist også er den eneste svampesygdom som angriber planter. Af skadedyr er det især uldlus der kan vær et problem. Her er et billede af de hvide pletter som jeg fandt på nettet Billed16.htm ? Uldlus og meldug i vinduet19 februar 2013 Tror jeg har problemer med uldlus i stuevinduet ( over radiatorer ) og meldug på krydderurter i køkkenvinduet ( radiatorer )hvis jeg smider alle mine planter ud , ved du så hvor længe jeg skal vente med at købe nye? selv om jeg vasker vinduer og karme af,går der ikke lang tid før der er meldug i de nye planter også. Har ikke prøvet at smide dem i stuen ud. Svar:Vedr. Uldlus og meldug i vinduetMit umiddelbare bud vil være 14 dage. Det afhænger dog meget af temperaturen. Uldlus dør normalt hurtig, hvis ikke de har planter at leve på. Uldlus lægger dog æg der klækkes i løbet af en uges tid og hvis disse æg ligger tilbage i vindueskarmen, er der en chance for at de kan klække til små vandre larver som kan smitte nye planter. Derfor er mit bud 14 dage. Ofte sker nyinfektionen dog fra andre planter i det samme rum. Uldlus kan ikke flyve, men vi flytter som regel selv rundt på dem, når vi vander planter eller på anden måde berører og håndtere dem. Meldug overlever ikke ret længe uden plantemateriale. Efter nogle få dage vil de fleste sporer være døde. Der findes dog nogle meldugarter der danner lidt mere hårdføre hvilesporer, men hvis du gør rent tror jeg ikke du får nyinfektion. Vær opmærksom på at meldugsporer transporteres gennem luften fra et rum til et andet. Nyinfektionen kommer oftest med de planter man køber eller fra andre planter i samme rum. Meldug er meget stærkt specialiserede svampe der oftest er tæt tilknyttet én bestemt planteart. F.eks. kan meldug på agurk kun angribe planter inden for agurk familien. Også her vil jeg sige 14 dage inden du anskaffer nye planter. Vasker du med noget desinfektionsmiddel f.eks. Rodalon virker det mod evt. meldugsporer. ? Paradisæble/Blodlus29 September 2011 Jeg døjer med utøj som vist på medsendte foto. Jeg har også et lille æbletræ, der fyldt med det klistret utøj. Håber du kan fortælle hvad det er og hvad jeg skal bekæmpe med Svar:Vedr. Paradisæble/BlodlusBilled96.htm Jeg kan se at der er tale om såkaldte blodlus. Sjovt nok har jeg tilfældigvis lige fotograferet tilsvarende i en frugtplantage på Fyn i nærheden af Haarby. I denne plantage anvender man samme paradisæble som "bestøversort" for de øvrige træer. Se http://www.plantesygdomme.dk/Blodlus/index.html billede 24-31 Det ser ud til at netop denne paradisæblesort er ret modtagelig for disse blodlus. Denne art er specielt knyttet til æbler. Navnet blodlus har den sikkert fået fordi man får røde fingre når man klemmer lusene ihjel. Det er i øvrigt ret begrænset skade disse blodlus gør. Sugningen medfører nogle galledannelser på grenene som dog kan være indfaldsveje for forskellige svampesygdomme. Blodlusene er godt beskyttet af det voksagtige uld. Der findes dog nogle snyltehvepse som kan parasitere dem så de dør. Disse parasiterede mumier kan du også se på nævnte side. Der findes ikke godkendte midler til private som virker mod blodlus. Hvis du betragter planten som prydplante og ikke spiser frugtern,e vil man nok kunne bruge midlet Calypso. Afbørstning med en stiv børste er en anden mulighed. ? Nødlidende Paradisæbletræ22 august 2015 Vi har et paradisæbletræ, som i mange år har været havens pryd især om foråret hvor det blomstrede meget smukt. Ganske langsomt er det blevet ringere og ringere i væksten, og i år er det helt galt. Vi kunne godt tænke os at finde ud af om der er nogen mulighed for at redde træet på dette tidspunkt. Alternativt kunne vi godt tænke os at finde ud af om vi kan plante et nyt Paradisæbletræ igen eller om vi skal vælge noget andet. Derudover kunne vi også tænke os at vide om vi skal foretage nogen form for behandling af fx jorden inden vi planter noget nyt, så vi ikke risikerer at inficere det nye træ med sygdom. I starten gik enkelte grene ud, og jeg klippede dem blot af. Jeg synes ikke der var tegn på skadedyr, og det så ikke ud til at gå ud over blomstringen og væksten iøvrigt, men ganske langsomt blev det som sagt værre og værre. Jeg vedlægger nogle billeder som første indformation. Det første billede er fra blomstringstiden i 2009. Resten er taget i dag. Det skulle glæde os meget, om vi kan komme nærmere forklaring og løsning af problemet. Svar:Vedr. Paradisæble/SkurvBilled172.htm Jeg har set på fotos af jeres paradisæbletræ og kan godt set at prydværdien ikke er hvad den har været. Jeg kan ikke umiddelbart få øje på sygdomme i træet og for mig ser det ud som om at det nok er alderen der trykker. Det er muligt at der også findes grenskurv og skurv på bladene, hvilket er meget almindeligt hos sådanne gamle træer. En kraftig beskæring vil sikkert kunne sætte gang i nyvæksten og kan være med til at få gang i træet igen. Der er dog ingen tvivl om at man ved en kraftig beskæring vil ende med et træ, der ser lidt amputeret ud og det vil være svært at få genskabt den naturlige kroneform. Vælger i at plante et nyt paradisæble er det vigtigt at vælge en skurvresistent sort. Jeg vedhæfter en liste fra Poul Erik Branders bog Træer og Buske Æbletræer giver jordtræthed. Derfor er det vigtigt at i udskifter jorden i plantehullet med jord fra et andet sted i haven ? Paradisæble med hullede og gule blade07 juli 2015 Jeg håber på lidt hjælp omkring vores Paradisæbletræ, som de sidste to-tre år har smidt om sig med gule blade. Træet er omkring 35 år, og får hvert år til december afklippet alle de lange "stritter",så kronen er tilpas lille og rund. Bladene som visner er ofte hullede, men jeg kan ikke se spor af larver o.l.hverken på de gule, som de grønne blade. Er træet faldet for aldersgrænsen eller er der andet på spil ? Jeg vedlægger nogle billeder af træ og blade. Billed180.htm Svar:Vedr. Paradisæble/SkurvNej træet ser ganske frisk ud og har ikke nået aldersgrænsen. Jeg kan se de hullede blade som kan have flere årsgager. Nogle af dem skyldes forskellige bladbiller og nogle sikkert sommerfugle larver der har været tilstede på et tidligere tidspunkt. De betyder egentlig ikke noget for træets generelle sundhed. På nogle blade kan jeg se tydelige pletter forårsaget af æbleskurv. Æbleskurv er jo en meget almindelig svampesygdom og også på sorter af paradisæbler. De gule blade er som falder af skyldes formentlig angreb af æbleskurv. Æbletræer er nemlig indrettet sådan at de smider angrebne blade. Dette er en overlevelsesstrategi de benytter for at svampen ikke skal vokse videre ind i de nye skud. Der findes i øvrigt en del sorter af paradisæbler som ikke angribes af æbleskurv ? Paraplyplante / formering08 maj 2011 Jeg håber du kan hjælpe mig, for jeg ved desværre ikke hvor jeg kan henvende mig, og har ikke kunne finde noget på nettet. Jeg har en Meget stor paraplyplante som jeg utrolig gerne vil ha lavet en aflægger af, men ved ikke hvordan man kan gøre dette. Er det noget du evt. kender til eller ved du hvor jeg måske kan finde oplysninger om dette ??? Svar:Vedr. Paraplyplante / formeringSå vidt jeg kan se på nettet er det ikke så lige til at formere paraplytræ (Schefflera actinophylla). Frøformering er en mulighed, men det kræver jo at man har frø til rådighed. I gartneribranchen anvender man såkaldt vævsformering, hvor man ved hjælp af specielle dyrkningsteknikker i laboratoriet, kan få celler til at dele sig og danne nye planter. Stiklingeformering burde dog være en mulighed. Man tager topstiklinger og fjerner bladene på den del af hovedstænglen der stikkes i jorden, i en potte af passende størrelse. Herefter sætter man en klar og tætsluttende pose over potten og anbringer den så lyst som muligt uden at den får direkte sollys. Temperaturen bør være over 20 gr. C. Efter ca. 4 uger skulle der komme nye rødder på stænglen. Det er ikke nødvendigvis let ? Pebber/Topskudsmider29 August 2010 Jeg håber at du vil hjælpe mig med et problem, som jeg har vanskelig ved at finde en løsning på.Jeg konstaterede her i juli at et eller andet var efter mine pebberplanter, men vidste ikke hvad. Jeg lagde spørgsmålet og billederne ud på havenyt's forum, men ingen reagerede. Som du kan se er de blevet underligt forkrøblede i toppen. se Billed73.htm Svar:Vedr. Pebber med krøllede topskudJa du giver næsten selv svaret. Der er her tale om topskudsmider. Disse mikroskopiske mider lever gemt i topskuddene hvor de suger på de nydannede blade Resultatet er som det også ses på dine fotos: Bladene bliver deforme og bladkanterne krøller. I visse tilfælde suger de også på de ganske små nydannede frugter hvorved disse får en korkagtig overflade. Topskudsmiderne er så små at de næsten fordamper i tør luft. Derfor er problemet størst i perioder med høj luftfugtughed. Miderne findes altså kun i de helt nydannede topskud. Det er sjældent man ser disse angreb så udtalt som på dine billeder (jeg har ikke set det før). Beskæring og udtynding samt god ventilation i drivhuset dæmper udviklingen af et angreb. Insektsæbe kan antagelig så miderne ihjel hvis det trænger godt ind i plantemassen. Miderne kan ikke overleve i drivhuset medmindre der findes værtplanter tilstede. På nedenstående adresse fandt jeg faktisk et billede af Chilli med angreb af disse mider. http://www.dae.gov.bd/template/NCDP/presentations/ipm_tot_2_files/frame.htm#slide0040.htm Jeg har skrevet lidt om topskudsmider på siden http://plante-doktor.dk/topskudsmider.htm Nyt henvendelse: Mange tak for dit hurtige svar. Ja, i øjeblikket er der faktisk ret fugtigt i drivhuset på grund af årstiden, men da det første angreb var der omkring 1. august, syntes jeg egentligt, at der var ret tørt - i hvert fald i dagtimerne. Af samme grund overbruste jeg normalt planterne over middag for at prøve at holde spindemiderne nede - hvilket ikke helt er lykkedes. Så den mislykkede kamp mod spindemiderne har måske medvirket til at introducere topskudmiderne ? Det er første gang, jeg oplever disse skadedyr, og jeg må nok have plantet for tæt, for de planter, der står i potter og ingenting fejler, har mere luft omkring sig. Kan alle planter fungere som værtsplanter ved overvintring, eller skal de have blade i perioden? Drivhuset er en mellemting mellem en vinterhave og et drivhus og der er en vin, en stedsegrøn clematis, en lille oliven og en Campsis tagliabuana i vinterhalvåret foruden en potte med rosmarin og en med purløg. Og der kommer formentlig også andre planter derud i perioder af vinteren. Kan én eller alle disse fungere som værtsplante over vinteren ? Fremtidsudsigterne er vel at prøve med insektsæbe, hvis de dukker op igen (jeg kan se, at den hjemmeside med et chiliangreb, du linker til, også anbefaler sæbe), og så iøvrigt have lidt mere luft mellem planterne. Mit 'store' spørgsmål er: Hvor kommer de pludselig fra? Kommer de ud af det blå, kommer de fra jorden (og hvorfor så først nu), er de trasket ind af de de åbentstående døre ? Jeg har før haft specielt prydplanterne stående tæt, fordi de breder sig mre end jeg regner med, men har aldrig før haft disse kravl at slås med. Jeg havde godt læst din artikel om topskudmider, men syntes jo ikke helt, at de billeder af kræene, der er i artiklen ligner dem jeg har, og derfor kom jeg i tvivl. Svar:Vedr. Pebber med krøllede topskudJeg synes ikke man skal gå helt i panik over et sådant angreb. Omvendt ville jeg jo nok fjerne de inficerede planter/plantedele hvis de ikke er af større værdi. Nu har jeg jo ikke undersøgt planterne ( du er meget velkommen til at sende nogle topskud, så jeg kan undersøge disse og det koster ikke noget) og kan derfor ikke være 100 % sikker på at det netop er de omtalte topskudsmider. Er dette tilfældet, så ved vi at de er ret almindelige. F.eks ses de tit i forbindelse med forskellige udplantningspalnter (f.eks Flittiglise). De er også ret almindelige i forskellige potteplanter. I gartnerierne ser man dem oftest i sensommeren hvor fugtigheden er er høj i væksthusene. Så snart man tænder vækstlyset og begynder at sætte varme på, forsvinder de. De kan ikke tåle at luften bliver tør. De er helt sikkert kommet med planter du har hjembragt. Vinden kan let føre dem nogle meter til andre planter, hvis forholdene er til det. Der er stor sandsynlighed for at de forsvinder af sig selv i løbet af vinteren og du ikke ser dem til næste år. Ny henvendelse: Næh, jeg går ikke i panik, jeg bliver bare irriteret på kravlet... Jeg er i gang med at fjerne de skud, der er og har været angrebne, det giver også lidt luft. Jeg vil følge dit venlige tilbud om at sende nogle topskud fra det nye og knap så voldsomme angreb. Så er jeg spændt på, om det kan lade sig gøre at se noget på dem. Der er ganske rigtigt en indkøbt Flittiglise - eller rettere en såkaldt Flittighans - i samme bed. men den har ikke været angrebet af noget. Der er til gengæld også et par indkøbte Angelonia hybrider, der næsten er gået til, men det har jeg antaget var spindemider.... Jeg satser på, at jeg ikke ser dem til næste år, og at jeg får lov til at beholde mine peberfrugter og chilier i fred, men jeg vil da holde skarpt udkig efter dem.... Svar:Vedr. Pebber med krøllede topskudJeg har undersøgt de topskud og blade som du sendte mig. Udover nogle væksthusspindemider som sikkert kommer fra andre planter, fandt jeg små nyklækkede nymfer af topskudsmider. De er meget meget små, men der er mage af dem (der går måske 100 topskudsmider på en spindemide). Miderne findes kun i de helt små nydannede blade der ikke er længere end ½ cm. Det er her, i de endnu sammenrullede blade og frugter at skaden sker. Senere når bladene bliver større er der for tørt. I starten var jeg i tvivl om arten indtil jeg fandt æggene. De er helt glasklare med små hvide pletter. Disse æg er meget typiske for arten Polyphagotarsonemus latus. Navnet Polyphago betyder "mange værtplanter" hvilket også passer meget godt på denne mide. ? Pebermynte/Hvide fluer13 maj 2011 Tak for en super god side. Jeg kunne desværre ikke finde svar på mit spørgsmål, så jeg forsøger at skrive til dig. :) Vi har en pebermynte plante til at stå i vindueskarmen, og den er simpelthen blevet overfyldt med små hvide fluer, som bare ikke er til at komme til for. Hvordan sætter vi dem til livs? Vi kan jo ikke rigtig bruge mynten før fluerne er væk. Svar:Vedr. Pebermynte/MellusMed hensyn til de hvide fluer så er der sikkert tale om såkaldte mellus, der er meget almindelige i forskellige krydderurter. Du kan læse lidt på siden mellus.htm De voksne mellus lægger æg på bladenes underside der klækkes til ganske små gennemsigtige fastsiddende larver. Man kan bekæmpe dem med insektsæbe, men der skal sprøjtes flere gange f.eks. 3 sprøjtninger med en uges interval. Egentlig foretrækker jeg at man bruger de færdigt fremstillede der kan købes, men søger man med ordet insektsæbe på google møder man opskrifter. ? Pelargonium/Brune blade27 Juli 2006 Da jeg er meget glad for mine pelargonier , vil jeg gerne have et råd fra dig ang. vanding af dem . Jeg har en mistake om , at de ikke tåler for meget vand , og at det er derfor , at de bliver brune , men jeg er ikke sikker . Har du en forklaring på problemet? Svar:Vedr. Pelargonum/brune bladeDer kan være mange årsager til at planterne bliver brune. Også for megen gødning kan være en af dem. Selv om det kan være svært at forestille sig for megen vand her i denne hedebølge, kan det godt være dette der er årsagen. Pelargonium har ikke spor imod at tørre ud mellem vandingerne, men den kan nu også godt tåle ene del vand. Imidlertid tåler den ikke at stå og soppe i vand i længere tid. Dette kan især forekomme hvis man dyrker i plastpotter som konstant er våde i bunden. Især hvis man bruger potteskjulere kan det være svært at kontrollere om planterne mangler vand. Jeg ynder selv at dyrke i lerpotter, hvilke ikke er nær så lette at overvande. Jeg føler på jorden om denne er fugtig for at afgøre om der skal vandes. Du kunne evt. foretage en kraftig gennemvanding af dine planter (om muligt sæt potten under en vandhane og lad denne løbe i 5-10 min.) så evt. gødningsrester bliver vasket ud. Herefter vente et lang stykke tid inden du igen vander. ? Pelargonium/Larver07 Juli 2006 Jeg har angreb af grønne larver i mine perlagonier samt mine geranier. Hvad er det for nogle larver og hvordan kommer jeg af med dem? De er 3-4 cm. lange og 0,5 cm. i diameter og helt grønne. Svar:Vedr. Pelargonum/LarverJeg kan ikke svare dig på bestemt hvilken art der er tale om, men efter beskrivelsen drejer det sig om en art sommerfuglelarve. Er der tale om et relativt begrænset antal planter er det som regel muligt at forsøge at indsamle larverne, evt påført en engangshandske. På de tidlige stadier er det muligt at opnå en virkning ved sprøjtning med et biologisk middel der indeholder bakterien bacillus thurigiensis. Et kemisk middel der indeholder malathion er stadig tilgængelig for privat havebruget og kan derfor anvendes, hvis man ikke kan leve med angrebet. ? Pelargonium/Hvide tingester23 Januar 2008 Hvad er det for hvide tingester der findes på mine pelargonier. Se :Billed36.htm Svar:Vedr. Pelargonum/BladlusJeg er ret sikker på at der er tale om bladlus. De hvide tingester er afskudt hud/ham. Bladlus kan kun vokse når de udskifter den gamle hud. Apropos bladlus. Så har jeg lige lavet en slags nøgle. se bladlusnoeglen start.htm . Du kan prøve den hvis du ar lyst. Der kommer et nyt middel i år til hobbybrug (Calypso) som indeholder thiacloprid. Dette middel må dog kun bruges udendørs på prydplanter. Thiacloprid er særdeles effektiv til at bekæmpe bladlus med også de såkaldte agurkbladlus/sortelus. Dine kunne godt ligne sådanne, men jeg er ikke sikker. Sorte lus kan ofte være vanskelige at bekæmpe med de såkaldte pyrethroider (Fastac mv.). Confidor indeholder imidacloprid som er samme stofgruppe som thiacloprid og derfor særdeles effektiv. ? Persille22 juli 2003 Hvad skal jeg gøre ved mit persille? Det har stået meget flot indtil nu. Men nu visner det, stilk efter stilk. Det er ligesom stænglerne rådner og der sidder små grå insekter på lige under jordoverfladen. Jeg hørte for ca. et år siden en udsendelse i radioen med Helge Pedersen, som anbefalede at man vander med noget der hedder ??? Svar:Vedr. PersillePersillen er uden tvivl angrebet af rodlus. Det er meget almindeligt, men derfor ikke mindre irriterende. Jeg har desværre ikke hørt den omtalte radioudsendelse med Helge Pedersen, men jeg kunne forestille mig at en udvanding med malathion kunne have effekt på disse skadedyr. Husk at der er tale om insektgift hvorfor man skal overholde sprøjtefristen som er angivet på pakningen. Man kunne e.v.t. i stedet så et nyt hold persille et stykke derfra ? ? Persille/sorte fluer21 januar 2008 Nu på denne årstid er der nogle små, sorte dyr i bladene i persillen og rodpersillen. Når man klemmer dem, lugter de. Kan det være persillerodlus. Kan det tænkes at de bevæger sig op i toppen af planterne, og lugter de ved knusning? ??? Svar:Vedr. Persille/RodpersilleEfter at have undersøgt en prøve, kan jeg se at der er tale om Birkefrøtægen (Kleidocerys resedae). Denne tæge en gruppe kaldet frøtægerne. Disse tæger er plantesugere på vore træer i dette her tilfælde på birk og andre løvtræer. De er både skadedyr på blade og frø. De gør dog sjældent så megen skade at man skal foretage nogen form for bekæmpelse. Det karakteristiske ved disse tæger er at de voksne samles i større mængder i græs og anden vegetation (herunder også persille) om vinteren. Hvor vidt de kan suge på persille skal jeg ikke kunne sige, men de regnes ikke som skadedyr på disse planter. Tidligt om foråret altså nu, vil de komme frem og når temperaturen er høj nok flyve til løvtræer for at lægge æg. Det er typisk for netop denne tægeart at den udskiller ildelugtende stoffer når den forstyrres. Jeg har lavet en side der fortæller lidt om birkefrøtægen se: birkefroetaege.htm ? Pilekræft2 Februar 2003 Håber du kan hjælpe ! Vi er efterhånden mange der dyrker pil i Danmark, hvilket er ret intensivt. Vi begynder at få sygdomme som kræftsvampen, selv på jorder hvor 60 forskellige sorter er præsenteret, opstår der stamme kræftsvamp på alle sorter. Er det spørgsmål om luft , afstand mellem planterne eller er det jordforholdene der ikke er i orden ?. Kan der sælges stiklinger fra sådanne kulturer uden risiko for smitte til andre kulturer ? SvarVedr. kræft i Pil Tak for henvendelsen ! Jeg har ikke selv mange erfaringer med kræft i pil, men da det er den samme svamp (Nectria galligena), der angriber æbler vil jeg forsøge at trække nogle paralleller. Kræft i æbler har i mange år ikke hørt til de største problemer inden for frugtavlen, da man her har haft rimelig gode svampemidler til bekæmpelse af denne sygdom. Imidlertid er disse i de senere år forsvundet fra markedet og bevirket at kræftsygdommen i dag er et af de allerstørste problemer i erhvervsfrugtavlen. Der er meget stor forskel på de enkelte sorters modtagelighed. En æblesort som 'Discovery' er eksempelsvis meget modtagelig, men man er ked af at udvære den på grund af andre gode egenskaber. Nye infektioner med kræft sker både forår og efterår. Normalt kan svampen ikke trænge igennem fuldstændigt sundt og ubeskadiget væv, hvorfor mange infektioner sker i sår, der er frembragt ved beskæring og andre fysiske påvirkninger. Imidlertid har man fundet, at der sker mange infektioner gennem bladar, hvori der ofte forekommer smårevner. Om efteråret samler vanddråber sig tit mellem gren og bladar, hvilket giver sporerne mulighed for at spire. Det betyder at plantetætheden og dermed den periode som grenene er fugtige, har stor betydning for om kræftinfektionerne finder sted. I haver ses ofte de fleste angreb hos træer der står lidt i skygge. Om foråret sker der også infektioner ved bladar, idet knoppernes svulmen forårsager revnedannelse. Dårlig afmodning: I de vækstår hvor træerne ikke når at afmodne nye skud ordentligt, skabes der evt. på grund af frost, revnedannelser og dødt væv i grenspidserne som giver indfaldsveje for kræft. Måske vil en ændring af gødningsniveau (op ned ?) og dermed evnen til en hurtigere/bedre afmodning være en løsning. Sprøjtning: Selv om sprøjtning med kobber er en ret effektiv beskyttelse mod kræft i æble, må man i frugtavlen ikke bekæmpe plantesygdomme med dette middel. Man må imidlertid godt foretage bladgødskning med kobber (kobberoxyklorid). Der bliver solgt temmelig meget kobber til bladgødskning.............................!. På foranledning af og med finansering fra økologiske frugtavlere, har man hos Danmarks Jordbrugsforskning i 2001/ 2002 udført bekæmpelsesforsøg med bl.a Hydratkalk. Sprøjtning flere gange om efteråret ved løvfald havde nogen effekt mod kræft, men der skulle bruges mindst 15 kg/ha. Sammenfatning: Plantetæthed har betydning for angreb. Sorter har forskellig modstandsdygtighed. Der kan måske sprøjtes som beskyttelse mod angreb. (Efterår og forår.) Jordtypen kan have indflydelse idet den påvirker afmodningen af nye skud. Jeg kunne forestille mig at lette jorder (lavere gødningsniveau i efterårssæsonen) var bedre end tunge lerjorder. Klima, i særdeleshed i efteråret, har stor betyning for angreb. Lange fugtige perioder i løvaldstiden og derefter, giver muligheder for infektioner. Dårlig afmodning og dermed frostskader er ligeledes uheldig. Stiklinge fra kulturer med kræft kan selvfølgelig selv være inficeret med kræft. Man bør vel ikke sælge stiklinge hvor der findes regulære kræftlæsioner, som senere kan slå busken ihjel. ? Pilerust5 September 2004 Vedr. pil I foråret plantede vi også en hængepil. Derudover har vi tæt på 2 krukker stående med mindre hængepil (også plantet i foråret). På nogle af bladene er der kommet orange pletter, som breder sig til hele bladet (det ligner nærmest noget støv-agtigt). Det sidder endda på nogle af grenene også. Hvad søren er det? Og kan vi gøre noget ved det? Jeg har forsøgt at klippe de blade og grene af, som var angrebet. Det hjælper en kort periode, men det kommer igen. ? SvarVedr. Hængepil Jeg er ret sikker på at træet er angrebet af pilerust (Melampsora ssp.). Også denne sygdom er ret almindelig. Der findes flere rustarter som kan angribe pil. Disse har antagelig såkaldt værtskifte med andre plantearter som det er almindeligt med rust. Du kan læse mere om rust på min side under "problemknuser" prøv evt. at se under fuchsiarust. Rust angriber især under fugtige forhold som vi har haft i år. Det er ikke sikkert der kommer noget til næste år. Indsaml evt. bladene når de falder af og fjern dem så de ikke smitter til næste forår. ? Beskæring/styning/pil31 Januar 2005 Vedr. pil Jeg har et piletræ, som jeg beskar helt ned sidste år. Det har allerede skudt kraftigt med 1.5 m lange skud i massevis. Jeg har set nogle træer, hvor der ved beskæringerne vokser nogle ”knolde” frem, hvilket jeg syntes er vældigt pænt. Træerne ligner piletræer, men er det piletræer? Hvordan får man disse knolde? Skal jeg blot blive ved med at beskære for at få knoldene frem? SvarVedr. Beskæring af pil Det du beskriver kaldes styning og er en gammeldags beskæringsmetode som kan anvendes på mange forskellige træer (især kraftigvoksende som ppil, poppel, lind og ask). Du kan se en kort beskrivelse på adressen: www.e-haven.dk/artikler/styning/Styning.htm eller søge på google. Knoldene kommer frem når man hvert år beskærer sidste års tilvækst tilbage på samme sted. Som artiklen beskriver skal man først have træet/busken op i den ønskede størrelse og ligeledes have fastlagt gren bygningen inden man starter styningen. Hvis du vil have opbygget et træ med en stamme, skal du altså fjerne alle de 1,5 m lange skud på nær 1 (det kraftigste). Herefter lader du dette vokse op til et træ. Når den ønskede størrelse og gren bygning er nået kan du begynde styningen. Nye skud fra jordoverfladen fjernes efterhånden. ? Beskæring/pil16 Maj 2005 Vedr. pil Vi plantede pilestiklinger sidste år, og i år høstede vi allerede mange grene, nogle længere end andre. Nu kan jeg så se, at der kommer mange skud på planterne igen. Jeg har hørt, at man skal nippe nogle af de mange skud af, for at få bedre (længere og tykkere) grene til næste høst. Er det rigtigt, og hvordan gør jeg? Hvilke skud skal jeg satse på og hvilke skal jeg evt. pille bort? Hvis jeg skal begrænse skuddene, skal jeg vel gøre det flere gange hen over sommeren, for de skyder vel bare igen, hvis jeg plukker det første af? Jeg har et piletræ, som jeg beskar helt ned sidste år. Det har allerede skudt kraftigt med 1.5 m lange skud i massevis. SvarVedr. Beskæring af pil Jeg beskæftiger mig normalt kun med plantesygdomme, det er det jeg ved lidt om................... Jeg vil derfor råde dig til at henvende dig til andre der er specialister i piledyrkning. Umiddelbart synes jeg det lyder fornuftigt at fjerne (pille af) en del af de nye skud. Generelt er det sådan at når man afpiller/afriver skud sætter planten ikke nær så mange nye som hvis der var tale om en klipning. Som du selv er inde på vil jeg tro at du skal pille skud af over en længere periode og beholde de kraftigste. ? Pil/Bladlus/Poppelbladbiller14 Juli 2005 Vedr. pil Jeg har et lille pilestykke med ca. 1000 pil. stykket ligger i en mark, som i år er sået med havre. Pilene er andenårs pil, og de er fyldt med grønne bladlus.Mængden er så stor, at når jeg går imellem pilene, som er plantet i plastik, hænger mine sko i underlaget. Er det bladlusekrementer eller hvad? Bladlusene sidder i de yderste bladskud. Hvordan bekæmper jeg dem? Samtidig med lusene, har jeg fundet nogle røde biller, som spiser af bladene.de er ca. 1 cm. lange, har 6 ben, et sort hoved med to følehorn. skjoldet er rødt, og minder om en stor mariehøne. De lader sig falde til jorden, ved berøring som en liljebille. på nogle andre pileblade hænger på undersiden en larve som er cremefarvet med ca. 20 små sorte prikker. Den er lidt mindre end billen. Jeg er selvfølgelig meget nervøs om både bladlusene og denne bille gør så stor skade i mit pilestykke, at høsten eller væksten bliver reduceret. Jeg har selvfølgelig været inde på din gode hjemmeside, men kan ikke finde ud af denne bille. SvarVedr. Pil/Bladlus/Poppelbladbiller Den senere tids varme og mangel på nedbør har givet særdeles god opformeringsforhold for bladlus, også dem der trives på pil. De naturlige fjender, mariehøns, svirrefluer snyltehvepse m.v. skal nok komme, men de har ikke kunne følge med. Bladlusene har brug for masser af proteiner som de får ved deres sugning på planterne. Herved indtager de også en mængde sukkerstof, mere end de skal bruge, hvorfor en del af dette udskilles som ekskrementer. Så snart vi får regn vil dette blive opløst og forsvinde. Kraftige bladlusangreb kan godt resultere i at skudvæksten hæmmes. Man kan selvfølgelig sprøjte hvis man er til det, men samtidig rammes også de naturlige fjender. Du kan læse på min side om bladlus om de muligheder der findes for valg af sprøjtemiddel. De røde biller er sandsynligvis såkaldte poppelbladbiller (Chrysomela populi) (Melasoma populi) som også kan trives på pil. Hvis du indtaster det latinske navn i søgemaskinen google og søger efter billeder hvil du få adskillelige. Poppel biller kan godt gnave en del på pil, men forsvinder af sig selv senere på sommeren. Såkaldte pyrethroider virker på disse biller, men også naturligt pyrethrum som findes i sprøjtemidlet spruzit burde virke. Igen, det går ud over de naturlige fjender. Jeg beskæftiger mig normalt kun med plantesygdomme, det er det jeg ved lidt om................... Jeg vil derfor råde dig til at henvende dig til andre der er specialister i piledyrkning. ? Pil/Pileskurv1 September 2005 Vedr. pil Vi har plantet en hængepil på kirkegården, som nu er ca. 1,5 m høj og i foråret plejer den at stå og vifte med de lange grene med dejlige lysegrønne 'gæslinger' på. Men nu er den helt vissen i toppen, alle grene er brune og kan knækkes af. Er den til at grave op og smide ud? - eller kan den reddes. Når vi spørger, er det fordi der er lysegrønne skud på stammen. Ville blive meget glad for et svar SvarVedr. Pil/Pileskurv Jeg kan ikke med 100 % sikkerhed sige hvad der er galt med træet, men symptomerne kunne godt ligne pileskurv. Pil er meget villig til at skyde fra gamle grene/stammer, så hvis du kan fjerne alle de visne grene er det muligt at du kan få den i gang igen. Imidlertid kan du godt risikere at den igen bliver angrebet, så måske du skulle forsøge med en anden træart. ? Pil/Træborer/pileboreren12 Marts 2007 Kære plantedoktor. Jeg har et problem med dyr i en pilebevoksning i Harboøre. Måske du kan hjælpe? For mig ligner de bænkebiddere. Kan de lave så store gange i friskt ved og marv? Se venligst vedlagte fotos. Jeg har også set en puppe på cirka 1 centimeter. Lidt rødlig ligge i gangene. Den har jeg desværre ikke nogle billeder af. Gangene er cirka millimeter store. SvarVedr. Pil/Træborer/pileboreren Jeg vil også klart sige at de dyr som findes på dine billeder er bænkebidere. Bænkebidere trives som bekendt hvor der er fugtigt og her bruger de gangene og barken som skjulested, uden på nogen måde at gøre skade. Med hensyn til gangene, så tror jeg at der er tale om såkaldte træborer. Træborer larver af sommerfugle der lever i veddet på forskellige træer. Netop hos pil findes en art som bliver meget stor. Den kaldes den plettede træborer eller pileboren (Cossus cossus). Denne art kaldes også for rødormen og larven kan blive helt op til 6-8 cm før den forpupper sig. Larven har 2 års udvikling og efter 2. sæson kravler den ud af grenen og forpupper sig ved jorden. ”Dine larver eller larvegange virker mindre, men der kan jo være tale om yngre eksemplarer. En mindre art kaldes kastannieboreren , men kan trods navnet også træffes på pil. Denne har også 2 års udvikling. Larverne af begge arter findes især i den nederste del af træerne/buskene nær jorden. Larver angriber især træer som af den ene eller anden grund er lidt svækkede. Et gammelt husråd går ud på at dræbe larverne bed at stikkel ståltråd op i gangene, men dette er nok ikke praktisk muligt. Ellers har træernes sundhedstilstand en betydning. Jeg tror ikke der findes en egentlig bekæmpelsesmulighed af kemisk vej. Larverne vil være umulige at ramme når de først er inde i grenen. En sprøjtning med et Et BT. Produkt (Bacillus thrurigiensis) f.eks Dipel eller et pyrethroid lige efter æglægning vil måske være en mulighed, hvis det er muligt at fastsætte tidspunktet. ? Pil/pileboreren21 Juni 2007 Hej. Håber at du kan hjælpe mig. Jeg har nogle 6 år gamle hængepil. For 2-3 år siden gik der nogle dyr i en af dem. Ved ikke hvordan de ser ud. Men det var ligesom at de borede i dem, der lå en bunke savsmuld på jorden under stammen, og selve stammen blev ligesom "flænset".Derudover var myrerne ret vilde med den, de invaderede den nærmest. Til sidst endte det med at den døde. Nu har vi så fået problemet igen. Denne gang det samme som sidst, men vi kan også se nogle små sorte fluer der kravler rundt!!! Hvad gør vi?? Vi har lige prøvet at sprøjte med malathion! SvarVedr. Pil/pileboreren Efter det der beskrives, tror jeg at der må være tale om angreb af den såkaldte pileborer. Jeg har tidligere fået henvendelse vedr. dette skadedyr. Her er et tidligere svar: Vedr. Pil/Træborer/pileboreren Med hensyn til gangene, så tror jeg at der er tale om såkaldte træborer. Træborer er larver af sommerfugle der lever i veddet på forskellige træer. Netop hos pil findes en art som bliver meget stor. Den kaldes den plettede træborer eller pileboren (Cossus cossus). Denne art kaldes også for rødormen og larven kan blive helt op til 6-8 cm før den forpupper sig. Larven har 2 års udvikling og efter 2. sæson kravler den ud af grenen og forpupper sig ved jorden. Dine larver eller larvegange virker mindre, men der kan jo være tale om yngre eksemplarer. En mindre art kaldes kastannieboreren , men kan trods navnet også træffes på pil. Denne har også 2 års udvikling. Larverne af begge arter findes især i den nederste del af træerne/buskene nær jorden. Larver angriber især træer som af den ene eller anden grund er lidt svækkede. Et gammelt husråd går ud på at dræbe larverne bed at stikkel ståltråd op i gangene, men dette er nok ikke praktisk muligt. Ellers har træernes sundhedstilstand en betydning. Jeg tror ikke der findes en egentlig bekæmpelsesmulighed af kemisk vej. Larverne vil være umulige at ramme når de først er inde i grenen. En sprøjtning med et BT. Produkt (Bacillus thurigiensis) f.eks Dipel eller Biobit , eller et pyrethroid lige efter æglægning vil måske være en mulighed, hvis det er muligt at fastsætte tidspunktet. Dette svar var til en skovfoged ved Harboøre. Som alm. privat havedyrker har man ikke mulighed for at bruge de såkaldte pyrethroider. Jeg tror egentlig heller ikke at de nødvendigvis er bedre end malathion. Under alle omstændigheder vil det være umuligt at gøre noget, når først larverne er trængt ind i veddet. Biobit eller Dipel kunne være en mulighed med kun hvis man er i stand til at sprøjte lige efter æglægning og hvornår er det.? Det tyder på at det især er svækkede træer som angribes. Så måske man ved at gøde og sørge for at træerne er i god vækst kan mindske angrebets betydning. ? Træer går ud31 juli 2014 Vi har mange problemer med nogle af vores træer. For 2 år siden begynte et rønnebærtræ at gå ud, hvor vi senere beskar en tyk gren af, men hele træet er nu gået ud, op af træet groede en klematis,som også er gået ud, træet er ca. 35-40 år, og er ca 8 meter. Nu er et stort nøddetræ ved at gå ud, er også samme årgang. En meget stor dronningebusk, er ved at gå samme vej. Vi har igennem årene plantet forskellige buske, som pil - sandtorn, samt andre, men alle går ud. Vi bor ned til Roskilde Fjord, og vi havde en storm hvor vandet gik over 70 meter op i haven, i en højde på over 2 meter. men de store træer var ikke i berøring med vandet. Jeg har på fornemmelsen at træerne får noget som ikke er godt. Så at vores nabo har mere udsyn til vandet. Jeg er idag blevet medlem i Haveselskabet. Vi har prøvet at tage billeder, men det er meget svært at vise det ordenligt. Håber at du kan hjælpe os i denne sag, evt. ved besigtigelse. SvarVedr. Træer går ud Jeg tvivler også som du selv gør på at nævnte oversvømmelse kan have forårsaget den generelle træ-død du er udsat for. Jeg har hørt om æbleplantager der for nogle år siden blev oversvømmet af havet, men som alligevel klarede sig fint og jeg kan forstå at ikke alle dine træer/rødder har stået under vand. Omvendt kan det ikke afvises at visse træer kan være ramt af den høje vadstand og dermed dårlige iltforhold. Skaderne afhænger jo også af i hvor lang tid oversvømmelsen har stået på. Om naboen kan have haft lyst til at skaffe sig af med nogle træer bliver nok svært at få afgjort. Metoden som nogle anvender er koncentreret Roundup der smøres på grønne stammer eller der bores huller og plantegiften sprøjtes ind. Det sidste vil man jo kunne få øje på. Der findes også andre muligheder eller årsager til at træer kan dø. Når det sker som hos jer, kunne man komme til at tænke på mosegrise der gnaver rødder eller rodhalse, men jeg ved jo ikke om sådanne findes hos jer. Jeg synes det ville være en rigtig god idé at få en ekspert til at besigtige skaderne. Jeg kan desværre ikke selv tilbyde denne service, idet jeg har fuldtidsarbejde på Forskningscenter Flakkebjerg og kun i meget begrænset frivillig omfang hjælper haveselskabet når spørgsmålene drejer sig om sygdomme og skadedyr hos planter. Hvis du er med i haveselskabet vil jeg foreslå at du benytter en af de havearkitekter som er tilknyttet se http://haveselskabet.dk/havearkitekter En anden mulighed er at henvende sig til en lokal anlægsgartner og bede ham om at kigge på sagen. Du kan også forsøge at henvende dig rådgivningen på Haveselskabet som har telefontid mandag og torsdag og høre om de kunne kende nogen i området der kunne besøge jer. ? Pil/Pleskurv13 februar 2013 Vores store dejlige gamle 100 gamle pil har lagt sig ned... Det er trist men sådan er det nok bare. Vores spg. er følgende: De sidste par år har pilen været angrebet af skurv- Vil denne skurv smitte andre piletræer, planter og frugt træer i haven, hvis vi lægger den bakflis vi laver ud af alle grene, ud i resten af vores have? SvarVedr. Pil/Pileskurv Ja sådan går det jo ofte med gamle træer. Intet varer evigt................. Jeg synes at flisning er en god måde at anvende gamle træer på. Så kommer de igen til nytte. Pileskurv er alene tilknyttet denne planteslægt, så der er ingen risiko for at der kan forekomme smitte til æbler og andre planter der tilhører andre planteslægter. Der er dog en mulighed for at der kan forekomme smitte fra pileflis til andre pil. Pileskurv kan godt gå i grenene hvor det kan overvintre til næste forår. Samtidig må man dog sige at der også forekommer smitte fra de blade pilen har smidt i efteråret og som nu ligger rundt omkring i haven. Jeg tror derfor ikke at du vil få en væsentlig forøget risiko for pileskurv i andre piletræer ved at anvende flisen. ? Pilebladet pære med grå og sorte blade15 juni 2015 Vi har et Pyrus Salicifolia stående solitært (sammen med Hostaer og Palmeliljer) som desværre er blevet sygt at se på efter at det skudt og blomstret fint i foråret. Træet blev plantet 19/11-2014. For ca. 3 uger siden begyndte træets blade at hænge og ved nærmere eftersyn var det som om der var spist af bladene. Vi har vandet med Nematoder i sidste uge (10.mio.) da vi fik at vide det måske var øresnudebiller. Nu er flere af bladene blevet grå/sorte fra bladspids ind mod stilken. Jeg har vedhæftet nogle billeder og håber du kan hjælpe os med hvad det er galt med træet. Det er tredie gang vi prøver at få en Pyrus Salicifolia til at gro på denne plads, de to første gange skød træene aldrig. PS: Vi har tre træer af samme slags stående i en gruppe et andet sted i haven som gror fantastisk på tredie år. Billed183.htm SvarVedr. Pilebladet pære/vandmangel/øresnudebiller Jeg har set på dine fotos af pileblade pære. Jeg er ret overbevist om at de brune blade skyldes mangelfuld vandforsyning. Det kan der jo være mange årsager til. Det kunne sagtens være larver øresnudebiller for der gnaver på rødderne eller på stammen lige omkring rodhalsen. Klippende i bladene ligner gnav efter snudebiller. Jeg ville prøve forsigtigt at grave lidt ned ved den ene side af stammen for at se om jeg kan finde nogle af de hvide larver med det lysebrune hoved. Jeg har skrevet lidt om disse biller på siden oeresnudebiller.htm Brug af nematoder er normalt en ret god bekæmpelsesstrategi ? Porre/Porrerust13 September 2005 Mine porrer ( vinterporrer ) er begyndt at få porrerust. Hvordan skader det porrerne, og er der noget jeg eventuelt kan gøre. De er ellers meget flotte og kraftige. Håber på et hurtigt svar. SvarVedr. Porre/Porrerust Ja det er mine desværre også. Klimaet i år må have været idel for udviklingen af denne sygdom. Det er mange år siden at jeg har set så kraftige angreb som i år. Grønsagsavlerne sprøjter mod denne sygdom, men jeg bryder mig ikke selv om at sprøjte mine køkkenurter i privathaven. Det er da også for sent på nuværende tidspunkt at foretage sig noget. Rustsvampen sender sine hyfer ind i plantecellerne som efterhånden klapper sammen. Jeg vil tro at angrebet begrænser sig til de yderste blade hvorfor man kan fjerne disse inden tilberedningen. Man tager i øvrigt ingen skade af at fortære selve svampen. Jeg tror desværre ikke der er noget man ellers kan gøre, ud over at håbe på bedre held til næste år. Smittespredningen sker fra gamle overvintrende porer, så det er ikke nogen god ide at have de gamle porrer stående for længe i køkkenhaven. Imidlertid kan smitten spredes over store afstande så den kan sagtens optræde alligevel. Der er stor forskel på sorternes modtagelighed, men af en eller anden grund forår vi private hobbyavlere ikke disse informationer på frøposerne. ? Porre/Løg/Rødbeder/bidt af19 Juli 2010 Jeg har sat porrer og løg, ca tre meter række af hver. I denne tid bliver 2 - 3 stykker hver døgn klippet over præcis i jordoverfladen ved et ret skarpt bid. Der er ikke andre skader at se. Det skal dog bemærkes, at jeg synes, at porerne vokser langsomt. Angrebene sker på alle tider af døgnet. Mine rødbeder er også blevet angrebet. Der ser det ud, som om rødderne også er ædt. Håber, at du kan hjælpe mig med en diagnose. Det er ærgerligt at se herlighederne forsvinde lidt efter lidt. . SvarVedr. Porre/Løg Rødbeder/knoporme Det kan være svært med 100 % sikkerhed at stille den rigtige diagnose når man ikke har "dyret" at se på. Når det er de to afgrøder det går ud over kunne det meget sandsynligt være tale om såkaldte knoporme. Knoporme er larver af en natsværmer kaldet ageruglen. Den lever i jorden tæt på jordoverfladen. Om natten kommer den frem og gnaver i planterne lige over jordoverfladen. På siden http://www.plante-doktor.dk/knoporme.htm kan du læse lidt om knoporme. ? Løvefod der dør19 november 2012 Måske kan jeg bidrage med et endnu uløst projekt "svamp i mine Løvefødder". Jeg vedhæfter fotos som jeg håber du genkender og udstøder " det er jo bare ------ den er let at bekæmpe. Jeg overvejer at grave angrebne planter op, angrebet breder sig som det ses af det ene billede, men afventer din dom , det kunne jo være at materialet kunne bruges til nye erkendelser. . SvarVedr. Løvefod der dør Tak for plante/jordprøven. Jeg har undersøgt den og taget en del fotos. Billed113.htm Som tidligere nævnt findes der ikke ret mange "hatsvampe" der kan angribe vore dyrkede planter med deraf dødelig udgang. Honningsvampe er dog en undtagelse. Honningsvampe findes almindelig udbredt i skove og i den vilde natur, men sjældent i haver og derfor har jeg også forespurgt andre der er specialister på området. Sådanne folk finder man på den fantastiske side www.fugleognatur.dk Jeg har derfor sendt fotos af "dine svampe" derind og du kan se resultatet på adressen http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=866554&ForumID=21 2 "eksperter" bekræfter her at der er tale om honningsvamp. Honningsvamp er som regel en svækkelsesparasit, men den kan til tider være ret agressiv. Det specielle ved den er at den spreder sig gennem de øverste jordlag ved hælp af såkaldte rhizomorfer som er sorte rodlignende strukturer. Sådanne rhizomorfer har jeg fundet i prøven tæt omkring rødderne på løvefoden. Der er ikke mulighed for kemisk bekæmpelse og behandlingen går ud på at opgrave angrebne planter og kassere disse samt hvis det er muligt, opsætte en eller anden form for bariere (plastplade eller lignende) som hindrer spredningen. Man kan jo fundere over hvor svampen kan være kommet fra. Gamle træstød i nærheden eller udgående træer er en mulighed. Bruger man træflis der måske stammer fra inficerede træer, vil jeg mene at der her også er en mulighed for at få spredt svampen. Jeg håber det lykkes at få stoppet angrebet ? Pottentilla30 Maj 2004 Vedr. Pottentilla Jeg fik i sept. 2003 plantet 8 Potentilla Fruticosa "Goldkissen" af Hedeselskabet, (de lavede det meste af min have om) og da vinteren var overstået var der ikke gang i de 4 Potentilla. Jeg rokerede så lidt om, og for 14 dage siden købte jeg så 2 nye på Roskilde Plantemiljø, så langt så godt. De står med ½ m afstand, får samme pleje,samme mængde vand, o.s.v. men i går var den ene helt krøllet sammen, som om den kunne tænke sig at gå ud. Hvad kan der være galt, jeg troede ikke rigtigt at man kunne tage livet af disse planter. ? SvarVedr. Pottentilla Det lyder mærkeligt. Pottentilla plejer jo eller at være nemme at få til at gro. Pottentilla ynder et let, gerne sandblandet, jord med godt dræn. Ligeledes kan de bedst lide at stå i fuld sol. Kan det tænkes at du måske har vandet dem for meget, eller at de har stået og soppet i vand ? En anden mulighed kunne være at rødderne måske har været tørret ud inden plantningen, eller på anden måde ødelagt i planteskolen. Det er i øvrigt en god ide også at se på rødderne når man køber planter. ? Pære20 juli 2003 Det er andgående jeg lige har købt et pæretræ her i år. Der er kommet brune pletter på bladene der ligner rust de er ca en halv cm store og rødbrune og letter forhøjnet, hvad er det, er der noget at gøre eller skal der gøres noget ?. Svar:Vedr. PæreRust i pærer Dine pærer er angrebet af såkaldt gitterrust. Det er meget almindeligt og ses på pæretræer over det ganske land. Der er ingen grund til panik. Denne sygdom har ingen væsentlig betydning for frugtudbyttet. Det er ikke sikkert at den vil være der til næste år. ? Pære13 September 2003 Vi har et gammelt pæretræ, - det er ved at gå helt ud. Først troede vi det var alderdom, det er nok 50 år gammelt. Men så fandt vi ud af ved hjælp af blandt andet jeres hjemmeside, at det er en svampesygdom, der hedder pæregitterrust. Men alle skriver, at der ikke er noget at gøre. Vores pæretræ har altid givet ufattelig mange pærer, men de sidst 5 år har der ingen været. I skriver, at pæregitterrust ikke har nogen indflydelse på frugterne, men det må det have. I skriver også, at pæregitterrust ikke kommer igen til næste år, men det gør det også - vi har haft i mindst 5 år. Hvert efterår har vi omhyggeligt sørget for at fjerne alle bladene fra græsplænen. Vi har checket alle de enebær muligheder, vi har i vores have, og de er ikke angrebet. Så vi kunne godt lide at få et kvalificeret svar på, hvad vi skal gøre. Vi kunne også godt lide at vide, hvorfor private ikke må benytte sprøjtemidler, hvis der overhovedet findes nogle. Det kunne jo udføres af autoriserede gartnere. Da jeg var barn, havde vi også frugttræer i haven, og vi havde en gartner, der kom og sprøjtede muligvis kun hvert 3. eller 5. år. Findes der midler til planteavlere, og hvornår er man planteavler? Vi kunne da også sælge vores pærer! og kalde os frugtavlere. Hvor er miljøet henne, når pæretræer går ud, og når selv planteskolerne sælger pæretræer med pæregitterrust?? Hjælp os, det pæretræ betyder noget for os. Det er andgående jeg lige har købt et pæretræ her i år. Der er kommet brune pletter på bladene der ligner rust de er ca en halv cm store og rødbrune og letter forhøjnet, hvad er det, er der noget at gøre eller skal der gøres noget ?. Svar:Vedr. Pære/gitterrustTak for din henvendelse vedr. Pæregitterrust. Jeg tror jeg har skrevet at pæregitterrust normalt ikke har indflydelse på næste års sætning af pærer. Da jeg skrev dette var det dels baseret på litteraturangivelser, men også på baggrund af mine egne iagttagelser hvor jeg så enkelte blade hist og her med lidt orangerøde pletter. Jeg må medgive at jeg måske her har taget lidt for let på tingene. Tilfældigvis var jeg på besøg her i sommer i en have i Glostrup, hvor jeg så nogle pæretræer der var helt rustrøde på samtlige blade. Sådanne kraftige angreb vil uden tvivl have indflydelse på frugtsætningen til næste år. Man kunne spekulere på om specielt Københavnsområdet i år har været meget fugtigt om foråret og specielt "egnet " for udviklingen af gitterust. I litteraturen anføres det at gittererust på pære har værtskifte med enebær og at den primære smitte om foråret, udelukkende kommer fra enebær (Juniperus sabina og J. chinensis). Det skulle altså ikke hjælpe at fjerne de nedfaldne blade fra pæretræerne. Man ved imidlertid ikke over hvor store afstande sådanne sporer fra enebær vil kunne spredes og inficere pæretræer. Klimaet og specielt fugtigheden har imidlertid stor betydning for udviklingen. Især har året i år med det fugtige forår, været begunstigende for udviklingen af gitterrust. Vi kan håbe at det ikke er tilfældet til næste år. Jeg tror dog ikke at det er gitterrusten alene der har forsaget at du ingen pærer har. Der er i år en meget dårlig pærehøst over hele landet. Hvis du vil sprøjte: Der findes ikke idag målrettede rustmidler til pærer hverken beregnet for hobby eller erhverv. Man ville nok kunne få lidt virkning ved at udføre et par tidlige sprøjtninger med såkaldt sprøjtesvovl. Dette er iøvrigt tilladt for økologiske avlere (hvor underligt det end kan lyde). Sprøjtesvovl kan mig bekendt kun købes i større portioner. Vedr. brug af sprøjtemidler: Det er i Danmark taget en politisk beslutning om i løbet af en årrække, at fjerne størtstedelen af de bekæmpelsesmidler der tidligere var på markedet. Denne beslutning har haft bred tilslutning i Folketinget og skal især ses i lyset af at man ønsker absolut rent drikkevand, også i fremtiden. Man kan være enig eller uening i en sådan beslutning og måske især blive frustreret når man ved at udlandet , også inden for EU, ikke har de samme restriktioner. Man har i denne sammenhæng ment at privathavebruget ikke er så vigtigt set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, hvorfor der da næsten heller ikke findes bekæmpelsesmidler tilbage for dette område. Stemningen blandt den brede befolkningen samt holdningen hos haveselskaberne og Kolonihaveforbundet har helt klart været, at der ikke skal bruges kemiske bekæmpelsesmidler i de danske haver. Ligeledes har den kemiske industri været tilbageholdende med at markedsføre produkter til området, da indtjeningen simpelthen ikke står mål med udgifterne til især godkendelsesprocedurene. Her på det sidste er der dog alligevel ved at komme nogle nye produkter. Hvornår er det privat/hobby og hvornår er det erhverv ? Her kan jeg ikke give dig et klart svar, men jeg ved at man ikke behøver at have frugtavl som hovederhverv for at det kan betragtes som erhvervsmæssig. Jeg vil undersøge dette spørgsmål og vende tilbage senere lige som jeg også vil følge den fremtidige udvikling af gitterrust i Danmark. Rust i pærer ? Pære02 August 2004 Pæregitter rust omtales i mange svar, og man kan tilsyneladende ikke gøre noget ved det på pæretræerne. Vi fik sygdommen ind med nye pæretræer, som vi købte for 2-3 år siden. Sygdommen var på flere træer i Planteskolen. Vore Ene fik derefter så disse røde pletter på barken, der udvikler sporerne. Kan man behandle enebærtræet? Træerne har lidt nostalgisk betydning for, idet vi selv har fremavlet dem ved stiklinger for mange år siden. Svar:Vedr. PæreRust i pærer Nej jeg tror ikke der er nogen effektiv måde at behandle enebærrene på. Vær i øvrigt opmærksom på at tjørnerust også har værtskifte med enebær, så sygdommen kan for så vidt også komme herfra (eller i øvrigt fra nabohaver). Imidlertid er det dog sådan, at enebær sjældent tager nogen særlig skade af et sådant angreb. Nogle år ses kraftige udbrud andre slet intet. ? Pære04 Maj 2004 Et spørgsmål vedrørende mit pæretræ - Doyenne de Commi. Det er vel en 3-4 år siden jeg plantede det og det vel ikke rigtigt komme igang. Det blomster flittigt og ser fint ud i foråret - nu. Men hver år bliver blade og skud angrebet af et skadedyr. Bladede spises - der kommer huller centralt og i kanten af bladende. Nogle blade er rullet sammen - inden i findes et hvidt spind med en lille lys larve med mørkt hoved - vel ca. 5-8 mm lang. Hvad kan det være for en fætter? Kan det påvirke væksten? Hvordan kan jeg bekæmpe den (både kemisk og økologisk). Svar:Vedr. PæreDen nævnte pæresort kan godt være lidt længe om at komme i bæring. Til gengæld giver den store frugter af meget fin spisekvalitet. Den beskrevne larve er uden tvivl en såkaldt viklerlarve, hvoraf der findes flere forskellige arter. Disse larver er meget almindelige og kan godt fortære en del blade/skud og sågar blomster. I almindelighed bør man som haveejer vel nok kunne acceptere lidt spild ?Angrebet påvirker kun væksten i begrænset omfang. Opsætning af mejsekasser er en nyttig foranstaltning for at få flere fugle. Mejser elsker nævnte larver. Der findes et produkt (Dipel) som indeholder bakterien bacillus thurengiensis. Dette biologiske og absolut uskadelige middel (for vartmblodede dyr) kan købes af private og udsprøjtes mens larverne er bitte små. Det virken bedst hvis temperaturen er over 15 gr. C. Ellers kan der sprøjtes med et middel der indeholder malathion (kemi) hvis man er til den slags. Midlet virker kun hvis man kan ramme larven. Er det ikke muligt at fjerne disse små larver ved at pille dem af ? ? Pære/Gitterrust/Pæreskurv19 Juni 2004 Kan du hjælpe mig med at at finde ud af hvad der er i vejen med mit pæretræ, der efter blomstring de sidste 4 år har fået store gul-orange pletter på bladene, hvorefter de små frugter bliver sorte og falder af. Jeg vedhæfter et billede af bladene. Hvad kan man gøre? Svar:Vedr. PærePå medsendte foto ses tydeligt de orange pletter som er typisk for svampesygdommen pæregitterrust. Du kan evt. læse lidt mere om denne sygdom på min side :www.plante-doktor.dk se under menupunktet "problemknuser". Normalt er denne sygdom ikke så slem at den påvirker udbyttet i nævneværdig grad. Imidlertid har jeg i de senere år set meget kraftige angreb der uden tvivl vil påvirke udbyttet. Se evt. under menupunktet spørgsmål og svar. De sorte frugtet skyldes angreb af pæreskurv, som i år har været særlig slem. Pæreskurv er tæt beslægtet med æbleskurv som du kan læse om under "problemknuser". ? Pære/bestøvning/dårlig frugtsætning11 September 2005 Vi har også et pæretræ der er 5-6 år gammelt måske mere. den har kun givet 1 pære i år, og den var særdeles "skurvet". hvad fejler det træ. min mand plejer at bestøve den selv med vatpinde - tager blomsterstøv fra naboens pæretræ. Håber på et svar fra dig. Svar:Vedr. Pære/dårlig frugtsætningVisse sorter af pærer kan være vanskelige at få til at give frugt. I har sandsynligvis en af de svære. Det er en god ide at skaffe pollen fra en anden sort som i gør, hvad med at plante endnu et pæretræ af en andsen sort ?. I stedet for at bruge pensel til bestøvning kan man klippe nogle blomstrende grene af. Der er udgivet et lille blad (grøn viden) som kan hentes i PDF format på siden http://www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvh131.pdf I denne findes beskrivelser af pæresorter. ? Pære/Pæregitterrust25 September 2005 For 3 år siden plantede jeg et pæretræ (Clara Friis). I foråret var der for første gang masser af blomster, og der kom også en hel del frugter, men først sommeren begyndte blade at få rustrøde pletter og pærerne udviklede sig ikke længere og resultatet er, at der ikke kommer en eneste ordentllig frugt. Skaden er sket for i år, men er der noget, jeg kan gøre til næste år, for at det hele ikke gentager sig. Svar:Vedr. Pære/PæregitterrustJeg er ikke i tvivl om at træet er angrebet Pæregitterrust. Du kan læse om sygdommen på min side under menupunktet "problemknuser"............... Ligeledes har jeg besvaret en del spørgsmål om denne så udbredte sygdom som især angriber Clara Friis, se under menupunktet "spørgsmål og svar" Desværre er der nok ikke så meget du kan gøre. De klimatiske forhold er ret afgørende for svampesygdommens udvikling, så det er ikke sikkert at angrebet bliver så voldsomt til næste år. ? Pære/Rødspættede blade07 Juni 2009 Jeg har i mange år ejet et espalie-pæretræ - sorten: Conference. Den har altid båret godt med frugt... Men, men i år er det gået galt: Bladenes overside er blevet "rødspættet" og på undersiden er hvert blad befængt med knopper og der er ikke tegn til mange pærer, som ser mere el. mindre syge ud. se Billed60.htm I år er der sikkert ikke noget at gøre, men kan jeg gøre noget for at udbedre skaden til næste år. Håber - på et positivt svar, så min tillid til mit espalie-træ kan genoprettes. Svar:Vedr. Pære/PærebladgalmiderJeg kan se på billederne at der er tale om pærebladgalmider. Disse mikroskopiske små væsner dukker op med års mellemrum, men kan gøre skade både på bladene og selve frugten. Det er ikke pæregalmidernes skyld at der ikke er skabt så mange frugter som normalt. Du kan læse mere om disse galmider på min side med adressen http://www.plante-doktor.dk/paerebladgalmide.htm ? Pære/Pæregitterust/klorkalk16 Februar 2009 Jeg er på en planteskole blevet anbefalet at sprøjte mit pæretræ som har en rustsygdom med klorkalk - men jeg kan ikke finde nærmere angivelse af hvordan, hvilken koncentration, tidspunkt, evt afdækning af jord mm. Kan du give mig nærmere oplysninger? Svar:Vedr. Pære/Pæregitterust/klorkalkJeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med brugen af klorkalk til bekæmpelse af svampesygdomme.. Ifølge dansk lovgivning er det i øvrigt ikke tilladt at anvende et sådant middel til bekæmpelse af plantesygdomme, for så er det at betragte som et bekæmpelsesmiddel og skal derfor være godkendt af miljøstyrelsen. Man har imidlertid lov til at foretage bladgødskning med calcium, hvilket man også gør i stor stil i æbler (pærer?). Her er det for at få en bedre holdbarhed på lager. Så vi vedtager at der her er tale om bladgødskning! Jeg har søgt rundt omkring på nettet og fundet angivelser der spænder fra 5 g klorkalk pr liter op til 24 g. Der er risiko for svidninger på bladene ligesom stoffet i koncentreret form er ætsende så pas på. Skulle du finde på at sprøjte kunne man tænke sig at 3 sprøjtninger med 14 dages interval efter blomstringen kunne have effekt. Som du kan se er jeg meget usikker og tør ikke anbefale klorkalk til nævnte formål. Jeg vil forslå at du igen henvender dig til planteskolen og spørger efter en dosis. Jeg er meget interesseret i at høre fra dig om eventuelle erfaringer, da rust på pærer er et stort problem. ? Pære/Pærebladgalmider01 Marts 2010 Jeg har læst din artikel i 'Haven' fra novemberbladet om galmider. Efteråret 2008 købte jeg på vores lokale planteskole et pæretræ endda med 2 sorter på. Gartneriet havde kun det ene træ med brune krater/pletter, men det betød ikke noget var beskeden. Jeg købte det, da hullet var klar efter et æbletræ jeg havde fjernet. Sidste sommer var der ikke antydning af blomster, men igen dukkede de brune pletter op. Jeg havde forstået, at jeg skulle fjerne og brænde bladene. Men det er jo ikke hensigten med at få et frugttræ. Er det sygdommen der hæmmer, og har han ret i, at det ikke er et problem? Hvad kan jeg gøre. På forhånd tak ! Svar:Vedr. Pære/Pærebladgalmidervedr. pærebladgalmider Angreb af pærebladgalmider er ret almindeligt forekommende i de danske privathaver. De mikroskopiske galmider overvintrer inde i knopperne og begynder deres sugning på bladene i forbindelse med at disse folder sig ud om foråret. Der forekommer normalt 2 generationer, men det er den tidlige der giver de værste symptomer. 2. generationen udvikles i løbet af sommeren og det er herfra de voksne mider atter søger tilbage til vinterknopperne for at overvintre. Derfor anbefaler man at fjerne de angrebne blade. Miderne er så små at de med lethed kan spredes med vinden (mange 100 m) afhængig af temperatur og fugtighed. Selv om dit træ ikke var angrebet, kan der sagtens komme tilflyvende mider fra naboen. Angrebets udvikling er meget afhængig af luftfugtigheden. Hvis der er meget tørt i perioden for smittespredningen, dør miderne (de er så små at de fordamper) Man kan selvfølgelig diskutere hvor meget disse mider betyder. Ved kraftige angreb som er sjældne, kan der forekomme skader også på frugterne. Her betyder det noget. Hvis der kun er tale om et mindre antal blade pr. træ betyder det intet. Jeg er ret sikker på at den manglende blomstring og frugtsætning ikke skyldes pærebladgalmiderne. Pæretræer kan godt vente et par år før de blomstrer. Hvis ellers træerne vokser godt, vil jeg anbefale at du prøver at tvinge nogle af grenene ned til vandret stilling. Du kan gøre det her til foråret ved at binde snore i grenene og fastgøre disse omkring hovedstammen nede ved jorden. Husk at fjerne snorene igen inden de bliver overvokset af hovedstammen. Vandrette grene fremmer dannelsen af blomster og frugtsætning. Det er dog først til næste sæson du vil kunne se resultatet. ? Pære/døde skud og kroget vækst01 juni 2015 I haven står et pæretræ, som nok også er ca. 11 år gammelt. Det har en mærkelig kroget og knortet vækst og ser generelt ikke sundt ud. Nu her til løvspring opdagede jeg så, at over halvdelen af årsskuddene fra sidste år var døde og her i den seneste uge er flere af skuddene, som ellers havde sat blade, begyndt at visne. Træet er jo tydeligvist sygt, men hvad fejler det og står det mon til at redde? Jeg har vedhæftet nogle billeder af træet. Billed188.htm Svar:Vedr. Pære/døde skudvedr. pærebladgalmider Med hensyn til pæretræer kan jeg godt se at det ikke har det så godt. Jeg vil forslå at du laver cirklen med bar jord under træet lidt større. F.eks. så den har en diameter på mindst 1 meter. Den kraftige lavvækst på grenene (grønne bevoksning) tyder på at træet vokser meget langsomt (lav skader i sig selv ikke træet) og jeg vil derfor ligesom til hækken, tilføre noget gødning for at få gang i væksten. De syge grene kan skyldes flere forhold. Frugttræskæft kan angribe grenene og ligeså kan pæreskurv. Disse 2 svampesygdomme er almindelige i mange frugttræer. Du kan læse lidt på siderne frugttraekraeft.htm og aebleskurv.htm En anden mulighed er ildsot som er en bakteriesygdom ildsot.htm Behandlingen er den samme Det drejer sig om at skære de angrebne grene bort. Forsøg at finde det sted hvor grenen starter med at være syg. Skær grenen af under dette sted. ? Påskeliljer/blomstring24 April 2006 Jeg har åbenbart en masse påskeliljer problemet er bare at de aldrig blomstrer. De står inde mellem 4-5 meter høj ahorn. Vil jeg med fordel kunne grave dem op og plante dem et andet sted? Vil de så blomstre? Hvad gør jeg? Svar:Vedr. Påskeliljer/BlomstringJa blomsterløg herunder påskeliljer kræver lys og næring for at kunne danne store løg, der så vil blomstre. Tit er det en god ide at grave løgene op og sortere dem. De små løg kan man "så ud" med lidt afstand og de større kan plantes ud. Ligeledes vil det være en god ide at give noget blandingsgødning i det tidlige forår (tidlig april). Opgravning og sortering bør vente til løg toppene er visnet ned. Samtidig kan du også frasortere de løg der evt. er angrebet af narcisfluens larve (gennemhullede). ? Pære/Pæregitterrust25 September 2005 For 3 år siden plantede jeg et pæretræ (Clara Friis). I foråret var der for første gang masser af blomster, og der kom også en hel del frugter, men først sommeren begyndte blade at få rustrøde pletter og pærerne udviklede sig ikke længere og resultatet er, at der ikke kommer en eneste ordentllig frugt. Skaden er sket for i år, men er der noget, jeg kan gøre til næste år, for at det hele ikke gentager sig. Svar:Vedr. Pære/PæregitterrustJeg er ikke i tvivl om at træet er angrebet Pæregitterrust. Du kan læse om sygdommen på min side under menupunktet "problemknuser"............... Ligeledes har jeg besvaret en del spørgsmål om denne så udbredte sygdom som især angriber Clara Friis, se under menupunktet "spørgsmål og svar" Desværre er der nok ikke så meget du kan gøre. De klimatiske forhold er ret afgørende for svampesygdommens udvikling, så det er ikke sikkert at angrebet bliver så voldsomt til næste år. ? Rabarber/oxalsyre25 Juli 2010 Min far har fået at vide at man ikke må spise rababer efter sanks hans. da der kommer noget syre i rababer som vi ikke kan tåle. er det rigtigt. tak for en god hjemmeside. Svar:Vedr. Rabarber/oxalsyreDer går mange historier om de der rabarber. Det er rigtigt at rabarber indeholder oxalsyre og drikker man rabarbersaft kan man godt fornemme at tænderne føles lidt ru. Spiser man rabarber en gang imellem sker der så absolut ikke noget. Man kan i øvrigt købe et middel (non oxal) beregnet til at tilsætte saften eller grøden. Dette neutraliserer syren. Om der er mere syre i rabarber sidst på sæsonen ved jeg ikke, men grunden til at man normalt stopper brugen af rabarber hen på sommeren er at de bliver for grove og træagtige. ? Raftehegn/Ormehuller17 Juni 2009 Vi har et langt raftehegn, der vender ud imod en vej og i flere sektioner kan vi nu finde et mylder af ormehuller. På samme sted stod der indtil sidste år et gammelt hyldetræ, der til sidst blev fældet. Hvad er det for nogle orm, der har fundet vores hegn og hvordan bekæmper vi dem? Svar:Vedr. Raftehegn/BorebillerOrmehuller Når der er tale om cirkulære runde huller i dødt træ, er det ofte borebiller der er på spil. Borebiller angriber som regel træ der er fugtigt. Dette kan måske forklare hvorfor jeres planteværk er angrebet der hvor det gamle hyldetræ stod. Måske vil sommeren tørre træet så meget ud at billerne ikke længere kan trives. Der findes nogle træbeskyttelsesmidler som kan nedsætte angrebet af borebiller. På følgende adresse kan i læse mere om borebiller http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/almborebille.htm ? Pære/Pæregitterrust25 September 2005 For 3 år siden plantede jeg et pæretræ (Clara Friis). I foråret var der for første gang masser af blomster, og der kom også en hel del frugter, men først sommeren begyndte blade at få rustrøde pletter og pærerne udviklede sig ikke længere og resultatet er, at der ikke kommer en eneste ordentllig frugt. Skaden er sket for i år, men er der noget, jeg kan gøre til næste år, for at det hele ikke gentager sig. Svar:Vedr. Pære/PæregitterrustJeg er ikke i tvivl om at træet er angrebet Pæregitterrust. Du kan læse om sygdommen på min side under menupunktet "problemknuser"............... Ligeledes har jeg besvaret en del spørgsmål om denne så udbredte sygdom som især angriber Clara Friis, se under menupunktet "spørgsmål og svar" Desværre er der nok ikke så meget du kan gøre. De klimatiske forhold er ret afgørende for svampesygdommens udvikling, så det er ikke sikkert at angrebet bliver så voldsomt til næste år. ? Regnorme/Terrasse22 September 2015 Vi har kæmpe problem efter vi har lagt ny terrasse. Vi kan dagligt feje regnorme ekskrementer væk fra fugerne. Der er ca. 40-50 nye bunker dagligt, og de er svære at feje væk..klistrer til fliser og bagefter huller ned i fugerne….suk suk…. Det er specielt der hvor der ikke har været terrasse før, at de kommer frem. Jeg har søgt og søgt efter gode råd, men alle steder er regnormen jo kun beskrevet som et nyttedyr…øh ikke hos os. Vi er meget bange for de vil underminere vores terrasse på få år… vi fjerner også regnorme lig flere gange om ugen- de ligger døde alle vegne på terrassen. Hvad skal vi gøre? Har læst man på golfbaner bruger ammoniumsulfat for at få ph ned..men kan man evt vande med det på fliserne UDEN de bliver ødelagt. (ved fex jernvitrol farver fliser) eller er der noget gift vi kan vande med… . Svar:Vedr. Regnorme/TerrasseJeg har spekuleret en del over din mail om regnorme ekskrementerne. Som du jo også har opdaget er de fleste jo naturligt nok ret glade for disse regnorme og deres evne til at omdanne organisk materiale til god havejord. Det er sådan at netop en evt. virkning på regnorme, er en af de vigtige parametre som vurderes når et bekæmpelsesmiddel mod insekter eller plantesygdomme skal godkendes af miljøstyrelsen. Er der fare for at det har en negativ virkning på regnorme, vil et sådant middel ikke blive godkendt. Derfor kan jeg heller ikke anbefale nogen gift der slår regnorme ihjel. Når der er denne voldsomme regnormeaktivitet må det skyldes at der findes en masse organisk, ikke omsat materiale under fliserne. Eller sagt på en anden måde. Bærelaget under fliserne, som normalt består af flisegrus og stabilgrus er for tyndt. Det lyder voldsomt at skulle til at lægge terrassen om så måske man kunne forsøge sig med at lægge noget fiberdug under fliserne. ? Rhododendron31 maj 2003 Mine rhododendron lider vist af en eller anden sygdom, idet især de nederste blade bliver prikkede, affarves og dør. Der kan til tider være små svampeansamlinger? på undersiden. Jeg har hørt rygter om rhododendron-pest; har det noget på sig? Ellers hører jeg gerne om gode råd eller andre tegn, jeg skal være opmærksom på. Hvis der er egnsbestemte forskelle, har det måske betydning, at jeg bor i postnummer 6100. SvarVedr. Rhododendron Vedr. Rhododendron Nej jeg har ikke hørt om fænomenet rhododendronpest ! Jeg tvivler nu også på at noget sådant er under opsejling. Dine rhododendron er antagelig angrebet af en såkaldt bladpletsvamp. Sådanne angreb er uhyre almindelige på rhododendron, specielt i perioder med fugtigt vejr kan symptomerne forekomme. Der er nok ikke rigtigt noget at gøre. Ok man kan sprøjte med eksempelsvis Dithane M 45 som er et svampemiddel, men det kræver at kunne forudsige hvornår angrebene sætter ind, idet midlet kun virker forebyggende. Sørg derfor hellere for gode vækstforhold: rigtig surbundsbed samt vanding i tørre perioder. Gode sunde planter er mere modstandsdygtige for sygdomme. Jørgen Eiberg har iøvrigt lavet en fin hjemmeside om sygdomme på Rhododendron , se :www.rhododendron.dk/sygdomme.htm ? Rhododendron22 August 2004 Overvintring af Rhododendron i krukker Vi har i foråret fået 2 stk. opstammede Rhododendron, som vi har plantet i et par terakotta krukker. Vi har gennem sommeren vandet og gødet så planterne ser fine ud. Kan de tåle vinteren? Vi har et lille halvtag hvor der er lidt læ og lidt halm, var det en god ide at sætte dem derind og skal de have vand vinteren igennem. SvarVedr. overvintring af Som andre stedsegrønne planter fordamper de vand fra bladene om vinteren og har derfor behov for at kunne optage vand. Der er således 2 ting man kan gøre for at hjælpe dem. Nedsætte fordampningen: I planteskolerne sætter man planterne ind i et koldhus eller dækker dem med mælkehvid plast. Sikre vandoptagelsen: ved at dække/isolere jorden, samt sikre at denne er fugtig i vinterperioden sikres at planterne kan optage vand. Jeg synes derfor at jeres forehavende lyder fornuftigt. Kan krukkerne tåle frost ? Hvis ikke er det jo muligt at sætte planterne i jorden et beskyttet sted og så plante dem igen til foråret. ? Beskæring Rhododendron27 April 2004 Hvordan skal en rhododendron klippes når den er blevet bar forneden? Hvornår er det bedst at klippe den. ? SvarVedr. nedklipning af Rhododendron Der er ingen tvivl om at man sagtens kan klippe Rhododendron ned. Spørgsmålet er bare hvor konsekvent man tør gøre det. Der har været en rigtig god artikkel i bladet "haven", som jeg vil henvise til. Webadressen er: http://www.kalmiopsis.dk/Papers/beskaering.htm ? Bladfald Rhododendron2 Juli 2005 Jeg har besøgt din udmærkede og interessante hjemmeside, og har nu lyst til at stille dig et spørgsmål vedrørende min nyindkøbte rhododendron "Brasilia". Jeg har plantet min rhododendron i en drænet plastbalje 40 cm Ø og 30 cm høj. Jeg har brugt Djursland Sphagnum (pottemuld) med pH 5-6. Jeg har gødet med sphagnum gødning, og har ellers vandet jævnligt. Mit problem er, at de fleste af de blade der sad på min plante da jeg købte den (Plantetorvet på internettet), nu er faldet af. I den seneste måned har planten været flittig med at sætte nye blade, men jeg synes ikke at de ser helt så sunde ud, idet de har nedadrundede bladsider: ?: se billeder på Billed14.htm SvarVedr. bladfald på Rhododendron Jeg har studeret dine billeder og mener at der nok er tale om rodproblemer. Nedadrullede blade er en reaktion som planten foretager når den forsøger at mindske fordampningen, eller sagt på en anden måde, når den har vanskeligt ved at optage tilstrækkeligt med vand. Der kan imidlertid være tale om mange forskellige forhold som kan beskadige rødderne. Udtørring, overvanding, overgødskning samt rodsygdomme. Der findes flere rodsygdomme som kan angribe Rhododendron og især i potter være et problem. Jeg vil henvise dig til en specialside som jeg synes er ret god. :http://www.rhododendron.dk/sygdomme.htm Symptomerne på billederne kunne god ligne svampesygdommen phytopthora eller pythium. Der er nok svært at udføre en egentlig bekæmpelse af disse sygdomme. Man kan normalt mindske angrebet ved at holde planterne til den tørre side samt sørge for et godt dræn. ? Knopdød Rhododendron25 maj 2006 Hvorfor visner nogle knopper på vores buske? - før end de springer ud! SvarVedr. Knopdød hos Rhododendron Visne og døde knopper på rhododendron skyldes normalt fysiologiske årsager. Barfrost hvor jorden samtidig er frosset kan give skade på knopperne om vinteren. Står planterne under ikke helt optimale betingelser med hensyn til jordbunden (kræver sphagnum med lavt PH)er risikoen større. I øvrigt vil jeg henvise til siden: http://www.rhododendron.dk/sygdomme.htm ? Rhododendron med gule stængler og blade16 September 2006 Vi har før haft vældig meget glæde af din ekspertise, så nu prøver vi igen! Det drejer sig om vores ca. 3 måneder gamle rhododendron som nu har fået gule og brunplettede blade og stængler. Den er plantet i masser af grov sphagnum. Jeg har søgt på nettet efter rhododendronproblemer uden dog at komme det nærmere. Kan du mon ud fra billederne fortælle hvad der er på færde? Billed24.htm SvarVedr. Rhododendron med gule stængler/blade Gule blade (og stængler) er et særdeles almindeligt problem hos Rododendron. Det skyldes næsten altid at planten ikke har kunnet optage de nødvendige næringsstoffer, især nogle af mikronæringsstofferne. Denne manglende optagelse eller ubalance i planten kan imidlertid skyldes flere uheldige forhold. Rododendron kræver som bekendt sur jord, jord med lav PH-værdi. Anvendelse af sphagnum er ingen garanti for at dette er tilfældet, idet forskellige sphagnumprodukter er kalket så Ph-værdien er hævet. Man bør altså anvende speciel rododendronsphagnum, eller generelt groft sphagnum med lavt PH. Udtørring: På grund af rododendrons meget fine rodsystem er denne plante ret følsom over for udtørring. Specielt i år med sådan en varm og tør sommer kan udtørring være et problem og resultere i at planterne ikke kan optage de nødvendige næringsstoffer. Umiddelbart vil jeg gætte på at det er dette som er tilfældet hos jeres plante. De brune bladpletter kan godt være et resultat af en bladpletsvamp, men kan også i nogen grad skyldes udtørring. Jeg synes generelt at planten ser lys ud (også hvor den er grøn). Man kan gødske med alm. NPK-gødning eller anvende en af de specielle rododendrongødninger. Er der mistanke om at jorden ikke er sur nok, kan der gødskes med såkaldt svovlsur amoniak. Se f. eks. http://visithaven.dk/jord/godning.php ? Rhododendron med rådne knopper60 Juni 2006 Hvorfor rådner knopperne på rhododendron? Der er ikke noget at se på bladene- SvarVedr. Rhododendron med rådne knopper Der er 2 årsager som jeg anser for at være de mest sandsynlige. Frost/vinterskader eller gråskimmel. Lave temperaturer om vinteren eller især omforåret i forbindelse med solskin, kan medføre skader på knopperne med det resultat at de dør og rådner. En anden mulighed er angreb af gråskimmel. Hvis blomstringsperioden falder i en periode med fugtig vejr, kan blomsterne/knopperne inficeres med denne svamp som findes over alt i luften. I denne forbindelse vil knopperne ofte udvikle sig til lige før de folder sig ud, blive brune og rådne. Da der her er tale om en svamp der kun udvikler sig under fugtige forhold vil man normalt ikke foretage sig andet end at brække de angrebne blomster af. Du kan evt. også besøge siden: http://www.rhododendron.dk/sygdomme.htm#top som er en specialside for Rhododendron sygdomme ? Fortykkede blade/Rhododendron01 Juli 2006 Jeg har en rhododendron, hvor bladene bliver meget fortykkede samt helt deforme og betydeligt lysere, de virker meget udtørredede og kornede ved berøring kan du hjælpe ? SvarVedr. Rhododendron/klumpblad Jeg er lidt usikker på hvad det kan være. Jeg synes ikke umiddelbart der findes en rhododendronsygdom med de symptomer som du beskriver. Der kunne måske være tale om såkaldt klumpblad der er en svampesygdom som især angriber azaleas og de småbladede sorter af rhododendron. På Adressen: www.kalmiopsis.dk/Papers/bladskader.htm kan du se et billede samt en beskrivelse af sygdommen. ? Røde blade/Rhododendron21 September 2008 Jeg plantet en rhododendron i sommer. Alle blader var grønne og fine. Planten er av den sort som har grønne blader hele året. Men nå har den fått mange røde blader, spesielt nedre del av planten. Er dette en mangelsykdom, eller er det en naturlig høstfarge ? Bladene faller av . ? SvarVedr. Rhododendron/Røde blade Jeg kan ikke give dig et helt klart og konkret svar. Rhododendron er stedsegrønne planter som beholder bladene om vinteren. Der sker dog naturligt et vist bladfald, da ingen blade jo kan holde evigt. Her er det de nederste blade der først falder af. Det du kan sørge for er at planterne står i en god sphagnum, helst med en lav surhedsgrad på PH 4-6. Bladfald kan også skyldes udtørring i sommeren, eller det modsatte dårlig dræning og for meget vand ved rødderne. Hvis de øvrige blade ser normale ud tror jeg ikke at der er tale om gødningsmangel. Jeg vil henvise til følgende side, hvor du måske kan finde lignende symptomer ? http://www.rhododendron.dk/sygdomme.html ? Røde blade/Rhododendron07 April 2009 Vi har 4 Rohodendron. Men den ene har nogle sjove røde belægninger på bladene. På roden eller grenen har den en grå belægning som ligner noget svamp Der har stået et stort fyrretræ foran den kan det være den der har gjort den syg træet er fældet sidst år. Hvad gør vi nu for at få den rask igen. SvarVedr. Rhododendron/Røde blade Jeg vil allerførst henvise til en specialside om Rhododendronsygdomme. Adressen er: http://www.rhododendron.dk/sygdomme.html Med hensyn til de røde blade er det nok et naturligt bladskifte eller angreb af en bladpletsvamp, hvilket er meget typisk for Rododendron. Du kan evt. fjerne de rødlige blade. Med hensyn til den grå belægning så kunne det godt være gråskimmel, men denne svamp trives kun under fugtige forhold og det har vi jo ikke i øjeblikket. Der findes ikke sprøjtemidler godkendt for privathavebruget som har effekt på de nævnte svampesygdomme. ? Rhododendron Kompost30 Marts 2009 Jeg har et sommerhus placeret ved gammel tørvemose (mener jeg), og jorden her er meget sur og sandet. Jeg har adgang til kompostmuld. Kan jeg grave det ned i jorden inden jeg laver et bed? På forhand tak for svar. SvarVedr. Kompost/nedgravning Når du skriver surbund går jeg ud fra at du virkelig mener et bed med sur jord til f.eks. Rhododendron. Disse og tilsvarende planter vil gerne have sphagnum med en pH.værdi på 4-5 eller i hvert fald under 6. Det har den såkaldte Rhododendronsphagnum. Mange andre sphagnum produkter er kalket så de ofte er neutrale med PH på omkring 7. Kompostmuld er et vidt begreb, men hvis det stammer fra omsatte blade og plantedele eller fra de såkaldte kommunale komposteringsanlæg, så er Ph-værdien oppe omkring 7 og det egner sig ikke til surbundsbed. Det er således bedst at anvende Rhododendronsphagnum. Fremfor at bruge kompost er det bedre at iblande en del bark og grove træ-spåner. Hej Magnus, Tak for hurtig og fyldestgørende respons. Men nej, jeg er faktisk ikke igang med at anlægge et surbundsbed. Jorden her er mosejord, min mose ligger på grunden, i 5 meters afstand, og jorden her er temmelig sur. Nu har jeg desværre ikke på nuværende tidspunkt en måler til at finde ud af hvor sur jorden egnetlig er, men min nabo siger den er MEGET sur. Jeg vil gerne have en jordkvalitet således at jeg ikke behøver begrænse mig til surbundsplanter alene. Det kompostmuld jeg har 5 kubik af, er netop fra et kommunalt komposteringsanlæg. Jeg tænkte at jeg med det (måske iblandet noget andet, f.eks sphagnum)?sammen med den sure jord kunne forbedre jordkvaliteten og give andre planter og træer en bedre mulighed for at trives? Jeg skal på gartneri på ondsag og vil købe en måler og finde ud af nøjagtig ph værdi. Desuden har jeg lige fået fræset en birkerod op. Jeg kan vel ikke bruge det affald også til jordforbedring? Hvad tror du? Spilder jeg tid og penge og kræfter? Jeg har luret lidt på andres haver her, men jeg syntes de er lidt kedelige. Det skal være natur, men ikke kedeligt... Jeg er lige kommet hjem til DK efter 9 års have og arbejde i Spanien, så jeg hælder stadig til palmer og bourganvillaer........... SvarVedr. Kompost/nedgravning OK, så stiller sagen sig jo straks anderledes. Det er en god idé at undersøge jorden. Måske du skulle få foretaget en jordbundsanalyse. Så vidt jeg ved kan man via planteskoler få foretaget en sådan analyse. Normalt er det ret let at hæve Ph værdien, nemlig ved at tilføre kalk. Du kan godt anvende nævnte kompost men dog i begrænset mængde. Kommunal kompost indeholder en ret høj gødningskoncentration hvilket du skal være opmærksom på når du etablerer nye planter. Hvor meget du vil bruge i din jord afhænger jo af hvor godt du kan få det bladet ned. Jeg sender her en henvisning vedr. kommunal kompost http://www.kavo.dk/pjecer#nyheds Det er fint at iblande birkerod affaldet Du skriver at du gerne vil have natur. I stedet for at forsøge at frembringe en have der findes et andet sted i landet, var det måske en idé at sætte sig ind i hvad der naturligt gror og trives netop på din lokalitet. Ofte ser man f.eks. sommerhusgrunde beplantet med vækster der slet ikke høre hjemme på disse lokaliteter. Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg synes at du netop her måske har en mulighed for at skabe noget unikt til netop din mosejord, måske noget som andre ikke ville have mulighed for i deres haver. Du kunne måske overveje at få besøg af en havearkitekt til at vejlede dig. Jeg kan i denne forbindelse anbefale nogle der er tilknyttet haveselskabet. Du kan se dem på adressen http://www.havens-arkitekter.dk/ ? Beskæring/Rhododendron17 August 2010 Jeg har en Rhododrendron der har vokset sig rigtig stor. ( ca. 2 x 2 meter ) Hvornår må jeg beskære den og hvordan gør jeg så den ikke går ud ? SvarVedr. Rhododendron/Beskæring Vedr. tilbageskæring af Rhododendron Den bedste årstid for kraftig tilbageskæring af Rhododendron er i det tidlige forår (Februar-marts-april). Gør man det her i sensommeren/efteråret risikerer man at der kommer nye skud inden vinteren, der ikke når at afmodne og derfor vil fryse. Det kan være vanskeligt for visse sorter af gamle Rhododendron at få dem til at bryde igen ved kraftig tilbageskæring. Derfor anbefaler man at gøre det over 2 år. Første år tilbageklippes halvdelen af grenene og næste år resten. På adressen http://www.kalmiopsis.dk/Papers/beskaering.htm findes en udmærket beskrivelse ? Døde knopper/Rhododendron18 September 2012 Jeg har i min have en 35-årig stor rododendronbeplantning - ca. 45-50 m2 og 3-3,5 m høj. En bekendt har oplyst flg. sortnavne på beplantningen: hvide, lidt langsomt voksende planter (Cunningham's White), røde (Nova Zembla) og blå (Catawbiense Grandiflorum) alm. voksende planter. Beplantningen gødes 1 x årligt , der strøs spagnum 1 x årligt og der grundvandes i foråret. Gennem de sidste ca. 8 år har de hvide planter været angrebet af sygdom: knoppernes dækblade begynder at brunes hen på sensommeren, ved vintertide er stort set alle knopper blevet brunsorte og svampet, mens de i foråret tørrer ind til en vissen knop. Efter besøg på planteskoler (hvor man ikke kendte til problemet, men foreslog giftsprøjtning - hvilket dog ikke er forsøgt), Googlesøgninger (der bla. kunne oplyse om importerede skadebiller fra USA) og bekendtes gode råd (grundvanding i efteråret, afplukning af alle knopper i januar)) - faldt tanken på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. For de fulgte råd, har ikke haft nogen virkning. Skulle der på Fakultetet sidde en kyndig person med viden om sygdomme i rododendronbuske, skal jeg være vedkommende yderst taknemmelig for et godt råd og en god vejledning i, hvordan jeg kan få de hvide rododendronbuske til igen at blomstre af livets lyst! SvarVedr. Døde knopper/Rhododendron Brune knopper eller "knopdød" er et velkendt fænomen hos rododendron og især netop i den sort du nævner Cunninghams White. De døde, brune knopper kan skyldes fysiologiske årsager, især den sene forårs frost. Det skyldes nok især at netop denne sort er tidligt blomstrende. Svampesygdomme kan også forårsage knopdød. I de senere år er en bestemt svamp (Pycnosteanus azaleae) bredt sig så den findes mange steder i landet. Denne svamp kan spredes ved et relativt nyt skadedyr under Danske forhold, rododendroncikaden. Rododendroncikaden(bladloppen) laver huller i knopperne for æglægningen og overfører samtidig svampesporerne. Det skal understreges at denne svampesygdom også kan spredes uden tilstedeværelsen af det pågældende insekt. Der findes også andre svampe der kan angribe rododendronknopper På siden http://www.rhododendron.dk/disease-rhodo.html (en rigtig god side) finder du fotos og beskrivelse af nævnte svampesygdom. Tiderne er forbi hvor man løste sygdomsbekæmpelse i privathaver ved sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler. Der findes da også kun ganske få midler på markedet til dette felt. Når det gælder svampe på rododendron er der ikke virksomme midler til rådighed. Taktikken for at nedsætte angrebsgraden går derfor ud på at fjerne smittekilden, de angrebne knopper, for at forhindre sporespredning. Det er dog ofte uoverskueligt ved større buske. Har du besøg af rododendroncikaden kan der sprøjtes med et middel der indeholder naturligt pyrethrum (Spruzit) ? Døde knopper/Rhododendron18 August 2013 Jeg har flere rododendron i haven, men Cunninghams White har brune knopper, som vist må være en svamp overført af cikader. Jeg har ikke set cikaderne, men problemet har stået på i flere år. Jeg har forsøgt at fjerne knopperne, men uden held. Det ser desværre ud til at andre planter også er smittet, kan jeg gøre andet end at grave dem op og brænde planterne. Hvor længe skal der evt. Gå inden jeg planter nye? SvarVedr. Døde knopper/Rhododendron Jeg kan godt forstå at de brune døde knopper ærgrer dig, men jeg synes dog det er en voldsom foreteelse ligefrem at grave planterne op og kassere dem. Der er mange der har stillet det samme spørgsmål som dig så jeg indsætter her en besvarelse jeg tidligere har givet: Vedr. Døde knopper/Rhododendron Brune knopper eller "knopdød" er et velkendt fænomen hos rododendron og især netop i den sort du nævner Cunninghams White. De døde, brune knopper kan skyldes fysiologiske årsager, især den sene forårs frost. Det skyldes nok især at netop denne sort er tidligt blomstrende. Svampesygdomme kan også forårsage knopdød. I de senere år er en bestemt svamp (Pycnosteanus azaleae) bredt sig så den findes mange steder i landet. Denne svamp kan spredes ved et relativt nyt skadedyr under Danske forhold, rododendroncikaden. Rododendroncikaden(bladloppen) laver huller i knopperne for æglægningen og overfører samtidig svampesporerne. Det skal understreges at denne svampesygdom også kan spredes uden tilstedeværelsen af det pågældende insekt. Der findes også andre svampe der kan angribe rododendronknopper På siden http://www.rhododendron.dk/disease-rhodo.html findes foto af Pycnosteanus azaleae Tiderne er forbi hvor man løste sygdomsbekæmpelse i privathaver ved sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler. Der findes da også kun ganske få midler på markedet til dette felt. Når det gælder svampe på rododendron er der ikke virksomme midler til rådighed. Taktikken er derfor at nedsætte angrebsgraden ved at fjerne smittekilden, de angrebne knopper, for at forhindre sporespredning. Det er dog ofte uoverskueligt ved større buske. Har du besøg af rododendroncikaden kan der sprøjtes med et middel der indeholder naturligt pyrethrum (Spruzit) ? Rhododendron/sygdomme24 april 2015 Jeg har et bed med forskellige rhodondendron. 2 cunninghams White er fine, men rundt om disse står der forskellige hybrider. Nogle af dem har kun sidste års blade med knopper, andre med rustrøde pletter, nogle helt vissen. Før vi fjerner dem som vi kan se skal væk er vi nok nødt til at finde årsagen til dette ellers kan det være spildt energi at sætte nye. Bedet ligger lidt højere mod haven men i niveau med vejen. Gennemgående fed ler jord, men vi mener selv at have plantet ovenpå surbundsjord med fibertex i bunden. Muren mod haven har vi selv bygget i sin tid og netop med henblik på evt. skulle kunne rende fra. Der virker heller ikke vådt, eller sumpet som vi har i andre dele af haven ca. 40 meter derfra. Så bedet ligger i den ende af grunden, og derfor ligger naturligt højere end resten. Jeg vedlægger nogle billeder af bedet og nogle nærbilleder de enkelte buske. Billed205.htm SvarVedr. Rhododendron/sygdomme Jeg har set på dine fotos og rododendronbedet og planterne med diverse dårligdomme. Indledningsvis synes jeg at bedet som sådan ser fornuftigt ud. Det er tilsyneladende lavet med et godt lag af sphagnum så jorden burde være god. Man skal være opmærksom på at sådanne hævede bede kan blive tørre hen på sommeren. Derfor kan det vær nødvendigt at vande i tørre perioder. Det er ligeledes vigtigt at tilføre nyt sphagnum når dan gamle efterhånden bliver nedbrudt. Det forekommer mig når jeg ser på oversigtsbilledet at niveaet af sphagnum i højre side er lidt lavt, netop der hvor de der findes nogle ret bare buske. Rododendron angribes af en hel del forskellige sygdomme. I har selv erfaret at sorten Cunninghams White vokser særdeles godt. Netop denne sort anses for at være særlig sund, hvilket også indikerer at der er stor forskel på sorternes modtagelighed. Forskellige bladplet sygdomme (brune pletter på bladene) er almindelige hos rododendron. Det kan man ikke gøre så meget ved at end at fjerne de angrebne blade. Også her er der stor forskel på sorternes modtagelighed. Den værste sygdom i rododendron synes jeg er såkaldt Phytophthora. Der er en svampesygdom der går i rødderne og får stænglerne til at visne fra toppen og nedefter. Her må man fjerne planten og udskifte jorden inden der plantes nye. Jeg synes ikke umiddelbar at kan se symptomer på denne svampesygdom. De mange bare stængler på nogle af planterne synes jeg ligner frostskader. Ikke fra denne sidste vinter, men fra de 2 senere vintre. Især var vinteren 2011/2012 særlig hård ved mange rododendron. Der er ikke andet at gøre end at klippe disse planter tilbage til frisk ved, hvis dette da eller findes. Ellers må de fjernes. På følgende adresse findes en billedoversigt af forskellige rododendronsygdomme af eksperten Niels Skjøldberg http://www.rhodospecialisten.dk/pdf/rhododendron_sygdomme.pdf I vil sikkert kunne finde mange af dem på jeres og det skal man ikke gå i panik over Vil i have besøg af en ekspert er Niels Skjøldberg god at få ud at kigge. Han har masser af erfaring. I kan finde ham på siden http://www.rhodospecialisten.dk/ Generelt synes jeg at jeres bed ser ok ud. Pas det med gødskning her i foråret (det er ikke nødvendigt at bruge speciel rododendrongødning). Vand i tørre perioder og udskift eller beskær planter med bare stængler. ? Ribs/bladlus7 maj 2003 Hjælp, jeg har overtaget en have, jvor det eneste der er udover mos og græs er 3 ribsbuske. Nu har den ene busk overhovedet ingen blade tilbage, den anden har 1 gren tilbage med blade på og den 3. har alle tilbage. Dog har nogle blade på dennne busk nogle røde pletter (lidt krøllede) og noget, der ligner bladlus. Kan bladlus spise alle bladene??? Eller er de yge og skal fjernes? På forhånd tak - og tak for nogle gode sider. SvarVedr. Ribsbuske De røde blade som du beskriver kan udmærket være et resultat af bladluseangreb selvom det normalt først sees senere på året. Jeg troer simpelthen at dine buske er for gamle. Du har så 2 muligheder: 1 Fjern de gamle buske og plant nogle nye. Der findes flere særdeles gode sorter. 2 Ved kraftig beskæring, (du kan godt nå det endnu) skæres buskene ned til 10 cm over jordoverfladen. Er der skud som ser ud til at være nye, kan du vælge at beholde disse. Er buskene ellers noget værd, vil de skyde med mange nye skud. Du får dog så ingen bær i år. ? Ribs/Røde pletter22 maj 2003 sidste år optrådte der røde pletter på topskuddene af min ribsbusk og nu er der igen nogle. Jeg plukkede bladene af efterhånden, som de blev angrebet (de krøller sig sammen), og det vil jeg gøre igen. Men hvad skyldes det, og hvordan kan jeg evt. bekæmpe det? Tak for din hjælp. SvarVedr. Ribsbuske bladlus eg er slet ikke i tvivl om at dine ribsbuske er angrebet af en bestemt bladluseart på dansk ribsbladlus og på latin Cryptomyzus ribis. Denne angriber også solbær På siden http://www.plantesygdomme.dk/Ribsbladlus/index.html har jeg taget nogle billeder fra mine egne ribsbuske. Flere har henvendt sig i år om disse puklede røde blade og omfanget skyldes nok den milde vinter Heldigvis anser man ikke dette skadedyr for noget problem, idet det ikke skader busken synderligt. Bladlusene sidder på undersiden af bladene. Her sprøjter de et stof ind i bladene så der dannes nogle rødlige blærer. Her kan lusene bedre gemme sig. Selv om lusene ikke skader busken i væsentligt omfang, kan du jo godt pille bladene af og være med til at hindre spredningen. ? Stormhat, Ridderspore, snegle og meldug1 november 2014 Jeg har store problemer med mine riddersporer og Stormhatte. For alle slags snegle synes at nyde át guffe dem i sig. Jeg har prøvet med Ferramol, men det virker ikke tilstrækkeligt. I hvertfald bliver nogle af bladene stadig sorte allerede inden blomstring. Hvis jeg er heldig når planterne at blomstre lidt og så bliver efterhånden alle blade sort og hele planten visner bort. Er det stadig sneglene eller er det et svampeangreb? Jeg har har haft Riddersporer i ca 6 år og Stormhat i 3 uden át have fået ret meget fornøjelse af dem. De står i fuld sol i jord, der er noget leret og på en plads der er lidt vindblæst. Kan det betyde noget? SvarVedr. Stormhat, Ridderspore, snegle og meldug Det da ærgreligt du ikke har held med at dyrke ridderspore og stormhatte. Som du selv skriver kan sneglene være slemme hos disse planter, især de store brune som vi kalder dræbersnegle. Ferramol er ellers et udmærket middel og det bedste vi har til sneglebekæmpelse, men især hvis der kommer regn efter at det er strøet ud, kan virkningen hurtigt aftage. Har man mange snegle kan det være nødvendigt at gå på jagt med spaden ved aftens tide eller tidligt om morgenen.Hvis det er snegle som spiser dine stauder vil du tydeligt kunne se at bladene bliver hullede. De sorte blade kan have flere årsager. Det mest sandsynlige er meldugangreb som begge stauder kan få. Meldug giver en hvid belægning på bladene, men når de efterfølgende visner bliver de sorte. Det er især i perioder med varmt og tørt vejr som begunstiger angreb af meldug. Mine riddersporer får også meldug og jeg plejer at klippe dem ned lige efter blomstringen. Så kommer de som regel med endnu en blomstring senere på året. Riddersporer og stormhat kan også angribes af andre bladpletsvampe og endelig kan de angribes af bladnematoder som er små mikroskopiske rundorme. Det er umuligt på nuværende tidspunkt at afgøre hvad der har været årsag til de sorte blade. Du skal derimod være velkommen til at sende nogle angrebne blade hvis symptomerne skulle gentage sig til næste år . Helst blade hvor symptomerne ikke er særligt fremtrædende endnu. Så skal jeg gerne kigge på dem ? Rissnudebille indendørs17 august 2015 Håber du kan hjælpe mig :) Har vedhæftet et foto af en lille fyr, som jeg har bøvlet med hen over sommeren. Jeg har gættet på det er en æblesnudebille, men kan ud fra beskrivelserne ikke forstå at jeg har dem inden døre! Der kommer hver dag ca 30-40 nye af dem og de er kun to steder i mit hus... Jeg har prøvet at sprøjte med insektgift, men syntes ikke det fungerer... Har du et råd, - og er det overhovedet en Æblesnudebille? Billed173.htm SvarVedr. Snudebiller indendørs Nej det er ikke en æblesnudebille. Mest af alt ligner det en såkaldt rissnudebille evt. kornsnudebille. Disse biller eller deres larver findes i forbindelse med korn, ris, fuglefrø osv. Så du skal til at kigge dine gemmer igennem. Man bekæmper dem ved at opbevare sine frø/korn i tætte beholdere så billerne ikke kan få adgang. Se også http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/rissnudebil.htm ? Rodhalsråd/rodbrand19 april 2006 Håber du vil hjælpe mig med et godt råd. Hvert år når jeg sår frø vender samme problem tilbage, små fine kimplanter dejser om og afgår på sørgeligste vis.Jeg har afprøvet div. mærker i så og prikle muld, sand og vermikulit - nu kan jeg ikke selv finde på mere til at afhjælpe problemet - hvad gør jeg forkert??? SvarVedr. Rodhalsråd/rodbrand Rodhalsråd eller rodbrand som jeg har valgt at kalde det på min side: http://www.plante-doktor.dk/rodbrand.htm skyldes angreb af forskellige svampesygdomme. Især pythium (kimskimmel) er tit på færde. Disse svampe trives især i jorder med lavt PH (sur) kombineret med høj fugtighed. Pythium danner såkaldte zoosporer der faktisk aktivt selv er i stand til at svømme, hvis der findes en tynd vandfilm og derved sprede sig til nye planter. Der findes ikke gode bekæmpelsesmidler til denne/disse svampe hvorfor det gælder om at handle præventivt. Følgende råd har jeg kopieret fra min side:
Der er absolut stor forskel på de forskellige sphagnumblandinger. Man taler om sygdomsfremmende og sygdomshæmmende jorder, det indgår bare ikke i varedeklarationen idet det er meget svært at måle. Hvis du vil søge på nettet kan du bruge den engelske betegnelse "Damping off" som søgeord. ? Rosenbladhvepse9 Juni 2003 Sikke en flot hjemmeside. Jeg har problemer med mine roser. Først på sæsonen ruller bladene sig sammen til et lille rør og senere på sommeren bliver bladene helt forkrøblede at se på. Jeg kan ikke se nogle dyr på bladene. Jeg har ladet mig fortælle at der er tale om rosenbladhveps, men ingen ved hvordan de skal bekæmpes (gerne biologisk). Kan du hjælpe vil jeg være meget taknemmelig. Svar: Vedr. rosenbladhvepse.Ja du har ret ! Der er sikkert rosenbladhvepsen (Blennocampa pussila) populært kaldet cigarrulleren. Det er en bladhveps som lægger æg på rosenbladene. Når æggene klækker fremkommer en larve der gnaver i bladene. Herefter firer den sig ned til jorden og graver sig ned, forpubber sig. Den voksne hveps kommer frem til næste år. Den vigtigste bekæmpelse består i at plukke og tilintetgøre de sammenrullede blade, så snart de ses og inden larven firer sig ned til jorden. Man kan forsøge at sprøjte med malathion men det er svært at ramme larverne i de sammenrullede blade. ? Rosenbladlus9 Juni 2003 Sidste sommer købte jeg 2 Heidelberg klatreroser, som skulle vokse op af et espalier der buer over en trappe. De var meget flotte sidste år, voksede højt ca. 1 meter. Foråret var godt, jeg klippede de døde grene og vildskuddene af. Her for ca. 1 måned siden opdagede jeg at de havde fået lus. Jeg sprøjtede med indkøbt lusemiddel, og gentog behandling ca 14 dage efter. Jeg har stadig lus i roserne og mange blade har fået nogle brune pletter, men det værste er, at de har tabt alle bladene forneden, og står nu meget nøgne. Hvad kan jeg gøre når jeg gerne vil have en flot portal med både roser og blade. P.S. Skal klatreroser og skæres ned om foråret ?? Svar:Vedr. lus i roser m.m. Lus i roser er nok noget vi må lære at leve med på godt og ondt. Nogle år er det værre end andre. Specielt i år har det været slemt på grund af den lune forsommer. Heldigvis er der mange nyttedyr som lever af bladlus. De er desværre lidt bagefter i udvikling , men de skal nok komme. De midler som er til rådighed for sprøjtning er alle hurtigt nedbrydelige, hvilket betyder at nye lus der kommer flyvende, relativt hurtigt vil kunne etablere sig selvom der fornyligt er sprøjtet. Læs evt. lidt om bladlus på min hjemmeside http://www.plante-doktor.dk under "problemknuser". Vedr. bladtab. Dette skyldes antagelig angreb af stråleplet. Læs evt.under problemknuser om denne sygdom. Med hensyn til beskæring af klatreroser: Klatreroser skal beskæres, men ikke så langt ned som alm buskroser. Om foråret fjernes først døde grene. Derefter reduceres evt. længden af de øvrige skud. Dette vil give en god nyvækst. Roser kræver god næringsrig jord og en solbeskinnet vokseplads. Skal vandes i tørre perioder og gødes flere gange i sæsonen. ? Roser28 Juni 2003 hej jeg har købt roser i bilka af navnet Tivoli en gul storblomstret rose og Floradanica en fersken farvet rose mit problem er at de nye skud og knopper visner det ser ud som om at de er angrebet af en form for insekter eller lus bladene krøller helt sammen og der kommer små knopper på bladene Håber du kan hjælpe da jeg er nybegynder findes der sorter der er mere resistente overfor angreb af sygdomme Svar:Vedr. problemer med roser Roser angribes af en lang række svampesygdomme og skadedyr. Det må man nok lære at acceptere. Når det drejer sig om svampesygdomme er der stor forskel på de enkelte sorters modtagelighed, spørg i planteskolen eller besøg en af rosenhaverne sidst på sæsonen, så du ved selvsyn kan se de bedste sorter. Er der derimod tale som insekter som i dit tilfælde er der nok ikke den store forskel på sorternes modtagelighed, ihvert fald når vi taler om almindelige forædlede haveroser. Bladlus kan du læse om på min side under "problemknuser". Jeg kan ikke på grundlag af dine oplysninger, sikkert bestemme det omtalte skadedyr, men det kunne være angreb af rosenbladhvepsens larve, populært kaldet "cigarruller". Den er svær at bekæmpe da den sidder inde i "røret", men man kan dog afplukke bladene. ? Roser26 Juli 2004 Jeg har et problem med mine roser ( Fairy ) de er alle fyldt med lus eller?? Det meste af planten ser ud som om de har stået tæt op af et udstødningsrør – altså sorte på både stængler og blade. Jeg har gødet med rosengødning, sprøjtet mod bladlus og sørget for at de har fået vand nok. Det lyder utroligt i denne våde sommer, men planterne står i et bed ind til husmuren og udhænget på taget går ud over. Jeg ved, at det ikke er det ideelle sted for planter. Kan du venligst hjælpe mig med dette? Jeg har nu klippet roserne helt ned og puttet afklippet i en sæk. Svar:Vedr. lus i roser Du er selv inde på det............. Placeringen af roserne er ikke optimal. Når roser plantes under udhæng eller er placeret under store træer, beskyttes deres fjender, herunder bladlusene, mod forskelligt ugunstigt vejrlig. De smudsige sorte på stængler og blade er såkaldt sodskimmel. Sodskimmel er forskellige svampe der vokser i bladlusenes sukkerholdige ekskrementer. Det skader ikke direkte planterne, men ser ikke særlig godt ud. Bladlus på roser kan bekæmpes ved at sprøjte med malathion og andre bladlusemidler. Heldigvis findes der en masse nyttedyr som også spiser bladlusene så mon ikke du kan være heldig med de ny skud som vil fremkomme. ? Rosenrust09 April 2004 Mine roser har rust. Hvad kan jeg gøre for at bekæmpe det? Svar:Vedr. Rosenrust Hvis du besøger min webside : www.plante-doktor.dk og går ind under problemknuser, kan du rulle ned og læse lidt om rosenrust. Det er hvad jeg i øjeblikket kan anbefale. ? Røde rosenblade13 Juni 2004 Betyder det noget? - men bladene på mine ellers friske og kraftige roser er meget røde i år og slet ikke grønne og blanke som ellers. Er det en mangel på et eller andet? På forhånd tak for kloge svar. Svar:Vedr. Røde rosenblade Den røde farve på rosernes skud og blade er ikke et sygdomstegn, tværtimod, det tyder på god vækst. Rødfarvningen er meget sortsafhængig. Temperaturen og især solindstrålingen har stor betydning for bladfarven på roserne. Stærk sol giver røde blade. ? Roser/Stråleplet/Skumcikader13 Juni 2004 Jeg har læst dine gode råd om sygdomme på diverse planter. Det jeg gerne vil spørge til er roser. Jeg kan se at du mener, at nogle sygdomme hos roser må man acceptere. Jeg tror at min lille opstammede rose har det der hedder stråleplet. Bladene bliver brunplettede og falder af, men knopperne ser ikke ud til at have taget skade. Men i nogle bladhjørner ser det ud som om nogen/noget har spyttet. Det ved du sikkert hvad kan være og er det noget der skal gøres noget ved - er det skadeligt for rosen? Svar:Vedr. Stråleplet/Skumcikader Som du selv er inde på er din rose nok angrebet af svampesygdommen rosenstråleplet som så mange andre roser i dette land. Med hensyn til spyttet har jeg fået flere henvendelser angåede dette. Det drejer sig om et lille lysegrønt insekt populært kaldet skumcikade. Hvis du taster dette ord ind i søgemaskinen www.google.dk og søger efter billeder vil du finde flere. Inde i midten af skummet sidder en lille lysegrøn sag der er beskyttet godt mod ydre påvirkninger. Som voksen klarer den sig uden skum. Cikader suger på bladene hvilket medfører at disse kan blive lidt skæve eller deforme. I visse tilfælde kan væksten standses lidt. Skumcikader anses normalt ikke for at være særlig slemme skadedyr. Man kan dog sprøjte med et malathionprodukt. ? Roser/Skadedyr3 Juli 2005 Jeg har lige ”overtaget” en have i starten af juni, der er utrolig mange roser, og rigtig flotte også, men jeg har en gul rose hvor der i bladene (både rosenbladene og selve de grønne blade) er huller og helt ”udsugede” jeg har fundet en brun bille i en af roserne, men jeg ved ikke hvad det er da jeg ikke kender noget til roser overhovedet.. Er der en måde jeg kan bekæmpe det?!? Svar:Vedr. Skadedyr i roser Nej jeg tror ikke det er billen som er problemet. Roser angribes af rigtig mange skadedyr og jeg er derfor ikke sikker på hvilket der i dit tilfælde er på banen. Netop i år, findes der kraftige angreb af forskellige sommerfuglelarver. Disse gnaver både i blade og i blomsterne. Efter en tid vil disse larver forpuppe sig og blive til en voksen sommerfugl og problemet vil derfor normalt stoppe. Er der et rigt fugleliv i haven, vil disse også hjælpe med at begrænse problemet. Er du til sprøjtning findes der et middel "Spruzit insektfri" som indeholder såkaldt naturligt pyrethrum. Ligeledes vil midler der indeholder malathion være virksomme. ? Roser/Spytklatter/skumcikader4 Juli 2005 Jeg har funnit noget som ligner en klat spyt på mine roser (grenerne) , og hvis man piller på det så finnes det el lille larv/orm inde i "spyttet". Den er ca 4-5 mm lang, grøn, plat och elipseformed. Hvad er det? Er det godt eller dåligt før roserne, jeg har bladlus - som alle andre med roser - og det er ju trist ifal jeg har ihjel noget som er behjelpeligt mod bladlusen. Svar:Vedr. Skumcikader på roser Det drejer sig om et lille lysegrønt insekt populært kaldet skumcikade. Hvis du taster dette ord ind i søgemaskinen www.google.dk og søger efter billeder vil du finde flere. Inde i midten af skummet sidder en lille lysegrøn sag der er beskyttet godt mod ydre påvirkninger. Som voksen klarer den sig uden skum. Cikader suger på bladene hvilket medfører at disse kan blive lidt skæve eller deforme. I visse tilfælde kan væksten standses lidt. Skumcikader anses normalt ikke for at være særlig slemme skadedyr. Man kan dog sprøjte med et malathionprodukt eller et middel der indeholder pyrethrum. ? Roser/Bladlus28 August 2005 Vort rosenbed med Fairy roser ser noget sølle ud i år. I juni var et kraftigt angreb af lus som fuglene tog med i år noget langsomt. Rosernes blomster indtørrede hurtigt og bladene er ligeledes indtørret. De mangler det grønne så skelettet tydeligt kan ses. Planter og græsplæne omkring roser ser sunde ud og de har ikke manglet vand. De er skåret tilbage i tidligt forår og gødet med NPK. Vi ved ikke hvad problemet er, måske kan rosen ikke tåle lusenes klistrede saft eller de er måske angrebet af skadedyr – eller måske gødet forkert. Vi håber på et svar. Svar:Vedr. Roser/bladlus/gødskning Rosensorten Fairy er en meget stabil roser der ikke angribes af ret mange svampesygdomme. Angreb af insekter og herunder bladlus er den imidlertid ikke modstandsdygtig overfor. Normalt vil bladluse angreb hurtigt blive udkonkurreret af diverse nyttedyr som findes overalt. I visse perioder er klimaet sådan at disse nyttedyr ikke kan følge trit med bladluseudviklingen og roserne kan derfor godt komme til at se lidt sølle ud. Det har mange steder været tilfældet i år. Sprøjtning med en kraftig vandstråle på disse tidspunkter kan gøre stor gavn. Det du skriver omkring de mørkgrønne bladnerver leder imidlertid tankerne hen på vækstforholdene og specielt gødskningen. Roser skal have megen gødning og af flere gange. 1. gang gives allerede i begyndelsen af april og herefter yderligere 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen. Alm.. NPK er udmærket. Der gives ca. 1 dl gødning på 2 m2 pr. gang. Et dårligt resultat det ene år kan ofte ænders til succes det næste, blot på grund af nogle andre vejrbetingelser. ? Roser/Jordtræthed22 September 2005 Jeg har slyngrose som efterhånden er blevet lidt trist har stråleplet og den har ikke blomstret ret meget i år, så den har jeg tænkt mig at fjerne. Jeg har en smuk lilla slyngrose som står for meget i skygge den vil jeg gerne flytte til det sted hvor den anden er, må man flytte roser nu ? og er der ikke noget med at man skal forny jorden hvis der har været roser samme sted. Svar:Vedr. Roser/jordtrærhed Jo man kan godt flytte roser på nuværende tidspunkt eller mere korrekt, plantesæsonen for barrodsplanter starter her i oktober ved løvfald. Roser hører til den plantegruppe der skaber såkaldt jordtræthed. Du bør derfor udskifte jorden i plantehullet med frisk jord fra et andet sted hvor der ikke har vokset roser. ? Roser/Mugpletter11 Juni 2006 Mine roser i drivhuset står flot, men én af dem 'Dronning Ingrid' har fået nogle hvide pletter på bladene. Pletterne er ca. 3- 4 mm i diameter og kan kort fortalt ligne små mugpletter på en leverpostej, der er blevet for gammel. Der er 1 - 2 cm. mellem pletterne. De andre roser i drivhuset fejler ikke noget, men en prydpante ude i haven har tilsvarende pletter. Svar:Vedr. Roser/Meldug Der er helt sikkert tale om meldug, også hos de andre planter. Meldug er meget specifik. Det vil sige at en bestemt meldugrace kun angriber en bestemt planteart. Rosenmeldug kan f.eks kun angribe planter som tilhører denne familie. Meldug ses i øjeblikket mange steder. Svampesygdommen spredes og udvikler sig hurtigt i varmt og tørt vejr. Der er stor forskel på rosensorters modtagelighed for meldug. Nogle sorter angribes kraftigt, andre slet ikke. Specielt i drivhus kan meldug udvikle sig ekstremt hurtigt. Du kan læse mere på min side under http://www.plante-doktor.dk under punktet "problemknuser" /meldug. ? Roser/Bladlus11 Juni 2006 Håber du kan hjælpe os med et god råd. Vores roser har fået lus.. Hvad gør vi????? Svar:Vedr. Roser/Bladlus Alt efter en temperament findes der mange forskellige metoder til bekæmpelse af bladlus. En hård stråle med den kolde vandslange bryder de sig ikke om. Diverse nyttedyr som mariehøns, svirrefluelarver, galmyg mv. vil med tiden bekæmpe lusene. Vælger man at sprøjte kan midlet Spruzit Insektfri Total anvendes. Det er fremstillet af naturligt pyrethrum fra krysantemumblomster. Desværre slår det også nyttedyrene ihjel. Du kan læse mere på min side under http://www.plante-doktor.dk under punktet "problemknuser" /Bladlus. ? Roser/skadedyr29 Juni 2006 Måske du kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad mine roser fejler i ÅR. Jeg har nemlig aldrig set det på billederne før. Bladene er på min SUPER STAR, men findes også på andre roser. Jeg synes ikke det ligner meldug, men har set eksempler på, at det måske kan skyldes overgødning ?? Svar:Vedr. Roser/Cikader Se : Billed23.htm Der er tale om såkaldte rosencikader. Mange tror at sådanne Insekter, cikader kun findes under synlige himmelstrøg men der findes en del arter også her i landet. Angreb af rosen cikader eller leafhoppers som de kaldes på engelsk er særdeles almindeligt og især i år meget udbredt. Man kan vælge at acceptere symptomerne som er disse små kantede lys "vinduer" på bladene eller at sprøjte. En kraftigt vandstråle med kold vand vil kunne fjerne mange. Midlet Malathion vil virke på disse insekter. Også Et nyt insektmiddel mod bladlus "Spruzit insektfri" som har et indhold af naturligt pyrethrum vil virke mod cikader. ? Roser/sygdom/rosenbladhvepse04 Juli 2006 Se : Billed25.htm Der har kommet nogen sygdom i mine ellers dejlige roser. Er ikke klar over hvad det er og om jeg kan gøre noget inden det smitter alle dem jeg har. Sender et par billeder med og vil være meget taknemmelig hvis du kan fortælle mig noget om det her. Bladen visner ned helt. Svar:Roser/sygdom/rosenbladhvepse Det hjalp at jeg fik billederne i lidt større forstørrelse. Jeg kan nu tydelig se at der er tale om angreb af rosen bladhvepse larver. Disse larver efterlader netop bladene skelleterede som billederne viser. Når larverne har ædt sig store og tykke forpubber de sig i jorden (det fortæller hvorfor du ikke har kunnet finde dem). Senere fremkommer en ny lille bladhveps som lægger æg på rosen bladene. Der kan derfor godt komme en ny generation i år. Normalt anser man ikke angreb af bladhvepse på roser som noget særligt alvorligt og det er kun i begrænset omfang at de skader rosens vækst, men pænt ser det jo ikke ud. Du kan holde øje med dine planter og se efter små larver som et. kan mases mellem fingrene. Er dette uoverkommeligt kan man sprøjte med et middel der indeholder malathion. Se også http://oregonstate.edu/Dept/nurspest/roseslug.htm ? Roser/Rosenstråleplet03 August Se : Billed33.htm Jeg er i syv sind. Kan du hjælpe mig, og fortælle mig hvad der i vejen med vores roser. Der er tale om Scarlet hits. Vi har i løbet af foråret sprøjtet et par gange mod larver og lus. Jeg har igen opserveret lidt bladlus igen samt, hvad jeg formoder er rust Men rosenknupperne udvikler sig ikke. Alle bladene falder af planterne og hvis jeg dasker lidt til planten, drysser knupperne af. Hvad kan der være galt med roserne og evt. hvad kan jeg gøre for at afhjælpe problemet. Jeg vedhæfter lige 3 billeder af roserne. Håber at du kan bruge det til noget. Svar:Roser/Rosenstråleplet Jeg er slet ikke i tvivl om at roserne er angrebet af rosenstråleplet. Denne svampesygdom er særlig slem i de år hvor vi har en fugtig sommer. Det er nok for sent at gøre noget i år, men på min side: http://plante-doktor.dk/straaleplet.htm Kan du læse om hvad du kan gøre mod denne sygdom. ? Roser/Beskæring17 Marts 2008 Vi har to rosesorter: Redoute og Bonica. Hvornår er det bedst at beskære disse, og hvor langt ned skal de beskæres? Svar:Roser/Beskæring Vedr. beskæring af roser Jeg er ikke ekspert i beskæring, men her er et par tips. Tidspunkt: normalt vil man vente til midten af april med at foretage beskæringen. Det er dog lidt af en balance, afhængig af klimaet i foråret. Ved beskæring pirres planten til at sætte nye skud. Beskærer man for tidligt, kan man risikere at de nye skud der fremkommer efter beskæringen, skades af frost. Beskæres for sent bruger planten mange resurser på at danne nye skud der senere klippes af. Hvor langt ned vil man klippe: både let og kraftig beskæring kan være relevant. Er der plads og udfoldelsesmuligheder kan man foretage en let beskæring hvor gamle grene fjernes helt nede ved basis og øvrige grene skæres let tilbage til kraftige knopper. Herved opnås en stor busk med tidlig blomstring. Man kan også vælge at beskære kraftigt så alle skud skæres ned til 20-30 cm over jordoverfladen. Herved opnås tætte buske, med mange nye skud, men lidt senere blomstring. Roser er i de senere år blevet et stort hit, hvilket har medført at vi nu planter langt flere forskellige rosentyper end tidligere. Der kan derfor være forskelle på beskæringsmetoderne for de forskellige typer. Jeg vil derfor henvise til speciallitteratur om emnet. ? Roser/Rosenbladhvepse12 Juli 2008 Jeg har fundet en larve på mine roser. Den spiser alt på de grønne blade og efterlader bladets skelet. Den er gullig med brune/sorte prikker og har et orange/lys brunt hoved. Kan du fortælle mig hvad dette er? Svar:Roser/Rosenbladhvepse Der findes flere forskellige larver som angriber roser. Lille rosenbladhveps ruller bladene sammen. I jeres tilfælde tror jeg at der er tale om såkaldt slimet rosenbladhveps (Endelomyia aethiops), der netop skeletterer bladene. På dette Billed25.htm kan du se skaderne På adressen http://www.flickr.com/photos/stylurus/528577434/in/set-72157600723276179/ kan du se et billede af larven ? Roser/Roser spalter ud06 Juli 2008 Har vedhæftet et par billeder af min ene rosenbusk, som er laksefarvet, men som også er kommet med 1 enkelt hvid rose. Billed49.htm Håber du har tid til at forklare dette, eller at du finder dette interessant. ? Svar:Roser/sport Ja det er spændende når man opdager sådanne mærkværdigheder i planteriget. I dette tilfælde er der tale om en form for mutation, altså en slags fejl der opstår i den genetiske kode. I dette tilfælde taler man om fænomenet en sport, eller man siger at rosen sporter ud. Roser er som bekendt fremavlet ved hjælp af krydsninger. I visse tilfælde er disse frembragte krydsninger ikke altid lige stabile og man vil opleve at rosen springer tilbage til en af stamforældrene. Jeg vedhæfter en adresse hvor jeg også fandt en rose der ”sporter ud” http://www.justourpictures.com/roses/winchestercathedral.html Jeg har samlet en del billeder af fænomenet hos andre planter på adressen http://www.plantesygdomme.dk/abnormiteter.htm ? Belægning på rosenblade25 Maj Jeg har en stor Heidelbergrose; ca 40 år gammel. Der er på oversiden af bladene kommet noget fedtet/sukkeragtigt stof. Har ikke oplevet det tidligere. Hvad mon det kan være? Svar:Roser/Bladlus Mange af de spørgsmål som jeg får i øjeblikket drejer sig om bladlus og dette her er nok ingen udtagelse. Bladlus udskiller store mængder klæbrige sukkerstoffer når de suger saft fra planterne. Disse sukkerstoffer, kaldet ”Honningdug” falder/regner ned på blade der sidder længere nede på planten. Det er derfor ikke sikkert at den pågældende plante har lus. Ofte er det de omkringstående træer som er angrebet. Er rosen måske placeret under større træer ? I øjeblikket er birk og ahorn meget kraftigt angrebet af bladlus, men også mage andre. Så snart vi får noget regn vil det meste at det sukkeragtige, glinsende, substans opløses og regne væk. ? Bladlus på roser21 Maj Ved denne tid gætter jeg på at du får tusinder af spørgsmål angående bladlus, og nu får du lige et mere. Jeg er stor rosen fan har nok 50-60 forskellige roser, og nu er de stort set alle angrebet af lus, har de andre år sprøjtet med sæbevand men har i år besluttet at naturen selv må klare det. Så hvem er fjenderne og kan jeg samle nogle og flytte over på roserne? jeg har en rose meget fyldt med lysegrønne lus, men der er også et par blade hvor der sidder nogle lysebrune meget runde dyr, jeg så billed af de mumificere lus der var blevet ædt indefra, det kunne godt ligne lidt men jeg kan ikke se noget udgangs hul fra snylteren. Ved du hvad det kan være. Tak for hjælpen! Svar:Roser/Bladlus Ja den meget varme forårssæson har medført at der rigtig er kommet gang i bladlusene. Der er masser af føde. Lusene regner eller blæser ikke af og nyttedyrene er kommet bagefter. Det er en holdningssag om man vil anvende bekæmpelsesmidler eller ej, men vælger man det sidste må man nok indstille sig på at roser får lus, især i forårsperioden. Nyttedyrene er dog på vej! Du nævner selv de lysebrune runde dyr. Det er helt sikkert et resultat af snyltehvepsens æglægning. På et tidspunkt vil den voksne snyltehveps forlade ”kuglen” og være klar til at parasitere nye bladlus. Jeg har selv opserveret stor aktivitet af snyltehvepse som er nogle af de første som er på færde. Lidt senere kommer galmyggene. Disse lægger æg i nærheden af bladluskolonier. Æggene klækker til en rødlig lille larve der fortærer masser af bladlus. Lidt senere på sæsonen kommer svirrefluerne, det er dem som ligner bier når de står stille i luften eller flyver i ryk som små helikoptere. Deres larver er særdeles effektive og rydder hurtigt helt op i bladluskolonien. Mariehøns og især deres larver er også effektive. Det er nok de eneste du selv kan indsamle og sætte ud på roserne. Jeg har dog ikke set så mange i år. Ellers er der jo fuglene, især mejserne som i øjeblikket har unger og har brug for masser af bladlus. Husk at ophænge redekasser. En vigtig ting er at haven er afvekslende og at der findes blomstrende planter hele tiden. Mange nyttedyr findes i disse planter. Vil man bruge bekæmpelsesmidler hvad enten der er tale om sæbe eller specielt designede midler, har man ikke nødvendigvis ødelagt den biologiske bekæmpelse. Man kan godt opnå en god virkning af disse og samtidig på længere sigt få indflyvning af nyttedyr, der så kan overtage det videre forløb. På min side http://www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm kan du se nogle af de omtalte nyttedyr. ? Larver på roser24 august 2009 Vi har længe døjet med, at bladene på vores roser bliver spist af et eller andet insekt - og nogle af knopperne tørrer ind, før de springer ud. I dag fandt jeg pludselig otte af disse larver på busken - i meget forskellig størrelse - lystigt igang med at sppise rosenblade... Hvad er det for nogle larver? hvordan bliver vi dem kvit, er der kun den hårde metode, at fjerne dem, når vi finder dem? mellem de to rosenbuske står der en Hosta - som tilsyneladende også har problemer med bladene - kan det være samme larver? Svar:Roser/Larver Vedr. skadedyr i roser Når man dyrker roser må man ofte affinde sig med at en lang række skadedyr og svampesygdomme vil indfinde sig i tidens løb. De ”smukke” larver på det medsendte billeder er larver af en natsværmer. Jeg har ikke umiddelbart kunne artsbestemme dem, men mener at de hører til en gruppe der kaldes penselspindere. Der har altså været en natsværmer forbi og lægge æg. Angrebet stopper formentlig når larverne har spist sig mætte og forpupper sig. Du kan evt. forsøge at spule dem væk med en vandslange eller pille dem af (husk handsker da de små hår kan irritere huden). Til bekæmpelse af diverse larver findes et biologisk sprøjtemiddel kaldet Dipel. De indtørrede knopper skyldes som regel vandmangel evt. også mangel på gødning. Fænomenet optræder især hvis man ikke får fjernet de afblomstrede knopper. Jeg tror ikke at der er tale om de samme larver der angriber Hosta. Det er nok nærmere snegle der har forårsaget skaden. ? Roser/Gule blade/bladfald/underlige udvækster24 august 2009 Jeg har en rose der taber bladene. De bliver gule og falder af. Se billede : Billed57.htm Da jeg kikkede nærmere efter fandt jeg en enkelt kvist med Nogle sjove røde trådagtige gevækster på. Kan du sige mig hvad det er ? Svar:Roser/Rosenstråleplet/Rosenbladgalhvepse Jeg har studeret dit billede og kan se at der er tale om 2 forskellige ting. De gullige blade med sorte plamager er angrebet af stråleplet, hvilket er en meget almindelig svampesygdom i roser. Jeg har skrevet lidt om denne sygdom på adressen: http://www.plante-doktor.dk/straaleplet.htm Det andet blad er angrebet af rosengalhvepse, hvilket i øvrigt er ret uskadeligt for planten. Jeg har skrevet lidt om denne på adressen: http://www.plante-doktor.dk/rosengalhvepse.htm ? Roser/brune skud24 Maj 2009 Jeg har et problem med den ene af mine rankende roser – Elmshorn. Jeg har i alt 5 stk. der vokser op at stolperne til min sydsydvestvendte overdækkede terrasse. Derudover har jeg én, der vokser op ad en husmur, der vender vestnordvest. Det er denne, jeg har problemer med. Rosen vokser, hvor der tidligere var en clematis Montana Rubens. Jeg har mistanke om rosenstråleplet, men kan ikke af Plantedoktorens illustrationer helt finde lighed. Hvad kan være årsagen til (se billede) misèren, og hvad kan jeg gøre ved det? . . . jeg overvejer at klippe rosen ned til et punkt, der ligger lavere end de angrebne steder. Se billede : Billed64.htm Svar:Roser/Brune skud Jeg har studeret dit ellers så udmærkede billede af rosen. Du har ret, der er ikke tale om rosenstråleplet, men hvad er det så?. Der findes nogle små hvide spætninger på bladene som skyldes sug fra rosencikader, men disse er uden betydning. Det er selvfølgelig brunfarvningen og den dårlige/svage nyvækst som er problemet. Jeg er ret overbevist om at der ikke er tale om en sygdom, men at årsagen skyldes noget fysiologisk. Her er der dog flere muligheder. Klima. Symptomerne kunne godt mide om kuldeskade. Når man dyrker roser op ad mure får man en kraftigt drivning som følge af den højere temperatur. Netop i år har vi haft meget store svingninger i døgntemperaturer. 20 grader om dagen og ned til frysepunktet om nattet. I påsken var der flere steder frost om natten. Dette bryder roserne sig ikke om og de kan tage skade. Der kan også være et eller andet galt med rødderne, gødskningen (har de fået for meget gødning ved rodhalsen) eller har de af en eller anden årsag manglet vand. Jeg vil som du selv foreslår anbefale at du klipper roserne ned til det punkt der ligger lavere end stederne med symptomer. ? Roser/Gule bladspidser19 Maj 2009 Jeg har et problem med en af mine roser ( et bed med ca. 40 stk. ) Bladene – der pt. er vinrøde – får gule spidser, hvad skyldes problemet ?? Svar:Roser/kuldeskade Jeg har netop i år fået en del henvendelser vedr. lignende symptomer på roserne. På grundlag af disse henvendelser, samt havebesøg hvor jeg ved selvsyn har kunnet iagttage problemerne, er det min overbevisning at disse forhold skyldes klimatiske påvirkninger. Vi har i år haft et forår med særdeles store temperatursvingninger over døgnet. Om dagen op til over 20 grader og om natten i visse døgn, ned til eller under frysepunktet. Det bryder roser sig ikke om!. De drives frem om dagen, men har svært ved at optage de nødvendige stoffer for at kunne udvikle bladene normalt. Der er selvfølgelig forskelle mellem de forskellige sorter. Hvis ellers jordbunden er ok og der tilføres gødning, vil jeg mene at planterne vil komme over symptomerne og udvikler sig normalt når vi som i øjeblikket har lidt mere stabile temperaturer. Symptomerne kan en vis udstrækning minde om de symptomer der kommer når planterne er ramt af et ukrudtsmiddel? ? Roser/Huller i knopperne26 Maj 2011 Hvad fejler min rose? Jeg har fået den forærende, men nu, hvor knopperne begynder, ser de ikke så gode ud. De små knopper er væskefyldte med en brunrød sukret substans, og der er også kommet en del små huller i bladene. Jeg vedhæfter nogle fotos - håber det er ok. Billed83.htm Svar:Roser/ Larver i knopperne Det er irriterende når noget ikke udvikler sig som man havde tænkt sig. Roser angribes af en masse forskellige skadedyr og svampesygdomme. Jeg har set på dine fotos og er ret sikker på at der er tale om en sommerfuglelarve (natsværmer) der har været på spil. Netop disse larver har der været rigtig mange af her i foråret. Oftest er de svære at få øje på idet de skjuler sig på bagsiden af bladene eller i sammenspundne blade. Prøv alligevel at gå planten nøje igennem og fjern eventuelle larver. Måske de ikke er til at finde på nuværende tidspunkt, da de har forpuppet sig og så er problemet jo løst. Der findes et biologisk middel man kan sprøjte med (Dipel), men det virker kun på små larver. ? Roser/Knopfald/manglende blomstring17 Juni 2011 Jeg har en Jacque Cartier-rose, som jeg har læst skal være remonterende. Men i de to somre jeg har haft den, har den kun fået et hold blomster. I år er tredje sommer, og jeg håber på din hjælp, så jeg kan få lidt mere glæde af den. Den står i krukke på min altan - fuld sol vil jeg sige. Den er plantet i rosenjord og har alle årene jævnligt fået bladene oversprøjtet med stærk padderokke-te, som jeg har hørt skulle styrke mod sygdomme. Udover at den kun blomstrer en gang, så taber den også en del knopper, der aldrig udvikler sig. Den har ellers fine grønne blade og ingen tegn på sygdom eller insekter - hverken på bladene eller på knopperne. Heller ikke på de knopper der falder af. Jeg har ikke gødet den i år endnu, men første år fik den en del gødning ved vanding. Andet år kun to-tre gange, da jeg har hørt at for meget gødning tiltrækker bladlus...? Jeg har ikke beskåret planten - den er 70-75 cm høj. Svar:Roser/Knopfald Det lyder til at din rose bliver passet godt. Generelt kan man sige at roser kræver en del gødning for at danne nye skud og bære blomsterne frem. Da bladlus foretrækker nye friske skud hvor indholdet af de såkaldte aminosyrer er højt, kan der selvfølgelig være en sammenhæng mellem det at gødske meget og antallet af bladlus. Jeg mener nu alligevel ikke at man skal udlade gødskning. Brug evt. en flydende gødning ved hver vanding og følg doseringen på pakningen. For at få roser til at gentage blomstringen er det vigtigt at man fjerner (afklipper) blomsterne så snart de viser tegn på alderdom. ? Roser / Ven eller fjende24 August 2011 Du har tidligere hjulpet mig med min rose. Dens knopper faldt af i stedet for at springe ud. Som du ser hjalp dit tip om gødning. Den har mange flotte blomster nu. Tusinde tak for det! Men den huser et par biller som den grønne fætter her, som jeg gør mig nysgerrig. Er det ven eller fjende? Den sætter små gennemsigtige dråber på bladene, som jeg gætter på er enten lokkemad? elller ekskrementer? Jeg glæder mig til at høre fra dig. Billed103.htm Svar:Roser / Grøn bredtæge Det lyder til at din rose bliver passet godt. Generelt kan man sige at roser kræver en del gødning for at danne nye skud og bære blomsterne frem. Da bladlus foretrækker nye friske skud hvor indholdet af de såkaldte aminosyrer er højt, kan der selvfølgelig være en sammenhæng mellem det at gødske meget og antallet af bladlus. Jeg mener nu alligevel ikke at man skal udlade gødskning. Brug evt. en flydende gødning ved hver vanding og følg doseringen på pakningen. For at få roser til at gentage blomstringen er det vigtigt at man fjerner (afklipper) blomsterne så snart de viser tegn på alderdom. ? Roser / Rosenskimmel - Rosenstrålepelt12 november 2010 Som du kan se er mine fine roser hårdt angrebet - men er det "kun" af Stråleplet? Stammer og grene synes også at være angrebet af et eller andet - se de brune visne/træ-agtige partier på grenene. Jeg gav dem en gang gødning her for ca 1 mdr siden på anbefaling fra en planteskole - men jeg har ikke været så flittig med at fjerne blade, som de også sagde jeg skulle, da det er næsten uoverskueligt, da det er en portal på godt 2m høj og roserne ligger henover! Er der andre muligheder end at fjerne de visne blade? Jeg købte sommerhuset i maj sidste år og jeg tror roserne er plantet indenfor de sidste 4 år. Jeg kan ikke rigtig se hvor mange roser der er plantet på hver side - men nogen af dem er vist gået helt ud! Håber du kan give mig et godt råd. Billed119.htm Svar:Roser / Rosenskimmel Jeg har set på dine fotos Blade: jeg er ikke sikker på der her er tale om rosenstråleplet, men derimod rosenskimmel som også er meget almindelig. Du kan se nogle fotos på siden rosenskimmel Rosenskimmel har i år været meget slem og givet anledning til kraftige bladfald hos roser. Desværre er der ikke så meget man kan gøre ved denne sygdom som i den grad er afhængig af fugtighed. Der findes ikke effektive midler man kan sprøjte med for private. Derfor er forebyggelse det vigtigste. Her er beskæring og diverse udtynding så rosenbuskene ikke bliver for tætte er det vigtigste. Rosenskimmel overvintrer i nedfaldne blade, men det er ofte uoverskueligt at fjerne disse. Der er stor forskel på hvor let de enkelte sorter angribes. Angreb på stænglerne kan skyldes såkaldt rosenstænglesyge. (Coniothyrium sp.).Her findes heller ikke effektive sprøjtemidler, men løsningen er beskæring nedenunder de brune grenpartier. ? Roser / Rosenblade som franske kartofler24 juni 2014 Min mor og far har et bed med roser. Knopperne har det fint, men bladene beskriver hun som nærmest gennemsigtig. Som de ligner en fransk kartoffel og nemt knækker. Hvad kan det være? Svar:Roser / Slimet rosenbladhveps Med din beskrivelse i erindring tror jeg der kan være tale om larven af en bladhveps der kaldes for slimet rosenbladhveps. Jeg har skrevet lidt om denne på siden Slimet rosenbladhveps ? Roser / Sygdom27 maj 2015 Min rose har over de seneste par uger pådraget sig en lidelse, som jeg ikke rigtig kan sætte navn på. Kan du opklare sagen? Billed189.htm Svar:Roser / Brune pletter Jeg er ret sikker på at din rose ikke har pådraget sig nogen sygdom. De mærkelige pletter skyldes et eller andet kemikalie de ikke kan tåle. Der er mange muligheder. Har du sprøjtet med et ukrudtsmiddel i nærheden?. Har du brugt algefjerner på muren eller plankeværket?. Har du fået renset taget? Har du malet plankeværket eller har naboen sprøjtet med et eller andet? Er der sprøjtet varmt vand på planterne? Det smukke insekt er en tæge, så vidt jeg kan se den der hedder grøn bredtæge (Palomena prasina). Ordet tæge leder tanken hen på de dyr vi også kalder flåter som i virkeligheden er mider. Denne tæge hører til de såkaldte bredtæger. Der har flere forskellige udviklingsstadier fra nymfe til voksen og kan se meget forskellige ud. Jeg har fotograferet en del af disse stadier på adressen: http://www.plantesygdomme.dk/Groen%20bredtaege/index.html , men sjovt nok ikke den voksne som du har mødt. Disse bredtæger suger plantesaft og er vel som sådan nok at betragte som skadedyr. Jeg synes dog at skaden er minimal og at oplevelsen af disse insekter overskygger denne. Tager man disse bredtæger i hånden udskiller de i øvrigt en ildelugtende væske for at skræmmer eventuelle fjender. ? Rosenmandel/Prunus triloba13 Juni 2004 Jeg har to rosenmandeltræer, som begge efter blomstring får visne blade. Det yderste af grenene går simpelthen ud. Hvad skyldes dette og hvad gør jeg? Svar:Vedr. Rosenmandel Rosen mandel hører til kirsebærslægten og kan som mange andre medlemmer af denne angribes af går monilia (se beskrivelsen på min side under "problemknuser" I erhvervsplantager med kirsebær, sprøjter man flere gange i blomstringsperioden. Under haveforhold går bekæmpelsen ud på at afklippe angrebne skud. Klip bagved angrebet i det sunde væv. ? Rosenmandel (Prunus triloba/Frugter18 Juni 2006 Jeg har et rosenmandeltræ, som har fået nogle små dunede frugter. Det har ikke været muligt for mig, at finde noget om at der skulle kommer frugter på rosenmandel. Håber du ved noget om det. Vil frugterne være en form for mandler eller vil det være kirsebær? - jeg tænker her på at træet hører under prunus arter.. Vil frugterne være spiselige? Håber du kan hjælpe mig. Svar:Vedr. Rosenmandel/frugter Jo det kan der godt. Rosenmandel er fremstillet med prydtræ for øje men visse sorter danner også frugter. Prøv f. eks at anvende det latinske navn for rosenmandel (prunus triloba) i søge maskinen google. Som du selv er inde på er frugterne en slags mandler, men jeg ville nu nok være en smule tilbageholdende med at spise dem, i hvertfald i større mængder. Kirsebærslægtens (Prunus) frugter (stenfrugt) indeholder små mængder af det giftige stof cyankalium (dødelig dosis angives at være 0,05 g). Man tager ikke skade af at spise kirsebærkerner, det anbefales da også i flere opskrifter som knust i syltetøj. Der er altså tale om meget små mængder. Imidlertid kender jeg ikke indholdet hos rosenmandel. ? Orangefarvet svampeangreb på silkefyr5 maj 2002 Svar:Orangefarvet svampeangreb på silkefyr. Skyldes antagelig angreb af rust. Rustsygdomme er ofte særdeles specialiserede idet svampesygdommen for at kunne gennemføre sin livscyklus må skifte vært. I dette tilfælde er der sikkert tale om rustsygdommen Cronartium ribicola på dansk solbærfiltrust der netop har værtsskifte med de femnålede fyr, som silkefyrren hører til. Sygdommen skader normalt ikke planten i særlig grad. Der findes ingen fornuftig behandlingsstrategi for private. Svampesporerne kan spredes over store afstande, så selv om man i sin egen have fjerner den ene vært, har det næppe den store betydning for angrebet.? Rust23 juni 2002 Mit gamle pæretræ har rustpletter på bladene, som bliver sorte ligesom de små nydannede pærer-og så falder det hele af. Det er der jo ikke meget fornøjelse ved. Hvad kan jeg gøre? SvarRust:Vedr. Rust på pæretræ.Jeg har netop skrevet lidt om pæregitterrust (se hjemmesiden)
Det er sjældent at pæregitterrust er så kraftigt at det går ud over
frugterne. ? Sitkagran med røde nåle12 maj 2014 Hej, jeg har ca. 1000 sitka granner, hvor mange er angrebet af måske lus? De taber nålene og bliver røde, til stor skuffelse, da jeg har brugt mange penge og tid på at plante dem. De bruges som læbælte og derfor er det rigtig ærgerligt. Håber at du har et råd til hvad der kan stoppe at det angriber alle de ander træer? Og er der mulighed for at træerne kommer sig ved egen hjælp? Svar:SitkabladlusDine sitkagraner har uden tvivl været angrebet af sitkabladlus. Se http://plante-doktor.dk/sitkabladlus.htm Sitkabladlus er især et problem i milde vintre hvor de trives og sidder og suger på nålene. Især hvis vinteren efterfølges af et mildt forår, kan der forekomme kraftige skader. Jeg mener ikke der er så meget du kan foretage dig på nuværende tidspunkt. Skaden er jo sket. På nævnte side ses foto fra et lignede læbælte bestående af sitkagran. Det så ganske forfærdeligt ud om foråret, men allerede året efter var en stor del af skaden skjult af nye skud og 2 år efter kunne man slet ikke se der havde været kraftigt angreb af bladlus. Sitkagran er i øvrigt den gran som er bedst til at skyde nye skud selvom den f.eks. klippes kraftigt tilbage eller skades af bladlus. ? Rust23 juni 2002 Mit gamle pæretræ har rustpletter på bladene, som bliver sorte ligesom de små nydannede pærer-og så falder det hele af. Det er der jo ikke meget fornøjelse ved. Hvad kan jeg gøre? SvarRust:Vedr. Rust på pæretræ.Jeg har netop skrevet lidt om pæregitterrust (se hjemmesiden)
Det er sjældent at pæregitterrust er så kraftigt at det går ud over
frugterne. ? Sygdom i rød Ahorn27 Juni 2004 Jeg har en japansk ahorn som er 6 år gammel . jeg har vinterdækket roden om vinteren og den har haft det godt og er vokset godt , men i år er dder noget galt med den for , den har i en stor del af grene er visne og de er helt krøllet sammen og misfarvet . kan du fortælle mig hvad er det og kan jeg rede mit træ for det er en gave fra mine børn . håber du kan og vil svare . SvarDisse Japanske Ahorn er ofte lidt følsomme i det danske klima, hvad du også selv er klar over. De er også følsomme overfor svampeangreb som især skyldes at planterner afmodner dårligt om efteråret og derfor er modtagelig for svampesygdomme i denne tid.Især såkaldt cinnobersvamp kan være slem ved grenene og det tyder på at det er det der er sket i dit tilfælde. Det eneste du kan gøre er er at afklippe de angrebne partier. Klip bagved angrebet hvor grene er frisk. ? Rødtjørn/blomster tørrer ind16 Juni 2009 Vores rødtjørn på ca 4-5 år fik sidste år en sygdom hvor blomsterne tørrede helt ind og blev siddende som visne knopper og det yderste af grenene var uden blade og så meget tørre ud. Vi foretog os ikke noget, men håbede på, at træet ville være kommet sig til i år. Det er imidlertid ikke tilfældet, det startede fint med lyserøde knopper, men nu har samme sceance gentaget sig. Vi har været inde og kigge på din smaddergode hjemmeside, men synes ikke det ligner tjørnerust. Har du mulighed for at bedømme noget udfra vedhæftede billeder? SvarRødtjørn/IldsotNej du har ret symptomerne ligner ikke tjørnerust. Tjørnerust bevirker at skuddene bliver stærkt derformerede, hvilket ikke er tilfældet her. Derimod kunne det godt minde om ildsot, hvilket er ret almindeligt hos tjørn. Jeg ville klippe de angrebne skudspidser af et stykke længere nede på grenen. Jeg har skrevet lidt om ildsot på siden http://www.plante-doktor.dk/ildsot.htm ? Sygdom i Rønnebær og Lind, spidemider på bønne16 august 2012 Har du et bud på, hvad der p.t. sker med vores træer? Stammerne på rønnebær og lind har pletter, der netop er kommet. De to typer træer står ikke i nærheden af hinanden. Desuden er vores drivhusagurker angrebet af sygdom. Som det ses af billede 141 har agurkeresterne også smittet lidt bønner, der ved en fejl groede ved affaldsbunken. se Billed104.htm SvarLav på Rønnebær og Lind, spidemider på bønneDe lyse plamager på rønnebær og lind er såkaldt lavvækst. Det er således helt naturligt og skader ikke træerne. Du kan læse mere på siden lav.htm Agurkerne har efter al sandsynlighed været angrebet af spindemider, der nu er kravlet over på bønnerne. Se evt. vaeksthusspindemider.htm ? Rust23 juni 2002 Mit gamle pæretræ har rustpletter på bladene, som bliver sorte ligesom de små nydannede pærer-og så falder det hele af. Det er der jo ikke meget fornøjelse ved. Hvad kan jeg gøre? SvarRust:Vedr. Rust på pæretræ.Jeg har netop skrevet lidt om pæregitterrust (se hjemmesiden)
Det er sjældent at pæregitterrust er så kraftigt at det går ud over
frugterne. ? Salat/snegle19 Maj 2005 Jeg har sået salat i mit drivhus for ca. 14 dage siden og salaten er da også kommet op, men ak en masse små snegle ude hus ca. ½ - 1 cm. lange spiser min salat. Jeg vil gerne undgå at sprøjte så hvad kunne du ellers foreslå. Jeg har prøvet at drysse lidt salt på sneglene, men det kan salaten ikke tåle???????? SvarVedr.:Salat/snegleJa symptomerne er velkendte ! Sneglene kræver et fugtigt opholdssted hvor de kan befinde sig når solen står på ellers dør de. Et sådant opholdssted må således være at finde i drivhuset ?. Måske du kan udlægge nogle fugtige sække eller andet "tøjmateriale" hvor sneglene vil gemme sig under om dagen. Disse kan så fjernes inkl.. sneglene under dem. Det hjælper normalt også at holde jorden tør omkring planterne. Det er dog svært når der er tale om salat der jo kræver megen vand. Der findes imidlertid et ret nyt middel (Ferramol) som er et jernprodukt der efter firmaets udsagn er helt uskadeligt for omgivelserne. Dette granulat, som også indeholder et lokkemiddel,kan drysses ud mellem planterne eller anbringes som barriere. På min side (forsiden) er der et link til et firma der forhandler (nyttedyr.dk) produktet Følgende er en gengivelse fra producentens side: Produktbeskrivelse for SnegleFri Ferramol Analyse: 1% Jern(III)fosfat, vegetabilier som hvedemel og blågrønst farvestof. Alle ingredienser er godkendte som fødevarer. Virkemåde: Efter indtagelse vil SnegleFri ødelægge sneglenes evne til at optage calcium og i løbet af kort tid vil sneglen søge skjul og dø. Udseende: Blå granulater Emballager: 0,5 kg, 1 kg og 2,5 kg Brugsanvisning: Udstrø granulateret hvor sneglene findes. Granulaterne skal have en indbyrdes afstand af ca. 10 cm svarende til 5 g/m2. Hvis sneglene opæder granulatet og der er flere snegle, genbehandles på samme måde. Ved massive angreb skal der bekæmpes i hele perioden fra påske og indtil første betydende frost. Tom emballage: Kan bortskaffes med dagrenovationen. Miljøstyrelsens godkendelse: Må kun anvendes til bekæmpelse af agersnegle og skovsnegle på dyrkede og udyrkede arealer, samt i væksthuse. SnegleFri Ferramol er også tilladt til økologisk brug. ? Sargets æble/taber blade22 august 2015 Vi har en Sargens æble hæk der er 9 år de sidste 3 år taber den mange blade nu og bliver meget åben. Kan I give et godt råd. jeg vedhæfter billeder Billed163.htm håber I vil give svar SvarVedr.:Sargets æble/ÆbleskurvGrunden til at jeres prydæble taber blade skyldes sandsynligvis æbleskurv. Denne svampesygdomme er det største problem i æbleplantager og kan altså også angribe prydæbler som her. Når bladene angribes af skurv reagerer busken ved at afstøde disse. Det er faktisk ret smart idet man undgår at sygdommen trænger ind i grenene. Æbleskurv er især slem når foråret er fugtigt, som i år. Smitten ligger i de gamle blade fra sidste år som om foråret ligger på jorden under buskene. Når foråret kommer og fugtigheden er tilstede vil sporer fra disse gamle blade slynges op og spire på de nye. Det kan derfor anbefales at fjerne de gamle blade om efteråret eller i det tidlige forår. ? Solsikke/skadedyr8 August 2006 Jeg kan ikke finde ud af hvilket insekt, det er der angriber vores solsikker. Det er en meget "kantet" fyr, nogle helt selvlysende neongrøn, andre med lidt sorte aftegninger. De står på hovedet ned i blomsten og æder solsikkefrøene. Kan du hjælpe? SvarVedr.:Solsikke/skadedyrJeg kan ikke rigtig forstå at det insekt du beskriver virkelig æder af frøene. Forskellige larver er i stand til det, men jeg kender ikke umiddelbart til den ”kantede fyr”. Umiddelbart kunne man forestille sig forskellige former for tæger som er ret almindelige i solsikkeblomster .Se evt. dette link http://www.vestrehus.dk/Dyresider/naebmundede.htm Disse tæger lever imidlertid mest af pollen og er derfor ret uskadelige ? Solsikke/skadedyr5 Juli 2007 Du har tidligere hjulpet mig i havespørgsmål, så nu prøver jeg igen. Vi har i vores vennekreds en årlig konkurrence om at dyrke den højeste solsikke - taberen skal ligge hus til næste års fest. Det er gået rigtig godt de sidste år, men i år er der gået udyr i planterne. Bladene bliver ligesom spist, men jeg kan ikke se nogle skadedyr på planten. Jeg har prøvet at spule bladene med vandslangen - også nedenunder, men det hjælper ikke noget. Har du et forslag til hvad det kan være - og hvad jeg kan gøre ved det - vi skulle jo nødig tabe konkurrencen ........... SvarVedr.:Solsikke/skadedyrDet er altid det sjoveste at vinde, men jeg synes nu ikke det er så slemt at tabe i denne sammenhæng. Med hensyn til eventuelle skadedyr. Det mest sandsynlige er at der er tale om en eller anden sommerfuglelarve. Disse larver kan være overordentlig svære at for øje på. De fleste falder med deres camouflage fuldstændig sammen med omgivelserne (bladene). Ligeledes skjuler de sig ofte om dagen i ofte på bladundersiden eller i bladhjørner. I visse tilfælde vil man kunne opdage synderen ved at snige sig ud en mørk aften med en lommelygte. Behandlingen går ud på at man fjerner dem med håndkraft. Det er overkommeligt når det drejer sig om få planter. Angreb af snegle kan også være en mulighed. Her vil man dog ofte i forbindelse med skaderne kunne opdage et slimspor efter sneglens besøg. Ferramol er et godt middel til udstrøning på jorden. Fugle, specielt duer kan i visse tilfælde spise af planterne. Jeg håber i vinder! ? Solsikke/Myrer10 Juli 2011 Mig og min kæreste har for ca 2/3 måneder siden, plantet solsikker, som nu er blevet ca 1meter høje. Vi har nu opdaget at der er myrer på stammen af solsikken, og på den ene af dem er den faktisk helt sort, vi kan ikke rigtig finde ud af om det sorte er døde myrer, eller en eller anden form for æg. På denne er der også spist af bladene, hvilket der også er på de andre, dog ikke i så stor stil. Vi har prøvet at fjerne alle myrerne fra solsikken, men de kommer igen. Er der noget vi kan gøre for at slippe af med myrerne på solsikken? SvarVedr.:Solsikke/MyrerMyrer der kravler op i planter er et sikkert tegn på at der et eller andet sted på plantet findes tilgængelige sukkerstoffer som myrerne kan hente for at opfostre deres afkom med. Dette sukkerstof kan naturligt forekomme i forbindelse med blomsterne, men ofte er myrerne et tegn på at der et eller andet sted findes bladlus. Bladlus er millimeter store dyr, og kan findes i mange modeller, sorte brune gule og røde mm.De suger på planten og udskiller sukkerstoffer som myrerne elsker. Bladlus på solsikke betyder ikke noget for solsikkens velbefindende. Hvis du kan finde hvor de sidder kan spuling med en hård, kold vandstråle ofte fjerne dem og herved forsvinder myrerne også. I løbet af sommeren vil der ofte dukke en masse nyttedyr op som spiser bladlusene og herved er problemet løst. ? Selleri17 August 2003 Til plantedoktoren ? Jeg har et problem med mine knoldselleri. I går gik jeg tur i haven og så at 2 selleri havde tabt alle blade og stængler. Grønne og sunde stængler uden antydning at gule pletter eller lignende. Jeg gravede knoldene op og de var bløde og nærmest flydende indvendig. Der er ikke synlige tegn på angreb udefra og det øvrige planter ser og føles friske nok. Hvad kan det være.? SvarVedr.:SelleriDe beskrevne symptomer tyder på at knoldene er angreber af en bakteriesygdom, hvad der ikke er ualmindeligt for knoldselleri. På selleri kaldes symptomerne for hjerte og kærneråd. Forsøg har vist at sådanne symptomer især optræder på jorder der er rigeligt forsynet med kalk og mangler mikronæringsstoffet bor. For at undgå sygdommen er det vigtigt at gennemføre et godt sædskifte. Bormangel kan afhjælpes ved at tilføre 1 g Borax (fås hos materalisten) pr m2. ? Lav på seljerøn09 februar 2011 ? Jeg har en række seljerøn som alletræer ud mod vej. De er 20 - 25 år gamle og er meget generet af mos eller lav. Nærmest hele træet er belagt med en grågrøn lavvækst helt ud i de mindste af grenene. Hvad kan det skyldes? Kan der gøres noget ved det? På jeres hjemmeside har jeg slået lav op og der findes vedhæftede billede 19. Sådan ser grenene meget præcist ud. SvarVedr.:Lav på seljerønDu er ikke den første der i år undres over de store mængder af lav der findes på træerne og som du skriver helt ud på de tynde grene. På siden http://www.havefotos.dk/Lav/index.html ligger der flere billeder som jeg tog for nylig ved en vandring rundt her i Skælskørområdet. Lav er en organisme bestående af en alge og en svamp. Denne organisme har ikke egentlige rødder og bruger egentlig kun grene og stammer som vokseunderlag. Træer og buske tager således ingen skade af denne belægning. Lav er normalt ret langsomvoksende. Derfor er kraftig lavdannelse på buske og træer også in indikation af at disse ikke vokser ret meget eller at de står under lidt skyggefulde forhold. Lav kan dog sagtens trives under forhold hvor solen også kommer til. Lav har ikke rødder og skal derfor optage vand fra luften. Det kan den bedst når den vokser under skyggefulde forhold. Lav skal have sine næringsstoffer fra luften eller opsamle det fra nedfald på grene og andre vokseoverflader. Man er ret enige om at luftforurening med kvælstof har betydning for væksten af lav. Den atmosfæriske luft indeholder godt 78 % N2 som er frit kvælstof. Det er ikke denne forbindelse planterne kan optage, men derimod NO og NO2, kvælstofilter, samt NH4 ammoniak. Ammoniak kommer fra landbruget, fra stalde samt fra spredning af gylle. Man ved at det især i regnvejr afsættes tæt på kilden, altså 1-2 km fra stalden eller gylle spredningen. Der kan således ses en øget lavvækst tæt på landbrug. De andre kvælstofforbindelser kommer fra industri og biler. En stor del kommer flyvende til os fra andre lande. Kvælstofforureningen kan således være en del af forklaringen på den kraftige lavvækst, men fugtigheden i efterår og vinterperioden har også stor betydning. Beskæring af tætte buske samt generel udtynding af grene skaber mere luft i planterne og kan derfor hæmme udviklingen af lav. Lav på bygningsdele kan dræbes med de fleste midler til algebekæmpelse. Men som sagt, lav giver ingen direkte skader på planterne. ? Serbisk søjlegran/omplantning25 maj 2014 ? Jeg fik plantet en serbisk søjlegran på næsten 4 meter omkring 1. november 2013. Den var sund og mørkegrøn Gartneren, som også ejer planteskolen, leverede og plantede den selv og da jeg ivrig efter, at den skulle klare sig blev der tilføjet en sæk gromiddel, som var iblandet hestemøg, som han sagde. Den fik også en spand vand og han sagde, at jeg skulle vande den, hvis vi kom ind i lange tørre perioder. Hen i marts , da jeg var sikker på at det ikke ville fryse for meget, fik den med en uges mellem rum tre gange 20 liter og jeg har siden vandet den ind imellem. Den så ud til at klare sig godt, men er nu begyndt at gulne i nålene selv om den skyder godt med nye skud. Nogle små sidekviste bliver også brune og nogle grene, især nederst, får brune spidser. Gartneren plantede en stor ahorn i sidste uge og kikkede så på granen. Han ledte efter små sorte eller grønne lus, da han mente, at det var dem der sugede det grønne af nålene! Man skal nu lede meget længe for at finde en enkelt lus, så den virker ikke på nogen måde befængt. Det virker derfor ikke sandsynligt på mig, at det drejer sig om det. Han sprayede den mod skadedyr og mente, at nok skal komme sig! Det skal siges, at jorden er meget lerholdig og at den er plantet ca. 1½ m fra det sted, hvor der stod en ca. 50 år gammel og 15 meter høj søjlegran, som knækkede i oktoberstormen. Den var mørnet i kernen i ca. 1½ meters højde. Kan ovennævnte have indflydelse på den nye gran, eller mangler den næring evt. NPK eller andet? Jeg er forfærdelig ked af det , hvis jeg mister den, og håber derfor, at du kan give et godt råd, der kan redde den, tak. Håber på hurtigt svar SvarVedr.:Serbisk søjlegran/omplantningNår man planter så store træer er det meget almindeligt at de i de første år ikke trives helt optimalt fordi rodsystemet ikke er ordenligt etableret. Din søjlegran er sandsynligvis gravet op i marken og leveret "med klump". Selv om man er påpasselig med en sådan opgravning, kan det ikke undgås at en del rødder bliver beskadiget. Dette kan give sig udslag i som her, brune nåle og grene, et symptom på at der på et tidspunkt har været mangel på vand. Sådanne symptomer er almindelige, men vigtigst er at nyvæksten ser ud til at komme fornuftigt. Det gør den i dit tilfælde og derfor tror jeg nok at din søjlegran nok skal komme sig. Det er ikke nødvendigt at tilføre ekstra gødning nu, men får vi en lang periode med tørke her i foråret, vil det være en god idé at lægge vandslangen hen til roden og lade vandet langsomt sive ned ½ times tid. Nåle af gran kan angribes af sitkabladlus, men det er nu ikke så ofte tilfældet hos serbisk søjlegran. Jeg tror derfor ikke at det er bladlus som har forårsaget de brune nåle. ? Mos, Lav på træer og buske30 januar ? Kan du evt. oplyse hvad der kunne være årsag til at en meget stor del af vores træer og buske har en stor udvækst af mos det sider på tykke grene/stammer og tynde grene. Vi bor på landet 54 m over havet, 4 km fra havet, haven er ikke lukket, det er meget vindblæst. Naboen er en minkfarm. Hvad kan evt. anvendes til at fjerne det.?? SvarVedr.:Lav og mos på træer og buskeJeg er ikke sikker på at det i virkeligheden er mos som du har på dine træer. Mange forveksler nemlig mos og lav. Mit bud er at der nok er tale om lav. Jeg vedhæfter et foto af lav. Lav er en helt speciel organiske og er faktisk at samspil af 2 organismer, nemlig en svamp og en alge se lav.htm. Bevoksninger med lav findes overalt i naturen på træer, og sten samt på bygninger. På træer finder man især lavbevoksninger på træernes nordside, men undersiden også i retning af de andre verdenshjørner. Det hænger sammen med at der her er mest fugtigt. Lav (og mos) er på ingen måde skadeligt for træerne, men det indikerer ofte at træerne står noget i skygge. Jeg har set på placeringen på google og kan se at i har en del store træer mod vest. De må alligevel kunne give noget skygge. Der er altså ingen grund til at foretage sig noget. Tidiligere var der en del tale om kvælstofforurening fra landbruget. Det var især algevæksten der blev fremmet af dette. Se http://www.dmu.dk/foralle/luft/kvaelstof/nedfald/ Følgende tekst er hentet herfra: "Helt tæt ved kilderne kan bidraget imidlertid være betydeligt større. Beregninger har således vist, at omkring 20 % af ammoniakudledningen fra en stald afsættes inden for en afstand af 2.500 m. Det lyder måske ikke umiddelbart af meget, men lokale kilder kan helt dominere afsætningen af kvælstof fra luften." http://www.dmu.dk/foralle/luft/kvaelstof/nedfald/ ? Lav - Mos27 September 2012 ? Jeg har selv et stykke tid forsøgt at skaffe viden om den lav/mos (se vedhæftede billeder) som er ved at brede sig i vores have, - uden held. Den breder sig mellem fliser og på udyrkede pletter, hvor jeg typisk holder ukrudtet nede med Round-up. Jeg er nysgerrig for at vide hvilken plante det - og om du i givet fald har erfaring med at holde den nede. Skal jeg tænke på kalkning, mekanisk ukrudtsbekæmpelse eller er der midler, der virker mod den ? Billed122.htm SvarVedr.:Levermos - LungemosMed hensyn til dit mos er jeg sikker på at der er tale om såkaldt levermos eller mere korrekt lungemos. Der findes en del forskellige arter, men din tror jeg hedder på latin Marchantia polymorpha.. På dansk almindelig lungemos. Du er dykket ned i et meget aktuelt emne for det ser faktisk ud til at den forekommer mere og mere hyppigt i de danske haver. I planteskoler har denne mos art voldt problemer i mange år fordi den dækker potteoverfladen med en tyk måtte af mosblade. Det sker der ikke så meget ved for det skader ikke planterne. Til gengæld stjæler det nogle af næringsstofferne så man må tilføre mere. Der har i mange år været udført forsøg med kemisk bekæmpelse af levermos i planteskolerne og midlet Karmex er særdeles effektivt. Dette middel er imidlertid udgået fra markedet og man prøver stadig at finde nye. I mellemtiden prøver planteskolerne at løse problemet ved at dække potteoverfladen med forskellige substrater (eks. kokosfibre) der tørrer ud så mossen ikke kan trives. Der er ingen tvivl om at langt størstedelen af det lungemos vi finder i haverne er spredt fra potter vi har anskaffet fra planteskolerne. I privathavebruget har vi ikke rigtig effektive kemiske midler til rådighed (det skulle da lige være eddikesyre som har nogen virkning, men det er ikke godkendt til dette brug og måske det også giver problemer på fliser). Roundup som du nævner virker ikke på lungemos og de algemidler vi normalt anvender har ikke særlig god effekt på denne mosart. Lungemos trives især på hård sammenpresset jord, mellem sten i skygge. I mange tilfælde ser det måske meget kønt ud og måske det i visse situationer kan bruges som en form for bunddække. Jeg er bange for at der for os havefolk kun findes fysiske metoder til at bekæmpe lungemos. ? Skumcikader9 Juni 2004 Jeg vil gerne stille dig et spørgsmål ang, skadedyr . Jeg har observeret noget hvidt skun på mange af mine planter , jeg har spulet det væk , men det er der igen dagen efter.Jeg kan ikke finde der i diverse bøger ,derfor dette ?. SvarVedr.:Hvidt skumDer er sikkert tale om de såkaldte skumcikader som er ret almindelige på mange planter. I skummet gemmer sig er lille lysegrøn nymfe, god beskyttet fra dens fjender. Sumcikader suger på planterne, hvorved disse ofte får lidt deforme blade. www.havenyt.dk/spoergsmaal/dyr_i_haven/2228.html, kan du læse mere om disse insekter. ? Selleri17 August 2003 Til plantedoktoren ? Jeg har et problem med mine knoldselleri. I går gik jeg tur i haven og så at 2 selleri havde tabt alle blade og stængler. Grønne og sunde stængler uden antydning at gule pletter eller lignende. Jeg gravede knoldene op og de var bløde og nærmest flydende indvendig. Der er ikke synlige tegn på angreb udefra og det øvrige planter ser og føles friske nok. Hvad kan det være.? SvarVedr.:SelleriDe beskrevne symptomer tyder på at knoldene er angreber af en bakteriesygdom, hvad der ikke er ualmindeligt for knoldselleri. På selleri kaldes symptomerne for hjerte og kærneråd. Forsøg har vist at sådanne symptomer især optræder på jorder der er rigeligt forsynet med kalk og mangler mikronæringsstoffet bor. For at undgå sygdommen er det vigtigt at gennemføre et godt sædskifte. Bormangel kan afhjælpes ved at tilføre 1 g Borax (fås hos materalisten) pr m2. ? Skumcikader9 Juni 2004 Jeg vil gerne stille dig et spørgsmål ang, skadedyr . Jeg har observeret noget hvidt skun på mange af mine planter , jeg har spulet det væk , men det er der igen dagen efter.Jeg kan ikke finde der i diverse bøger ,derfor dette ?. SvarVedr.:Hvidt skumDer er sikkert tale om de såkaldte skumcikader som er ret almindelige på mange planter. I skummet gemmer sig er lille lysegrøn nymfe, god beskyttet fra dens fjender. Sumcikader suger på planterne, hvorved disse ofte får lidt deforme blade. www.havenyt.dk/spoergsmaal/dyr_i_haven/2228.html, kan du læse mere om disse insekter. ? Bekæmpelse af skræpper/Rumex23 Maj 2006 Vi har et græsareal hvor vi har massive problemer med skræpper. Er der mulighed for at sprøjte mod dem og så stadig bevare græsset altså bevare alle enkimbladede vækster!?!? Hvis ja, hvilket aktivstof skal vi så have fat i?? SvarVedr.:Ukrudtsbekæmpese af skræpperKemisk bekæmpelse af Skræpper (Rumex) Der er 2 muligheder. 1 ) Sprøjtning med et ukrudtsmiddel der indeholder et såkaldt hormonmiddel (MCPA). Der findes flere produkter af disse bl. a Toxan plænerens. Disse midler anvendes til bekæmpelse af ukrudt i græsplæner og slår derfor ikke græsset ihjel. Midlerne virker bedst hvis ikke ukrudtsplanterne er blevet alt for store. 2) pensling (Eng. Wiping) med Roundup eller andre midler som indeholder glyphosat. Er der tale om store planter kan man fremstille en koncentreret opløsning af Roundup f.eks 1-10 1 del roundup til 10 dele vand) og pensle denne direkte på et lille stykke af stænglerne. Man må altså ikke spilde på græsset så går det ud. Det aktive stof glyphosat optages i planterner og transporteres ned i rødderne. Denne fremgangsmåde er lidt mere risikobetonet og heller ikke godkendt (lovlig) af miljøstyrelsen. ? Solbær/bladlus08 Maj 2006 I en nyplantet solbærbusk har vi konstateret og fjernet disse blade, som vist på vedhæftede billede. Hvilken sygdom eller hvad drejer det sig om? SvarVedr.:Solbær/bladlusJeg er ret sikker på at det drejer sig om bladlus. Nogle bladlus forårsager sådanne rødlige bobler på bladene se f.eks: www.ars-grin.gov/cor/ribes/ribsymp/leaf7b.html I Danmark har sådanne angreb ikke den store betydning for plantens videre vækst. Det er ikke sikkert at du kan finde lusene, men de har været der. Jeg vedhæfter et billede som jeg har taget af fjeldribs som er af samme planteslægt. Billed17.htm ? Skumcikader9 Juni 2004 Jeg vil gerne stille dig et spørgsmål ang, skadedyr . Jeg har observeret noget hvidt skun på mange af mine planter , jeg har spulet det væk , men det er der igen dagen efter.Jeg kan ikke finde der i diverse bøger ,derfor dette ?. SvarVedr.:Hvidt skumDer er sikkert tale om de såkaldte skumcikader som er ret almindelige på mange planter. I skummet gemmer sig er lille lysegrøn nymfe, god beskyttet fra dens fjender. Sumcikader suger på planterne, hvorved disse ofte får lidt deforme blade. www.havenyt.dk/spoergsmaal/dyr_i_haven/2228.html, kan du læse mere om disse insekter. ? Sommerhusgrund tilplantning21 februar 2011 Jeg vil høre om du kan hjælpe os. Vi har et sommerhus ved Vejby Strand og grunden går ned til stranden, eller det vil sige at det halve af vores grund er en 50 meter bred og ca. 40 meter høj skrænt. Vores problem er, at der er underjordiske kilder i skrænten og det betyder at den langsomt skrider (erodere). Det vi gerne vil, er at finde en plante der kan være med til at "holde" på jorden/skrænten. Hvad vil du foreslå at vi planter/sår??? Kan man få en specialist ud at kikke og rådgive os??? SvarVedr.:Sommerhusgrund tilplantningSom du selv er inde på skal man nok overveje plantevalget grundigt idet der er flere forhold som gør sig gældende. For det første hvilke planer vil egne sig til lige netop dette voksested set i for hold til jordbund og klima. For det andet hvad vil se godt ud her og nu og i fremtiden. Umiddelbart kunne man forslå sandtorn der er særdeles hårdfør, men også klitrose og andre buskroser kunne være en mulighed. Rynket rose står mange steder på sådanne lokaliteter selvsået og den breder sig uhæmmet i den danske natur, hvorfor den efterhånden er uønsket. I mange tilfælde vil det være en god idé at se på hvad der generelt vokser i området, på tilsvarende placeringer. Jeg vil foreslå du kontakter Hedeselskabet. De kan henvise til såkaldte læplantningskonsulenter som er fordelt over hele landet. En læplantningskonsulent er også ajour med lovgivning, lokalplaner og evt. fredningsbestemmelser og kan vejlede med hensyn til plantevalg. En anden mulighed kunne være en professionel havekonsulent Jeg kunne her forslå Mette Rønne der bor i Jægerspris og dækker jeres område se www.havens-arkitekter.dk ? Solbær/bladlus08 Maj 2006 I en nyplantet solbærbusk har vi konstateret og fjernet disse blade, som vist på vedhæftede billede. Hvilken sygdom eller hvad drejer det sig om? SvarVedr.:Solbær/bladlusJeg er ret sikker på at det drejer sig om bladlus. Nogle bladlus forårsager sådanne rødlige bobler på bladene se f.eks: www.ars-grin.gov/cor/ribes/ribsymp/leaf7b.html I Danmark har sådanne angreb ikke den store betydning for plantens videre vækst. Det er ikke sikkert at du kan finde lusene, men de har været der. Jeg vedhæfter et billede som jeg har taget af fjeldribs som er af samme planteslægt. Billed17.htm ? Skumcikader9 Juni 2004 Jeg vil gerne stille dig et spørgsmål ang, skadedyr . Jeg har observeret noget hvidt skun på mange af mine planter , jeg har spulet det væk , men det er der igen dagen efter.Jeg kan ikke finde der i diverse bøger ,derfor dette ?. SvarVedr.:Hvidt skumDer er sikkert tale om de såkaldte skumcikader som er ret almindelige på mange planter. I skummet gemmer sig er lille lysegrøn nymfe, god beskyttet fra dens fjender. Sumcikader suger på planterne, hvorved disse ofte får lidt deforme blade. www.havenyt.dk/spoergsmaal/dyr_i_haven/2228.html, kan du læse mere om disse insekter. ? Spireahæk23 August 2005 Sidste år flyttede vi ind i en andet hus, hvor der rundt om hele grunden er en Spiraeahæk. Ind mod naboen, hvor hække er ret høj er der et stykke af hækken, der ikke gror. Da vi flyttede ind var "hullet" vel knap 2m, men er i år vokset til ca 3m. Man kan se at noget af det, der nu er gået ud har vokset lidt i år idet, der sidder visne blade på nogle af grenene. Kan der være tale om sygdom i rødderne, som kan brede sig eller kan det simpelthen fordi hækken er for høj? Resten af hækken står godt nok og gror udmærket. Vil være taknemmelig for et praj om hvad, der kan være i vejen og hvad, der evt. kan gøres. Hvis der er sygdom ved røderne er det jo lidt dumt at grave op og plante nyt eller hva'? SvarVedr.:SpireahækDer kunne godt være tale om et svampeangreb i rødderne, men det kan også være jordbundsforhold og planternes alder der kan være problemet. Jeg kan ikke umiddelbart afgøre hvad som er rigtig. Jeg vil dog alligevel foreslå at man forsøger at plante nye planter, evt udskifter noget af jorden i plantehullet med noget andet. Hvis man køber såkaldte barrodsplanter er de ikke ret dyre. Anvendelse af sådanne spiraeahække er ret udbredt. For at holde hækken ung bør man ved beskæring, hele tiden fjerne de ældste grene helt nede ved jordoverfladen, så der gives plads til nyvækst i stedet for at klippe hækken på siderne. ? Spireahæk30 Maj 2006 I forbindelse med en hegnsynssag oplyser den ene part at grunden til at vedkommende har nedskåret hækken (en spireahæk) til 20-25 cm over jorden er at den var angrebet af en art visnesyge. Det er ikke hele hækken der er nedskåret, men 4-5 meter ud af en ca. 35 meter lang hæk. Har du mulighed for at oplyse om spirea kan angribes af visnesyge, hvordan det udarter sig, og hvordan behandlingen evt. skal foretages for at opnå det bedste resultat. SvarVedr.:SpireahækJa Spiræa kan godt angribes af visnesyge. Svampen verticillium (kransskimmel) nævnes under flere forhold at kunne angribe Spiræa. Om netop jeres buske er angrebet af denne svampesygdom kan kun med sikkerhed konstateres ved at indsende stængel-/rodprøver til et anerkendt laboratorium. Imidlertid kan der være mange årsager til at spiræabuske ikke vokser som de skal. Alderdom er en af dem. Hyppigt ser man gamle buske som mistrives og her kan det så absolut hjælpe ved med en kraftig tilbageskæring at skabe foryngelse af busken. ? Spireahæk/ukrudtsmiddel17 Marts 2007 Vi har en spireahæk, hvor der sidste år var et par planter som gik ud. De startede godt nok med nye blade. men kort tid efter visnede bladene og i løbet at sommeren så de mere dårlige ud. Vi har en formodning om at det evt. kan være vores nabo, som ved et "uheld" har sprøjtet den evt. med roundup da han bruger det meget flittigt, vi har spurgt ham men det mener han ikke. Det skal siges ar hækken er over 20 år gammel og han altid været meget kraftig i vækst. SvarVedr.:Spireahæk/ukrudtsmiddelJeg tror bestemt ikke at det er ukrudtsmidlet Roundup der skal have skylde. For det første skal man som regel anvende ret store koncentrationer af Roundup for at få en virkning på træer og buske (det sætter prisen som regel en stopper for), for det andet er buskene ikke særligt følsomme om foråret fordi der ikke er særlig megen nedadgående stoftransport. Jeg har fået flere henvendelser netop vedr. spireahække hvor enkelt planter går ud. Det er især gamle hække som jeres der er tale om,så alderen har nok noget at sige. Man kan råde lidt bod på det ved at fortage beskæring af de ældste grene som skæres af helt nede ved jorden (foryngelse). Der kan også være tale om svampeangreb. Svampen verticillium (kransskimmel/visnesyge) er meget almindelig og kan angribe Spirea (og en masse andre planter) se evt, http://www.plante-doktor.dk/verticillium.htm Det er imidlertid svært med sikkerhed at sige om det er svampe der er tilfældet. Jeg ville nok foreslå at man graver de ”syge” planter op. Udskifter jorden med noget frisk fra et andet sted i haven og planter et par nye buske. Er der tale om flere buske der er ved at gå ud, burde man nok overveje med tiden at plante en ny hæk af en anden planteart. ? Spireaplante / Grøn larve21 juli 2011 Vi var lige ude og luge ved vores 'mini hæk' bestående af lavt voksende buske med hvide blomster, Her fandt vi tre grønne larver, jvf billede. Hvad man ikke kan se på billedet er at den har ligesom en 'krog' i bagenden, en spids. Langs kroppen har den 'sugekopper' så den sidder fast og ved hovedet har den vidst en hvid plet og bitte små klør. Hvilken Larve er det? Er den normalt set herhjemme? Etc. :) Se billede Billed106.htm SvarVedr.:Spireaplante / LigustersværmerTillykke med dit flotte fund! Jo den er faktisk ret almindelig. Det er nemlig larven af ligustersværmeren. Faktisk er der skrevet en lille sang om denne larve som børnehavebørn (eller pædagogerne elsker at synge). Teksten står på min side om ligustersværmeren på ligustersvaermer.htm Faktisk troede jeg kun at den spiste blade fra liguster, men jeg kan jo se at den ikke går af vejen for at smage på din busk. Det kunne godt ligne Spirea. Så ved vi også det. ? Selleri17 August 2003 Til plantedoktoren ? Jeg har et problem med mine knoldselleri. I går gik jeg tur i haven og så at 2 selleri havde tabt alle blade og stængler. Grønne og sunde stængler uden antydning at gule pletter eller lignende. Jeg gravede knoldene op og de var bløde og nærmest flydende indvendig. Der er ikke synlige tegn på angreb udefra og det øvrige planter ser og føles friske nok. Hvad kan det være.? SvarVedr.:SelleriDe beskrevne symptomer tyder på at knoldene er angreber af en bakteriesygdom, hvad der ikke er ualmindeligt for knoldselleri. På selleri kaldes symptomerne for hjerte og kærneråd. Forsøg har vist at sådanne symptomer især optræder på jorder der er rigeligt forsynet med kalk og mangler mikronæringsstoffet bor. For at undgå sygdommen er det vigtigt at gennemføre et godt sædskifte. Bormangel kan afhjælpes ved at tilføre 1 g Borax (fås hos materalisten) pr m2. ? Skumcikader9 Juni 2004 Jeg vil gerne stille dig et spørgsmål ang, skadedyr . Jeg har observeret noget hvidt skun på mange af mine planter , jeg har spulet det væk , men det er der igen dagen efter.Jeg kan ikke finde der i diverse bøger ,derfor dette ?. SvarVedr.:Hvidt skumDer er sikkert tale om de såkaldte skumcikader som er ret almindelige på mange planter. I skummet gemmer sig er lille lysegrøn nymfe, god beskyttet fra dens fjender. Sumcikader suger på planterne, hvorved disse ofte får lidt deforme blade. www.havenyt.dk/spoergsmaal/dyr_i_haven/2228.html, kan du læse mere om disse insekter. ? Stuelind3 November 2004 Jeg har et problem, som jeg inderligt håber at du kan hjælpe mig med. Sagen er at jeg købte en Stuelind ( Sparmannia africana ) i foråret. Jeg faldt pladask for dens utroligt kønne blomster ! Nu har jeg så haft den stående i min stue i et halvt års tid, hvor den pynter gevaldigt og liver op med sine smukke lysegrønne blade. Jeg ved at den skal stå lyst ( den står et par meter fra vinduet i min vestvendte stue ), samt at den skal vandes godt og gødes regelmæssigt og at den skal have det lidt køligt i vinterhalvåret ( ca. 15 - 16 gr. ). Alt dette er ikke noget problem. Men til trods for at den voksede godt i sommerhalvåret ( jeg synes at væksten er taget lidt af her på det seneste ), taber den en del af bladene. De får nogle lyse pletter, hvorefter bladene bliver lysegule og så falder de af. Nu er mit spørgsmål om dette er helt normalt for denne plante eller om der er noget i vejen med den og om jeg kan afhjælpe problemet ? SvarVedr.:Stuelind med gule bladeJeg må indrømme at jeg ikke er ekspert på netop lige denne planteart. Jeg har søgt lidt på nettet (som du sikkert selv har forsøgt) uden at finde den eksakte og specifikke forklaring på problemet. Følgende er derfor nogle generelle betragtninger for planter af denne type. Du er selv inde på at planten i vinterperioden skal have det køligt du skriver 15 gr. C, jeg har set ned til 10 grader. Jeg tror at forklaringen på fænomenet skyldes for lidt lys i kombination med for megen varme. I sommerperioden er der masser af lys og planten vil producere store mængder af blade. Når lyset aftager vil balancen mellem fotosyntesen og åndingen forskubbes. Åndingen og derved nedbrydning af produceret stof vil være større end fotosyntesen, hvilket resulterer i nedbrydning af plantemateriale (gule blade/bladfald). Man kan afhjælpe dette ved at flytte planten tættere på vinduerne, sænke temperaturen og måske foretage en beskæring/reduktion af plantemassen. Jeg ved ikke om det sidste måske vil gå ud over blomstringen når det gælder denne specielle plante. Planten får herved en hvilepause hvor også vandingen skal reduceres. Jeg vil iøvrigt mene at gullige blade og bladfald i en vis udstrækning, er naturligt for denne planteart. ? Stuegran01 september 2012 Jeg har lige et spørgsmål omkring 2 stuegraner (også kaldet "Araucaria" ). Vi havde købt 2 stk. og begge plantede jeg om i 2 potter i ganske alm. pottemuld, og lod dem stå udenfor i solen her i den seneste dejlige sommervarme. Men en af dem fik hurtigt grønne spidser efter blot 1 uge. Jeg byttede den der hvor jeg havde købt den, og den nye ser fin ud og klarer sig godt. Den anden har nu en lille tendens til at blive en smule vissen i en af spidserne. Hvad kan det skyldes? Jeg har læst at de helst skal vandes med regnvand, d.v.s. så de ikke får det kalkholdinge vand, som vi har i hanerne. Til vinter skal den helst stå i 10-12 grader, men det har vi desværre ikke mulighed for, så vi håber den kan klare alm. stuetemperatur på 22-23 grader. Jeg har været på nettet for at læse om den, men jeg kan ikke rigtigt finde noget om det problem. Måske du kan hjælpe os? Hvordan skal vi ellers "passe på den?" SvarVedr.:Dyrkning af stuegranJeg kan se du har sat dig grundigt ind i dyrkningen af stuegran, så her kan jeg kan jeg nok ikke bidrage med ret meget. Stuegran stammer jo fra sydligere himmelstrøg og vil gerne have en masse lys. Derfor kan der blive problemer om vinteren hvor lys og temperatur gerne skal hænge lidt sammen. Den mindre lysmængde i de mørke måneder skal helst følges af en lavere temperatur. Hvis du stiller den så lyst som muligt kan det nok gå alligevel. Jeg har set på dit foto og brunfarvningerne af skuddene. Jeg tror der er tale om solsvidninger. Det lyder underligt, men ofte er sådan at planter man køber er dyrket under beskyttede forhold i drivhus, med skyggegardiner og ikke vænnet til den kraftige solpåvirkningen vi lige pludselig udsætter dem for. Derfor skal man skygge dem i starten og gradvist vænne dem til den stærke sol. ? Stikkelsbær/larver1 Juni 2008 Hej Magnus Jeg skal høre dig om du ved, hvad jeg kan gøre ved nogle små grønne laver der spiser bladene på mine stikkelsbærbuske. De gjorde det samme sidste år og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved dem. De er ca. 5 mm lange. Men de kan i løbet af ingen tid spise alle bladene. SvarVedr. de små grønne larver i stikkelsbærJa jeg kender dem godt. Der er tale om såkaldte bladhvepselarver som også kendes fra solbær. Jeg vedhæfter et billede som jeg i år har taget i solbærbuske, men der findes flere arter der ser forskellige ud. Som du selv har erfaret kan de ret hurtigt afløve en stikkelsbærbusk. Angrebene kan variere meget fra år til år. Nogle år slet intet angreb, andre mange. Bladhvepselarver efterstræbes af fugle, især mejser, men det er ikke altid at disse finder dem. Bekæmpelse. Ofte kan en kraftig spuling med en hård vandstråle fjerne så mange larver at skaden bliver begrænset. Er der få larver kan disse fjernes med fingrene eller man kan afklippe de angrebne grene. Vil man sprøjte er det muligt at anvende et middel der indeholder malathion. (2009- Malathion er ikke længere godkendt , nu hedder det cypermethrin). Se iøvrigt ny side om stikkelsbærbladhvepselarver på; http://www.plante-doktor.dk/stikkelsbaerbladhvepse.htm ? Stikkelsbær/Rust25 maj 2015 På min stikkelsbærbusk har jeg fundet enkelte blade med en rød-brun plet på oversiden og på undersiden en flot gul dims med en rød plet i midten. Se vedhæftede billede. Billed192.htm Dimsen er omkring en millimeter tyk. På billedet er også et bær med rød deformering. Hvad kan det dog være? SvarVedr. stikkelsbær med brune dimser og deformerede bladeMed så fint et foto er der ikke noget at tage fejl af. Dine stikkelsbærblade er angrebet af rust. På latin hedder denne rustsart Puccinia ribis. Søger du på googles billedsøgning vil du finde tilsvarende billeder. Denne rustsvamp kan også angribe ribs og solbær eller andre arter af Ribes familien. Jeg har selv set den på solbær. Arten har ikke noget dansk navn. Der findes også en anden rustsvamp som hedder filtrust. Den er meget udbredt i Danmark og ret skadelig især for solbær. Puccinia ribis er ikke særlig skadelig for planten og medfører ikke udbyttenedgang. Derfor kan man rolig læne sig tilbage og betragte naturens mangfoldighed. Rustsvampe har forskellige udviklingsstadier og den du har fundet befinder sig i det såkaldte skålruststadie ( de små skåle). Andre rustsvampe har helt op til 5 forskellige sporestadier, men hos denne her er kun dette ene kendt. ? Stikkelsbær/blade bliver spist10 maj 2015 Hej ! Du har hjulpet mig før, så nu spørger jeg : Hvad æder bladene på mine stikkelsbær, jeg kan ingen larver el.lign. se. SvarVedr. stikkelsbær snegleangrebNormalt er det jo larver af stikkelsbærbladhvepse der afløver buskene, men det kan ikke passe i dette tilfælde. Det er for tidligt på året. Det eneste jeg kan komme på lige i øjeblikket er snegle og måske især den iberiske skovsnegl (dræbersneglen). Snegle er jo nat-dyr og man skal altså ud på dette tidspunkt for at finde synderen. Prøv at liste ud efter mørkets frembrud med en lommelygte og se om du kan finde dyret. Jeg har skrevet lidt om snegle på siden snegle.htm Hvis du finder synderen vil jeg gerne have det at vide så jeg evt. kan bruge det i forbindelse med andre spørgsmål og stikkelsbærbuske ? Stuebirk/"hvide ting"18 August 2010 her igår opdagede jeg en masse små hvide kugler i min stuebirk som er ca 15år gammel. ikke alle de hvide dimsersag fast og kunen rystes af og derefter støvsuges op, men andre (mange) sidder fast på bladene lige ved overgangen imellem blad og stængel (se vedhæftede billeder) Billed72.htm Kan du sige hvad det er og hvad man kan gøre ved det ? SvarVedr.:Stuebirk/uldlusJeg har set på dine billeder og ret sikker på at der er tale om uldlus (måske en speciel art af skjoldlus,men behandlingen er den samme). Disse små bæster kan være lidt vanskelige at komme til livs. Hvis du vil anvende plantebeskyttelsesmidler findes der et ret effektivt produkt (Provado Plant pind). Der er tale om en pille man putter ned i jorden. Den vil efterhånden blive opløst af jordvæsken og det systemiske middel vil vandre rundt i planten. Når lusene suger saft vil de dø. Det samme stof findes i et sprøjtemiddel Provado Spray. Virkningen er hurtigere når planterne sprøjtes. På siden uldlus.htm kan du læse om uldlus og skjoldlus findes på siden skjoldlus.htm ? Stuebirk/sørgemyg13 December 2008 Jeg har læst om sørgemyg og bekæmpelse af samme på din hjemmeside. Jeg har en stor stuebirk, som har sørgemyg (de små fluer der vimser og kravler rundt passer i hvert fald på din beskrivelse). Jeg har plantet stuebirken om, men det hjalp ikke. Jeg har overvandet den i en periode, det er jeg stoppet med efter at have læst på din side - nu er den ikke blevet vandet i 4 uger og jorden virker ganske tør. Men der er faktisk kommet flere sørgemyg, flere end der var før. Hvad skal jeg gøre? SvarVedr.:Stuebirk/sørgemygJeg tror din observation er rigtig, at der er tale om sørgemyg. Som du sikkert også har læst på siden, er tilstedeværelsen af disse sørgemyg som regel ikke noget der generer planten, især ikke planter af denne store størrelse. Sørgemyg trives kun i fugtig potttemuld. Sørgemyggen har en udviklings tid på 20 -25 dage ved normal stuetemperatur, fra de voksne har lagt æg, til æggene er klækket til larver og disse larver har gennemgået puppestadiet og er blevet til voksne fluer. Når myggene befinder sig i puppestatiet kan de tåle tørke. Dette er forklaringen på hvorfor du stadig observerer voksne fluer. Selv om du har plantet din plante om, har du fået en del pupper med og disse vil blive ved med at klække til voksne myg. Hvis du stadig holder dine planter til den tørre side, vil der ikke kunne leve larver i pottemulden og på et tidspunkt stopper klækningen af voksne. ? Lus i stueplanter2 November 2004 Jeg skriver til dig fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved mine stueplanter. De er blevet angrebet af nogle hvide luseagtige dyr som laver noget hvidt skimmel over hele planten. Lusene er ret store, og helt hvide, de største er næsten 3-4 millimeter. Hvad kan jeg gøre for at slippe af med dem? De er naturligvis temmeligt generende at have, de pynter ikke voldsomt meget. Min mor havde et råd med at sprøjte dem med en blanding af vand og sprit, men det har ikke hjulpet og mine planter ser ærlig talt ikke udtil at have nydt det. Håber du kan hjælpe mig, da jeg holder meget af mine planter. SvarVedr.:Lus i stueplanterUd fra din beskrivelse vil jeg næsten tro at der er tale om uldlus. Du kan se en bekrivelse af disse dyr på min side under menupunktet "problemknuser". Uldlus kan være ret vanskelige at komme til livs idet de er beskyttet af et hvidt, vandskyende vokslag. Der er flere muligheder for bekæmpelse. Det aktive kemiske stof imidacloprid er ret effektivt og kan anvendes enten som spray eller som må pinde til at stoppe i jorden. Det sidste kræver at planten er i god vækst så midlet kan transporteres rundt i planten. Insektsæbe kan ligeledes anvendes men er knap så effektivt og der skal sprøjtes flere gange. Endelig er det muligt at udsætte nyttedyr som så kan gøre kål på skadedyrene. Også dette kan du læse om på siden. Ved meget kraftige angreb kan det være svært at komme til bunds i problemet, med mindre man vælger at kassere nogle af planterne. ? Springhaler13 April 2004 Hej plantedokter For ca. 1 måned siden omplantede jeg mine stueplanter, og har nu opdaget at der kravler små hvide dyr, rundt under potten/potterne. Hvad er de for nogle og kan jeg vande med noget som fjerner dem, eller skal jeg omplante dem alle sammen igen? Jeg havde bare købt en billig pose jord i Netto, og jeg formoder at dyrene er kommet derfra. SvarVedr.:små hvide dyrJeg er ret sikker på at de omtalte små hvide dyr er såkaldte springhaler. Springhaler er en gryppe af små insekter der findes næsten overalt. Der findes mange foskellige arter, farver og størrelser. De fleste er brunlige men de hvide som du omtaater er også meget almindelige i relation til dyrkning af potteplanter. Dyrene er ret livlige og drøner hurtigt rundt hvis man forstyrre dem. Som navnet siger er de små insekter udstyret så de kan springe i små hop. De hvide springhaler skader ikke planterne. De kan godt være kommet med jorden fra Netto, men også andre steder fra. Springhaler optræder især når jorden er meget våd. Så hvis du sparer lidt på vandet vil problemet forsvinde af sig selv. ? Hatsvampe i stueplanter25 Juni 2004 Jeg har længe døjet med gule svampe, i mine plante krukker. Jeg ved ikke hvilken svamp der er tale om eller hvordan jeg bekæmper den, men det er små gule svampe, der vokser op ved siden af planten. En af de ramte planter er et Paradistræ. Håber du kan hjælpe mig. SvarVedr.:hatsvampe i stueplanterDer er mange der har henvendt sig vedr. dette fænomen. Der kan være tale om flere forskellige svampearter. Generelt er de helt uskadelige for planterne og er normalt et udtryk for at planterne bliver vandet lidt rigeligt. Prøv at lade planterne tørre lidt mere ud mellem vandingerne. Disse svampe er uden tvivl kommet sammen med den pottejord som du har brugt. De ses tit i forbindelse med kommerciel dyrkning af potteplanter i væksthuse, hvor man ikke tillægger dem større betydning. For at undgå dem kunne man måske forsøge at anvende et dækmateriale (sten eller bark) som medvirker til at holde jordoverfladen tør. En vanding med en tynd atamonopløsning kan måske have en effekt, men man må prøve sig frem. Jeg garanterer heller ikke for planternes eventuelle følsomhed overfor Atamon. Atamon er ikke et plantebeskyttelsesmiddel og må derfor egentlig heller ikke udvandes på potteplanter, men de må godt anvendes i forbindelse med syltning m. v............................? ? Små "fluer"/sørgemyg i stueplanter27 Februar 2005 Mon du kan hjælpe os, jeg er ved at blive vanvittig, jeg har mange stueplanter som jeg er glad for, men vi har fluer overalt- det ligner "bananfluer" men de er simpelthen alle vegne, i jorden i planterne i vindueskarmen-og rundt i hele huset- hvad er det og hvad kan jeg gøre ? SvarVedr.: små fluer i stueplanterJeg er ret sikker på, at det du beskriver er de såkaldte sørgemyg. Der findes en beskrivelse af disse på min side www.plante-doktor.dk hvis du ser under "problemknuser". Sørgemyg er meget almindelige og gør normalt ingen skade. De kommer især når planterne i en periode har været vandet lidt vel rigeligt, eller man har indkøbt nye planter. Hvis man generelt lader sine planter tørre let ud mellem vandingerne kan myggelarverne ikke leve i jorden og problemet vil standse af sig selv. Der kan dog i en lang periode blive ved med at klække voksne myg fra pubber der ligger i jorden. Larverne lever af mikroskopiske svampe og andet organisk materiale i jorden. Hvis du vælger at udføre en egentlig bekæmpelse, findes der på min side links til 2 firmaer der sælger såkaldte nematoder (rundorme) som bekæmper sørgemyg larverne biologisk. Hos det ene firma kan du se en lille film om disse nematoder. ? Svampe i stueplanter/potteplanter10 Februar 2006 jeg har 4 forskellige potteplanter i min lejlighed :) jeg haft flere, men var nød til at smitte mange af dem ud, fordi alle mine planter har svamp... jorden har ind i en slags lyst belægning, og svampe vokser bare i potterne ( svampe - ligesom spisesvampe, du vide med hat og tynd ben ). og selve potterne har svamp -pletter på udvendig. kan jeg rede de sidste, eller er det håbløst nu? SvarVedr.: sampe i stueplanter/jordenDer findes flere forskellige såkaldte hatsvampe der kan vokse på jordoverfladen i potter. Fælles for dem alle er at de ikke skader planterne, men lever af det organiske materiale der findes i pottejorden. Når man får kraftig vækst af svampe skyldes det som regel at jorden er holdt rigelig fugtig. Tit kan de hjælpe at lade planterne tørre let ud mellem vandingerne. Der findes ingen bekæmpelsesmidler der virker på sådanne svampesygdomme. Ønsker du at rengøre potter m.v kan du bruge et desinfektionsmiddel f. eks Rodalon der kan købes i dagligvareforretninger. Dtte må kun bruges til rengøring og ikke til at vande planterne med. Svampene er kommet med fra fra pottemulden. Så prøv et andet produkt næstegang du planter om. ? Hatsvampe i haven/paddehatte04 november 2012 Hej Jeg har et spørgsmål vedr svampe. Vi har fået en del svampe i haven, jeg ved ikke hvad det er for nogle men synes de har bredt sig meget. Er de giftige, vi er bekymret for børnebørnene. Kan vi bekæmpe dem og evt med hvad. Jeg har vedhæftet en fil med billede af dem Billed120.htm SvarVedr.: Hatsvampe i haven/paddehatteLige nu er der rigtig mange hatsvampe overalt i haverne. Både i græsplænen og i bedene vælter de frem her i efteråret. Nogle af dem er tilkntttet bestemte træarter, eller rødder fra sådanne og andre ikke. Langt de fleste er nyttige idet deres underjordiske netværk (Mycelium) hjælper træerne med at optage nærring . Jeg synes selv det er sjovt hvert år at se hvad der kommer op rundt omkring. Det er tit svært at finde ud af hvilke arter der er tale om og det er derfor en rigtig god idé at alliere sig med en som har forstand på det. En anden metode som jeg med stort held har benyttet mig af er at tage nærbilleder og herefter sende disse til siden www.fugleognatur.dk . Jeg tror man skal oprette sig som bruger, men det er let at finde ud af. På denne side "sidder" masser af dygtige svampeeksperter der i løbet af kort tid kommer med svar på henvendelsen. Det kræver dog at man er istand til at tage et nærbilleder hvor undersiden af hatsvampen (lamellerne) tydelig kan ses. I haven kan vi både finde spiselige, uspiselige og svampe der er giftige. Umiddelbart og med stort forbehold kunne svampene på dine fotos godt ligne dem der hedder Elledans Bruskhat. Denne art er særdeles almindelig i haver og også i græsplæner. Elledans bruskhat er faktisk spiselig hvis den koges, men giftig som rå da den indeholder blåsyre. Heldigvis er det sådan at lagt de fleste giftige eller uspiselige svampe smager grimt når man putter dem i munden og da børn ofte er kræsne og har en meget udviklet smagssans vil de spytte svampene ud. Alligevel er der en risiko at børn kunne få en forgiftning, men det er yders sjældent man hører om det. Min holdning er at man ikke bør lade helt små børn færdes i naturen eller lege i haven uden opsyn. I stedet bør man med tiden lære dem om de ting der findes herude og som man ikke bør spise. Der findes jo meget andet end svampe som er giftige. F.eks. røde bær fra taks og bælge fra guldregn som noget af det mest kendte. ? Svamp i forhavenhaven07 oktober 2014 Jeg sender vedhæftet et foto af en svamp, som hvert år de seneste tre år er kommet frem i vor have. Kan jeg få at vide, hvad svampen hedder, og kan den spises uden risiko. Billed137.htm På forhånd tak. SvarVedr.: Svamp i forhavenJeg var ikke helt sikker så jeg har haft billedet sendt ind til eksperterne på siden www.fugleognatur.dk Svaret er Brunporesvamp (Phaeolus schweinitzii). Svampen er ikke spiselig selv om jeg ikke tror den er giftig. Svampen lever på rødder eller gamle træstød fra nåletræer. Så enten har der på voksestedet stået et nåletræ som nu er fældet. Eller også findes der rødder i jorden som svampen kan vokse på. Svampen er i øvrigt skadelig for træerne, men den angriber kun svækkede eksemplarer. Efterskrift: Tusind tak for din tilbagemelding med en udførlig beskirivelse af den pågældende svamop. Svampen vokser under et stort lærketræ, så det passer meget godt med din oplysning om vækststed. Lærketræet er velvoksende og sundt, så jeg mener, at der ikke er nogen umiddelbar risiko for træet. Jeg synes at svampen er meget dekorativ, så den får lov at blive stående. Tak igen for hjælpen. ? Hatsvampe i græsplænen14 november 2015 Jeg har fået oplyst at du muligvis kan hjælpe med at identificere disse svampe, som vokser i vores have: Billed165.htm SvarVedr.: Svampe i græsplænenJo jeg plejer at kunne kende nogle af dem, men denne her var jeg lidt i tvivl om, så derfor har jeg sendt den videre til siden Fugle og natur www.fugleognatur.dk Torbjørn Borgen har svaret på tråden 'Svampe i græsplænen': Det er Tåge-Tragthat! (Clitocybe nebularis) På siden: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=4524 kan man læse om denne svamp ? Spindelvæv i stueplanter13 August 2006 Jeg har nogle meget mærkelige spindelsvæv i min udestue. De er meget tætte - nærmest gaze-agtige. De ligger i vores plantekumme op af planterne - måske mest op af dem, der bliver vandet meget og derfor ofte er fugtige. Hvem går og laver de spind?? SvarVedr.: gazeagtigt spindelvævNormalt er det jo forskellige slags edderkopper som danner spind. Der findes rigttigt mange forskellige slags og derfor også mange slags spindelvæv. Når du nu skriver at det er værst der hvor det er mest fugtigt får det mig til at tænke på svampe. Svampenes ”rødder” kaldes mycelium og kan sagtens forveksles med spindelvæv. Et sådant svampevækst skader normalt ikke planterne og er ret almindelig i forbindelse med jord og planterødder. Når det findes indendørs som du beskriver det, synes jeg dog man skal være en smule på vagt. Der findes nemlig nogle træ ødelæggende svampe som vi bestemt ikke bryder os om. Et eksempel kan ses på følgende adresse: http://www.botaniskanalys.se/manad/nov05.html eller søg på google. ? Spindemider i stueplanter13 November 2007 Jeg har brugt dit site meget i sommers. Jeg har ikke en have, men kun en lejlighed inde midt i byen. Mit spørgsmål er om spindemider. Kan det passe at disse også kommer om vinteren også? Jeg havde spindemider i grønsager, som jeg dyrkede i mine karme i sommers. Men alle grønsagsplanter er væk nu og i stedet er mine andre planter. Jeg gjorde grundigt rent bagefter, inden jeg satte mine andre planter på plads. I køkkenet har jeg ikke varme på, så der er en del planter. I soveværelset er der kun ganske svag varme, men der føles altid køligt og der er en del planter. Men i stuen er der meget varme på, som ikke kan skrues ned, men jeg har sat en skål med vand på radiatoren, som fordamper i løbet af en dag, og jeg sprøjter planterne med vand. Jeg fandt spind på en af de få planter(lille spind rundt om en bladknop og bladene rasler af), som jeg har i stuekarmen, som dog ikke står direkte under radiatoren, da karmen er over 2 meter lang, og jeg kun har planter stående i siden. Jeg har smidt planterne ud, men frygter for alle de andre, som står i stuen. Jeg mistede så meget i sommers, og ønsker ikke at miste flere. Kan du give mig nogle råd. Jeg vil lige sige at mine planter ellers klarer sig rigtigt godt og jeg passer dem godt. Jeg er især nervøs for at miste mine bonsai og min gamle schefflera, som jeg arvede fra min farmor, som døde for 20år siden. Disse er i de kølige rum. Kan spindet være fra en almindelig edderkop? Jeg håber, at du kan give mig nogle råd. På forhånd tak!!!!! SvarVedr.: Spindemider i stueplanterSom du selv er klar over kan spindemider angribe næsten alle slags planter, herunder også de fleste potteplanter. Spindemiderne har det rigtigt godt ved høje temperaturer, men også lyset og især daglængden har betydning. I drivhuse ser man ofte at spindemiderne går i hi og danner såkaldte overvintringshunner, når dagene bliver kortere. I vore stuer har vi det med at tænde lys om vinteren og dermed forlænge dagen. Derfor er spindemiderne her også aktive om vinteren og især når temperaturen er over 20 grader. Spindemider kan gemme sig i alle mulige revner og sprækker også i potteskjulere eller andre ting som har været i berøring med tidligere angrebne planter. Så rengøring er en god ting. Det vigtigste er at holde øje med planterne. Hvis ikke du har det, så anskaf en god lup (det kan du gøre her: http://www.plante-doktor.dk/ besøg ”Butikken” ) så man kan se miderne. Har man planter der er meget kraftigt angrebet bør man kassere disse så de ikke smitter andre. Svagt angrebne planter kan sprøjtes med insektsæbe. Det virker godt når man sikrer sig at alle plantens dele dækkes. Behandlingen bør gentages så man f.eks sprøjter 3 gange med 7-10 dages interval. Herved opnår man at nye individer der klækkes fra æg også bliver ramt. Det er meget sandsynligt at dine potteplanter er smittet fra grøntsagerne, men i visse tilfælde kan der også være spindemider på nye potteplanter man anskaffer sig. Det har jeg selv oplevet indtil flere gange. Derfor er det en god idé at stille nye potteplanter et stykke væk fra sine andre potteplanter (karantæne) og holde dem under observation. Det kan selvfølgelig være svært, især når ens venner kommer med planter som gaver. ? Stueplanter med klistrede dråber16 Juli 2010 Jeg har et spørgsmål vedr. mine indendørsplanter, som jeg håber du kan/vil hjælpe mig med (selvom i vist primært henvender jer til haveejere). Mine planter har gennem en årrække alle udviklet en form for dråber som sidder på planten. Dråberne er klistrede i konsistens, og sidder på blade og i nogle tilfælde også stængler og stammer. Nogle af bladene bliver endvidere gule og visner, men dette kan jo skyldes mangt og meget, og da planterne står en del i direkte sol, kan dette måske også være grunden til dét. Jeg mener at det startede, da jeg købte et oliventræ, hvorfra det siden har spredt sig. Jeg kan ingen steder se spor af lus, og er derfor forvirret om hvorvidt det er en sygdom eller et skadedyr jeg har at gøre med. Nu har jeg fået foræret et clementintræ, og ønsker ikke at dette også skal få de samme symptomer. Kan du hjælpe mig med hvad det kan være mine planter fejler, og hvad man kan gøre ved det, så jeg atter kan få et sygdomsfrit plantemiljø? SvarVedr.: Stueplanter/Guttation/Skjoldlus/UldlusNej vi vil også gerne tage os af indendørsplanter. Det fænomen som du beskriver kaldes guttation. En del har tidligere studset over dette og jeg indsætter her et tidligere svar: Fænomenet opstår ofte hos planter der er i god vækst. I dagsituationen optager de meget vand og næring gennem rodsystemet, så meget at der opstår et rodtryk i planten der er så stort at overskydende væske presses ud gennem porer i bladvævet. Hvis fugtigheden er lav vil disse dråber ofte fordampe og man bemærker dem ikke. Er fugtigheden derimod høj og der er stor forskel i temperaturen fra dag til nat kan der forekomme en del "regnvejr". Der er altså tale om et sundhedstegn der indikerer at planten er i god vækst, selvom det kan være irriterende at skulle tørre op. Det har således intet at gøre med eventuelle gule blade. Prøv at søge på google med ordet guttation og du vil finde en masse billeder. Se det var den ene forklaring. Den anden er ikke så rar. Det du beskriver, kunne nemlig godt være skjoldlus eller uldlus som er kendt for at udskille sådanne fedtede dråber. Du må igen se nøje efter om disse kan findes på grene eller bagsiden af bladene. På siden skjoldlus.htm kan du se eksempler på forskellige typer af skjoldlus. De kan være svære at få øje på. Til at bekæmpe dem med kan du bruge såkaldte provado insektpinde. På siden uldlus.htm ses eksempler på uldlus ? Stueplanter med små dyr15 Juni 2010 Jeg har lige et nyt spørgsmål. Hvad er det for et insekt? Som du ser har det ingen vinger, men to "antenner" bag til. Insektet sad bagpå et blad og planten opbevares i den kolde del af min havestue. (Billedet er taget på mit arbejde, derfor er der mål på dyret!) se Billed77.htm SvarVedr.: Stueplanter/bladlusFlot billede! Der er tale om bladlus. De 2 rygrør hvor bladlusen udskiller dufte (faresignaler,) er et typisk kendetegn for bladlus. ? Bladlus i sukkulenter22 Oktober 2007 Har fået nogel sjokolenter af mine forældre og er faktisk også i tvivl om det er sådan det staves?? Men planten er blevet invaderet af små sorte insekter, måske er det bladlus?? Men har så oversprøjtet planten med eddike blandet op med vand og det hjælper ikke, så aner ikke hvad det håber du kan hjælpe mig?? Og tror de er kommet da jeg bare har brugt jord fra haven i stedet for muldjord til at plante dem i potten. Men har vedlagt nogle filer der måske kan hjælpe??. SvarVedr.: Bladlus i sukkulenterJa så vidt jeg kan se på dine billeder, er der tale om bladlus. På siden http://www.plante-doktor.dk/bladlus.htm kan du se at der findes mange forskellige slags bladlus. Angreb af bladlus på forskellige potteplanter er i øvrigt uhyre almindeligt. Nederst på siden kan du se nogle bekæmpelsesmuligheder f.eks Insektsæber Provado Spray Provado Insektpind Spruzit Insektfri Total Hvis du ikke vil købe noget kan du prøve at sprøjte med en sæbeopløsning. ? Bevoksninger på træer21 Maj 2006 Faldt tilfældigt over din side. Rigtig god, interessant og meget oplysende. Jeg har vedhæftet et par billeder af et par småkviste fra syren, japansk lærk og tjørn. Så vidt jeg har kunnet se på nogle af dine besvarelser er disse bevoksninger måske nok lav af en eller anden slags. Har jeg ret? Jeg har hele tiden regnet med, at det var svamp af en eller anden form, der angreb grenene og kvistene på mange forskellige af vores buske og træer, specielt vores gamle tjørnehæk (nok 50 år gammel), hvorefter de angrebne dele visnede og døde.Sådan har det ihvertfald virket på mig. Men nye planter bliver altså også "angrebet". Dog har jeg ikke set det på nye skud, før de bliver træagtige. Men ifølge dine svar er kraftig lavbevoksning (hvis det altså er det) ikke i sig selv skadelig, men nærmere et symptom på, at noget er galt. Vi har godt nok en hel del skygge i haven fra vores pragtfulde gamle rødbøg, så det var en mulig forklaring. Men har du nogen erfaring omkring bilforurenings påvirkning af havens vækster. Kan det være derfor, lavet eller hvad det nu er, trives endnu bedre? Vi bor nemlig lige op af en stærkt befærdet vej. Tilsyneladende er der flere slags lav/svamp repræsenteret på de medsendte billeder. Kan du eventuelt navngive dem? SvarVedr.: Bevoksninger på træer/lavTak for billederne........... Billed19.htm Ja du har ret i at der er tale om lavbevoksninger. Lavbevoksninger trives som du selv er inde på især i skyggefulde omgivelser og er i sig selv ikke en sygdom, men et symptom på at planterne trives lidt dårlig eller får for lidt lys. Nu skal det dog siges at man for alt i verden ikke bare skal starte motorsaven og rydde det hele. Det tager som bekendt mange år at få skabt en frodigt miljø med store træer som vi mennesker kan lide at færdes i når solen brænder ned. Med hensyn til bilos og forurening. Her taler man normalt om 2 forhold, blyforurening og svovlforurening. Blyforurening er ikke forekommende i de mængder der kan være skadelig for plantevæksten. Svovl har en direkte bekæmpende effekt overfor svampe (herunder også forskellige former for lav) så det er ikke bilerne der er skyld i væksten. I de senere år har man talt om kvælstofforurening. Man er enige om at der er en generel stigning i kvælstofmængden hvilket nogle mener influere på plantevæksten. Især områder med vegetationer der normalt kun kræver sparsom kvælstoftilførsel mener man at har vanskelig ved at opretholde konkurrencen fra andre "invanderer" med mere han til kvælstof. Ligeledes ses i forbindelse med f.eks større svinefarme en øget algevækst på tage og andre overflader. Om dette forhold kan spille en rolle i privathaver er jeg ikke klar over. ? Syringa patula med dårlig vækst20 oktober 2009 Jeg har en Syringa patula (Miss Kim), der har stået hos os i ca. 2 år. I sommer var der blå blomster, men siden har den vist svigtende helbred. Ingen friske skud. Ingen nye stængler. Hen på eftersommeren ser bladene mindre og mindre livskraftige ud. Helhed. Planten er ca. 1 m. høj. Den får almindelig havegødning og vanding i tørre perioder. Den oprindelige jord er muldopfyld på det oprindelige sand/lerlag. I et forsøg på at forbedre dens jordforhold (på rodens sider), har jeg netop for ca. 1 uge siden udskiftet alt den omkringværende jord med frisk kompostjord blandet med gødningspiller. Under dette arbejde blev planten kun ”omkringgravet” og således slet ikke taget op af hullet. Det var mit indtryk, at planten havde et ret omfattende og fintforgrenet rodnet. Det hele blev tilstampet og vandet grundigt under omplantningen. SvarVedr.: Syren med dårlig vækstTak for billederne........... Billed54.htm Efter det jeg har kunnet finde ud af skulle netop denne planteart ikke byde på specille vanskeligheder med hensyn til dyrkningen. Den trives i alm. havejord i fuld sol til let skygge. Du har yderligere forsøgt at forbedre jorden omkring rodzonen hvilket på lidt længere sigt burde give reultater. Dårlig dræning, så der står vand ved rødderne om vinteren kan den ikke tåle, og kunne måske være en årsag til dårlig. (kan forbedres ved at løsne jorden i bunden af plantehullet) .Planten er ikke kendt for at være særlig modtagelig for rodsygdomme. Jeg har derfor ikke et specifikt råd som du kan følge. Jeg synes ikke du kan gøre ret meget andet end at vente og se tiden an. Jeg tror ikke du skal tilføre en masse gødning, tværtimod kan for meget gødning skade væksten. ? Syrén der mistrives23 oktober 2014 Jeg har et problem med min syren Kateherine Havemeijer som taber bladene og visner om efteråret,jeg sender nogle billeder af den,jeg vil høre om du kan hjælpe mig. SvarVedr.: Syrén der mistrives, taber bladeTak for billederne........... Billed154.htm Jeg har set på din syren og indrømmet den ser ikke særlig godt ud. De grålige og gullige plamager der vokser på stammen er såkaldt lav og er helt uskadelige for træet. De bruger kun træstammen som vokseunderlag. Når det er sagt skal også siges at lav vækst indikerer at planten ikke vokser ret hurtigt og er ofte et symptom på at det ikke trives. De brunlige, mørke plamager som ses på bladene er symptomer på tørke. Vi har jo haft en lang og tør sommer og dette kan være noget af grunden. Årsagen kan også være at rødderne har det dårligt og ikke er i tand til at trække vand op i tilstrækkelig mængde. Det kan igen skyldes kompakt og hård jord eller dårligt dræn. Det er nok svært at gøre noget idet der her jo er tale om et gammelt træ. Man kan forsøge at beskære grenene ved at klippe dem lidt tilbage. Det vil gå ud vover blomstringen til næste år, men det kan også sætte lidt mere gang i væksten. ? Syrisk rose/Hibiscus/Guleblade10 August 2007 Vi har en Syrisk rose i haven, lyserød. Den er car 1,5 m. høj og har stået der i 2-3 år. I år dør grenene en efter en - først bliver bladene gule, falder af og så visner grenen helt - det sker så en efter en.... Hvad kan dette være? Vi har en Syrisk rose i blå stående ved siden af og den ser fin ud? SvarVedr.: Syrisk rose/Hibiscus/Gule bladeDet er mit indtryk at de syriske roser generelt har haft en dårlig vækstsæson i år. Vi havde et godt forår med masser af solskin, men den efterfølgende lange periode med regn har ikke været godt for denne planteart. Mange steder kan man se buske der har gullige blade hvilket vidner om dårlig rodvirksomhed og dårlig optagelse af visse plantenæringstoffer. Er planterne plantet i lidt tung jord kan der også forekomme bladfald og døde grene. Det er mit indtryk at der er stor forskel på sorterne. Nogle er langt mere kraftigtvoksende end andre og klarer sig bedre. Især de blå synes mere robuste. Syrisk rose betegnes som en ret sund busk og angribes sjældent af svampesygdomme. Dog kan der forekomme kræftsår på grenene forårsaget af forskellige svampe. Behandlingen er her at man skærer grenene af neden for sårene . ? Syrisk rose/Hibiscus/Roser/Pelargonier/larver20 Juli 2006 Jeg har et problem med Syriske Roser og Pelargonier som har fået angreb af nogle sytrådstynde larver som hænger i en tråd, de ødelægger knopper og blade. Findes der noget man kan sprøjte med, eller er der andet jeg kan gøre. SvarVedr.: Syrisk rose/Hibiscus/Roser/Pelargonier/larverJeg er ikke helt klar over hvad det er for en slags larver, men her er et par ting du kan gøre. Er du ikke så meget for at bruge insektgifte kan man tit spule larverne væk med en kraftig vandstråle. Ellers kan du sprøjte med et produkt der indeholder malathion. Der er kommet et nyt middel på markedet som indeholder naturligt pyrethrum. Produktet hedder Sprutzit insektfri. Det er strengt taget kun godkendt til brug mod bladlus, men det vil sikkert også virke mod "dine" larver. Det findes både som en færdigfremstillet sprøjtevæske, klar til brug eller i en mere koncentreret udgave beregnet til at blande op med vand. Det sidste kræver at du selv har en sprøjte. ? Sølvlys/Trekantblomst/Visne blade07 Juli 2010 Øjet har det med at tiltrækkes af problemer i stedet for af successer! Derfor spørgsmål om to af mine stauder. 1. Min cimicifuga ,mørkløvet, får visne bladrande og efterhånden visner hele bladet. Det samme var tilfældet sidste år. Planten står fugtigt og får ikke direkte sol i mere end et par timer om formiddagen og derudover tilpas lys vil jeg mene. Den har haft det fint de første 5-6 år, og forholdene har ikke ændret sig. 2. Trekantblomst. Jeg har tre sorter: en blå, en violet og en hvid. Den gamle blå er der aldrig problemer med. Den violette og den hvide er kraftige planter , men begge har visne bladspidser / yderste halvdel af bladet. For mig at se har de ikke væsentlig anderledes placering end de blå. SvarVedr.: Sølvlys/Trekantblomst/Visne blade/udtørringMed hensyn til Cimicifuga, sølvlys. Denne staude kræver altså skygge for at blive rigtig pæn. Ligeledes skal jorden have en beskaffenhed så den holder sig godt fugtig. De nævnte symptomer er udtørringsskader og skyldes at planten på et tidspunkt har manglet vand eller ikke har kunnet følge med fordampningen. Trekantbomstens visne bladspidser tyder ligeledes på vandmangel. Man kunne godt forestille syg at kraftigvoksende planter har brug for mere skygge og vand end de mere svagtvoksende sorter. ? Tallerkensmækker-Tropaeolum/bladlus27 Juni 2007 Du har allerede været så flink at give mig råd vedr. mine klatrehortensia. Tak for det. Nu er det galt med mine tallerkensmækkere, der står på en anden altan sammen med krydderurter og rucola. Der sidder små sorte, ja det kunne ligne bittesmå æg, men jeg aner ikke hvad det er. De sidder i klumper forskellige steder på stænglerne. Jeg vedhæfter nogle fotos. Mon du kan hjælpe igen med gode råd? SvarVedr.: Tallerkensmækker/bladlusJa umiddelbart kunne det godt ligne æg, men jeg er ret sikker på at der er tale om bladlus. Hver bladlusart har normalt sin egen planteart at leve på. Så disse lus vil sandsynligvis kun kunne trives på netop tallerkensmækkerplanten. Ofte vil bladlusene forsvinde af sig selv idet der efterhånden indfinder sig en masse forskellige nyttedyr som snyltehvepse, svirrefluerlarver og galmyg, der fortærer lusene. Hvis ikke du kan leve med det er der forskellige bekæmpelsesmuligheder. Hårdvandstråle kan fjerne en del. Insektsæbe er en anden mulighed. Ellers findes der et produkt mod bladlus (Sprutzit) der indeholder såkaldt naturligt pyrethrum. Du kan læse mere om bladlus på min side under: http://www.plante-doktor.dk/bladlus.htm ? Thujahæk/planteafstand18 April 2007 JKære Plante doktor! Det er godt nok ikke om sygdomme jeg vil spørge. Men kan de sige mig hvor stor afstand skal der være imellem Thuja Smaragd på 1,5 meter når man planter dem som hegn. SvarVedr.: Thujahæk/planteafstandJeg har lidt vanskeligt ved at give et eksakt svar men alligevel. Når man anvender stedsegrønne nåletræer som Thuja og Cypres anbefaler man normalt 3 planter pr løbende meter. Dette tal er nok sat fordi der ved denne tæthed i løbet af få år opnås et tæt hæk. Udgangspunktet er her normalt såkaldte barrodsplanter (planter uden medfølgende jordklump) på 50 -60 cm's højde. Man kan jo selv bestemme hvor tæt de skal stå efter devisen jo større afstand, jo længere varer det inden det bliver til en tæt hæk. Et bud når det drejer sig om planter i 1,5 m's højde kunne være 2-3 planter pr meter. ? Beskæring af Thuja og Cypres15 Februar 2008 kan der ske noget,hvis jeg top beskærer disse træer, i to meters højde, nu i februar? jeg har læst at det er bedst i april-maj, men de tager lyset, så det vil være bedst nu, hvis det kan lade sig gøre. SvarVedr. beskæring af Thuja og CypresNår man siger at det er bedst at vente til senere,er det på grund af eventuelle frostskader. Ved en beskæring på nuværende tidspunkt vil man blotlægge nye skud længere ned/inde i træet. Disse har været vænnet til en beskyttet tilværelse og er derfor ikke så hårdføre som de yderste. Man kan da, hvis der opstår en hård frostperiode senere i vinterperioden, risikere at der opstår svidningsskader på disse grene. Nu er det vel sådan at vi ikke har haft hårde vintre de senere år, men man ved jo aldrig. Jeg ville nok selv foretage beskæringen nu hvis det var mig og jeg nu lige tid til at gøre det. Og så dermed accepter hvis der kom lidt skader. ? Oldenborre i Thuja16 Marts 2008 For ca. 7-8 år siden fik vi plantet thujahæk (Smaragd) rund om huset. De første 4 år voksede planterne fint og var stredsegrønne. For ca. 4 år siden oplevede vi det første "oldenborreangreb" i slutningne af juni md. Dette har gentaget sig hvor sommer siden og hækken blivere mere og mere vissen at se på. Hvis det er oldenborrelaver som angriber/æder thujahækkens rødder hvad kan jeg så gøre. SvarVedr. Oldenborreangreb i ThujaJeg synes det er sjældent her i nyere tid, at oldenborrelarver findes i så store antal, at de kan medføre så megen skade som du beskriver. Det kan dog godt være at du har ret, for der findes beskrivelser af hvordan de kan skade selv større træer, herunder også stedsegrønne. Jeg ville dog først foretage en grundig undersøgelse for at konstatere om det virkelig er disse larver som er skyld i hækdøden. Der findes ikke i øjeblikket kemiske bekæmpelsesmidler som er effektive til bekæmpelse af oldenborre-larver. Til bekæmpelse af øresnudebillerlarver anvendes nematoder som er en slags mikroskopiske rundorme, der parasiterer larverne som herefter dør. Disse har også nogen virkning på oldenborre-larver, men det er vanskeligt at få dem vandet ned i jorden hvor larverne befinder sig. Oldenborren sværmer i maj juni måned, parer sig og lægger herefter sine æg. Oldenborrelarver har herefter 4 års livscyklus hvor larven er i jorden. Er det muligt at dække jordoverfladen omkring planterne med en slags net i æglægningsperioden, vil man kunne undgå at der kommer larver og efter nogle år antagelig være ude af problemet. ? Svidning af thujahæk15 Maj 2008 Vi har en 50 meter lang hæk, bestående af 3 meter høje cypres. Vi har lige konstateret at ca 10 meter af hækken er ved at visne. Vi sender et billede med, hvad kan det være og kan vi gøre noget? Billed52.htm SvarVedr. Svidninger af thujahækVedr. problemer med cypresser Så vidt jeg kan se er det ikke cypres med i stedet thuja, men det ændre jo ikke sagen ret meget. Jeg har ikke noget klart og entydigt svar til hvad der kan være galt, men her er et par forslag. Jeg går ud fra at der er tale om en pludselig opstået skade, måske opstået her i foråret. Umiddelbart ligner det en form for svidning eller udtørring. Dette kan forekomme af flere årsager. Frost :er der pludselig fældet noget plantevækst, der før skærmede eller gav læ for disse thuja kan der opstå skader. ? Saltpåvirkning: står planterne i nærheden af en offentlig vej så der om vinteren kan sprøjte salt op på planterne. ? Det bryder de sig ikke om. Ukrudtsmidler: er der sprøjtet med et ukrudtsmiddel i nærheden, evt. under forhold med vinddrift, kan dette også give skader. Det ser ud som om at toppen ser fornuftig ud, så mon ikke at planterne retter sig. Jeg tror ikke der er så meget at gøre andet end at vente og se. Er der nogle forhold som jeg måske burde vide for at kunne give et bedre svar, modtager jeg gerne disse og vil herefter vende tilbage ? Thuja/Klippetidspunkt01 Juni 2010 Hej. Jeg har hørt, at man skal klippe tuja i august. Jeg har nogle kugletræer i tuja; det ene med 5 kugler og et med 7 kugler. Så jeg vil spørge, hvornår jeg kan klippe dem? SvarVedr. Thuja/KlippetidspunktDet er bestem ikke helt galt det du har hørt om klippetidspunktet. Normalt klipper man kun thujahække én gang om året. Dette gøres i juli/august måned. Men gør det ikke senere da de nye skud der fremkommer efter klipningen skal nå at blive hårdføre inden vinterkulden. ? Bevoksninger på træer20 November 2006 Kære plantedoktor, sidst jeg konsulterede dig havde jeg glæde af dit svar,jeg håber at du også denne gang kan stille min nysgerrighed. Vores have har de sidste år været hjemsøgt af nogle " lavdannelser", foreløbig mest udtalt på en gammel tjørnehæk det er ganske tydeligt at hækken lider under angrebet, store partier får kun blade i toppen .Som du kan se på vedhæftede billede, er turen nu kommet til vores flotte stjernemagnolie. Det er sådan set dekorativt, anvendeligt til juledekorationer, vi har selv engang haft noget lignende med hjem fra Sverige til det formål. Nu er jeg spændt på din vurdering, kan vi gøre noget ? eller skal vi vente at busken der er angrebet overalt går ud. Andre træer og buske i haven er også angrebet i større eller mindre grad. SvarVedr.: Bevoksninger på træer/lavGenerelt vedr. lav Lav er en underlig organisme der består af 2 dele. En svampedel og en algedel. Det er sikkert at lav ikke tager kraft fra vores planter, buske og træer, men kun bruger disse som et "vokseunderlag". Lav er afhængig af fugtighed og trives bedst under skyggefulde forhold, hvor solen ikke kan komme til at tørre planterne ud. Så umiddelbart er lav ikke skadelig for planterne. Da lav generelt vokser meget langsomt indikerer en kraftig lavvækst på buske og træer, at disse ikke vokser optimalt. Det kan der være flere grunde til. Har man store træer der skygger for solen vil dette nedsætte plantevæksten og give gode forhold for lavvækst. Er planterne af en eller anden grund underernærede vil dette også påvirke plante væksten. Hække kan blive for gamle, men kan fornyes ved at foretage en kraftig beskæring (foryngelse), både i toppen og i siderne. Tilførsel af gødning vil også medføre kraftigere plantevækst og mindre vækst af lav. Endelig har klimaet en stor betydning. Et mildt efterår som vi har det nu vil fremme væksten af lav. ? Sygdom i rødtjørn10 September 2010 Har et problem med to rødtjørn " Pauls scarlet" Måtte sidste år klippe en del syge grene af og ser nu igen, specielt her sidst på sommeren efter al den megen regn, nye syge grene. På grenene opstår 2-4 cm lange tenformede, tykke,sorte belægninger , hvor al barken "rådner" . Bladene visner og grenen dør. Sprøjtede sidste år med Folicur mod svamp - måske har det hjulpet lidt??. Hvad kan jeg ellers gøre - bortset fra at bortklippe syge grene. Tjørnene skulle danne en bue over en trappe og er godt i vækst- jeg vil nødig helt af med dem. SvarVedr.: Tjørnerust på rødtjørnDer er flere sygdomme som angriber tjørn. Din beskrivelse (tenformede sorte belægninger) tyder på at dine rødtjørn er angrebet af tjørnerust. Tjørnerust er særdeles udbredt hos netop rødtjørn. Denne svampesygdom har værtsskifte med alm. Enebær Juniperus communis. En del af svampens udviklingsforløb foregår således på enebær. Om foråret spredes sporer fra enebær til tjørn, hvor der senere ses orangerøde pletter. Pletterne udvikler sig og efterhånden vokser svampen ind i grenene der bliver fortykkede og dør. På siden tjoernerust.htm findes en nærmere beskrivelse af sygdommen. Står der enebær lige i nærheden kan det hjælpe at fjerne disse. Dog kan sygdommen undertiden spredes over større afstande. Angrebne tjørn kan ikke smitte nye tjørn. Afklipning af angrebne grene bør fortages, men det er svært helt at fjerne svampen, når den først er tilstede i træet. Normalt anbefaler haveselskabet ikke brug af kemiske bekæmpelsesmidler i privathaver, men da du selv nævner det, må jeg kommentere det. Folicur som indeholder det aktive stof tebuconazol er et effektivt rustmidddel og virker også på tjørnerust. Der skal sprøjtes i det tidlige forår ved løvspring, inden eller når infektionen finder sted. Tebuconazol er indeholdt i midlet Baymat ultra der er godkendt til brug i havebruget. En anden mulighed kunne dog være ildsot. Netop i år har der over det ganske land været særdeles kraftige angreb af denne bakteriesygdom. Smitten sker normalt i blomstringen hvor insekter (og vind) spreder bakterien fra blomst til blomst. Herefter spredes sygdommen til grenene der bliver brune og visner. Der findes ikke bekæmpelsesmidler mod denne sygdom. Fugtighed i blomstringen er stærkt befordrende for angrebsniveauet så det kan hjælpe at tynde ud i grenene så der skabes lys og luft i træet. Ligeledes her bør man afklippe angrebne grene et stykke neden for de synlige symptomer. ? Spindelvæv med larver i tjørnehæk20 Juni 2010 Jeg tillader mig og bede om din hjælp igen, i vores dejlige haveforening har vi et stort problem, vores tjørnehække er fyldt med spindelvæv med masser af gråsorte larver i, de sidder rundt i hækkene i deres væv på størrelse med en knyttet hånd. Hvad kan vi gøre, det er ret ulækker og nu hvor vi skal til at klippe hæk osv. Venter spændt på dit svar? SvarVedr.: Spindemøl i tjørnehækI har angreb af såkaldte spindemøl. Hvis det kan være til nogen trøst, så er der en hel masse andre der også har dette fænomen i år. Spindemøl er nogle små sommerfugle (der findes mange forskellige arter) hvis larver lever i et fælles spind. Det har de valgt fordi de netop her er beskyttet godt mod fugle og andre fjender. Der er ikke så meget at gøre ved det. Måske de allerede på nuværende tidspunkt har spist det de skal og forpuppet sig og så ser i ikke mere til dem i år. Jeg har skrevet lidt om æblespindemøl som er en nærtbeslægtet art på siden aeblespindemoel.htm Man kan måske med en rive rykke spindet i stykker og derved give fuglene mulighed for at spise larverne. Normalt skader spindemøl ikke planterne i nævneværdig grad. ? Beskæring af Tjørnehæk06 Januar 2011 Gammel tjørnehæk er skadet at round-up. Hvad gør jeg? Er det ok, at klippe 1/3 af højden? Bedste tid på året at klippe? SvarVedr.: Beskæring af TjørnehækJa det kan du sagtens gøre. Hvor kraftig den vil skyde afhænger selvfølgelig af Roundup-skadens omfang. Hvis du vælger at klippe 1/3 af toppen ville jeg samtidig også gøre det af siderne. Dette giver det mest harmoniske resultat. Tidspunktet januar februar og marts er fint til denne kraftige beskæring. Tjørn er normalt rigtig god til at skyde fra såkaldte sovende øjne på gamle stabbe. Er hækken meget åben forneden kunne du jo overveje at skære den helt ned til 15-20 cm over jordoverfladen. Denne kraftige foryngelseskur vil give det mest harmoniske resultat. Ulempen er selvfølgelig at der går lidt længere tid (et par år)inden hækken er oppe igen. Giv i løbet af sommeren lidt blandingsgødning. HR> ? Villahave ramt af svampesygdomme14 September 2014 Hvor blev jeg glad, da jeg så du er plantedoktor, så er der håb for jeg kan få hjælp til opklaringen af den pludselige død på vores gamle enebærtræ…… Billed155.htm Det hele startede sidste efterår, hvor et lille syrentræ, som voksede i vores tjørnehæk døde. I løbet af vinteren døde en rimelig stor Rhododendron, som jeg efterfølgende gravede op. I maj måned blev vores enebærtræ, som jeg vil gætte på er omkring 30-40 år gammelt ramt og døde i løbet af en uge. Efterfølgende har vi mistet en klokkeblomst busk, en gren på en duftbollebusk, to roser ved en rosenbue og pt er endnu en syren ved at lide døden (det er den som står til venstre for enbærtræet på billedet). Jeg frygter lidt, hvad det kan ende med og har fået et bud på det evt. kan være en rodfordærver svamp der er på spil, hvis det er den, hvordan kan jeg så evt. stoppe den og hvornår vil jeg kunne plante nyt uden risikoen for det også bliver ramt….. Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig og ser frem til, at høre fra dig :) SvarVilahave ramt af svampesygdommeDet er rigtig ærgerligt når nogle af vore haveplanter dør. Værre er det når der er tale om store træer som har mange år bag sig og måske en god historie tilknyttet. Det sker dog at sådanne træer dør og i de tilfælde er det ofte meget svær at stille en diagnose, vel at bemærke en der er rigtig. Du foreslår selv at dine planter kan være angrebet af rodfordærversvampen. Det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, men jeg tror det nu ikke. Rodfordærversvampen angriber især nåletræer og især gran. Ok enebær er et nåletræ, men med mindre du har set de typiske "paddehatte" eller frugtlegemer som er kendetegnende for denne svamp se f.eks. http://www.sjællandssvampe.dk/rodfordaerver.htm En anden mulighed kunne være angreb af de såkaldte honningsvampe. Her er der tale om svampe som danner et netværk der inficerer træer gennem rødderne. På døde træer kan man se de såkaldte rhizomorfer der er mørke tråde under træets bark se http://www.plantesygdomme.dk/Honningsvamp/index.html Der er forskellige andre svampe som angriber rødder f.eks. Phytophthora svampe. Så er der alle de fysiologiske forhold, f.eks. når jorden har været vandmættet som følge af kraftige regnskyl eller det modsatte når rødderne har været udsat for udtørring efter en lang tørkeperiode. Endelig har de forskellige træer og buske en begrænset levetid og man må forvente at de dør en gang imellem uden nogen særlig og forklarlig årsag. Da du ikke har tydelige beviser på årsagen og da der for mig at se ikke er tydelige sammenhænge mellem de enkelte planter og plantedeles død, så synes jeg ikke du skal gå i panik. Vælger du at plante nyt, kan det være en god idé at udskifte jorden i plantehullet, med jord fra en anden del af haven. ? Manglende dræn30 Maj 2006 Vi har nylagt anlagt have, og har desværre fundet ud af, at nyplantede træer og buske i baghaven står i meget vand efter regnvejr. Vi er ca. 1 meter nede for at afskaffe vandet men har fundet et tykt lerlag. Hvordan kan vi nemmest lave dræn for disse planter. Kan det evt. hjælpe med sand og lecakugler iomkring planterne, eller hvad ? SvarVedr.:Manglende drænDette års nedbør her i foråret har været ud over det normale så man må nok forvente at der står vand visse steder. Er der tale om længere længere perioder er det imidlertid galt. Det kan træerne ikke tåle ! Bliver der ved at stå vand i plantehullerne flere dage efter at det har regnet er der et problem. Det hjælper generelt ikke at putte forskellige ting i plantehullet hvis vandet bliver stoppet nede i bunden og ikke kan komme væk. Måske man kan lave hullerne lidt større og derved øge "bundens" overflade evt kombineret med nogle huller lavet med en jernstang/gravegreb, så vandet hurtigere kan sive igennem. Selve jorden i plantehullet kan fint tilsættes lidt sand, evt leca samt groft sphagnum hvis denne er meget kompakt. ? Visne bladkanter04 oktober 2009 Hej plantedoktor Problemstilling: Når vi kommer til medio juni begynder alle træer og buske at få vissen kant på bladene ( hassel – sødkirsebær – brombær – thaibær – blomme – æbletræ ) alle ser ud til at mistrives, og kan i nogen grad minde om ”rustpletter”. Dette angreb breder sig herefter til persille – bønner – purløg og div. krydderurter og rabarber. Umiddelbart ser det ud som ”udtørring - visning” af planterne. I år har jeg desuden fået ” angrebet” på mine Hortensia og Iris. Problemet startede for et par år siden, men det har aldrig været så udbredt som i år. Øvrige oplysninger: Det er en meget sandet jord som jeg hver efterår giver kompost hentet fra en lokal genbrugsstation. Jeg fjerner alt nedfaldet frugt, blade og bortskaffer desuden alt vissent materiale. Hvert forår ser alt meget frodigt ud indtil ca. juni måned. Tanken om at det kan være næringsmangel har jeg været inde på, men hvor kan man få foretaget en jordanalyse for at få be- eller afkræftet dette. Hvad er ca.-prisen for sådan en prøve?? Og hvad gør jeg?? Selv om det er en meget lille have jeg har, vil jeg jo gerne have et udbytte så jeg håber, at du kan hjælpe med råd om hvad for tiltag jeg kan gøre for at imødekomme samme problem med mine planter til næste sæson. På forhånd tak. SvarVedr.:Visne bladkanter/udtørringVedr. træer med visne blade. Som du også selv er inde på tyder symptomerne på udtørring. Altså har planterne svært ved at optage den mængde vand som er nødvendig til fordampningen fra bladene. Det kan der være flere årsager til. Du nævner at jorden er meget sandet hvilket ofte betyder at planterne kan komme til at lide af vandmangel allerede på et tidligt tidspunkt af året. Du kan være med til at nedsætte fordampningen fra jorden ved at sørge for at denne er dækket af planter eller andet løst materiale såsom flis eller sphagnum.. Så er det også lettere at vanden uden at vandet løber væk. Ellers kan du jo, som du allerede går tilføre kompost. Når der er tale om den ”kommunale” kompost kan man godt komme til at give for meget idet denne er ret næringsrig. Man bør normalt kun tilføre nogle få cm af denne. Set ud fra et sygdomsmæssigt synspunkt, er der ingen grund til at fjerne frugt og blade og vissent materiale. Det gavner jorden på lang sigt, men jeg ved godt at det måske ikke ser så pænt ud, specielt i en lille have. For stort indhold af gødningssalte eller andre salte i jorden kan godt give tørkesymptomer som viser sig som visne bladrande. Jeg synes derfor at det vil være en god idé at få taget en jordbundsanalyse, gerne her i efteråret. Jeg vil tro at du hos en større planteskole vil kunne bestille en sådan. Her kan du også få en vejledning til prøveudtagningen. Det er vigtigt at du i denne sammenhæng også får en kvalificeret person til at kommentere prøveresultatet. Ellers kan du jo ikke rigtig bruge det til noget. En sådan jordbundsanalyse koster et sted mellem 200 og 300 kr.. Det er ikke sikkert at prøven vil vise at du har for højt gødningsniveau, men så har du da fået den oplysning. Som du kan regne ud tror jeg ikke det er gødningsmangel, nærmere det modsatte. Er der mulighed for at jorden er overskyllet af havvand eller påvirket af vejsalt kunne dette også give lignende symptomer. ? Træ med vækst31 marts 2014 Hej Magnus Kan du hjælpe mig med hvad det er mine træer fejler Min nabo siger det er fordi vi har nogle grantræer i nærheden Billed207.htm SvarVedr.:Lavvækst på greneDine træer fejler absolut ikke noget. Den grønne organisme som vokser på grenene kaldes lav. Lav er en sammensat organisme der består af en algedel og en svampedel. Der findes mange forskellige typer af lav og de forskellige arter vokser på planter, træer og buske og bygningsdele. Lav skader ikke træet men bruger det bare som underlag. Det kan dog fortælle at træet ikke vokser så hurtigt og måske trænger til lidt beskæring. Lav bryder sig nemlig normalt ikke om udtørring. Jeg har skrevet lidt om lav på siden http://plante-doktor.dk/lav.htm ? Trillingeranke/Bougainvillea30 Marts 2007 Kan man få nogle arter af bogonvilla til at gro i danmark udendørs, eller skal man have den i en potte og flytte den indendørs når det bliver frostvejr. jeg har kigget på din fine Webside og kunne ikke finde noget om bogonvilla , måske hedder den noget andet. Hvis der ikke findes en art der kan gro i danmark, er der så en anden art som ser lige så flot ud som en bogonvilla og sætte blomster hele sommeren. SvarVedr.:Trillingeranke/BougainvilleaDer findes mange forskellige stavemåder for denne plante som på dansk også kaldes trillingeranke. Det latinske navn Bougainvillea giver flest hits når man bruger søgemaskinen google, så mon ikke dette er det rigtige. Bougainvillea er en typisk middelhavsplante og tåler ikke frost. Så vidt jeg kan se er temperaturer lavere end 5 gr. C ikke godt for denne plante. Den trives fint udendørs om sommeren, men må altså tages ind om vinteren. Mig bekendtfindes der ikke sorter der kan trives udendørs hele året. Man kunne sagtens forestille sig at sådanne med tiden vil ville dukke op. Dels får vi tilsyneladende mildere vintre og dels er vores interesse for middelhavsplanter stærkt stigende i takt med vores større og større rejselyst. ? Gennemsigtige tynde orm11 Juni 2010 Jeg har adskillige orm i haven, på planter og i vandet. De er ca. 5-10cm lange og er kun ca. 0,1mm tykke og er faktisk gennemsigtige. Hvis du ved hvad det er er for nogle, er de da farlige for mennesker, fugle og fisk, eller dør de ved spisning. Jeg ved at fiske orm er jo farlige for mennesker da de kan bore sig igennem tarm væggen. Jeg har haft dem i haven i mange år, men i år er der virkelig mange af dem. SvarVedr.:TrådormeDe omtalte orme kaldes for trådorme og de er helt uskadelige for mennesker. Jeg har selv set dem i en have for en del år siden og blev en lille smule bange. Disse trådorme er kendt for at parasitere forskellige insekter og må således betragtes som nyttedyr. På adressen: http://www.havenyt.dk/aaret_rundt/karnas_have/2002/juni/32.html har Karna Maj skrevet et fin stykke om disse trådorme. ? Trådorme under æbletræer14 august 2014 For nogen tid siden så jeg i haven under nogle frugttræer en mærkelig ormelignende tingest. Den kravlede i overfladen, og med følgende beskrivelse: Ca. 10 cm lang, tykkelse som kraftig sytråd, hvid og med brunt hoved. Fremtoningen, bevægelsen nærmest som en kobraslange med hovedet konstant svajende fra side til side, ligesom den søgte eet eller andet at hæfte sig på. Kaldte på min kone som også så den løjerlige tingest, men tænkte desværre ikke så langt at tage foto/video klip af den. Har tænkt en del på hvad det mon kunne være? En art nematode? Skadedyr eller hvad? Har brevkassen et godt bud? SvarVedr.:Trådorme under æbletræerJa man kan godt blive lidt bange når man ser sådanne slangelignende tingester. Dyret kaldes for en trådorm (Mermithoides) og er en slags nematode. Trådorme er bestemt ikke farlige. Deres laver angriber og parasiterer insekter og betragtes derfor som nyttedyr. Karna Maj fra Havenyt.dk har skrevet lidt om disse sjove dyr på siden http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/dyr_i_haven/15828.html og http://www.havenyt.dk/aaret_rundt/karnas_have/2002/juni/32.html Jeg har selv fotograferet disse underlige væsner på siden: http://www.plantesygdomme.dk/Traadorme/index.html ? Biller i vindueskarmen04 april 2014 Disse biller/insekter er dels i vindueskarmen og på tøjet inde på værelset. De er fotograferet liggende på millimeter papir, de er ca.3mm lange. På det første billede ligger den ene med ryggen op og den anden med ryggen nedad. Kan du for tælle mig hvad det er for nogle "kræ"? Billed206.htm SvarVedr.:TæppebillerSelv om billederne ikke er helt skarpe (det er svært at fotografere så små dyr), vil jeg mene der er tale om såkaldte tæppebiller. På denne adresse kan du læse lidt mere om disse biller og deres larver som i øvrigt er meget almindeligt forekommende. Så lad være at gå i panik. http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/taeppebil.htm Billerne kan have forskellige tegninger på ryggen. Hvis du søger under fællesbetegnelsen Anthrenus på google vil du finde forskellige fotos ? Uægte Jasmin (Philadelphus)/manglende blomstring20 Marts 2008 Jeg har en temmelig gammel uægte jasmin, som de første år vi boede i huset, blomstrede vildt og flot med hvide blomster i juli måned. De seneste 5 år har den ikke blomstret, selv om den vokser både i bredde og højde. Der har været tegn på blomster, altså en grøn klase = starten på blomster hvert år, men de springer ikke ud. Jeg har ca. hvert 3. år tyndet alle gamle lidt sorte grene ud, men uden flere blomster til resultat. Busken er vel 2,00 - 2,40 meter høj og 1,50 - 2,00 m i diameter. Hvad kan jeg gøre for at få de flotte hvide blomster frem? SvarVedr.: Uægte Jasmin (PhiladelphusJeg kender ikke umiddelbart årsagen til den manglende blomstring i uægte jasmin og har derfor surfet lidt rund på nettet. Det ser ikke ud til at der findes sygdomme eller skadedyr som kan forklare den udeblivende blomstring. Altså må der være tale om noget fysiologisk. Det anføres flere steder at for meget gødning fremmer den vegetative vækst og derfor giver dårligere blomstring. Man må derfor holde igen med gødskningen. Beskæring: almindelig udtynding hvor man fjerne gamle grene, er den rigtige metode som jeg kan forstå at du også følger. Er busken meget gammel kan man foretage en foryngelseskur ved at klippe den kraftigt tilbage. Det vil sikkert gå ud over blomstringen det første år men på længere sigt være gavnligt. Der findes i haverne en del planter som ikke er særlige blomstringsvillige. Måske man skulle vælge en af de nye udvalgte sorter og så starte helt forfra. ? Uldtrøje med larver16 oktober 2009 Hej! Vi har gentagne gange observeret at der er spist huller i vore uldbluser. I dag har vi observeret en midelignende larve i en endnu ikke ibrugtaget Merino-uldbluse. Den er 9 - 10 mm. lang, 2,5 mm. bred og ganske flad. Skallen er ganske blød og tranparent. let brunlig Er det et insekt i larvestadie, hvor en sådan kan angribe uld selvom tøjet hænger på bøjle i dragtpose? Vi bor i et gammelt hus, ikke særlig isoleret, og har masser af bænkebidere i og uden for huset. Sædvanligvis kan vi holde dem nede med myrelokkedåser, hvor de samles og dør. Vi har normalt ikke set dem på 1. sal før nu. Tidligere havde vi mange sølvfisk, men det er ikke så meget mere. Hvad kan det være? I fald det er en larve, hvad kan vi så gøre? Vi håber meget på hjælp. SvarVedr.: Uldtrøje med larverJeg er ret sikker på at det ikke er bænkebiderne der gnaver hul i jeres uldtrøjer. Hvad kan det så være. Jeg kender til 2 andre insekter som kunne være på fære. Dels de såkaldte pelsklaner eller larverne fra disse og dels larverne af møl. Hvis i følger nedenstående links kan i se billeder af disse og se om det ligner jeres larve. Eller vil jeg nok råde jer til at henvende jer til skadedyrslaboratoriet http://www.dpil.dk/ Der findes her en gratis telefontjeneste hvor man kan henvende sig www.dpil.dk/dpil2005/HTML/brunpels.htm www.dpil.dk/dpil2005/HTML/pelsklan.htm www.dpil.dk/dpil2005/HTML/moelitex.htm ? Bænkebidere04 oktober 2011 Jeg har tænkt lidt over et spørgsmål ang. bænkebidere, men kan ikke finde svaret nogle steder, så nu vil jeg prøve at se om du måske havde svaret? Hvordan trækker en bænkebider vejret? SvarVedr.: BænkebidereBænkebidere tilhører krebsdyrerne og ånder som fisk ved hjælp af gælder. Derfor opholder de si de steder hvor det er fugtigt. Gæller er tyndhudede, blad- eller trådformede udposninger fra dyrets overflade. Deres indre er fyldt med strømmende blod eller kropshulevæske, der sikrer transporten af den kuldioxid (CO2), der skal afgives til det omgivende vand, og den ilt (O2), der skal optages og fordeles i kroppen. ? Valnød/dårlig vækst13 Februar 2005 Jeg har et lille valnøddetræ som formodentlig er omkring 15 år gammelt. Det er ca. 1½ meter højt. For 6 år siden blev det flyttet uden problemer, men det er ikke vokset meget siden. I løbet af de sidste 2-3 år er der kommet flere og flere ir-grønne "belægninger" på grenene. De starter som små ringe der så vokser sig større. Bladene er helt normale og sidste sommer var der for første gang mange blomster, men alle de små frugter faldt af. Var det mon pga. den meget tørre sommer eller har det noget at gøre med det som jeg formoder er et svampeangreb? Skader belægningerne træet og hvordan bekæmper jeg angrebet? SvarVedr.: ValnødVedr. svampeangreb på valnøddetræ Jeg tror ikke at træet lider af et svampeangreb. Det du beskriver som irgrønne belægninger kunne godt minde om vækst af såkaldte laver (lav er en organisme bestående kombinationen af en alge og en svamp). Disse findes i mange forskellige udformninger og har i sig selv, absolut ingen betydning for plantevæksten, da de vokser overfladisk på grenene. Et eksempel kan ses på: . www.plante-doktor.dk/Billed2.htm Jeg tror imidlertid at det er væksten der generelt er dårlig (1½ meter på 15 år er ikke meget for en valnød). Vækst af lav på grenene tyder på at træet er placeret i lidt skyggefulde omgivelser (valnød vil gerne have fuld sol), samt at tilvæksten ikke er optimal (svag). Det at et træ giver mange blomster er ikke altid et sundhedstegn, men kan ofte være en slags overlevelsesreaktion. Mit bud er derfor at træet ikke står under optimale forhold og det i kombination med den tørre sommer (stresspåvirkning), har medført en kraftig blomster-/frugtdannelse, større end træet har kunne bære frem. Om valnød: Valnød er ikke særlig krævende med hensyn til jorden. Plantning på et sted med alm god, dybmuldet havejord, helst i fuld sol er godt. Jorden bør løsnes i bunden af plantehullet inden plantningen. Der tilføres en smule alm. blandingsgødning hvert år. Det første år vandes i tørre perioder. ? Valnød/frugtfald12 Juni 2006 Jeg har et problem, med at mit valnødde træ, taber alle de små valnødder (ca.1+1cm) det har det gjort nu i flere år.Træet er 12år,ogvokser med ca 1 meter om året (grenene) Hvad gør jeg ? SvarVedr.: Valnød/valnødbakteriose/frugtfaldDer kan være to årsager til frugtfald. 1. Manglende bestøvning som hos mange andre frugttræer kan dette fænomen også forekomme i valnød. Flere sorter plantet sammen kan modvirke problemet. 2. Valnøddebakteriose kan angribe frugterne. I denne forbindelse kan iagttages nogle sorte plamager på frugterne. Jeg vil i øvrigt henvise til denne udmærkede publikation: http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvha166.pdf ? Valnød/med lyse plamager16 april 2013 Først vil jeg sige at det er en rigtig god og spændene hjemmeside som du har. Den vil jeg komme til at bruge flittigt da jeg er helt ny i haveverden : Jeg ville hører om du kan svarer på mit spørgsmål ang mit valnøddetræ… Jeg er som sagt helt ny haveejer og er glad for det ellers store flotte valnøddetræ som står i min have… Men desværre er jeg bange for at det er sygt og evt. skal fældes.. Det er har store hvide plamager på stammen. Jeg har vedhæftet nogle billeder af træet Ved hvad det evt. kan værre om det er noget man kan gøre ved… SvarVedr.: Valnød med lavvækstDu kan være helt rolig. Dit træ er ikke sygt. De grålige plamager er såkaldt lav. Lav er en sammensat organisme bestående af en alge og en svamp. Organismen bruger træet som vokseplads uden at skade dette. Du kan læse om lav på min side www.plante-doktor.dk/lav.htm Jeg tror at dit lav er såkaldt støvlav se også siden www.havefotos.dk/Lav ? Vandkastanie/brune bladpletter03 Maj 2008 Jeg har en indendørs vandkastnie,du ved,den med den Flettede stamme…. Købte den for 1måned siden. Bladene har fået lyse pletter, Krøller lidt, Bittesmå brune pletter på undersiden, Lille smule brune kanter, HVAD er det?? Planten står lyst,uden direkte sollys. Og der skyder nye blade frem hele tiden,men de nye blade får samme sygdom…. Håber du kan hjælpe SvarVedr.: Vandkastanie/brune bladpletter/bladkanterVedr. vandkastanje på latin kaldet Pachira aquatica. Denne plante er af tropisk afstamning og kræver derfor fuld sol til let skygge for at trives. Desuden bryder den sig ikke om tør luft. Efternavnet aquatica hentyder til at den trives bedst under fugtige forhold. Det er derfor nærliggende at symptomerne på en eller anden måde skyldes mangel på vand. Planten tåler ikke at tørre ud mellem vandingerne. Sker dette kan der opstå brune pletter som beskrevet og især er de brune bladkanter symptomer på lejlighedsvis udtørring. Planten skal kun gødes svagt og for kraftig gødskning kan være med til at fremkalde de nævnte symptomer. Jeg tror med andre ord at de brune pletter har fysiologiske årsager som kan afhjælpes med mere regelmæssige vandinger. Det kan dog ikke udelukkes at der kan være tale om angreb af bladpletsvampe, men de brune bladkanter tyder ikke på det. ? Vandspir20 maj 2005 Kan du hjælpe os med et godt råd om hvordan man kommer vandspir til livs ?? Er ikke helt sikker på det er den plante, det ligner små juletræer. Efter en udgravning rundt om huset, p.gr.a. dræning, piblede de frem overalt i haven og er nu begyndt hos naboen, !!!!! så vi er ikke så populære !!! Håber du kan hjælpe os. Venlig hilsen Møller Hansen SvarVedr. vandspir/Padderokker Jeg tror at det er padderokker du mener. disse planter har særdeles dybdegående rødder og er som sådan derfor vanskelige at fjerne. Hvis man sørger for at hakke dem ned så snart der ses noget grønt kan man efterhånden få bugt med dem, men det tager lang tid (år). En anden metode er går ud på at dække arealet med sort plast så planterne ikke får lys. Kemisk kan de behandles med såkaldt hormonmiddel der indeholder det aktive stof MCPA. Midlet Toxan Plænerens kan købes af private og indeholder MCPA, men i realitet må det kun bruges på etablerede græsplæner............. ? Vandlidende jord21 februar 2008 Du har før hjulpet mig med gode svar, så jeg vil høre om du kan hjælpe mig igen. Min baghave har været ekstrem våd det seneste år ( som hos mange andre), normalt er den altid meget våd om vinteren, men det har altså været tilfældet hele det sidste år p.gr. af den våde sommer. Jeg overvejer nu at lægge et muldlag ovenpå det øvrige i baghaven - ca. 15 -20 cm. Det har jeg haft held med et andet fugtigt sted.Nu er mit spørgsmål så - jeg har en del hostaer i jorden.Kan de klare et ekstra muldlag eller skal de alle graves op? Jeg regner med at gå i gang med opgaven ultima marts. SvarVedr. vandlidende jord Ja du er ikke den eneste der har fået problemer med den megen nedbør. Når jorden er vandmættet i længere tid er årsagen normalt at vandet har svært ved at trænge væk. Det kan der være flere årsager til, men ofte er det fordi der længere nede findes et vandstandsende lag. Er dette tilfældet kan løsningen være at gruppe. F.eks med en minigraver monteret med en lang gruppetand, der trækkes gennem jorden. En anden måde er at grave nogle render og lægge drænrør, (en mere kompliceret fremgangsmåde) der kræver noget ekspertise fra professionelle. Nu kender jeg jo ikke de lokale forhold, men hvis du har god erfaring med at lægge ekstra muld på ja så skal du selvfølgelig gøre det. Et ekstra muldlag vil også gavne plantevæksten generelt. Jeg er lidt usikker med de Hosta. Hvis der er tale om kraftigvoksende sorter, jeg har selv nogle der bliver 1 m høje) så tror jeg godt de vil kunne klare ekstra 10 cm. Svagere sorter er jeg mere betænkelige med. Det er egentlig ikke planternes evne til at bryde igennem muldlaget jeg er bekymret for, men nærmere iltindholdet i jorden. Der er eksempler på at store træer er gået ud bare fordi man har hævet muldlaget. Når man hæver vækstlaget er der pludselig dårligere ilt udskiftning til atmosfæren i det lag hvor rødderne befinder sig, hvilket kan betyde at de rådner. Selvom Hosta kan tåle meget vand og dermed lav iltindhold i jorden, så vil jeg nok tilråde at grave op og plante igen. ? Skjoldlus9 Juni 2003 Kære konsulent I drivhuset har vi en vin og en fersken, men i år er grenene og stammen fyldt med små brune bille lignende dyr. ? Hvad kan jeg gøre for at fjerne dem. SvarVedr. vin og Fersken Jeg er ikke i tvivl om at din vin og fersken er angrebet af skjoldlus. Da der er tale om planter med spiselige frugter har man jo ikke lyst på nuværende tidspunkt at bruge giftige midler. Det bedste er en børstning i det tidlige forår med en stiv børste, efterfulgt af sprøjtninger med insektsæbe. Du kan læse om skjoldlus på min hjemmeside (se under problemknuser): ? Skjoldlus21 maj 2002 Vores gamle vinstok i drivhus har fået skjoldlus. Desværre er angrebet ret omfattende, da vi ikke er blevet opmærksomme på krybene i tide. Hvad gør vi ? Vi dyrker økologisk... Tak SvarSkjoldlus :Vinskjoldlus kan være et generende problem. En kraftig børstning af de træagtige stængler med en stiv børste om vinteren eller i det tidlige forår, kan gøre underværker. Herved fjernes de voksne hunner som undersig skjuler æg og senere små larver der vandrer ud på de nye skud. Jeg kan regne ud at denne metode først kan gennemføres til næste år. En sprøjtning med insektsæbe kan, hvis den udføres på det rigtige tidspunkt (på unge bløde individer) have en hvis effekt.? Skjoldlus9 Juni 2003 Kære konsulent I drivhuset har vi en vin og en fersken, men i år er grenene og stammen fyldt med små brune bille lignende dyr. ? Hvad kan jeg gøre for at fjerne dem. SvarVedr. vin og Fersken Jeg er ikke i tvivl om at din vin og fersken er angrebet af skjoldlus. Da der er tale om planter med spiselige frugter har man jo ikke lyst på nuværende tidspunkt at bruge giftige midler. Det bedste er en børstning i det tidlige forår med en stiv børste, efterfulgt af sprøjtninger med insektsæbe. Du kan læse om skjoldlus på min hjemmeside (se under problemknuser): ? Vindruer17 August 2003 hej jeg har en vin (rød) som fra midt i juli begynder at omdanne nogle af vindruerne til "rosiner" de tørrer simbelthen stille og roligt ud og ender med at være knas tørre. Har du en ide om hvad det skyldes. SvarVedr. vindruer Jeg er ikke ekspert i dyrkning af vin, men har fundet ud af at de beskrevne symptomer kaldes "kræntning". Det er udelukkende fysiologisk betinget og skyldes altså ikke hverken sygdomme eller skadedyr. Forskellige vækstforhold kan forårsage kræntning som er hyppigst på sent modnende druer. Stærke svingninger i temperatur og fugtighedsforholdene og for stærk sol på druerne kan fremkalde kræntning. Især hvis det pludselig bliver stærk sol efter en lang gråvejrsperiode. Kræntning er værst på yngre vinstokke. Modforholdregler: skygning ved opsætning af skyggenet. Plantning i veldrænet jord og vanding i tørre perioder. Klaserne må ikke være for talrige. Vin/beskæring11 November 2003 Kære Havedoktor Jeg har kun haft min have et år men er så heldig i denne uge at have overtaget et drivhus. Det er nu pakket sammen og kørt hjem i vores have - men endnu ikke stillet op. Jeg fik en stor, flot vindrueplante med, som er udvokset i 5 meters længde. Nu har jeg plantet den, hvor jeg ved drivhuset skal stå - men det varer et par uger inden jeg får drivhuset op. Hvad gør jeg? Skal jeg lade den stå i det fri? Skal den skæres ned? Skal jorden have noget særligt - jeg blandede blot noget spaghnum i havejorden? Hvordan er overlevelsesmuligheden for sådan en plante, når den bliver flyttet? SvarVedr. Plantning af vinstok. Vinplanter fra drivhus kan sagtens overleve udendørs og tåle frost. Vinplanter sætter rødder et godt stykke ned i jorden hvilket betyder at man når man graver en ældre plante op, vil miste en del af rødderne. Derfor er må man tilsvarende reducere den overjordiske del. Jeg vil foreslå at man skærer den ned til ½ til 1 m's længde. Så har man også bedre mulighed for med tiden at tilpasse den til huset. Jeg ville plante den i en krukke eller et beskyttet sted i haven og så først sætte den på den endelige placering når huset er på plads. Skal den stå udendørs hele vinteren ville det nok være en god ide at dække den med lidt blade. Vin5 September 2004 Vi har en stor og dejlig vinplante på terassen, der i over 20 år trofast har givet skygge og druer i massevis. Men i år måtte vi kassere alle drueklaser her er par uger før de ville være modne. Jeg sender et par billeder med. Mon du kan sige os hvad der er galt? Vi har aldrig brugt sprøjtemidler og vil selvfølgelig helst undgå det. På forhånd tak. Det er en meget flot hjemmeside du har. Den har vi ofte brugt med held. (billeder kan ses på): meldug.htm SvarVedr. Vindruer Jeg kan se at både blade og frugter er angrebet af vinmeldug (Uncinula necator). Det latinske har jeg nævnt så du evt. kan søge videre på nettet. Vinmeldug kommer under fugtige og varme forhold, hvorfor standardrådet hedder :beskæring så der skabes luft omkring bladene. Sorten Schyler skulle være ret modstandsdygtig mod vinmeldug. Vil man sprøjte er mulighederne for hobbyavlere begrænsede. For erhvervet er midlet Candit godkendt til brug mod meldug på vin. Ligedledes er midler der indeholder svovl godkendt til økologisk dyrkning af vin. For private findes ingen midler. Man kunne evt. prøve at sprøjte med insektsæbe som ofte har en virkning på meldug. Vil man dette skal det gøres om foråret i overskyet vejr. Læs evt videre om meldug på min side under "problemknuser" Vin18 Marts 2004 Jeg har problemer med vores vin i haven, en gren er knækket og nu bløder den, hvad kan jeg gøre.? SvarVedr. Vin Ja det ser voldsomt ud ! Men rolig, planten tager dog ikke skade af det. Jeg har selv prøvet at klippe en gren af på et forkert tidspunkt. Hvis i ikke kan lide at se på det, kan det måske lade sig gøre at sno noget isolerbånd omkring. Planten holder dog selv op med at bløde efter nogle dage. Vin/vinmeldug24 Juni 2004 Min drivhus vin har pludselig fået hvide pletter på bladene. Det ser ud til at pletterne efterhånden bliver brune. De små nye druer bliver også belagt med et hvidt støvlag. Hvad kan det være? og hvad kan man gøre mod det? Vin/vinmeldug24 Juni 2004 Min drivhus vin har pludselig fået hvide pletter på bladene. Det ser ud til at pletterne efterhånden bliver brune. De små nye druer bliver også belagt med et hvidt støvlag. Hvad kan det være? og hvad kan man gøre mod det? SvarVedr. sygdom i vin Med de beskrevne symptomer er jeg ikke i tvivl om at din plante er angrebet af vinmeldug. Hvis det kan være en trøst kan jeg fortælle at dette også sker for en masse andre. Vinmeldug kommer ofte når planterne er lidt stressede på grund af store temperatursvingninger. Modforholdsregler kan være: jævnlig udluftning så den fugtige luft udskiftes. Beskæring så planterne ikke bliver for tætte. Supplerende vanding så planterne er i god form. Der er megt forskel på de enkelte sorters modtagelighed. Sorterne :Scuyler’, ‘Himrod’ eller ‘Vanessa’, angives at være modstandsdygtige for vinmeldug. Såkaldt sprøjtesvovl virker bekæmpende på meldug , men det kan være svært at få fat på. Meldug er almindelig på mange planter. Du kan læse mere om meldug generelt på www.plante-doktor under menupunktet problemknuser. Vin25 April 2004 jeg har lavet en ordentlig bommert. Jeg har en vindrue i mit drivhus og fjernede for et par dage siden et stykke af ranken som var i vejen. ? SvarVedr. Vin Bare rolig ! Du er ikke den første der har lavet det nummer. Også jeg selv har ved en fejl beskåret en vin om foråret. Det ser ganske voldsomt ud med al den saft der produceres og næsten sprøjter ud. I løbet af nogle dage vil den stoppe blødningen og normalt vil man ikke kunne se nogen skade på væksten. Vin29 Maj 2004 Jeg har 3 vinplanter, som er 2-3 år, og i år er der kommet små runde glasklare perler, som sætter sig på stænglerne. Når man "masser" en af perlerne bliver det helt klistret. Det startede for 3 uger siden, og nu er nogle af bladene ved at få små brune prikker på undersiden. Planterne står i et drivhus. Ved I hvad det skyldes? SvarVedr. Vin Jeg tror at de nævnte klistrede perler er såkaldt "honningdug". Honningdug er sukkerstoffer (ekskrementer) fra skjoldlus der sidder på stænglerne af vinplanten. Prøv at se nærmere på disse om der ikke findes nok små brune, vælvede skjolde. Behandlingen går ud på at børste stænglerne med en stiv børste (helst tidlig forår). Ellers kan man sprøjte med insektsæbe der dog kun tager de ganske små individer. Du kan læse mere om skjoldlus på min side under "problemknuser" Vin3 August 2005 Jeg har en vinplante der er ca. 10 år, de sidste 3 år er bladene blevet sorte på oversiden, ser ud som sod, jeg vil gerne vide hvad det er og hvad jeg skal gøre for at undgå dette, det breder sig nogle steder til vinklaserne. Se billede på Billed15.htm SvarVedr. Vin/sodskimmel/skjoldlus Jeg har studeret dit medsendte billede og kan se de sorte plamager på bladene. Så vidt jeg kan se er der tale om såkaldte "brandugsvampe". Brandugsvampe er nogle helt uskadelige svampe der vokser på bladoverflader, evt. også på druer, men kun på steder hvor der findes sukkerstof på bladoverfladerne. Branddugsvampe nedsætter produktionen (fotosyntesen) og skæmmer udseendet. En række skadedyr, især forskellige former for lus, udskiller store mængder af sådanne sukkerstoffer. Hos vin er det især vinskjoldlus som kan være problemet. Jeg kunne godt forestille mig at der på de brune vinstængler findes nogle små 3-5 mm store hævede skjolde. Bekæmpelse af skjoldlus på vin foretages ved grundig børstning af stænglerne i det tidlige forår inden bladene springer ud. Evt. kan der på dette tidspunkt også sprøjtes Du kan læse mere om skjoldlus på min side under "problemknuser" Jeg tror at de nævnte klistrede perler er såkaldt "honningdug". Honningdug er sukkerstoffer (ekskrementer) fra skjoldlus der sidder på stænglerne af vinplanten. Prøv at se nærmere på disse om der ikke findes nok små brune, vælvede skjolde. Behandlingen går ud på at børste stænglerne med en stiv børste (helst tidlig forår). Ellers kan man sprøjte med insektsæbe der dog kun tager de ganske små individer. Du kan læse mere om skjoldlus på min side under "problemknuser" Vin/vinmeldug20 August 2005 Jeg har læst det du skriver om meldug på vinplanter. Min vin er hårdt angrebet på samtlige drueklaser, og druerne revner. Kan jeg lige så godt fjerne alle klaser nu? Hvad med bladene skal de også klippes af nu eller kan det vente? Hvordan undgår jeg at planten får meldug næste år? Vi har taget stiklinger som står i potter med rod, og bladene ser også ud til at have meldug. Kan de behandles? SvarVedr. Vin/Vimeldug Der er mange der i tidens løb har henvendt sig vedr. vinmeldug. Hvis ikke du allerede har gjort det, kan du læse under menupunktet "spørgsmål og svar" Se under "Plante" og herefter "vin". Jeg tror ikke det spilder den store rolle om du fjerner blade og klaser nu, eller venter til senere, vi er jo ret langt hende på året. Jeg mener godt du kan vente indtil bladene falder af. Vinmeldug overvintrer i knopperne og her kan man nok ikke gøre så meget. For at hindre spredning gælder det om at fjerne angreb så tidligt som muligt i forsommeren. Vin meldug holder af fugtig og varmt klima. Er det en åben terrasse kan man jo ikke gøre så meget med hensyn til udluftning som eller´s er rådet når det drejer sig om drivhuse. Det vil nok være muligt ved kraftig beskæring og udtynding, sæsonen igennem, at hindre stillestående fugtig luft omkring planterne, ligesom det vil være ønskeligt at bladene ikke berører taget hvor de konstant er fugtige. Ellers er det vigtigt at vælge en af de nyere sorter som er mindre modtagelige for meldug (det ved de i planteskolen). Sprøjtning med svovl er en mulighed. Såkaldt sprøjtesvovl anvendes i erhvervet som en slags bladgødskning og har en god sideeffekt mod meldug, men produktet kan være svært at få fat på. Et nyt produkt kaldet "svampefri" som forhandles af firmaet Ecostyle, er en sæbe som indeholder en smule svovl. Dette produkt vil antagelig virke mod meldug, men et må kun anvendes på prydplanter og altså ikke hvis i påtænker at spise druerne. Midlet Candit er et meget effektivt middel mod vinmeldug og er blevet godkendt til brug hos erhvervsmæssige dyrkere. Vin/sukkerholdig væske01 September 2005 Vi har en stor grov havestue på næsten 100 kvm, hvor to 12-13 år gamle vinplanters smukke løv giver en behagelig skyggevirkning i hen mod 60% af stuen. Men plankegulvet under vinen "glaseres" med en klæbrig film, så det føles som at gå på et nylakeret gulv, der ikke er helt tørt endnu. I lang tid har vi bildt os selv og andre ind, at det er sukkerholdig saft fra planten, men den holder ikke. Det har ikke dryppet med saft fra planten længe, kun i forsommeren. I forsommeren tørrer vi nogle fedtede hvide "vatkugler" af grenene, og netop nu bliver bladene mørkplettede/skurvede på oversiden. Især langs strengene i bladene. Vi husker ikke navnet på vinsorten, men de modne druer bliver blå. Hvad er mon problemet? Og hvad kan vi evt. gøre ved det? På forhånd tak for din rådgivning. SvarVedr. Vin/sukkerholdig væske Der kan være 2 årsager til at der kommer sukkerholdig væske fra vinen. 1) det er naturligt for vin at udskille sukkerholdig væske under visse, især vekslende, klimaforhold. 2) skadedyr: Skjoldlus eller uldlus. De fedtede hvide "vatkugler" tyder på at vinen er angrebet af skjoldlus eller uldlus. Især skoldlus er meget almindelige på vinstokke der er placeret indendørs. Når disse lus suger på stilke og grene, er det for at få en masse protein. Plantesaften indeholder imidlertid også store mængder af sukkerstof, større mængder end lusene kan bruge. Derfor sprøjtes disse sukkerstoffer (kaldet honningdug) ud og falder til jorden. Når honningduggen rammer blade og anden nedenunder kan de give grobund for en del forskellige svampe der tilsammen kaldes branddugsvampe. Overfladen kammer herfor til at fremstå som en uæstetisk sort overflade. Den bedste måde at fjerne skjoldlus på er at børste stammerne i det tidlige forår med en stiv børste. Du kan læse mere om skjoldlus og uldlus på min side under menupunktet "problemknuser" Vin/Flytning27 September 2005 Vi har en vindrueplante der skal flyttes, hvornår er det bedst at gøre dette? SvarVedr. Vin/flytning. Jeg vil mene at det rigtige tidspunkt for flytningen er når planten er i hvile, altså på det tidspunkt hvor vinen begynder at tabe bladene her i efteråret. Vin/Vinmeldug3 Januar 2006 Jeg er hobbyvinavler med et par hundrede planter, som i 2005 blev ramt af meldug. Vi sorterede druerne så godt vi kunne, men der røg en del meldugramte med i kurvene. Vinen som vi jævnligt prøvesmager har ikke taget smag af melduggen, men jeg er kommet til at tænke på, om det kan være giftigt? SvarVedr. Vin/vinmeldug. Jeg er ret sikker på at vinen ikke er giftig ( i hvert fald ikke på grund af melduggen) !. Meldugsvampen sender sine hyfer/sugeorganer ind i druerne og optager nogle stoffer fra disse. Meldugsvampen udvikler ikke giftstoffer, toksiner som er giftige for dyr og mennesker. En anden svamp gråskimmel eller drueskimmel er også hyppig på druer. Denne svamp giver heller ikke anledning til giftstoffer i vinen (bortset fra alkohol...........) Vin/Spindemider ?17 Maj 2006 Efter at have studeret din hjemmeside ligner det mest spindemider der er i blå drue i koldhuset. Når jeg er i tvivl skyldes det at jeg med det blotte øje kan se runde glasklare perler/æg på underside af blad og på stængel med lup kan jeg se noget spin, bl.a. klaserne. Jeg kan derimod ikke se noget med ben? Jeg har taget et par billeder med mit lille camera som jeg medsender, måske kan de bruges. Der er en vinstok mere i huset men der er ikke noget at se på den,-- endnu. derudover er der tomat. SvarVedr. Vin/Spindemider. Jeg tror ikke at det er spindemider der er tale om. Det er sjældent et problem i vin. Spindemider kan kun ses med lup. Der kunne måske være tale om vinskjoldlus som er meget almindeligt. Er dette tilfældet skal skal de glasklare perler være fedtede og der skal kunne findes skjolde på de gamle stængler. Måske der slet ikke er noget galt ! vin kan sagtens udskille sådanne dråber og det er helt naturligt. Vin/brune blade ?30 Maj 2006 Jeg håber du kan hjælpe mig angående 2 vin planter i drivhuset de er plantet her i foråret og indtil nu har de opført sig pænt, med mange skud og flotte blade. Nu er den ene begyndt at få brune rande hele vejen rundt på bladet, hvor efter de visner og falder af. De er plantet i alm. havejord med en masse champignon muld, er det noget der mangler i jorden. Er den evt overgødet for meget. SvarVedr. Vin/brune blade. Ja der er nok ingen tvivl om at det er rødderne som der er noget galt med. Jeg kan ikke give et helt konkret svar for der kan være flere årsager til at rødderne har det dårligt. Vin er ikke særlig krævende med hensyn til jorden. Den trives normalt fint i alm.. havejord. Jeg kunne godt have mistanke om at planten på en eller anden måde er blevet overgødsket. Er dette tilfældet kan man måske fjerne noget af jorden og tilføre noget nyt, samt foretage en kraftig gennemvanding så gødningen kan blive skyllet ud. Lad evt. slangen ligge på jordoverfladen og vandet langsomt sive ned, der skal meget vand til. Vin/Mangelsygdom ?09 Maj 2007 Jeg har en 4 år gammel Scheuler vinplante i mit drivhus. Planten gror fint ud i 2 grene og har givet mange og gode druer. Jeg klippede som sædvanligt planten tilbage i starten af februar og den kom fint igang med mange skud og nysatte klaser. Jeg har jævnlig klippet og nippet de nye skud. For ca 2 uger siden begyndte pladene at blive lysegrønne og brune i kanterne. Nu er mange af bladene visnet helt og de nye blade er lysegrønne eller næsten hvide når de folder sig ud. Planten har forbindelse til jorden udenfor drivhuset gennem fundamentet, hvorfor jeg sjældent har behov for at vande den. Jeg havde ikke gødet planten endnu. Der er ikke spor af skadedyr. Jeg har haft mistanke til om planten manglede gødning, men den kom jo så fint igang med kraftig vækst og store fine blade. SvarVedr. Vin/brune blade/mangelsygdom. Jeg har desværre ikke lige ”svaret” på den dårlige vækst. Jeg er ret sikker på at det ikke skyldes hverken plantesygdomme eller skadedyr, men så holder sikkerheden også op. Lysegrønne blade eller helt hvidgule blade som kun er grønne langs bladribberne evt. med brune rande kan skyldes magnesiummangel. Dette kan der rådes bod på ved at tilføre alm. blandingsgødning som indeholder magnesium eller udstrø magnesiumsulfat på jorden. F eks 50-100 g magnesiumsulfat. pr m2 i nærheden af rodsystemet. Der kan dog være mange årsager til at planten ser ud som den gør. Det er nærliggende at mistænke rodsystemet. Har rødderne f. eks været oversvømmet her i efterår-vinterperioden kan de være beskadiget og have svært ved at fungere optimalt når det bliver varmt og tørt vejr. Endelig kunne eventuelle ukrudtsmidler i jorden give tilsvarende symptomer. Jeg ville nok se tiden lidt an. Måske retter planten sig når vi nu igen har fået lidt mere normalt forårsvejr. Vin/Mangelsygdom/flytning ?20 Maj 2007 Se Billed28.htm Jeg fik nyt drivhus sidste forår, plantede en vin (Schuyler), der efter få uger blev blegere og blegere i bladende således at det sidste grønne i bladende var omkring "ribberne". Planten gik helt i stå og visnede. Dette forår begyndte den at skyde igen, men historien gentog sig, hvorfor den belv gravet op og jorden omkring blev fjernet og erstattet med en blanding af inkøbt blomstermuld og vores almindelige (sandede) havejord. En nyindkøbt vin af samme slags plantet, men efter et par uger ser de nye blade ud som vedhæftede. Efter råd fra planteskolen, der har set bladende, prøvede jeg sidste år med kraftig gødskning og ihærdig vanding men intet hjalp. Er som anført plantet i jorden med fri adgang for rødderne til "omverdenen". Jeg har aldrig kunne se "dyr" på planten. Mangler jorden et bestemt stof? SvarVedr. Vin/mangelsygdom. Lad mig tage udgangspunkt i dit udmærkede billede. Symptomerne med de meget lyse blade og de mørkere områder omkring bladnerverne tyder på mangelsygdomme. Mere specifikt kunne der være tale om jernmangel. På adressen : http://aggie-horticulture.tamu.edu/extension/fruit/piercegrapes/pdr.html Fandt jeg følgende Grapes growing on heavy, poorly-drained, clay soil frequently have yellow or white leaves. This problem is called iron chlorosis. It is corrected by improving drainage and by applying 1/8 ounce of Fe 138 Iron Chelate to each vine in one gallon of water as soon as the yellow color occurs. Det fremgår her at det nok er rødderne som det er galt med. Dårlig dræning, eller for meget vand omkring rødderne kan medvirke til at disse ikke fungere optimalt. Herved har de bl.a. svært ved at optage mikronæringsstofferne og herunder specielt jern. Rødder af vin går ret dybt, så jeg ville først sikre mig at disse ikke på noget tidspunkt kommer til at stå og soppe i vand og sørge for at den er godt løsnet langt ned. Jorden i Sindal er dog ikke kendt for dårlig dræning, men måske der alligevel ligger et lag lidt nede som stopper nedsivningen. Man skal også passe på ikke at vande for meget idet man her opnår samme effekt som ved dårlig dræning, nemlig at rødder kvæles på grund af iltmangel. På siden foreslås at tilføre jern (Jernchelat). Det kan man godt gøre, men det burde ikke være nødvendigt, da jern findes indehold i de fleste blandingsgødninger som vi anvender. Både i de er flydende eller de granulerede produkter. Vin/Flytning ?18 Maj 2007 jeg fik her i foråret foræret et drivhus. I drivhuset stod en over 10 år gamme vin, som vi gravede op og flyttede med. vi satte roden i en balje vand til vi var klar til at plante den igen. Efter vi havde plantet den, begyndte den at få små blade, men nu er de alle visnede. Vi giver den masser af vand. Tror du der er nogen mulighed for at kan få den til at gro. Hvad kan du foreslå at vi gør. SvarVedr. Vin/Flytning. Intet er umuligt, men i dette tilfælde er jeg nok alligevel lidt betænkelig. Vin har ret dybdegående rødder og ikke særlig mange trevlerødder. Det gør dem vanskelig at flytte fordi det sjældent er muligt at få tilstrækkelig rod med når man graver dem op. Skal den have en chance skal man fjerne næsten al toppen og håbe på at den skyder. Det er da et forsøg værd. "Bille"/tæge på Vin16 Oktober 2007 Se samtidig Billed32.htm I sommer fandt vi nogle biller i vores vinplanter, og i dag har jeg lige fundet en bille magen til i nogle vindruer jeg har købt. Jeg håber at du ud fra de medfølgende billeder kan hjælpe os med at identificere arten. SvarVedr. Vin/Bredtæge. Ja dem kender jeg godt! Der er tale om såkaldte bredtæger. I jeres tilfælde tror jeg arten hedder grøn bredtæge (Palomena prasina) Når ordet tæger nævnes er der mange der tænker på skovflåter. Skovflåten er imidlertid en mide, men det er en helt anden snak. Bredtæger er normalt helt uskadelige for planterne. De har dog en ulempe. De lugter! Holder man hånden lukket omkring sådan en bredtæge kan man lugte det bagefteridet mange af disse bredtæger udskiller en kraftig lugt hvis de generes. De har også den ulempe at de kan ødelægge smagen, hvis de ved en fejl kommer i madvarer i forbindelse med f.eks syltning. Ellers er disse insekter særdeles smukke og helt uskadelige. Prøv at indtaste navnet i google eller besøg http://www.plantesygdomme.dk/taeger.htm Vin/Hvide "pupper"18 Maj2009 Se samtidig Billed66.htm Jeg har fået et problem med min vindrueplante. Der er kommet mange små hvide pupper som er lavet af noget meget fint spind. Indeni ligner det små lyserøde æg.Kan du hjælpe mig med problemet(hvis det er et problem) SvarVedr. Vin/Vinskjoldlus. Jeg kan se på dit billede at der er tale om vinskjoldlus (Pulvinaria vitis). Det er ret almindeligt at vin bliver angrebet af disse skjoldlus. De lyserøde æg vil inden ret længe klække og nye små vandrelarver vil herefter vandre ud på de nye skud hvor de sætter sig fast og begynder at suge.. Ved sugningen udskilles overskydende sukkerstoffer de lægger sig som et glinsende lag på bladene og giver grobund for forskellige grålige svampe. Det gælder altså om at få fjernet så mange som muligt af disse tottet med æg. Normalt anbefaler man at anvende en stiv børste i det tidlige forår inden der kommer blade. Det kan være vanskeligt at komme til nu. Når æggene klækker, kan der sprøjtes med insektsæbe, men man skal ikke regne med at få 100 % effekt. På min side http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm kan du læse mere om de forskellige skjoldlus.. Jeg har nævnt et meget effektivt middel der hedder Calypso, men dette må ikke bruges i spiselige kulturer og det er vin jo.. Vin/Brune blade28 April 2009 Jeg har kastet mig ud i drivhus...plantet en vin sidste efterår udenfor og ført den gennem soklen til et hjørne i drivhuset. Den har til for nylig set ud som om det var træt af livet, men nu skyder den på den visne gren. Idag har jeg tilset den og nogle af bladene er nu begyndt at få brune pletter. Hvorfor? og Hvordan behandler jeg den. Jeg vander den udefra og den har fået lidt gødning. Druen hedder HIMROD. Håber du kan hjælpe mig På forhånd tak SvarVedr. Vin/Brune blade. Tillykke med dit nye drivhus Vedr. brune pletter på vin. Jeg er ret sikker på at der ikke er tale om en sygdom. De symptomer som du beskriver tyder mere på udtørringsskade. Det kan der være flere grunde til. Da der er tale om en nyplantet plante, kan den på et tidspunkt have haft vandmangel her i det tørre forår. Vandmangel til bladene kan forværres hvis planten samtidig har fået for meget gødning. Du kan ikke gøre så meget anden end at holde den vandet her i foråret og så se tiden an. Vin/Sort belægning19 Oktober 2011 Modtaget blade fra vinplante. Bladene har sorte belægninger på oversiden SvarVedr. Vin/Sort belægning. Jeg har modtaget dit vinblad med den sorte belægning. Man kalder fænomenet for branddug eller branddugsvampe. Forklaringen skal findes på vinens stængler eller stammer. Hvis du ser disse nøje efter, vil du sikkert kunne finde nogle små brunsorte buler . Dette er skjoldlus hvilket er ret almindelige i dyrkede vin. En speciel art kaldet vinskjoldlus er typisk at finde på vin. Skjoldlusene suger på stammerne og det overskydende sukkerstof sprøjtes ud over planten og falder ned på underlaget. Disse sukkeragtige ekskrementer giver grobund for branddugsvampe. De sorte svampebelægninger er egentlig helt uskadelige for bladet. De vokser udelukkende på overfladen, men de skygger for solen så bladet ikke kan producere noget og så ser det jo heller ikke kønt ud. Vinskjoldlus bekæmpes til foråret, hvor man med en stiv børste fjerner skjoldlusene . Efterfølgende kan man vaske stænglerne med en sæbeopløsning af brun sæbe. Du kan læse om forskellige typer af skjoldlus på siden http://plante-doktor.dk/skjoldlus.htm Vin / Flytning, Formering Dronningebusk, kirsebær og blommer01 juni 2011 Jeg har via nettet fundet din emailadresse og håber at du stadig rådgiver pr. email om have og sygdomme mm: Kan du venligst sende os et tip eller to om vin: Vi er i den heldige situation at vores nabo skal af med et drivhus/sælge, hvori der står en gammel vin med i øjeblikket masser af små skud og begyndende ranker til dette år. Nu er det sådan at vi som naboer er ved at være færdige med vores lille minidrivhus på 5 m2 og vi har fået foræret muligheden for at grave nabo-vinen op og flytte den. Jeg er bekendt med at det ville være mest optimalt for planten at blive flyttet om vinteren, men det er ikke muligt da han sælger hus og vinen skal flyttes før ny beboer. Kan vi grave så meget rod op som muligt og skære planten lidt mindre og de små mikroklaser væk (så de ikke suger energi) eller hvad er klogt at gøre når vi nu gerne vil tage chancen med planten nu i begyndelsen af juni? Hvad tænker du? Ville det være en god idé at plante vinen i en megastor plastbalje og lave stort hul i bunden så den kan få lidt kontakt til jorden (hvis den når det) før vi ved hvor den permenent skal stå og sætter den der. Vi er nemlig i tvivl om hvad der er optimalt: Vi har ikke mange solbeskinnede mure...og mon den kan tåle en sydøstvendt gavl udendørs hvor der er vekslende sol og skygge? Der vil jeg på en måde helst have den, da jeg er lidt nervøs for at den tager for meget af lys og plads i det lille minidrivhus. Der har vi jo tomater mm. Vinen vil jo kunne lave det helt mørkt derinde hvis den kan gro der...på ingen tid. Findes der noget gødning der er naturligt og godt egnet til at give vinen en god start med? Vi dyrker så vidt muligt vores have økologisk og kunne ikke drømme om at sprøjte eller gøde med alt muligt unaturligt i vores have og har aldrig haft brug for andet end gode husråd og tip og det har til fulde været nok til at fjerne lus osv. på roser mm. Vi holder af at vores jord er ren og uden kemi. Har du nogle tip og tanker om vores projekt "naboens vin" som du vil dele med os? Det ville være så rart med lidt viden om hvad der er mest holdbart at gøre og hvordan osv. Kan man lave nye kirsebærtræer ved at bruge stenene fra frugterne og hvordan? Kan man lave nye blommertræer ligeledes? Vil de overhovedet bære frugt og hvornår? Kan man tage en kvist fra fx en dronningebusk og få den til at spire og gro til en stor og fin busk eller skal rødder med fra start? SvarVedr. Vin / Flytning. Vin er vanskelige at flytte fordi de har et dybtgående rodnet. Det bliver ikke bedre af at det skal foregå på denne her årstid. Det ville være lettere at købe en ny i planteskolen, men jeg forstår godt at lige netop denne vin har en historie med sig og så er man jo parat til hvad som helst. Skal det lykkes må man forsøge at få så meget af roden med som muligt. Herefter skal der foretages en meget kraftig tilbageskæring. Det kunne godt være en god ide at sætte den i en midlertidig beholder, men så vil jeg nok foretrække en der er mindre end baljen. Dette så jeg ikke på et senere tidspunkt igen skal til at beskære roden eller ryste jord af når den skal plantes på det blivende sted. Vin kan faktisk stiklingeformeres med såkaldte ledstiklinger (et stykke stængel samt et blad ) så det var måske en idé at sætte et skud i en potte og derefter en plastpose over og så stille det i en vindueskarm uden direkte sol. Det skal være fra den del der er kommet i år, men stykke den yderste del af skuddet. Det er ikke let, men et forsøg værd. Gødning skal du ikke tænke på i år. Her gælder det blot om at få den til at overleve. Om den vil kunne trives udendørs på en sydmur kan jeg ikke svare på, da jeg ikke kender sorten. Kirsebær og blommer kan godt formeres ved frø. Jeg vil ikke anbefale det, da du jo ikke kender arvematerialet i frøet Der er jo sket en krydsning og derfor ved du ikke om frugterne bliver gode når træet efter mange år begynder at sætte frugt. Måske du er heldig? Frø af blommer og kirsebær kan ligge i jorden i flere år inde de spirer. Dronningebusk er ret let at formere ved træagtige stiklinger. Du klipper nogle 15-20 cm lange træagtige stiklinger sidst på sommeren (August september) og stikker dem ned i jorden i 10-15 cm,s dybde. Herefter lægger du klar plastfolie over og lader det hele stå vinteren over. Til foråret skulle der gerne være rod på dine stiklinger. Vin / bladgaller26 maj 2015 Hej Kan du sige mig hvad jeg kan gøre ved dette angreb. Billed191.htm SvarVedr. Vin /bladgalmider. Takket være dit gode foto er jeg ikke i tvivl om at der er tale om såkaldte vin-bladgalmider. Jeg har selv taget lignende fotos på siden http://www.plantesygdomme.dk/Galmider%20vin/index.html Der findes utroligt mange forskellige bladgalmider på vore træer og buske. På min side http://www.plantesygdomme.dk/galmider.htm kan du se forskellige arter, nogle af dem har du sikkert stødt på i naturen. Som regel betyder disse mikroskopiske galmider ikke så meget, men indrømmet, er angrebet kraftigt kan de god hæmme væksten. Galmiderne overvintrer i vinterknopperne og kommer frem i det tidlige forår ved løvspring. På dette tidspunkt er de følsomme og man kan her forsøge at sprøjte med såkaldt sprøjtesvovl. Du kan f.eks. købe produktet der hedder svampefri der indeholder svovl og virker på disse mider. Vica/brune pletter på bladene19 maj 2014 Jeg skriver på vegne af en andelsforening. Sidste sommer købte vi en masse Vinca Major. I har de stået stolte og flotte med deres fine violette blomst, men for et par dage siden begyndte de at dø. Jeg har kigget på din fine side og det ser for mig IKKE ud til det er stængel sortråd. Jeg ser det som svamp eller æg fra et skadedyr. 80% af vores vinca'er er mere eller mindre angrebet? Hvad kan vi gøre? kan det bekæmpes, kan de angribe anden bevoksning i vores gård? som det ser ud ligenu er vores clematis'er gået fri, slevom de er o og ned af hinanden. Jeg er helt på bar bund, da vi har brugt mange penge og tid på dem og at det er superflot med noget vedvarende grønt i gården har jeg bange anelser. Jeg har vedhæftet 2 billeder, det ene er zoomet ind på undersiden, hvor man kan se de brune/sorte knopper. Det andet kan man se hvad der sker efter de er begyndt at krølle sammen og stille dør ud. Billed202.htm SvarVedr. Vinca/Rust. Med så gode og skarpe fotos er det ingen sag at stille den rigtige diagnose. Der er tale om angreb af rust nærmere betegnet Puccinia vincae. Af navnet fremgår det at denne rustsygdom kun angriber Vinca. Fra mit opslagsværk om rustsygdomme kan jeg endog se at den angriber arten Vinca herbacea og Vinca major, men ikke Vinca minor (det er der dog en anden rustart der gør) som er almindelig plantet i Danmark. Der er altså tale om en særdeles specifik svampesygdom med ganske få værter. Når vi taler om rustsygdomme har mange af disse forskellige værtplanter hvor de udvikler forskellige stadier af rust, men det er ikke tilfældet her. Denne rustart kan altså ikke angribe andre plantearter selvom de står lige ved siden af hinanden. Jeg vil tro at denne rustsygdom er ret ny i Danmark. De første rapporter om fund i Holland er set i 2006 medens den i England benævnes som almindelig. Rust er svær at bekæmpe. Heldigvis er der stor forskel på hvor kraftigt planterne angribes fra år til år og dette afhænger især af klimaet (fugtighed fremmer angreb). Måske i slet ikke får angreb til næste år. Man kan måske fjerne angrebne skud og derved nedsætte smittespredningen (det er nok uoverkommeligt i jeres tilfælde), men helt udrydde den er umuligt. Sidst på året danner svampen nogle meget tykvæggede, mørke sporer der overvintrer i forbindelse med plantemateriale. Midlet Baymat ultra virker mod rust i roser og virker sikkert også præventivt mod rust i vinca. Det er selvfølgelig en sag i må tage op i andelsforeningen om i vil bruge kemiske bekæmpelsesmidler. Min vurdering er at der skal sprøjtes flere gange. F.eks. 3 gange med 14 dages interval. Vær opmærksom på at i ikke kan fjerne pletterne fra bladene, men måske beskytte de nye så der ikke kommer mere angreb. Vintergæk/Blomstring ?12 Marts 2007 Er det rigtigt, at Vintergækker ikke kan blomstre uden de har fået frost? Flere i min familie havde hørt, at grunden til at der ikke var Vintergækker i blomst i januar måned i år, var at de ikke havde fået frost. Da så først frosten kom i februar, kom Vintergækkerne. Dette har jeg aldrig hørt om og jeg må sige at jeg heller ikke tror det forholder sig sådan...men hvad mener du? På forhånd tak for svaret! SvarVedr. Vitergæk/Blomstring. Nej det er ikke nødvendigt at vintergækker får frost for at de kan blomstre. De kræver dog en kuldepriode. De fleste løgvækster kræver en kulde periode som gør dem kla til at blomstre. Bedst kendt er tulipanløg. Her taler man f.eks om begrebet 5 grader løg. Her ved man helt præcist hvor mange dage ved 5 grader som løgene kræver for at de er klar til at blomstre. Jeg har ikke kunnet finde eksakte tal når det gælder vintergækker. Vintergæk/sygdom ?11 Februar 2008 Jeg har de sidste par år oplevet at mine vintergækker er blevet angrebet af en sygdom, muligvis svamp? Problemet opstår i een gruppe, de omkringstående grupper ser sunde ud. De syge grupper er spredt rundt i haven. Første gang jeg opdagede sygdommen, var i en klynge dobbelte vintergækker under ligusterhækken. Næste år var det galt et helt andet sted i haven. Sygdommen starter nedefra (tror jeg nok) Der kommer ligesom en grå tyk ulden pose rundt om den enkelte plante (løg) Og derefter er løget og stilken helt rådnet. Selve blomsten er der tilsyneladende ikke sket noget med. Jeg håber virkelig at der er hjælp at hente, da jeg frygter for de resterende gækker. - - - SvarVedr. Vitergæk/Gråskimmel. Vedr. problemer med vintergækker Efter at have læst din symptombeskrivelse er jeg ret sikker på at der er tale om gråskimmel også kaldet drueskimmel. Jeg har vedhæftet en kopiside fra bogen plantesygdomme af Ernst Gram og Anne Weber fra 1940 hvor netop dine symptomer kan ses. Gråskimmel er en af de almindeligst forekommende plantesygdomme og sporerne findes næsten overalt. Som det fremgår af siden kaldes denne for vintergækgråskimmel (Botrytis galanthina) er er derfor specielt tilknyttet til vintergækken. Du kan læse mere generelt om gråskimmel på siden http://www.plante-doktor.dk/graaskimmel.htm Gråskimmel danner såkaldte hvilesporer (sklerotier) der ofte kan ses udvendigt på løgene som små sorte prikker/knolde. Disse kan ligge i jorden i lang tid og inficere nye løg. På den medsendte side anbefaler man at grave de syge løg op og smide dem væk. Gråskimmel kommer især når det er fugtigt. Hos vintergækker er den især et problem på tung og leret jord som er god til at holde på fugten. De luftbårne sporer som er den grå belægning der ses, kan spredes med vinden. Sporerne kan normalt kun spire i åbne sår på planterne. Det er derfor vigtigt ikke at beskadige disse f.eks ved at træde på dem. Der findes et kemisk middel (Dithane) som kan bruges til afsvampning af blomsterløg. Det kan købes i planteskoler mv.. Man dypper løgene i en 1.5 % opløsning i ca. en time. Jeg ved ikke om man kunne få noget ud af at vande det ud på planterne. I hvert fald skal man sikre sig at det trænger godt ned i jorden. De fleste vil også helst undgå at bruge kemiske bekæmpelsesmidler i deres have. Violer med sygdomme ?22 april 2015 . I min have har jeg bunddække af violer, men i år efter blomstring ser de således ud Billed196.htm SvarVedr. Violer med rust. Der findes en lang række forskellige rustsygdomme hos planter. Du kender det måske fra roser og fra pæretræer hvor man ser disse orange pletter. Denne her rust hedder på latin Puccinia violae og på dansk violrust. Den er tilknyttet violer og smitter altså ikke andre plantearter. Rust er kendetegnet ved at have forskellige sporestadier. Du vil derfor i løbet af foråret, sommeren kunne se forskellige typer af de orange pletter nogle helt gule og ensartede som svulmer op, senere rørformede spore huse og sidst mørke til sorte spore huse. Sygdomme er almindelig udbredt i hele Europa. Selv om man plukker blade af vil svampen være til stede inde i planten. Heldigvis er det ikke hvert år den bryder frem og betyder noget. Det afhænger meget af hvordan vinteren har været. Man kan sikkert sprøjte og få virkning af rosensprøjtemidlet Baymat uden dog at udrydde svampen, men de fleste viger tilbage for at bruge svampemidler i haven. ? Slim24 maj 2002 Hej. Jeg har et MEGET generende problem i min have. Hvert år ved denne tid optræder fænomenet: Et bredt "bånd" ca. 50 cm i bredden og ca. 25m i længden,slanger sig hen over græsplænen. I dette bælte visner alt.Græs,buske og træer. Båndet "flytter" sig ca. 1 m hvert år,så det er nye planter der rammes med efterfølgende afvisning. Hvis man graver i jorden,kan man observerer en hvid "slim" i en dybde af ca. 10cm. Dette "slim" har en gennemtrængende bitter lugt. det er selvfølgelig interessant at vide hvad "det" er ;men vigtigere er det at vide, om der kan gøres noget ved det. SvarSlim :Det lyder temmeligt alvorligt når buske og træer dør. Imidlertid vil gerne til en anden computer med lidt bedre opløsning for at kunne studere billederne lidt nærmere. Det får jeg mulighed for om et par dage. Umiddelbart vil jeg antage at fænomenet skyldes såkaldte hekseringe. Jeg har dog aldrig hørt om at ligefrem træer slåes ihjel. Hekseringe: En del svampe både inden for gruppen hatsvampe (som vi kender fra skoven) og visse andre grupper danne såkaldte hekseringe. Svampenes "rødder" (kaldes mycelium) udskiller nogle toksiner ,giftstoffer, der dræber andre vækster i ummidelbar nærhed. Da svampene primært ernærer sig af dødt plantemateriale er dette en fordel for svampen. I græsplæner ses tit såkaldte hekseringe. Ringe hvor græsset er tydelig mere grønt end det omgivende. Disse grønne områder er der hvor svampene har været,der frigives næring fra omsat plantemateriale. Svampene kan ikke vokse hvor de har været, hvorfor ringene hele tiden vokser for tilsidst at vokse ud af plænen. Bekæmpelse: udvanding af svampemidler er ikke nogen holdbar løsning. Der kan eventuel anvendes et biologisk produkt bestående af nyttesvampen Trichoderma sp. Flere firmaer forhandler dette, se f.eks:www.garta.dk/produktblade/biologisk-graskimmel.htm Teorien bag anvendelsen af denne svamp er konkurencefænomenet. Nyttesvampen vil under de rigtige forhold kunne udkonkurere den skadelige. Jeg har ikke selv praktiske erfaringer med brug af denne svamp mod hekseringe.? Sommerfuglebusk28 maj 2002 Hej Jeg er en nybegynder på havefronten. Men jeg har da fået plantet lidt. Bla. mine sommerfugle buske. Jeg har desværre lige opdaget at der gror noget på dem. De ligner ikke noget af det der er beskrevet i dine sider. Men de ser noget ledes sådan her ud: De sidder på grenene, og de ligner mest en lille tot vat med en skal på. Hvis man maser dem er der en larve eller lignende inden i. De er 0,5 x 0,7 i størrelsen. Jeg har tænkt mig at prøve at vande dem med din opskrift på sæbevand. Men hvis du kunne fortælle mig hvad det er ville det være rart. SvarSommerfuglebusk :Jeg har lidt problemer med at finde ud af hvilket dyr vi taler om. Din beskrivelse kunne passe på uldlus, men disse findes imidlertid ikke på friland i Danmark. Skjoldlus troer jeg heller ikke det er. Der kunne være tale om viklerlarver fra en eller anden sommerfugl eller natsværmer. Jeg troer ikke du behøver at være nervøs for planterne. På et tidspunkt forpupper larverne sig og bliver til sommerfugle der forlader busken. ? Snegle7 August 2002 Mine forældre har nogle problemer med nogle snegle som æder ders grønkål, og de er i tvivl om det er dræbersnegle. Efter deres udseende tror de det nu ikke , men vil alligevel spørge dig til råds. De er grå med sorter pletter og på størrelse med en skovsnegl. Håber du kan hjælpe. SvarSnegle. :Som du selv er inde på , er det nok ikke de såkaldte "dræbersnegle" Disse findes normalt i brunlige nuancer. Ofte minder de om skovsnegle der også kan være brunlige. Karakteristisk er det at den Iberiske skovsnegl som den ret bør kaldes, optræder mange individer sammen. I jeres tilfælde er der sikkert tale om "plettet gråsnegl, der er gråbrun, sortplettet og kan blive op til 150 mm lang. Der findes en meget fyldestgørende beskrivelse vedr. den Ibiriske skovsnegl på : www.bionyt.dk/snegl.htm? Snerler15 Juni 2003 jeg har lige trukket/gravet en trillebør fuld snerler op, og det kan vi gøre ca. en gang om ugen. findes der en måde at blive dem kvit på uden at bruge gift (vi har en datter på 2 år) og uden at skade bunddækket der mest er jordbær planter og vedbend. SvarSnerler.Vedr. Snerler Jeg er bange for at det bliver svært ! Især hvis man vil bevare de øvrige vækster. Hakning eller optrækning kan anvendes hvis man er på "dupperne" hele tiden. Dog aldrig med 100 % resultat. Dækning med sort plast i nogle måneder, så snerler ikke får lys er også en metode. Vil man snerlerne kvit må man nok ofre de øvrige planter. Kemi. Roundup virker ikke særlig godt på snerler. Derimod kan et ukrudtsmiddel indeholdende mechlorprop som bruges til græsplæner, anvendes. Naboplanterne ryger også !. ? Snegle7 August 2002 Mine forældre har nogle problemer med nogle snegle som æder ders grønkål, og de er i tvivl om det er dræbersnegle. Efter deres udseende tror de det nu ikke , men vil alligevel spørge dig til råds. De er grå med sorter pletter og på størrelse med en skovsnegl. Håber du kan hjælpe. SvarSnegle. :Som du selv er inde på , er det nok ikke de såkaldte "dræbersnegle" Disse findes normalt i brunlige nuancer. Ofte minder de om skovsnegle der også kan være brunlige. Karakteristisk er det at den Iberiske skovsnegl som den ret bør kaldes, optræder mange individer sammen. I jeres tilfælde er der sikkert tale om "plettet gråsnegl, der er gråbrun, sortplettet og kan blive op til 150 mm lang. Der findes en meget fyldestgørende beskrivelse vedr. den Ibiriske skovsnegl på : www.bionyt.dk/snegl.htm? Orm i stueplanter19 Juli 2004 godag.. jeg skriver til dig for at få hjælp...mine 4 dejlige stueplanter er syge, så sent som i dag kikkede jeg som jeg plejer til mine planter, da jeg for førstegang så noget der ligner orme i mulden...en hel masse bitte bitte små hvide tynde og korte orme. Er det det man kalder lus eller hvad er det, og hvordan får jeg det væk (om det overhovedet kan lade sig gøre). Håber at du kann hjælpe mig. SvarJeg tror ikke du skal være så bange.De små orm er sandsynligvis såkaldte larver af sørgemyg. På min webside kan du læse mere om disse små larver der bliver til små sorte myg. Tilstedeværelsen af sørgemyg larver indikerer som regel at planterne vandes for meget og jorden er for fugtig. Lad planterne tørre ud mellem vandingerne. Det er sjældent at planterne skades af sørgemyglarver. Når det sker er det ofte i forbindelse med stiklingeformering. ? Svamp5 april 2002 Hej Vi har i vores have en Callicarpa bodinieri, plantet i 1983, højden er ca. 2,5-3 m. Busken er underplantet med bunddækkende Campanula. Busken er placeret ca. 1 m. fra en sydvendt mur under tagudhæng. Ved opgravning af Campanula for uddeling, opdager vi, at jorden i en diameter på ca. 1,5 m under Callicarpa-busken er dækket af noget hvidt, gennemtrådet svampelignende. Det ligger umiddelbart under jordoverfladen, jorden er fuldstændig tør, skorpet og knoldet i det område hvor "det hvide, trådede" er. Jorden langs resten af denne sydmur er ikke så tør og har heller ikke dette underlige "hvide". Vi har talt med 2 planteskoler, som ikke kunne give svar på fænomenet. Vi håber, at du kan!! SvarSvamp. :Vedr. svamp i Callicarpa. Jeg forstår godt at planteskolerne ikke er vilde med at svare. Jeg vil dog alligevel vove pelsen og komme med et bud. 4. Muligheder De hvide tråde (mycelium, svampens "rødder") stammer fra en svamp vedr. huset. Mycelium stammer fra en svampesygdom der angriber planten. Mycelium stammer fra en svamp der lever i symbiose (samarbejde) med planten. Mycelium stammer fra en ikke planteskadelig svamp (eksempelvis hatsvampene). Jeg vil udelukke den øverste, udseende ligner ikke. Jeg tror heller ikke det er en planteskadelig svamp, da der stort set kun findes en i Danmark med de beskrevne store hyfer (mycelium) nemlig Honningsvampen og det er det ikke. Derimod kunne der være en svamp der lever i symbiose med planten. Det er meget almindeligt at mange planterødder er bevokset med svampe. Disse svampe hjælper planten med at optage vand og salte, og får samtidig energi og næringsstoffer fra planten. Et samarbejde som begge har nytte af. Der kunne også være tale om et mycelium fra en af vores "hatsvampe". Der er her mange muligheder. Mange svampe er tilknyttet specielle træer, vi kender det fra skoven………. der vokser en speciel slags svampe under f. eks. birketræer, andre under bøgetræer. Ligeledes findes en del nyttige svampe i jorden som er med til at nedbryde organisk materiale Med hensyn til den omtalte tørre plet i jorden er det vel bare planten/planterne der har optaget og fordampet en del vand fra jorden. Med de beskrivelser i har givet ville jeg ikke umiddelbart være bange, men observere udviklingen i fremtiden. Skulle jeg støde ind i en mere præcis forklaring vil jeg vende tilbage.? Thuja/døde planter8 Juni 2006 For lige knapt 3 år siden plantede vi 100 stk. Brabrand thuja som hæk. De var dengang omkring 80 cm i højden, og er selvfølgelig vokset godt siden. Jeg har haft et dryp-vandingsanlæg sat på i forår og sommerperioderne, men nåede desværre ikke at få det sat op inden de meget varme og tørre dage her først i maj i år. Nu har det vist sig, at ca. en fjerdel af planterne - som står i den ene ende af rækken - er begyndt at blive meget brune, jævnt fordelt på hele planten. Dette er sket meget pludseligt, dvs. indenfor én uge. Disse planter står en anelse højere end resten af hækken, og med en vejbane lige klods op ad på den ene side, og en ca. 30 cm stensætning på den anden side. Resten af hækken fejler intet. Hvad kan årsagen være? og kan planterne reddes? SvarThuja/vejsalt : Vedr. døde thuja.Umiddelbart synes jeg at i har gjort jer særdeles umage med at få planterne veletablerede. Det burde ikke være nødvendigt gennem flere år at tilføre vand. Allerede efter den første vækstsæson burde planterne være veletablerede og kunne klare sig selv. Brunfarvningen som du beskriver den (jævnt fordelt over hele planten) tyder imidlertid på at planterne af en eller anden årsag ikke kan optage vand. Det kan der være flere årsager til. Nærliggende er det dog at der kan være tale om saltskader i dette tilfælde vejsalt. Er dette muligt i jeres tilfælde (tæt op ad vejbane...............). Den omhyggelige vanding med dryp kan evt. have forstærket virkningen af salt, idet rodsystemet er blevet opbygget i de øverste jordlag hvor drypvandingen var tilstede. Er dette en mulighed kan det hjælpe at forsøge en udvaskning af saltet ved at lægge en vandslange og lade den sive ved hver plante. På følgende link ligger en stor rapport om skader efter vejsalt hvor thuja er nævnt som følsom: http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=17664 Andre forhold som overgødskning og dårlig jordstruktur kan også være årsagen til brunfarvningen men jeg tror ikke på at der kan være tale om en decideret plantesygdom. ? Tjørn12 maj 2002 Hej! Jeg dyrker bonsaitræer, og har en hvidtjørn. Hvert forår lige efter løvspring, bliver en del af bladene misdannede. De krøller sammen fra kanten og bliver rødfarvet. Jeg klipper de angrebne blade af, og resten af året ser jeg ikke noget til "sygdommen". Hvad kan det mon være, og har du et råd til bekæmpelse? På forhånd tak. SvarTjørn : Vedr. sygdom på tjørn. Beklager at der er gået lidt tid, det skylders at jeg er lidt usikker. Den eneste sygdom som der kunne være tale om når det gælder tjørn er såkaldt tjørnerust. Symptomerne passer bare ikke. Tjørnerust har såkældt værtskifte med enebær hvorfra smitten kommer om foråret. Symptomerne er på tjørn orange runde pletter der ofte breder sig til blomsterstilke. Kraftige angreb giver deforme/fortykede grene. Sygdommen er særdeles almindelig og skader som regel ikke træet i særlig grad. Der findes ikke gode bekæmpelsesforanstaltninger egnet for private. Jeg er mere tilbøjelig til at tro et fænomenet skyldes noget fysiologisk, altså vækstbetinget. Jeg ville prøve en anden jordblanding evt. at plante nogle direkte i ud i haven. Kommer symptomerne så ikke skal den videre søgning nok koncentreres om det dyrkningsmæssige.? Tjørn13 August 2002 Hej Jeg har læst din hjemmeside og søger efter svar på, hvad jeg skal gøre ved vores syge tjørnetræ. Jeg er absolut have-nørd skal lige siges. Vi har et 4 - 5 meter højt tjørne-træ i hjørnet af haven. Det eneste træ i haven, så vi er meget glade for det. Jeg har været på planteskolen med en gren og fået at vide at det har svamp, og at alle grene med svamp skal klippes af. Frugterne på træet er helt brune og ødelagte, indimellem vanskabte. Bladene er brunplettede. Det værste er, at når jeg ser på træet er det galt helt op til toppen næsten. Kan vi save så mange grene af og så håbe at træet kommer sig til foråret ? Hvordan skal vi save grenene af? Helt inde eller så langt ude som muligt (hvor der ikke er tegn på svamp) ? Træet vil jo komme til at se lidt sjovt ud, men en masse nøgne halve grene. Skal vi (suk) fælde det med det samme ? Jeg håber du kan hjælpe os. SvarVedr. Tjørnerust De beskrevne symptomer passer på tjørnerust. Der har i år været særdeles kraftige angreb af tjørnerust over hele landet p.g.a. den fugtige forsommer. Især rødtjørn har været/er særdeles kraftigt angrebet. Jeg har selv et træ på samme størrelse som jeres med kraftige angreb , blade kviste og grene er helt forkrøblede. Jeg er nu ikke så fortvivlet som i er. Træet er for stort til at man ved beskæring kan foretage sig noget fornuftigt. Ok, er der grene der krydser hverandre eller er helt visne ville jeg nok fjerne dem, men en generel fjernelse af alt det angrebne er jo fuldstændig umuligt. Træet ser grimt ud og vil gøre det resten af sæsonen, men vil sandsynligvis blive smukt til næste forår. Der findes ingen fornuftige bekæmpelsesforanstatninger til træer i denne størrelse, kan man ikke leve med at træet i visse år bliver angrebet af tjørnerust må man vælge en anden planteart. ? Tjørn23 August 2004 Jeg har en rødtjørn, som ikke ser ud til at have det så godt. Sidste sommer kom der ganske få blomster, og sidst på sommeren var træet nærmest vissent. I år har der knapt været nogle blomster. Træet er vel en ca. 25 år gammelt og godt og vel 5-6 meter højt. De fleste af grenene har fået en belægning, lidt mos agtig med en brungul farve, og kun i toppen er der blade. Jeg har tænkt på at beskære det kraftigt her til efteråret, og så se til foråret om der kommer nye skud. Kan du give mig et godt råd. SvarVedr. Tjørnerust Din beskrivelse af symptomerne kunne godt minde om Tjørnerust. Tjørnerust (Gymnosporangium clavariiforme) er en svampesygdom der har såkaldt værtskifte. I dette tilfælde med enebær. Tjørnen ( og pæretræer) bliver smittet om foråret fra såkaldt tungerust som udvikles på forskellige arter af enebær. I starten ses gulrange pletter på tjørnen. Efterhånden udvikler sygdommen sig til at danne forkrøblede nye skud og uregelmæssige udvækster på de nye grene. Ved kraftige angreb visner skuddene. Angrebet er særlig slemt de i år med høj luftfugtighed i forårsperioden. Det kan hjælpe at fjerne eventuelle enebær i nærheden, men det hjælper ikke meget hvis naboer ikke gør det. Ellers kan det som du selv er inde på, hjælpe at foretage en kraftig beskæring og håbe på en god nyvækst til næste år, samt en vækstsæson præget af knap så meget fugt . På følgende adresse kan du se billeder af sygdommen: http://www.bioimages.org.uk/HTML/R142552.HTM og http://www.biologie.uni-hamburg.de/ianb/ps/merkblatt/birnengitterrost.htm ? Tjørn/dårligt rodsystem11 September 2005 Vi har en 23 år gammel rødtjørn i vores have. den har allerede nu tabt alle bladene. Er det normalt, eller er der sygdom i træet. Vi har egen boring i haven, og synes selv vi har været flinke til at vande den. ? SvarVedr. Rødtjørn Nej det er ikke normalt med så tidlig løvfald. Imidlertid tror jeg ikke at der er tale om vandmangel. Et så gammelt træ skulle ikke kræve kunstvanding. Der er sandsynligvis et eller andet galt med rødderne, måske en svampesygdom. Jeg har tidligere set rødtjørn gå ud uden nogen umiddelbar grund. Man kunne et reducere kronen her i vinter ved en kraftig beskæring og så se om den vil skyde til foråret. ? Tobaksmosaikvirus26 Juni 2002 Jeg tror mine tomater i drivhuset er blevet ofre for tobaksmosaikvirus - bladene får spredte gule pletter og bukler og krøller sammen. Det er i alt fald sådan sygdommen er beskrevet i de havebøger, der står på min reol. Hvad kan man gøre ved det ?? SvarTobaksmosaikvirus :Efter din beskrivelse troer jeg ikke på at dine planter har tobaksmosaikvirus. For det første ses angrebet normalt kun på en enkelt plante ud af flere, for det andet synes jeg ikke din symptombeskrivelse passer. Tobaksmosaikvirus ses normalt ved skarpt afgrænsede gule/ affarvede zoner/streger der støder op til helt sundt væv. Tobaksmosaikvirus er ikke sælig smittefarligt, overføres kun ved saftsmitte (mennesker/bladlus) eller rygere med tobak på fingrene. Jeg troer mere på at planterne har det" for godt". Det er meget almindelig at de nederste blade hos tomater krøller kaftigt især hvis de får meget direkte sol og godt med næring. Beskyt evt planterne med noget skyggenet eller andet. Krølningen aftager normalt når der dannes frugter senere på sæsonen, ligesom den højere nattetemperatur får krølningen til at aftage. De nederste meget krøllede blade kan efterhånden fjernes.? Krøllede tomater ?11 Juni 2004 Nogle af mine tomatplanter har en masse "krøllede" blade, men jeg kan ikke umiddelbart se nogle dyr. Hvad fejler de mon? SvarVedr. tomater Det er meget almindelig at de nederste blade hos tomater krøller kaftigt især hvis de får meget direkte sol og godt med næring. Beskyt evt planterne med noget skyggenet eller andet. Krølningen aftager normalt når der dannes frugter senere på sæsonen, ligesom den højere nattetemperatur får krølningen til at aftage. De nederste meget krøllede blade kan efterhånden fjernes.Der er altså ikke tale om et sygdomstegn ! ? Vedr. Tomater ?25 Juli 2004 Vi har et par planter i vores udestue tomaten bliver næsten rød undtaget en lille plet i bunden den er grøn/sort. Planten er stor og med masser af grøne blade. Vores cherry tomat fejler ikke noget men vores bøftomat har det samme. Håber du kan hjælpe os.? SvarVedr. tomaterSjovt nok har jeg lige fået næsten det samme spørgsmål fra en anden læser som jeg der sender til dig. Der er helt sikkert tale om fænomenet griffelråd. Du kan se et billede på adressen: http://www.e-haven.dk/aktuelle/september/driv.htm Griffelråd er ikke en sygdom men et symptom på at planterne på et tidspunkt har manglet vand. Mangel på vand kan forekomme hvis der lige pludselig opstår en meget stor fordampning fra bladene, større end planten kan optage vandet fra jorden. I sådanne tilfælde tager planten vand fra de nydannede fugter hvor griflen ødelægges og der opstår griffelråd. Modforanstaltninger: Jævn vanding så planterne ikke tørrer ud. Skygning i solrige perioder. Griffelråd er i nogen grad sortsbestemt. ? Vedr. Tomater/visnetopskud ?23 Juni 2004 Kan du hjælpe mig med et problem? Jeg har to tomatplanter i drivhus i plantesække , en sæk til hver plante,og hver sæk på en kapilær kasse. Mine planter groede flot i starten og de er meget kraftige og sunde at se til, de afsatte blomster og tomater er på vej i forskellige størelser, planterne er ca. en meter høje nu. Jeg har også en enkelt argurkeplante i drivhuset og den gror perfekt. Jeg har malet østsiden,sydsiden og taget med skyggepasta, vestsiden af drivhuset ligger i skygge af mit hus. Mit problem er, at topskuddene på begge planter visner helt hen! når et nyt skud i toppen af planten kommer frem visner dette også! Jeg har ikke givet planterne nogen form for gødning. Ved du hvad jeg gør forkert ? SvarVedr. tomater/dårlig vækst/visne topskudUmiddelbart kan der være flere årsager til problemet. 1) Gødning For meget og for lidt er galt. Du skriver at du ikke har tilført gødning. Normalt skal tomatplanter kontinuerligt tilføres gødning gennem hele vækstsæsonen, med mindre at jorden i plantesækken er beriget med en langtidsvirkende gødning, der langsomt frigives gennem hele vækstsæsonen. Er dette tilfældet må det fremgå af deklarationen. Gødning tilføres lettest og bedst som flydende gødning i vandet. Husk at gødningen også skal indeholde de vigtigste mikronæringsstoffer. Er planterne derimod frisk grønne er det nok ikke gødnings mangel. 2 Rodsytemet. Er der tale om at de nye skud bliver slappe og hænger før de visner ? I bekræftende fald kan der så være tale om dårligt rodsytem. Det er min erfaring at der i forbindelse med dyrkning på kapillarkasser, at der i nogle tilfælde kan opstå rodproblemer på grund af generelt for meget vand og for lidt ilt rødderne. ? Vedr. Tomater ?06 Maj 2005 Jeg håber du kan hlælpe mig, mine tomatplanter bliver til lysebrunt støv. Situation: Drivhuset (et lille med fire "fag") står øst-vest Alle planter i capilarkasser med plantesække. Mod syd er der plantet agurker (flere forskellige sorter) der alle står og bærer fint. Mod nord er der plantet tomater (flere sorter) der alle bliver "syge". Der gødes efter forskrifterne og tomaterne vokser og vokser, der nippes og bindes op. Pludselig, efter at de første tomater er begydt at vise sig, bliver bladene plettede, et efter et. Jeg har prøvet at fjerne de angrebne blade (+ de der evt. er i berøring med dem) men ligemeget (eller -lidt) hjælper det. Agurkerne har det fortsat fint. Tomaterne kommer aldig helt frem før de også får mørke pletter. Når jeg så opgiver det hele, så bliver hele planten til en lodretstående støvstængel, der går i opløsning når den bliver berørt. For at bryde den onde cirkel, har jeg prøvet at dykre på halm efter de gamle anvisninger (gødskning m.flere midler og gennemvanding = forrådnelse), men det hjalp ikke. Hvert forår vaskes drivhuset med brun sæbe og desinficeres med rodalon. Afvaskning og skylning med højtryksrenser. SvarVedr. tomaterDer er efter min vurdering mulighed for to årsager (evt. dem begge) Fløjlsplet (Cladosporium fulvum) eller gråskimmel (Botrytis cinerea). Brug disse navne og søg efter billeder på nettet. Gråskimmel optræder normalt i sensommeren eller efteråret, i fugtige perioder. Løsningen hedder grundig udluftning. Lad dør og vinduer stå på klem også om natten, hele sensommeren/efteråret. Afbladning så der skabes luft omkring planterne hjælper også. Alle sorter af tomater angribes af denne svamp. Fløjlsplet optræder normalt tidligere på sæsonen. Der er stor forskel på hvordan de forskellige sorter angribes. De nyeste sorter er helt modstandsdygtige over for denne sygdom. Også her er høj luftfugtighed med til at forværre problemet. Fløjlsplet angriber kun tomat (ikke agurk). Angrebne blade/frugter fjernes så snart symptomer ses. Forskellige gødningsmidler er ikke den umiddelbare årsag til problemerne, men meget kraftig gødskning kan godt fremme angreb af især gråskimmel. Din rengøring er helt efter bogen. Gråskimmelsporer findes dog overalt i luften og sporer af nævnte fløjlsplet sandsynsigvis er kommet sammen med planterne. ? Vedr. Tomater/rådpletter ?18 Juli 2005 I 2 år har mine tomater haft en sygdom beskrevet som følger: Tomaterne vokser i plantesæk på kapilærkasse Blade øverst på planten visner helt brune i kanten og tomatfrugter får brun rådplet i modsat stilken. Senere visner enkelte blade helt, men planten går ikke til. Hvilken svampesygdom er der her tale om? Kan den bekæmpes? Hvilke foranstaltninger ud over normal rengøring skal iagttages Jeg har forsøgt at læse alle spørgsmål og svar på din hjemmeside og har en formodning om at det drejer sig om verticillium eller en eller anden form for bakteriose. Dog kan jeg ingen steder se beskrevet rådpletten på frugten. Jeg er ryger og har ikke taget det så tungt med lidt røg i huset samt tænde cigaretter og derefter røre ved planterne Planterne vokser flot og ser sunde ud. Pludselig i løbet af et par dage kan sygdommen konstateres. Agurkerne viser ingen sygdomstegn På forhånd tak for et kvalificeret svar. SvarVedr. tomater/råd/griffelrådJeg er ret sikker på at der ikke er tale om en svampesygdom, men i stedet noget fysiologisk, altså dyrkningsmæssigt. Det du skriver med en rådplet modsat stilken kaldes griffelråd. Det er et fænomen der opstår når planten ikke kan optage vand nok fra rødderne. I perioder med kraftig fordampning skal der bruges store mængder vand. hvis ikke planten er i stand til at optage nok fra rødderne, tager den dette fra de små frugter og der opstår en rådplet som beskrevet. De brune blade skyldes også vandmangel. Ikke fordi der ikke er nok vand omkring rødderne, men fordi fordampningen er for kraftig. Hvis gødningskoncentrationen er for høj vil dette forstærke problemet. Problemerne opstår ofte i perioder med megen sol, hvilket vi jo har haft i den sidste tid. Løsningen består i at nedsætte fordampningen. Det kan løses på flere måder. Man kan sprøjte kalk eller skyggepasta på ruderne eller hænge noget skyggenet over planterne. Ligeledes kan der foretages overbrusninger på varme dage. Det er, især når man dyrker ved hjælp af kapilarkasser, vigtigt at have den rigtige gødningskoncentration (ikke for høj). Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg selv foretrækker at anvende drypvanding med små slanger i forbindelse med dyrkning af tomater i drivhus. Det hænger sammen med at man hele tiden får tilført den rigtige gødningsmængde, samt at overflødige gødningsstoffer udvaskes fra dyrkningsmediet. ? Vedr. Tomater/svamp ?30 Juli 2005 Jeg har med interesse læst din hjemmeside og er meget positivt overrasket over det arbejde du har lagt i den. Jeg har et spørgsmål til mine tomatplanter i drivhuset, der har fået svamp. Det er startet på de nogle enkelte bladspidser, men er nu begyndt at brede sit til stænglerne, hvor jeg har nippet sideskud af. Tomaterne er ikke angrebet endnu. Jeg har dør og vinduer åbne. Jeg kan se at det breder sig stærkt her i disse dage hvor det regner og er fugtigt. Er der noget jeg kan gør for at redde tomatplanterne ? SvarVedr. tomater/gråskimmelDe symptomer du beskriver ligner meget gråskimmel som er særdeles almindeligt i tomater. Du er selv inde på at det skyldes høj luftfugtighed og har døre og vinduer åbne. Det er vigtigt at disse også holdes åbne (på klem) om natten. Gråskimmel angriber især hvor der af en eller anden grund findes beskadiget væv med åbne indfaldsveje. Det er derfor bedst at foretage beskæring/knibning i tørt vejr. For at nedbringe fugtigheden er det vigtigt at afblade planterne (de nederste, ældre blade) samt foretage en generel udtynding for at skabe lys og luft mellem planterne. Det er ikke relevant at foretage kemisk bekæmpelse når der som her er tale om spiselige kulturer. ? Vedr. Tomater/brun plet ?16 Maj 2006 Jeg har et spørgsmål til dig. Hvis tomaterne, som stadig sidder på planten får en brun plet, dér hvor blomsten har siddet? Tomaten kan ikke gemmes, da den brune plet hurtigt rådner hele frugten? Er der en svampesygdom?? eller en mangelsygdom? Hvad kan man eventuelt selv gøre?? Jeg håber du kan hjælpe mig SvarVedr. tomater/griffelrådMange læsere har henvendt sig om dette fænomen. Hvis du går ind på min side og vælger menupunktet "spørgsmål og svar" vil du finde nogle af dem. Der er helt sikkert tale om fænomenet griffelråd. Du kan se et billede på adressen: http://www.haveselskabet.dk/ShowPage.t?pageID=984 Griffelråd er ikke en sygdom men et symptom på at planterne på et tidspunkt har manglet vand hvilket især har påvirket optagelsen af calsium. Mangel på vand kan forekomme hvis der lige pludselig opstår en meget stor fordampning fra bladene, større end planten kan optage vandet fra jorden. I sådanne tilfælde tager planten vand fra de nydannede fugter hvor griflen ødelægges og der opstår griffelråd. Modforanstaltninger: Jævn vanding så planterne ikke tørrer ud. Skygning i solrige perioder. Griffelråd er i nogen grad sortsbestemt. Skygning kan foretages ved at sprøjte kalk på ruderne eller ophænge et net foran planterne til at tage den kraftigste sol. ? Vedr. Tomater/krøllede blade ?30 Maj 2006 Bladene på mine tomatplanter krøller og der kommer lyse pletter og på de nederste lidt brune pletter, hvad kan det skyldes og har de fået en sygdom? De står i kapilærkasser, og jeg har malet mit drivhus for at undgå at de får direkte sollys. Jeg har fået af vide at man ikke må gøde inden at man har plukket den første tomat, er det rigtigt? SvarVedr. tomater/krøllede bladeDet er meget almindeligt at bladene hos tomater krøller, især i toppen. Det viser at planterne er i god vækst og godt forsynet med næring. Især under forhold med kraftige temperatursvingninger som vi har i øjeblikket, kan give kraftige krølninger. Det skyldes at planten på grund af de lave nattetemperaturer ikke kan nå at få transporteret sukkerstofferne væk og ud i de øvrige organer. Det er en god ide at skygge huset som du har gjort. Reglen som du nævner med gødningen har jeg ikke før hørt, men det lyder da rimeligt at man skal holde igen med gødningen i starten. Hvis du slet ikke tilfører gødning kræves der dog at de anvendte plantesække er tilsat gødning. ? Vedr. Tomater/Brune blade ?26 Juni 2006 Vi har 4 tomatplanter i rigtig god vækst, men nu har den ene på flere blade fået brune pletter. Jeg er ledt på nettet, men ikke fundet noget der kan bruges. Vi har haft et par kolde nætter – er det mon her problemet er? Jeg ser ikke umiddelbart spor af skadedyr. SvarVedr. tomater/Brune blade/bladpletterDer kan være mange årsager til de brune pletter. Som du selv er inde på kan det skyldes noget fysiologisk, fremkaldt af ydre påvirkninger. Lave nattetemperaturer kan godt give lidt brune/gullige pletter på de nederste blade. Det skyldes at planterne ved lave temperaturer ikke har været i stand til at få transporteret de opbyggede sukkerstoffer væk. Er der tale om de nederste blade gør det ikke noget, man kan bare senere knække dem af planten når de bliver for grimme og ikke bidrager til produktionen. Der kan også være tale om svampesygdomme. Gråskimmel og Fløjlsplet kan giver brune pletter. Gråskimmel kommer ved høj luftfugtighed og det tror jeg ikke vi har haft så tidligt på sæsonen. Det evt. også være fløjlsplet . I begge tilfælde skal pletterne forekomme lidt lodne set under lup. Har man spildt/tabt lidt gødning kan dette også give brune pletter. ? Vedr. Tomatdyrkning ?28 Juni 2006 Mit problem bestå i at jeg ikke kan forstå hvorfor jeg ikke får særlig mange tomater af mine planter i forhold til andre hobbyfolk. jeg har kapilærkasser jeg har tre planter i hver som jeg har set andre have og jeg gøder hver gang jeg fylder vand på. hvad skal jeg gøre anderledes. jeg nipper daglig de sideskud jeg finder og jeg har både bolmme-,cherry-, krydder- og bøftomater, men ingen af dem giver nær så meget som andre får. jeg har tænkt på om det er fordi jeg har tre planter i hver kasse, men det ser jeg jo at andre sagtens kan have og så alligevel avle meget. Håber der er hjælp til mit spørgsmål. SvarVedr. tomatdyrkningJa nogle er nok bedre eller mere heldige end andre. Jeg har selv 3 planter pr. kasse, men jeg synes måske nok at det er lige vel rigelig. Måske man ville kunne høste lige så meget med kun 2 pr. kasse, men dette er dog ikke forklaringen på det dårlige udbytte. Lys: det er vigtigt at planterne for godt med lys. Derfor får man som regel det største udbytte når drivhuset er placeret så solen skinner på planterne størst mulig del af dagen. Det er en god idet at skygge en lille smule for den direkte sol evt. med et net eller ved at sprøjte lidt skygge middel på vinduerne. Gødning: da planter som dyrkes i de såkaldte kapillarkasser har et begrænset rodsystem er det vigtigt at gødskningen er optimal. Husk derfor ved hver vanding at der samtidig også skal tilsættes gødning i vandingsvandet og i den rigtige mængde. Bestøvning: selv om planterne sætter masser af blomster skal disse også bestøves for at sætte frugter. I gartnerierne udsætter man humlebier til at udføre dette. I hobby drivhuse kan man knipse lidt til plante stænglen eller lade døren stå åben om dagen så der kommer insekter ind i huset. Håber rådene kan være til hjælp ? Tomat modner ikke ved stilk ?17 August 2006 Mine tomater bliver ikke modne i stilkesiden, hvad kan det skyldes? Jeg gøder dem i foråret og sørger så ellers for at de får masser af vand gennem sæsonen. Tomaterne står i sol hele dagen, jeg har dog kalket vinduerne mod syd til, så det giver lidt skygge. SvarTomat/grønnakkede frugter/grønsygeDe symptomer du beskriver, er meget udbredte og kaldes grønnakkede frugter eller grønsyge. Symptomerne er grønne områder omkring stilken. Områder der ikke modner samtidig med resten af frugten. Årsagen er at tomaterne får for meget lys/sol under modningen. Det gælder altså om at skygge for frugterne som du også selv er inde på. Dette kan gøres på forskellig vis. Ved afbladning af de nederste blade må man holde lidt igen så frugterne sidder i skygge. Evt. kan det være nødvendigt at lade nogle få side skud blive tilbage og så beskære disse senere for at få mere skygge. Drivhuset kan kalkes eller der kan ophænges fiberdug eller andet stof til at give skygge så frugterne ikke opvarmes så meget. Fænomenet forstærkes hvis planterne samtidig mangler næringsstoffet kalium. Her i sen sommeren hvor lyset aftager kan frugterne bedre klare at blive eksponeret for direkte sollys og man bør derfor afblade mere for at få frugterne modne. ? Blomsterfald hos tomat ?21 Maj 2006 Jeg har favorita cherry tomater i plantesæk på kapilærkasse. Nu begynder de nederste blomster at "knække" af på stængelen lige bag ved blomsten. Det ser ud som om, at blomsterne - i hver klase knækker fortløbende - startende inde fra stængelen. Har dyrket tomater i mange år og har aldrig set det før. SvarTomat/blomsterfaldDer kan være flere årsager til at blomsterne falder af. Er der tale om blomster der har blomstret kan det ofte være et spørgsmål om bestøvning. Gartnerierne bruger humlebier til dette arbejde, men man kan også knipse til planterne når blomsterne har åbnet sig. Falder blomsterne af før blomstring kan der være tale om klimatiske eller næringsstofmæssige forhold. Store svingninger (kolde nætter) i døgntemperaturen kan bevirke blomsterfald (det har vi haft i år). Dårlig næringsstofforsyning kan også være en mulighed, men jeg formoder at der er tilsat gødning til vandet i din kapillarkasse. Indirekte kan den lave temperaturen bevirke at at planterne har svært ved at optage den nødvendige næring. Det er mit indtryk at netop Cherrytomater er mere følsomme end øvrige tomatsorter. ? Larver i tomater ?28 August 2006 Jeg har nogle cherry-tomatplanter i mit drivhus, som er angrebet af et eller andet. Der er tale om ligesom nogle små sorte klatter på planterne. Det ligner ikke noget dyr, men mærmest en lille klat skidt eller afføring. Det sidder på bladene og tomaterne og æder sig ind i begge dele. Har prøvet at spule, men det kommer igen. Er der nogen kur. Det er kommer inden for den sidste måneds tid. Kan jeg gøre noget. ??. SvarTomat/LarverVedr. klatter på tomat Ja du har selv fundet svaret, der er helt sikkert tale om larver. Især her sidst på sæsonen hjemsøges tomaterne af såkaldte uglelarver. Der er tale om natsværmere der flyver ind i huset enten gennem en åben dør ellers gennem luftvinduerne sidst på dagen eller om natten. De lægger æg på tomatbladene som senere klækker til grønlige larver. Larverne gnaver huller i bladene så kun ribberne er tilbage. De kan også gnave på frugterne. Angrebet stopper når larverne er voksne og forpupper sig. Den bedste bekæmpelse er at finde larverne og pille dem af planterne. Det kan, indrømmet, være svært da de ligner bladstilke til forveksling. ? Tomater/dårlig frugtsætning ?30 Juni 2006 hej! der er krise i det lille landbrug! vi har købt to tomatplanter, flavorino blomme og favorito cherry. de blomstrer på livet løs, men visner og knækker af uden at "sætte" små tomater!!?? hvad gør vi forkert ? Vi bor på 3.sal med en vestvendt terrasse på ca 20 m2. SvarTomat/dårlig frugtsætningDet er almindeligt at især cherry tomater og andre tomater der giver små frugter, sætter flere blomster end der dannes frugter. Jeg har selv nogle i drivhuset der opfører sig således. Årsagerne kan således være artsbestemt, men dyrkningen spiller også en rolle. Når blomsterne falder af kan det være fordi de ikke bliver bestøvet. Nu ved jeg ikke om der kommer mange insekter på altanen i en 3. sals lejlighed, hvis ikke kan det hjælpe at knipse lidt til planten (stænglen) dagligt og der med hjælpe med bestøvningen. Gødningsforholdene kan også have betydning. Det er vigtigt at planten hele tiden tilføres gødning. Endelig er jordbundsforholdene også vigtige. Hvis planten står i for lidt jord, vil den måske tørre ud engang imellem hvilket kan få den til at smide alle blomsterne. Lykke og held med landbruget.................... ? Tomater/Agurker/Bænkebidere ?28 Juni 2006 Jeg har for første gang fået et drivhus sat op, og har glædet mig til at få tomater og agurker. De er også blevet store og flotte, MEN nu er de ved at gå til fordi de er hjemsøgt af masser af bænkebider. Og da de er plantet i kapilærkasser med masser af vand i - er det jo det de kan lide, men hvad med mine planter - er der ikke noget man kan sprøjte med så de dør - vi har prøvet at lægge våde aviser med sukker som nogen mener skulle hjælpe, men det gør det ikke - hvad skal jeg dog gøre for at redde mine tomater og agurker. HJÆLP. SvarTomater/Agurker/BænkebidereDet er rigtigt at man kan lægge våde aviser og andet fugtigt materiale ud på gulvet. Bænkebidere vi så gemme sig under dette og man kan fange dem og fjerne dem fra huset. Det kan dog ofte være set større projekt. Bænkebidere ånder ved gælder ligesom fisk og kan derfor ikke tåle udtørring. Hvis man på en eller anden måde kan sørge for at der er tørt kan man ofte afhjælpe problemet. Normalt regnes bænkebidere ikke som noget egentlig skadedyr, men indrømmet de kan i visse tilfælde gøre skade på planterne, måske i mangel af anden føde i form af ikke nedbrudt organisk materiale. Det hævdes at det såkaldte myrepulver (diatomejord), der er et forssilt finmalet kieselpulver, har en god effekt på bænkebidere. Det virker udtørrende på bænkebidere når de får det på sig. Indtast myrepulver i søgemaskinen google og du vil finde nogle fabrikater. Andre insektpuddere der anvendes mod myrer har også virkning på bænkebidere. ? Tomater/Gråskimmel/Atamon !10 Juli 2008 Jeg har to slags tomatplanter i drivhuset, hvor den ene slags hedder Elin. Elin tomaterne er plantet med tre planter i en almindelig kapillærkasse, og nu er de blevet angrebet af gråskimmel på bladene. De andre tomatplanter (kryddertomater), agurker og chili planter ser ikke ud til at være angrebet. Jeg har søgt en del på nettet, uden at finde et godt råds til bekæmpelse af gråskimmel uden brug af sprøjtegifte, idet jeg på ingen måde ønsker at bruge gift i drivhuset, så hellere undvære tomaterne. Jeg har nu i en 2 liters forstøverflaske, blandet vand og Atamon (det man bruger ved syltning) i det forhold som anbefales på Atamon flasken til skylning af sylteglas. Efter 2 gange over 2 dage, at have sprøjtet tomatplanterne grundigt med Atamon blandingen, er alle spor af gråskimmelen på tomatplanterne helt væk og planterne ser ikke ud til at have taget skade af behandlingen. Jeg kan ikke se, at planterne har været angrebet af gråskimmelen med råd angreb til følge, så jeg håber jeg har fået bekæmpet angrebet i tide, og kan anbefale andre at bruge Atamon som bekæmpelsesmiddel mod gråskimmel i drivhuset. SvarTomater/Gråskimmel/AtamonTak for dine erfaringer med brug af Atamon mod gråskimmel i tomater. Atamon kan sagtens have en virkning mod visse svampesygdomme, om end den er lidt kortvarig. Der har ligeledes været udført forsøg med brug af Atamon mod visse svampesygdomme, som opstår når man lagrer forskellige planteprodukter, herunder frugter. I Danmark har vi en ret restriktiv lovgivning når det gælder plantebeskyttelsesmidler. Det er sådan at et middel ikke må bruges som plantebeskyttelsesmiddel, uden at det er godkendt af miljøstyrelsen til nævnte formål. Hvis man bruger Atamon til bekæmpelse af gråskimmel er der tale om et plantebeskyttelsesmiddel og man overtræder altså lovgivningen. Det kan virke lidt paradoksalt når vi samtidig må bruge Atamon til konservering af fødevarer. Nu tror jeg ikke at der er nogen der bliver straffet for at bruge det under hobbyforhold, men jeg kan nok ikke tillade mig at anbefale det til andre. ? Tomater/Grønne frugter ved stilk16 Juli 2009 Hej. Mine tomater bliver fint røde i vores drivhus, men inde ved stilken forbliver de helt grønne. Hvorfor? Mangler de noget at gro i, måske. SvarTomater/Grønnakkeder frugterJeg tror dine tomater har det helt fint. Det fænomen som du beskriver kaldes grønnakkede tomater og er særdeles almindeligt. Jeg har selv taget et par billeder som kan ses på adressen http://www.plantesygdomme.dk/Groennakkede%20tomater/index.html Grønnakkede tomater fremkommer fordi tomatfrugterne får for meget direkte solskin. Det bevirker at de modner delvist egentlig før de er helt klar til det. Der er flere måder at udgå det på. Man kan f.eks. skygge sit drivhus, enten ved at sprøjte kalk på udvendigt, eller også kan man hænge et net op indvendig der giver en let skyggevirkning. Det er ligeledes vigtigt at man ikke fjerner for mange blade forneden på planten og derved udsætter frugterne for stærk solskin. ? vedrørende et mærkeligt angreb på bladene på en af mine tomatilloer. ?24 Maj 2006 Som billederne viser opstår der en hævet, hvid-gullig "eksem" på bladene som ender med at æde hul i bladet. Til sidst falder bladet af. Det er ikke solskoldning, for dels er det længe siden der har været solskin, og dels står planten i skygge i bunden af udestuen og venter på godt vejr. En anden tomatillo ved siden af fejler intet. Det mærkelige er at planten udover de nævnte symptomer ser ud til at have det godt. Den vokser fint, og der er kommet blomster på de seneste dage. Kan du sige noget om hvad der på færde, og hvad jeg evt. bør gøre ved det? Se Billed20.htm SvarVedr. tomatilloJeg er ret sikker på at din plante hverken har sygdomme eller skadedyr. Billederne viser tydelige symptomer som man normalt vil benævne som ødemer. Disse symptomer fremkommer af fysiologiske årsager. Især om foråret når planter er i god vækst og rigelig forsynet med vand og gødning, sker der til tider det at de faktisk om dagen, optager så meget vand at cellerne sprænges. Det gælder tyndbladene planter og især under forhold med lave luftfugtigheder kan sådanne situationer opstå. Fænomenet kan delvist modvirkes ved at holde planterne til den tørre side samt at undgå for store svingninger i temperatur og luftfugtighed over døgnet. De lyse dannelser er plantens forsøg på at danne sårhelingsvæv og lukke cellerne efter sprængningerne. ? Troldpil30 maj 2002 Håber du kan give mig råd vedr. mine troldpile. De er gamle og store, vi har beskåret dem ca. hvert 3. år, og også for et par år siden. Vi har 5 træer, der i år spirede fint, og var fylde med flotte grønne blade. Pludseligt begyndte alle bladene at visne på 1 træ, straks fulgte nr. 2 efter - og det gør de sidste 3 også. Vi har f.eks. også birketræer - de fejler ikke noget. Hvad tror du det kan være - og kan jeg gøre noget. De er for store til at begynde at sprøjte. Håber du har et råd. Mange venlige hilsener og på forhånd tak SvarTroldpil :Jeg går ud fra at der er tale om Salix matzudana ´Tortuosa' også kaldet proptrækkerpil. Denne er meget anvendt i forbindelse med buketter og lign. (dekorationsformål). Det er ligeledes almindeligt at folk selv har formeret disse og altså ikke købt dem i planteskolen. Det er mit indtryk at der er sneget sig nogle typer ind som ikke er særlige holdbare. Umiddelbart virker det beskrevne eksempel noget voldsomt idetr ikke bare et træ men dem alle lige pludselig dør. Jeg har søgt efter diverse pilesygdomme og fundet en del på adressen :www.plantpathology.tamu.edu/Textlab/Trees/tree5.htmlDet eneste der symptommæssigt kunne passe på dit tilfælde er En svampesygdom (Cotton root rot). Jeg er ikke klar over om denne sygdom overhovedet findes i Danmark. Jeg stiler mere til at det er rødderne der på anden måde er beskadiget (dårlige iltforhold,vandlidende jord. I øvrigt bliver netop troldpil ikke særlig gamle. Det lyder dog mærkeligt at alle 3 træer er ved at dø. Jeg har desværre ikke et godt råd vedr. en eventuel behandling. Plant nogle andre træer der ikke tilhører pilefamilien. ? Ungarsk Eg/Frostrevner30 oktober 2014 Jeg tillader mig at rette henvendelse, idet vi har en måske 25 årig ungarsk eg i haven vi købte for ca. 15 år siden i ca. 5 meter højde. Den groede rigtig godt og flot indtil for ca. 4-5 år siden hvor den var på vej til at sætte knopper og vi fik ca. -10 grader en nat (sådan husker jeg det). Det forår gik en del grene, på op til lillefinger tykkelse ud - og falder stadig af nu og da. Dens tætte løv er forsvundet men den sætter fortsat fine nye blade om foråret, men tættere på stammen er der ingen løvvækst mere. De seneste år par år (måske efter frosten) har den fået nogle vækstsprækker ,- og specielt én kraftig en ca. én meter oppe, hvor saften løber lidt ud i sæsonen (sort). Jeg har taget nogle billeder i dag, som jeg har vedhæftet af bl.a. selve træet, nedefra op i kronen, af stammen fra afstand og tæt på. Desuden har den i de sidste ca. 2 år her i det meget tidlige efterår afstødt smågrene (10-20 cm lange grene med blade. Hvor grenene er afstødt ses en karakteristisk opsvulmet rund flade med små årringe, vil jeg mene. Et par billeder heraf er også vedhæftet. Billed153.htm Spørgsmålet fra mig er 1. hvad har vi med at gøre her ? 2. kan jeg gøre noget for at helbrede etc. ? 3. vil det på sigt komme sig, - sandsynligheden herfor ? Jeg håber på et svar eller henvisning til andre med erfaring - og under alle omstændigheder tak på forhånd SvarUngarsk Eg Frostrevner : Jeg har set på dine rigtig gode fotos af skaderne på jeres ungarske eg.Der er for mig igen tvivl om at det der er sket og som du selv er inde på, klart er frostskader. Netop sådanne langsgående revner opstår når temperaturen pludselig falder. Er der frit åben land så norden eller østenvinden rigtig kan gøre sig gældende, kan det blive særligt slemt. Frostrevner overvokses oftest af ny bark idet træet forsøger at lukke sårene så der ikke trænger svampe eller bakteriesygdomme ind i veddet. Samtidig udskilles et harpiks lignende udflåd også for at lukke af for infektioner. Det lykkes som regel træet at få lukket af, men ofte ser man at såret igen kan bryde op til næste vækstsæson. Træet kommer aldrig over det og det vil altid have et svagt sted. Nogle gange lykkes det at få skaden indkapslet men den vil altid være der. Træet vil sikkert kunne stå i mange år, men er knap så stabilt som hvis ikke det var beskadiget. De nedfaldne grenstykker er også typisk et tegn på frostskader. Træet afstøder disse fordi også grene er beskadiget. Den opsvulmede runde flade er løsningsvæv som træet danner for at afstøde grenen. Der er ikke så meget man kan gøre andet at håbe at man kan få glæde af træet i mange år alligevel. Man kan ikke smøre med noget eller behandle mod sygdom. Gødskning gør kun tingene værre. Jeg vil anbefale dig at læse denne publikation http://www.grontmiljo.dk/pdf/rye.pdfhttp://www.grontmiljo.dk/pdf/rye.pdf ? Ærter/Duer24 april 2003 Kære plantedoktor Jeg har problemer med at dyrke ærter i min urtehave. De planter der når at blive et par cm. høje, bukker hurtigt under. Det første år jeg forsøgte mig med ærter, troede jeg det var naboens duer, der havde opdaget dem. Men sidste år syntes jeg det så ud til at bladene blev spist, men jeg kunne ikke noget på dem. Jeg vil meget gerne have ærter i min have, så hvis du har et godt råd, vil mine børn og jeg blive glade. SvarVedr. ærter:Jeg har det selv ligesom dig og dine børn, jeg kan godt lide ærter i min have. Jeg er næsten sikker på at det er duerne der har været på færde igen. Om det er naboens eller vilde ringduer skal jeg dog ikke kunne sige. Duer er fuldstændig vilde med ærter. Når de først finder dem i jorden kan de faktisk følge rækken og pille dem op efterhånden som de spirer. Duerne står tidligt op, i den her tid kl 4:00 om mogenen og spiser derfor morgenmad tidligere end os andre. Sidste år dækkede jeg mine med et fintmasket net der var spændt ud så det ikke rørte ærteplanterne. Jeg oplevede dog at duerne satte sig på nettet og nappede af bladene gennem maskerne. Den eneste mulighed jeg ser er dækning med net. Der udspændes nogle tråde, eller konstrueres et træskelet over rækken, hvorefter der udspændes fuglenet. Når ærterne har fået enselig størelse (udviklet bælge), kan nettet fjernes. Anvender man såkaldt fiberdug vil dette antagelige kunne udlægges direkte oven på planterne. Denne dug beskyttet også mod angreb af ærtevikleren (orm i ærter). ? Ærter7 Juli 2003 Efter megen søgning synes dette at være stedet for løsning af mine problemer. Efter en årrække med problemfri dyrkning af ærter, er der gennem de sidste 3-4 år sket en dramatisk ændring. Af ærterne spirer kun omkring 5 %. Af de spirende dør 50 %. Og jeg som hele livet har elsket grønne ærter! Lidt om dyrkningsstedet: Jorden er sandet, men tilføres årligt staldgødning, hønsegødning samt nedfaldne blade. Har sidste år fået foretaget jordbundsanalyse, der viser, at nødvendige stoffer er tilstede i passende mængder. I vækstsæsonen tilføres almindelig NPK gødning i anbefalede mængder. Også surhedsgraden kontrolleres. Har praktiseret sædskifte, som beskrevet i havelitteraturen. Har siden problemets opståen anvendt frø af forskellige arter og forhandlere - også frø fra årets høst - alt uden indvirkning på resultatet. I dette forår såede jeg Weibulls Kelvedon Wonder i et helt nyt stykke, idet jeg fræsede en del af græsplænen op. Næsten ingen spirede. Herefter såede jeg en række og vandede rækken med Maladan. Resultatet var en anelse bedre, men ikke meget. Kun hvert tiende frø spirede. Så gravede jeg en rende 30 cm bred og et spadestik dybt, hvori jeg fyldte jord, som en anlægsgartner havde fået tilovers efter reparation af en stor græsplæne (langt fra køkkenhaven) Denne jord har ligget i en bunke siden efteråret og formodes at være ret ren for diverse skadedyr, hvorfor jeg forventede et positivt resultat efter såning af en ny portion ærter fra samme pose, som førnævnte. Det var dog ligeså miserabelt. Jeg har gravet i renden efter ikke spirede ærter og konstateret, at frøet spirer, idet det sender en spire op mod overfladen og en rod nedefter. Men spirerne dør i en længde af halvanden centimeter - roden ligeså. Har kigget på den opgravede kimplante med stærk lup og mener at have set ganske små - under en milimeter - larvelignende ægagtige organismer - lyse, og som tilsyneladende ikke bevægede sig. I modsætning til de øvrige såninger er ingen af de spirede frø i renden med nyt jord visnet under væksten. Dette er en eneste forskel overhovedet. Planterne, der visner under opvæksten, har jeg ligeledes undersøgt. Roden er svundet ind til en tynd tråd, som ikke kan trække hverken vand eller næring. Har læst om smelderlarver, stankelbenslarver, rodbrand og andet godt - samt diverse svampeangreb, noget af det synes at kunne passe - andet ikke. Hjælp! Dette blev langt, men jeg håber så, grundlaget er bedre for doktorens diagnose. Afslutningsvis skal jeg bemærke, at alle andre vækster i køkkenhaven står flot som altid - men ærterne.... SvarÆrtedyrkningsproblemer: Tak for brevet hvor du beskriver en lang række forhold du har undersøgt og iagttaget i forbindelse med dyrkning af ærter. Jeg er ikke ekspert lige netop på dette område og har heller ikke lige netop løsningen. Jeg vil dog alligevel gøre et forsøg. Skadedyr: Smelderlarver kan ofte være slemme til at angribe ærtefrøet og direkte forhindre en spiring. Disse larver er kun et problem hvis der dyrkes på steder hvor der tidligere har været græsplæne. Larverne forsvinder fra jorden efter 2- 3 år og problemet er herefter løst. Undertiden kan snegle æde af de bløde opsvulmede frø og derfor forhindre en spiring. Svampesygdomme: Rodbrand er et udbredt fænomen i forbindelse med dyrkning af ærter. Du beskriver selv nogle symptomer der absolut kunne minde meget om rodbrand. Indsnævrede brune til sorte kimstængler er et typisk symptom på rodbrand. Mangelsygdomme: Selvom du tilsyneladende har helt styr på næringsstoftilførsel og PH kunne der måske af en eller anden grund være tale om manganmangel. Dette forårsager mangelfuld spiring og døde vækstpunkter. Manganmangel kan forekomme hvor jorden har rigeligt højt Ph. Manganmangel kan forebygges ved gødskning med svovlsur amoniak. Frøkvalitet: Det er mit indtryk at frøkvaliteten hos ærter til havefolket igennem de senere år har udviklet sig i negativ retning hvilket har givet sig udtryk i generel dårlig spiring. I forbindelse med såning af ærter er det vigtigt ikke at så for tidligt. Ærter skal have en høj jordtemperatur. Får man sået ærter tidligt om foråret efterfulgt af en regnperiode ligger frøene i jorden i lang tid og er udsat for angreb af diverse sygdomme og skadedyr. Pas i øvrigt på med vanding. Hyppig vanding tidligt på foråret afkøler jorden. Frøkvaliteten kan undersøges ved at så nogle frø på fugtigt vat eller trækpapir. Kommer der svampevækst på spirerne, vælges en anden leverandør. ? Ærter17 Maj 2006 Vi har et problem med vores spiseærter. De er ca. 10cm. høje nu, men bladene bliver spist af et eller insekt eller skadedyr. Bladene er meget hakkede hele vejen rundt i kanten. Håber du har en ide om hvad det er og hvad vi kan gøre ved problemet. SvarÆrtedyrkningsproblemer: Der er to muligheder. Duer eller bladrandbiller. Er der tale om bladrandbiller skal gnavene være ret regelmæssige som på vedhæftede billeder Billed18.htm. Disse biller gemmer sig tit i jorden om dagen og kommer frem om natten for at æde. Farven gør ligeledes at de er meget svære at finde i jorden. Man kan sprøjte med malathionprodukt om aftenen men de fleste bryder sig ikke om at sprøjte spiselige afgrøder i privathaver. Bladrandbiller overvintrer i jorden så et godt skifte (rotation) mellem afgrøderne i haven er at foretrække. Evt springe et år over med ærtedyrkningen. Jeg har set meget kraftige angreb af bladrandbiller dette år. Symptomerne efter duer er lidt mere uregelmæssige og spidse bladkantfordybninger. Man ser som regel ikke duerne da de kommer når vi andre sover. Behandlingen hedder her netoverdækning. ? Vedbend/Vinterskader5 maj 2003 Vi har et raftehegn ud til en offentlig sti. Vi plantede efeu op af det for ca. 20 år siden og det har groet godt og har været meget tæt. Efter i vinter ser det ud til det er gået ud, det er helt vissent og der er ikke liv i det der er ingen nye blade. Det eneste vi ved er at der nok blev saltet på stien i vinter, men det er der blevet hver år, uden det har gjort noget. Et stykke af Efeuen står ud for en garage og er således beskyttet for vinden og plejer at være flot, men det er helt vissent, det er det hver forår, men ikke som nu. Hvad kan det skyldes?. SvarVedr. Vedbend:Jeg har netop i år set særdeles mange vedbend der tilsyneladende er gået ud efter vinteren. Jeg har undersøgt forskellig litteratur vedr. svampesygdomme for evt. her at finde en forklaring............ intet resultat. Jeg troer simpelthen at det skyldes den sene frost her i foråret, hvor der enkelte steder i april måned blev registreret ned til 10 gr. frost. Vedbend der er stedsegrøn har brug for at kunne optage vand fra jorden, også om vinteren. Den hårde forårsfrost har været slem for mange planter. ? Huller i bladene/Vedbend/Laurbær/Anemoner/Hosta/Rabarber/Pelargonium5 April 2005 Tak for en god hjemmeside. Vi har nu i flere år været plaget af, at der på bladene på vores buske og planter bliver ædt store huller, både udefra kanter og inde på bladet. Det går især ud over de stedsegrønne, som efeu, laurbær og blå anemone. Også hosta, rabarber og pelargonier samt kaktus og andre planter, som er på rekreation i haven om sommeren, kan ”grovæderne” ikke så for. På jeres hjemmeside nævnes jordlopper, men det har ikke på noget tidspunkt været muligt at finde spor af insekter på og ved planterne. Vi håber, at plante-doktoren har en forklaring, og i bekræftende fald, hvad der kan gøres. SvarVedr. Huller i bladene:Der er flere dyr som kan frembringe disse huller. Det er mest sandsynligt at et af nedenstående skadedyr og sygdomme kan være på færde: Snegle: angreb af snegle er meget almindeligt. Snegle fremkommer især om natten når der er fugtigt. Et glinsende slimspor kan ofte røbe at det er snegle der har været på spil. Snegle kan både gnave fra bladranden og inde midt på bladpladen. Sneglebekæmpelse kan foretages ved indsamling (ølfælder, fugtige sække mv.) eller ved anvendelse af stoffet Ferramol som er meget effektivt. Larver: Diverse larver af sommerfugle kan især i tyndbladede planter gøre skade. De kan ofte være svære at få øje da camouflagen er i top. Ofte kommer de først frem om natten. Undersøg planterne grundigt eller gå på opdagelse med lommelygte efter mørkets frembrud. Bekæmpelse kan foregå ved indsamling eller sprøjtning med Malathion eller Biobit. Bladbiller: mange bladbiller kan gnave i planterne. Normalt vil et sådant gnav foregå fra bladkanten, ind mod bladpladen. Sådanne typiske "billetklip" kan blandt andet foretages af Øresnudebiller/væksthussnudebillen. Læs evt. om denne på min side under "problemknuser". Mange af disse bladbiller er natdyr som måske kan ses når man går på jagt med lommelygten. Anbringer man et nedgravet syltetøjsglas med overkanten lige i jordoverfladen, i nærheden af de angrebne planter, har man en "faldfælde" og vil kunne konstatere hvad der rører sig. En del af de nævnte planter er typiske værter for bladbiller. Svampesygdomme: Enkelte svampesygdomme der giver bladpletter, bevirker at bladene bliver hullede "haglskudssyge". Dette er plantens måde at overleve på idet den skiller sig af med det angrebne bladparti. I dette tilfælde er der ikke så meget man kan gøre som haveejer. Der er således mange muligheder. Jeg håber at ovenstående kan lede jer på sporet for i første omgang at få stillet den rigtige diagnose. ? Vedbend/luftrødder9 maj 2005 Vi har fjernet en gammel vedbend, som efterhånden dækkede det meste af gavlen på vores hus. Der er meget kraftige spor efter vedbendens hæftninger på murværket, som er umulige at fjerne. Findes der et godt råd til, hvor disse mærker kan fjernes? På forhånd tak SvarVedr. Vedbend:Jeg kender til problemet ! Jeg har ladet mig fortælle at solen efter nogen tid (1-2 år vil nedbryde) disse hæftninger så de kan skurres eller skrubbes bort. Er der tale om nordsiden varer det længere. ? Vedbend/luftrødder10 Juni 2009 Hermed billeder af vores efterhånden noget kedelige hedera. Vi er jo desværre ikke proffer på dette område, så derfor håber vi, I kan hjælpe med en diagnose. Er der sygdom i? Hvad gør vi? se Billed59.htm Håber I kan hjælpe, da det har taget os en del år, at få det til at gro sammen og se pænt ud. På forhånd tak SvarVedr. Vedbend/dårlig vækst/Øresnudebiller/Bladpletsyge:Vedr. Hedera Når man ser planter der næsten er visnet er det ofte rødderne det er galt med. Samtidig kan jeg se at bladene er gnavet i kanten, ret kraftigt. Jeg vil derfor tro at der er tale om angreb af øresnudebiller også kaldet væksthussnudebiller. Jeg har skrevet lidt om disse biller på adressen http://www.plante-doktor.dk/oeresnudebiller.htm Inden man forsøger at gøre noget ville jeg forsøge om man kan finde skadedyrene og derfor være mere sikker i diagnosen. De kan være svært at finde de voksne, de er nemlig natdyr . Om dagen gemmer billerne sig under blade lige ved jordoverfladen. Ryst bladene over en avis. Ofte finder man dem liggende ubevægelige på ryggen, som om de er døde. Det er dog deres larver som er det store problem. De gnaver nemlig i planernes rødder. Er der mange kan de slå selv større buske ihjel. I øjeblikket kan man være ”heldig” at finde de hvide pupper i jorden. I kan vande med nematoder som er små rundorme der angriber dyrene. Det er et dårligt tidspunkt at gøre det nu, vent til efteråret. God jagt Tak for svar. Umiddelbart kan jeg ikke finde billerne (har prøvet det med avisen). Hvis vi konstaterer, at der er tale om øresnudebiller, hvor køber man så rundorme? Vi har nogle meget kloge naboer, som mener, at der eventuelt kunne være tale om bladpletter baktierie eller solsvidning! Kunne det være tilfældet? Og hvad gør vi så? På forhånd tusind tak for hjælpen. Jeres naboer kan have ret. Der findes en ret almindelig udbredt bladpletsygdom der angriber Hedera. Jeg har selv taget en række billeder som kan ses på adressen http://www.plantesygdomme.dk/Hedera%20bladpletsyge/index.html Grunden til mit bud var øresnudebiller er dels de kraftige skader på bladene, dels de mange visne blade som findes i bunden, hvilket kunne tyde på gnav af larver i rodsystemet. Er der tale om bladpletsygdomme skal planterne nok skyde igen. Er der tale om øresnudebiller, vil man sidst i juli – i begyndelsen af august kunne se nye ”billetklip” i bladkanterne som forårsages af de voksne biller. I skal ikke begynde at behandle med noget før i med sikkerhed har konstateret at der er tale om øresnudebiller,. Det er spild af kræfter og penge. De såkaldte nematoder (rundorme) kan købes på nettet hos f.eks http://www.nyttedyr.dk/ eller http://www.bioproduction.dk/index.html ? Gødskning/Cotoneaster/Vedbend/Græsplæne mv.26 Maj 2009 Jeg er nybagt haveejer og har ikke meget forstand på planter og pasningen af dem. Jeg har to skråninger, hvor jeg har plantet Efeu i den ene og Cotoneaster dammeri i den anden, samt en græsplæne. Efeu: Skråningen med Efeu er oprindeligt lerjord, hvor på jeg har lagt et lag muld. Nogle steder er der fin vækst og andre er der ikke. Manglende vækst visse steder mener jeg skyldes at muldjordstykkelsen er for lille, eller slet ikke. - Kan jeg gøre noget nu for at "redde" planterne? Evt. lægge noget mere muldjord på de bare pletter? - Vil gødning hjælpe? - Hvilken gødning NPK? Cotoneaster dammeri: Her er der rigeligt med muldjord, men jorden er købt og jeg kender ikke beskaffenheden, den er muligvis udpint eller kulturen mangler bare at komme i gang. De nye grene som har slået rod og fået fat er grønne , men selve stammen (oprindelig plante) er brun? - Hvad kan jeg gøre her? - Gøde? - Hvilken gødning? Jeg har en græsplæne som nok også har for lidt muld. Den gror næsten ikke og ukrudtsplanterne ser ud til at få mere og mere magt. - Hvad vil dit rå være? Gøde? mere muld? sand? Jeg har været på genbrugspladsen her i weekenden og hældt et par trailer fulde kompost på de steder som virker udpinte, både på græsset, på Efeu'en og på Cotoneaster'en Nu venter jeg lidt og ser om der er nogen virkning. Ellers havde jeg tænkt mig at købe noget alm. blandingsgødning til at lægge ud over det hele, skrænter og plæne. SvarVedr. Gødskning/Cotoneaster/Vedbend/Græsplæne mvGenerelt tror jeg at du selv egentlig godt er klar over hvad der skal til. Efeu er generelt en kraftig plante og egner sig særdeles godt til de formål som du har valgt den til. Din observation med hensyn til tykkelsen af muldlaget er sikker rigtig og det vil være en god idé at tilføre mere muld eller kompost på de steder hvor væksten er dårlig. Efeu har desuden den evne at den breder sig fint med udløbere, ud over områder hvor jorden ikke er så god. Gødning skal der til. En almindelig bladingsgødning NPK, f.eks med en sammensætning der hedder 12-5-14 er fin, også til resten af haven. Doseringen kunne være 4 kg pr 100 m2. (også til cotoneaster) Mere om gødninger på http://www.haveselskabet.dk søg med ordet gødskning Cotoneaster: Nu er jeg ikke klar over hvor længe siden det er at du har udlagt jorden og plantet. I visse tilfælde kan der godt være problemer med råjord. Specielt hvis denne jord har været opmagasineret i en stor bunke, kan der opstå iltmangel i den indre del, med dannelsen af visse skadelige stoffer pga. såkaldte aerobe bakterier. Derfor anbefaler man også at en sådan jord skal henligge nogle måneder inden man planter i den. Du kan ikke gøre ret meget her andet end at vente og se. Hver opmærksom på at kompost fra kommunen normalt indeholder en del gødning, så her kan man godt spare lidt på den ekstra gødningstilførsel. Græsplænen: Du skal helt sikkert give din græsplæne noget gødning, Hermed forøges græssets vækst så det bedre kan udkonkurrere ukrudtet. Der skal gødes flere gange i vækstsæsonen. Her er hvad jeg normalt anbefaler til græsplæner: Gødskning: det er vigtigt at græsplænen gødskes. Der anbefales 2-3 kg NPK pr 100m2 i det tidlige forår. Herefter gødskes yderligere 2-3 gange i vækstsæsonen, sidste gang i oktober. Ved de senere gødskninger kan anvendes kalksalpeter (billigere). Pas her på med svidninger af græsset. Det er bedst at gøde lige før en regnvejrs-periode. Er der rigtig meget ukrudt i plænen kunne man overvej at sprøjte med et ukrudtsmiddel (Toxan) .Det er et såkaldt hormonmiddel der fjerner alt andet end græs. Ellers kunne man udføre en såkaldt topdressing. Her er hvad jeg selv har skrevet Topdressing: Plænen har gavn af at få tilført nyt voksemedie. Når græsset er i vækst kan tilføres en blanding af grovsand og kompost. Der kan tilføres et lag på ca. 0,5 cm . Det er vigtigt at kornstørrelse på sandet ligger mellem 0.2 og 0,6 mm. På siden http://plante-doktor.dk/mos.htm, har jeg selv skrevet lidt om græsplæner i relation til mos. ? Voksplante (Hoya) Uldlus24 Januar 2006 Jeg har en voksplante som er meget gammel (ca.25 år) den har aldrig villet blomstre, men er flot grøn. Jeg har så idag lige opdaget, at den har fået nogle små hvide vatagtige ting på stængler og blade. Hvad er det og hvad gør jeg ved det?? Hvorfor vil den ikke blomster?? Jeg har så for små 6 år siden fået et skud af en veninde, det gror fint og blomstre 3-4 gange om året med op til 20-25 klaser, den er utrolig flot. De hænger begge på væggen i samme stue i syd vendt vindue. Håber du kan hjælpe mig, (mine blomster) eller henvise til én der kan. SvarVedr. Voksplante (Hoya)De små vatagtige ting på stængler og blade er sikkert uldlus. Det er meget almindeligt at Hoya bliver angrebet af disse væsner. Du kan læse mere om uldlus på min side www.plante-doktor.dk under menupunktet "problemlknuser". Der er 2 muligheder for bekæmpelse enten insektsæbe som du selv kan fremstille eller købe som færdigt produkt. Det kræves at du sprøjter grundigt flere gange. Eller kan du bruge de såkaldte insektpinde som indeholder det aktive stof Imidacloprid. Disse "pinde" puttes i pottejorden hvor de opløses og giften transporteres herefter rundt i planten. Det kræver imidlertid at planten er i god vækst for at få en god virkning, så vinterperioden er ikke god. Med hensyn til blomstringen er jeg lidt på bar bund. Der er selvfølgelig forskel på sorternes villighed, men måske det kan hjælpe at holde planterne til dem tørre side i vinterperioden. Ligeledes plejer det at hjælpe hvis planterne stilles køligt i vinterperioden (den mørke tid). Der findes en del specialsider om denne plante prøv f.eks http://www.bennyskaktus.dk/Asclepiadaceae/hoya.htm ? Æble/lav6 December 2003 Hvad er mit æbletræ angrebet af og hvad gør jeg ved det ?? Se vedhæftede foto. Billed2.htm SvarVedr. Æble/lav:Tak for billedet . For det kunstneristiske udtyk bør gives en høj karakter. Jeg går ud fra at det er bevoksningerne på grenene du hentyder til. Det er blot lav, som ikke i sig selv skader træet. Årsagen til at det trives skyldes sikkert at træet er plantet et sted hvor der er skygge og dermed høj luftfugtighed en del af dagen. Æbletræer skal helst stå frit og have sol det meste af dagen, hvis man vil have frugt af en ordenlig kvalitet. Beskæring så der skabes lys og luft i træet, vil gavne og hæmme lav-væksten. Jeg kan iøvrigt se at der findes mange frugtknopper........det lover godt for næste sæson. ? Æble/lav26 Marts 2005 Jeg sender et par fotografier af mine frygttræer. Se vedhæftede foto. Billed2.htm Jeg har ca. 25, der blev plantet i 1998. Der er både pærer, æbler, blommer og kirsebær. Der er alle i mere eller mindre grad bevokset med en lav-lignende plante, som den du kan se på billederne. Er det noget, jeg skal gøre noget ved, og i bekræftende fald hvad? SvarVedr. Æble/lav:Ja dine billeder viser tydeligt er træerne er bevokset med lav. Jeg har fået flere henvendelser med dette emne. Generelt om lav: Lav er en organisme der består af en alge (kan udføre fotosyntesen og opbygge sukkerstoffer) og en svamp (kan nedbryde disse stoffer) . Lav kan vokse på mange overflader afhængig af deres beskaffenhed og surhedsgrad. Vigtigt er det at lav ikke skader organismer/objekter de vokser på. Imidlertid kan man sige at kraftig vækst af lav, som på billederne af æbletræerne, tyder på at træerne ikke vokser særlig meget/optimalt. Det kan have forskellige årsager. 1) Træerne kan være plantet på steder hvor der en del skygge fra andre træer. 2) Træerne mangler næring - tilfør NPK gødning her i foråret. 3) Jorden kan af en eller andren grund være komprimeret eller vandlidende 4 ) I dag plantes næsten udelukkende frugttræer som er podet på svagt voksende grundstammer. 5) Fugtige efterår og vintre er befordrende for vækst af lav. Men som sagt. Vækst af lav på træer er ikke i sig selv skadelig for træerne. ? Frugttrækræft/æble4 September 2004 I foråret fældede vi et gammelt æbletræ, som for det første stod MEGET skævt, og for det andet var det angrebet af "kræft" (har vi ladet os fortælle). Æblerne var ikke gode - de havde mange brune pletter. Vi valgte at fælde æbletræet og købte et nyt - et Elstar træ (2 år gammelt). Vi flyttede placeringen ca. 1 mtr. Efter vi havde plantet det nye træ, fik vi at vide, at kræften godt kan sidde i jorden...... Træet får flotte nye blade, men nu har vi på en af grenene opdaget, hvad der ligner et kræftsår. Er det monstro kræft? Kan vi gøre noget ved det? Kan man klippe grenen af - eller hvad? Jeg håber virkelig, man kan gøre noget - vi er så glade for vores nye æbletræ. SvarVedr. Æble/Frugttrækræft:Din beskrivelse kunne godt minde om frugttrækræft (Nectria galligena). Det er en meget almindelig svampesygdom der kan angribe de fleste æblesorter. Nogle er mere følsomme end andre. Svampen angriber især hvis der er meget fugtigt i perioden omkring bladfald. Symptomerne ses normalt først til næste år. Er man istand til at klippe det angrebne område væk kan angrebet sagtens standses, værre er det når angrebet findes på hovedstammen. Her må man forsøge at bortskære såret med en kniv. Se evt. billeder af frugttrækræft under menupunktet "problemknuser": ? Barkrevner/æble4 April 2005 Jeg har et æbletræ, der har fået en revne i barken på stammen. Der siver væske ud fra revnen. Har du nogen idé til, hvordan jeg kan afhjælpe denne revne? SvarVedr. Æble/Barkrevner:Revner i barken hos æbler kan fremkomme af mange forskellige årsager. Der kan være tale om barkrevner forårsaget af forskellige fysiologiske faktorer (vandoptagelse, frost mv.) eller sygdomsangreb som frugttræskræft mm. Er der tale om sår der kunne ligne frugttræskræft (se billeder på min side under "problemknuser") ville jeg forsøge at bortskære området med en skarp kniv (det lader sig kun gøre hvis såret er begrænset til den ene side af stammen). Den udsivende væske er sikkert harpiks som træet naturligt udskiller for at forsøge at lukke såret. I dit tilfælde lyder skaden mest som en fysiologisk skade. Der er ikke rigtig noget at gøre ved det, blåt håbe at træet er i stand til at helbrede sig selv. Der har gennem årerne været prøvet at reparere sådanne skader med sårhelingsmidler samt forskellige former for maling. Det har ikke rigtig haft nogen gavnlig effekt. ? Æble/Thuja8 Maj 2005 Jeg skrev til dig i efteråret med 2 spørgsmål (ligusterbladplet - du havde ret, hækken står med flotte lysegrønne blade, så den kom igen - og kræft i vores nye æbletræ) - tak for hjælpen dengang. Nu har jeg imidlertid 2 nye spørgsmål, som jeg håber, du også kan hjælpe med - jeg har nemlig ikke umiddelbart kunnet finde noget om det på side (men måske kigger jeg det forkerte sted....): 1) Det ene er vedr. vores nye æbletræ (købt sidste år) - igen. Den gren, der var en kræftplet på, klippede jeg af (som anvist af dig). Der kommer fine nye skud på den gren. Men der er en anden gren på træet, hvor der slet ikke kommer blade. Jeg kan ikke få øje på kræftpletter på den. Har du en ide til, hvad det kan skyldes? Og skal jeg klippe grenen af - eller vente og lade den være? Grenen er i samme side som grenen med kræft - altså tæt på - og den side af træet er ret bar nu..... 2) Jeg købte sidste år en Thuja (mener jeg, det er) - sådan et lille kegleformet træ, som jeg plantede i en krukke. Den har stået flot hele vinteren, men det er lige som om den allersidste frost var for meget for den. Nålene (eller hvad søren man kalder dem på sådan en) er yderst blevet brune nogle steder. Er den til at redde? Vil den have godt af at blive plantet i jorden i stedet for i en krukke? Jeg har nemlig et kanongodt bed i haven, der ikke får ret meget sol (først sidst på eftermiddagen), og det holder meget længe på vandet, så planterne ikke tørrer ud. Jeg har andre stedsegrønne planter i det bed - og de stortrives. Men jeg vil blive nødt til at flytte rundt på nogle ting for at få plads til denne Thuja, så jeg vil ikke gøre det, hvis der ikke er en chance for at redde træet. SvarVedr. Æble/Thuja:Umiddelbart har jeg lidt svært ved med sikkerhed at sige hvorfor den ikke kommer med blade. Hvis man ridser i den (barken) og der ikke ses grønt under denne, vil jeg klippe den af så langt ind at der klippes i levende væv. Hvis nødvendigt helt ind til hovedstammen. Kræft kan godt angribe fra endeknoppen og brede sig ind mod stammen. Vedr. Thuja Ja det er et problem med stedsegrønne planter i krukker om vinteren. Jorden bundfryser i krukken og planten kan ikke optage vand, hvad den især i forårsperioden har brug for. Ved at ridse i barken kan du ligesom med æblegrenen konstatere om der er liv i planten. Er den brunlig kommer den ikke. Selv om der er liv i træet går der imidlertid lang tid før du igen har en smuk plante, så måske du skulle anskaffe ny. ? Æble/Frugttrækræft10 Maj 2005 Tak for dit hurtige svar. Jeg har nu været ude og ridse i begge træer. Thujaen ridsede jeg i nederst på stammen - og der kom ikke noget grønt til syne.... Så den kan vi vist godt kassere. M.h.t. æbletræet - hulk! Jeg havde åbenbart ikke kigget godt nok efter i tusmørket den anden dag, for da jeg var ude og ridse i barken nu (i fuld sol) kunne jeg se, at den gren, der ikke er kommet blade på, men som godt nok er grøn under barken, sidder lige midt i en kræftplet - som sidder på hovedstammen og faktisk er ret stor.... Jeg har ikke klippet grenen af. Der går en anden gren ud fra stammen lige i nærheden, som faktisk har to kræftpletter, men som har finde blade. Og på en anden gren er der faktisk blomster, så det kan være, vi er heldige at få et æble eller to i år.... Du skriver på din hjemmeside, at der sjældent er held med at skrabe kræftpletter væk, som sidder på stammen. Denne plet er som sagt ret stor - og det er stammen ikke endnu.... Nu er vi så kommet i tvivl, og har brug for lidt mere hjælp: Da vi flyttede ind i huset her, stod der et gammelt æbletræ, som havde store kræftpletter. Æblerne var ikke gode, og træet stod meget skævt, så vi valgte at fælde det. Ca. 1 meter derfra plantede vi så dette nye æbletræ, og da vi havde plantet det, fik vi at vide, at kræft kan ligge i jorden og sprede sig til et evt. nyt træ - derfor må man ikke plante et nyt træ samme sted. Men det havde vi jo allerede gjort - og valgte at tage chancen. Men det ser altså ud til, at det er rigtigt nok, at kræften ligger i jorden - eller hvad? Eller har vi bare været uheldige? Nu ved vi så ikke, hvad vi skal gøre. Skal vi fælde træet? Eller skal vi lade det vokse? Det er ikke primært for æblernes skyld, at vi har plantet det. Nu stod der bare et æbletræ i forvejen, og vi vil godt have et lille kompakt træ i haven, da haven ikke er ret stor. Og Elstar, som dette træ er, skulle være et godt lille træ. Hvis træet alligevel ikke bliver godt (kommer til at vokse pænt), så vil vi hellere fjerne det nu, inden det får et stort rodnet. Jeg kan se på din hjemmeside, at frugttrækræft er en svampesygdom. Når nu denne kræft angriber vores æbletræ, kan den så alligevel også angribe andre frugttræ-arter? Eller holder denne slags sig kun til æbletræer - altså er arts-specifikke (eller hvad man kalder det)? Hvor længe kan kræften evt. ligge i jorden? Og hvor langt kan det brede sig (x antal meter i jorden)? Skal vi helt over i en anden slags træ? Og i så fald - kan du anbefale et? Jeg læste på din side, at bøg og pil også nemt bliver angrebet af kræft. Lige præcis pil er jeg meget begejstret for..... Jeg tænker også på, at uanset hvilket slags træ, vi vælger (hvis vi fjerner æbletræet, hvad jeg nok er mest varm på), skal vi så finde et helt andet sted i haven til det? SvarVedr. Æble/Frugttrækræft:Ja det er dag ærgerligt når man nu har fået anskaffet sig en god sort som Elstar netop er. For det første:nej jeg skriver ikke at man ikke med held kan bortskære kræftsår, for det kan man godt. Det er den efterfølgende påsmøring af diverse midler man ikke rigtig får noget ud af. Kræftsår kan altså sagtens bortskæres med en skarp kniv, også på nuværende tidspunkt. Det kan selvfølgelig være svært hvis såret breder sig næsten hele vejen rundt om hovedstammen. Imidlertid har jeg set træer (især gamle træer) der kan leve i mange år og give store mængder frugt selv om hovedstammen næsten er helt "ringet" af sår. Nej frugtrækræft kan ikke ligge i jorden og smitte et nyt træ som du beskriver det ! Frugttrækræft er som sagt en svampesygdom der kun kan trives i forbindelse med grene af kernefrugt som æble eller i mindre grad pærer. Sporer fra inficerede træer spredes med vinden og inficerer indfaldsveje i fugtige perioder om efteråret eller foråret. Det kan altså lige så godt være naboens som ens egne træer der er smittekilde. I erhverfrugtavlen sprøjter man med et svampemiddel der indeholder Captan forår og efterår. Dette er ikke til rådighed for hobbyavlere. Vær opmærksom på at kraftig gødskning kan medvirke til angreb idet det medfører at grenene kan have svært ved at afmodne tidligt nok om efteråret før frosten kommer. Plantestedet har stor betydning. Det er vigtigt at træet ikke står i skygge da dette bevirker at fugtigheden omkring knopper og skud bevares i lang tid om dagen og giver mulighed for infektion. ? Æble/Orm/alger17 Maj 2005 Vores jord i haven har et grønligt skær på overfladen, hvad skyldes det ? Vi har et Æbletræ - vi tror at det er skovfoged, træet bærer megen frugt, men næsten alle æbler på træet bliver angrebet. Angrebet udarter sig som følgende: en bille eller lignende borer sig igennem æblet og ind til kærnehuset, æblet stopper med at udvikle sig og falder af træet. Når vi skærer æblet op ser vi at billen har spist kærnerne i kærnehuset. Hvad sker der, hvad kan vi gøre, hvornår skal det gøres. SvarVedr. Æble/Alger/æblevikler:Det grønlige skær som findes på jordoverfladen skyldes algevækst. Det er meget almindeligt og ses især her i foråret. Det er ikke noget sygdomstegn, men indikerer normalt at jorden er i skygge en del af dagen. Det du beskriver med hensyn til dine æbler, er typiske symptomer på angreb af æbleviklerens larve. Denne larver går direkte efter steder med stort indehold af protein, idette tilfælde kernerne. Du kan læse mere om æblevikleren på min side under menupunktet "problemknuser" . ? Æble/Stråleplet/gule blade24 Juni 2005 Men - det er ikke sådan at være ny haveejer! Jeg har lige opdaget at vores to æbletræer er begyndt at få gule blade (nøjagtig samme udseende som stråleplet på roser - gul/blakkede med sorte pletter), og bladene falder hellere end gerne af, hvis man rører dem.. Vores roser rundt omkring i haven virker ikke angrebet af stråleplet endnu - det gør til gengæld en stor kristtorn, der også har sporadiske gule blade! Er der tale om stråleplet? Hvad kan vi gøre ved det - uanset om det er stråleplet eller ej?? Håber du har et godt bud - så vi ikke skal se hele haven i forfald allerede første sommer i huset... SvarVedr. Æble/Kristjørn/stråleplet:Nej der er ikke tale om stråleplet Du har ret i at de gule blade på æbletræet ligner stråleplet, men der er tale om et tidligt angreb (i det fugtige forår) af svampen æbleskurv. Det er meget almindeligt og træet reagerer ved at danne løsningsvæv ved bladstilken så blade afstødes. En smart reaktion for at slippe for yderligere angreb. Med hensyn til Kristtorn er der sikkert tale om angreb af krittornminerfluer (Phytomyza ilicis) ( et gammelt angreb) hvorved bladene ligeledes afstødes, eller angreb af en eller anden bladpletsvamp. Det skal bemærkes at stedsegrønne bladplanter altid skifter nogle blade selv om de kaldes "stedsegrønne". ? Æble/Æbleskurv25 September Håber du kan hjælpe mig, jeg har taget 2 billeder af mit æbeltræ, det har været sådan de sidste 2 år. Æblerne falder hurtigt af og der er mange der er små, de har pletter næsten alle sammen, men det går ikke helt ind i æblet. Jeg ved ikke rigtig hvad der skal gøres, har prøvet at klippe de gamle grene af, men når de nye grene kommer og sætter æbler er resultatet det samme. SvarVedr. Æble/Æbleskurv:Det er helt klart at dit træ er angrebet af såkaldt æbleskurv, nok den mest almindelige svampesygdom i æbler. Æbleskurv giver anledning til pletter på blade og frugter. Pletterne på frugterne resultere i at overhuden ikke kan vokse på det pågældende sted, hvorfor den revner som det ses tydeligt på dit billede. Hvis du på min webside kikker under menupunktet "problemknuser" kan du læse mere om denne sygdom. Den vigtigste foranstaltning er at vælge æblesorter der er modstandsdygtig for denne sygdom. Sorterne Discovery, Aroma og Fillipa er rigtig gode, men der findes flere i Planteskolen. Jeg kunne godt tænke mig at bruge dit illustrative billede på min side så andre kan få glæde af det. Er det ok med dig. Jeg sætter dit navn under som fotograf ? ? Æble/Gråsten manglende frugtsætning6 Februar 2006 Mit Gråstenæbletræ giver ingen frugt. Det er 20 år gammelt. I sin tidlige ungdom bar det dejlig saftige æbler - de seneste mange år har jeg kun set blomsterne i maj. I haven er der desuden: 1 rød Belle de Boskop , 2 Filippa, 1 Bodil Neergård og 1 Ingrid Marie - der alle bærer frugt omend til tider beskedent. Jeg har aldrig sprøjtet i min have - har du evt. et par gode råd? SvarVedr. Æble/frugtsætning:Med hensyn til sorten må man sige at Gråsten er et dejligt æble, men ikke er et af de mest udbytterige sorter. Ligeledes må man acceptere at det kan angribes noget af svampesygdomme, især æbleskurv. Dog er det dog stadig en god sort og udnævnt til Danmarks national æble. For det første er det vigtigt med en en rig blomstring. Gråsten er normalt en sort der vokser meget vegetativt og det kan ofte være vanskeligt at få mange blomsterknopper. Ved beskæring er det vigtigt at fjerne få store grene frem for mange små. Det sidste fremmer den vegetative vækst. Ligeledes skal man forsøge at forme træet så der kommer mange vandrette grene idet disse vil sætte mange frugtknopper. Med hensyn til bestøvningen kan jeg se at du allerede har bestøversorter tilstede, måske skal du have flere ? På denne adresse kan du hente en rigtig god publikation om æbler og bestøvning http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvh131.pdf Ellers vedhæfter jeg et udklip fra denne. Tidlig skurvangreb skurvangreb kan godt tynde ud i frugterne. Ellers skal du gøde træet moderat. ? Æble/Gråsten manglende frugtsætning/sprøjtning6 Februar 2006 Tusind tak for et meget fint svar på min forespørgsel. Vil det være gavnligt at sprøjte træerne - i givet fald med hvad? og hvornår på året? SvarVedr. Æble/frugtsætning/sprøjtning:I Danmark har man en generel politik om at begrænse forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler i privathaver. Derfor har jeg også svært ved at anbefale et sådant. Dithane M 45 er et kemisk bekæmpelsesmiddel som er til rådighed. Det er især brugt til bekæmpelse af kartoffelskimmel, men virker også mod æbleskurv. Vil man bruge et sådant kan der sprøjtes 2 gange med 10-14 dages interval omkring blomstringstidspunktet. Det giver ikke større blomstring, men kan nedsætte skurvangreb hvis det er dette som er problemet. ? Æble/døde skudspidser13 Juni 2006 Vi har nogle gamle æbletræer. De sidste 4-5 år har træerne set ud som på billederne efter blomstringen. under blomstringen er der intet. (billeder kan ses på graamonilia.htm) Vi har klippet af de andre år . Men nu breder det sig til de nye æbletræer. og vi ttor de gamle går ud. Hvad tror du det er? ? Æble/Grå moniliaJeg er ret sikker på at de gamle æbletræer er angrebet af svampesygdommen grå monilia. Normalt ser man denne sygdom i forbindelse med arter af kirsebærslægten, men den kan også angribe æbletræer. Jeg har skrevet lidt om sygdommen på min side http://www.plante-doktor.dk under menupunktet "problemknuser" grå monilia. Sygdommen ses især på gamle æblesorter hvor dan angriber hvis der er fugtigt vejr i forbindelse med blomstringen. Derfor tror jeg ikke at jeres nye træ er angrebet at grå monilia. Jeg synes nærmere at det ligner et angreb af æblekræft. (som også er beskrevet på min side). ? Æble/gul monilia09 September 2006 Nu skal du høre . Vi har 4 store gamle Æbletræer som alle er Angrebet af gul monilia . Har du et rigtigt godt råd som er effektivt mod denne svampesygdom. Vi har læst at Bayer havde et midel men det kun var til kirsebærtræer kan vi bruge det. eller er der kun en vej og det er ned med træerne . ? Æble/Gul moniliaVedr. monilia. Jeg er lidt usikker på om i nu også mener gul monilia. Der findes som i måske også er klar over to slags monilia. Grå monilia som giver visne skudspidser og gul monilia som giver generel frugt råd. Jeg har beskrevet dem begge på :http://www.plante-doktor.dk under menu punktet ”problemknuser” Hvis vi antager at der er tale om gul monilia, frugtråd kan man sige at denne svampesygdom er meget udbredt både i kirsebær, blommer og æbler. Især i år hvor vi ha haft en særdeles fugtig sensommer, i perioden hvor frugterne modnes. Gul monilia angriber især gennem sår på frugten. I år findes masser af disse på grund af især diverse larveangreb. Det bedste man kan gøre er udtynding så frugterne ikke rører ved hinanden. Der findes et sprøjtemiddel som virker (Teldor), men det er kun godkendt til brug i kirsebær. Jeg synes egentlig heller ikke man skal sprøjte i privathaver og i særdeleshed ikke tæt på høst. Jeg synes umiddelbart det lyder lit drastisk ligefrem at fælde træerne. Gul monilia angriber også frugter på nyere frugtsorter. ? Æble/Beskæring31 August 2006 I en lille rækkehushave på Østerbro har min kæreste og jeg et 8 år gammelt Lord Lambourn æbletræ, som de sidste par år er begyndt at give lidt æbler. Vi er amatører og derfor lidt usikre vedr beskæring: 1) Er det korrekt at beskæring af frugttræer helst skal foregå om vinteren -- eller snarere en skrøne? 2) Ifald ovenstående er korrekt, vil der så ku ske noget som helst ved at vi lige nu fjerner et par enkelte grene, der hænger i vejen? ? Æble/Beskæringjo man kan vel godt sige at hovedbekæringen, når det drejer sig om større grene bør foretages når træet er i hviletilstand om vinteren. Træet kan sagtens holde til det om sommeren, så der sker derfor intet ved at fjerne grene som er i vejen. Det er meget almindeligt i erhvervet at man foretager såkaldt sommerbeskæring hvilket især indebærer at man fjerner såkaldte årsskud (nye skud som udgår fra grene og hovedstamme), men ikke ønskes bevaret. ? Æbletræ/Hul i stammen08 Februar 2007 Jeg har et gammelt æbletræ med et stort hul i stammen. Hvordan bremser man det videre forfald? Kan eller skal man foretage sig noget? Kan du sende et internet-link eller litteratur? ? Æble/Hul i stammenDer har i gennem tiderne været forsøgt de mest utrolige ting for at forlænge livet for bevaringsværdige træer. Forskellige kemikalier har været forsøgt pumpet ind i stammerne, huller fyldt op med cement og sår malet med forskellige malingstyper for at forsøge at standse råd. Langt de fleste af disse indsatser har dog kun haft det resultat at give folk lidt bedre samvittighed for nu har man da gjort noget. Der er ingen tvivl om at der præventivt kan gøres noget. Hvis man sørger for at træet har de optimale vækstbetingelser med hensyn til vand og næring kan man komme langt. Ligeledes er det vigtigt at man ved eventuel beskæring ikke efterlader dybe sår og stabbe som træet efterfølgende har svært ved at lukke. Når det er sagt er der ikke ret meget mere vi kan gøre. Tiden og de påvirkninger der kommer ved vind og vejr, f. eks frost vil give beskadigelser af træet. Nu er det dog heldigvis sådan at mange træer og herunder også æbletræer, er i stand til at overleve mange år selv om de har voldsomme skader på stammerne. Jeg tror derfor ikke du kan gøre så meget ved selve hullet. En generel beskæring af træet kan måske komme på tale og medføre at træet får en foryngelseskur, men om det forlænger levetiden er nok uvist. ? Æbletræ/Uldlignende totter29 Maj 2007 Hej Magnus, jeg har via en søgning på nettet fundet frem til dit site - og håber du kan hjælpe mig. Vi har disse uldtotter på vort Æbletræ, indtil videre kun det ene af to. Der er sådan nogle kugler i totterne, jeg kan ikke finde ud af hvad det er. I det hele taget om det er skidt for træet eller æblerne? Det startede sidste år på et par grene, og nu har det bredt sig til hele træet. Det er små plamager, spredt rundt over træet - jeg har prøvet at se i din liste over mulige skadedyr, men ikke fundet den rette. Det ligner lidt uldlus i totterne, men ikke så meget på resten. Findes der en bekæmpelse af dette skadedyr? ? Æbletræ/Uldlignende totter/BlodlusSe : Billed30.htm Nej du har ret. Jeg har ikke fået skrevet om dette skadedyr. Der er tale om såkaldte blodlus. Det lyder dramatisk, men det er det nu ikke. Blodlus er ret almindelige på æbletræer og findes også i æbleplantager. Maser man med en finger på selve lusen, vil der fremkomme en rød væske. Deraf navnet. Lusene suger på grene og stammer hvor de kan fremkalde lidt sår i træet. De beskytter sig ved at udskille et hvidt vatagtigt vokslag som er vandskyende. De runde perler er deres sukkeragtige ekskrementer kaldet honningdug. Dette kan godt smitte lidt af på frugterne og gøre dem lidt klistrede ved kraftige angreb. Det kan være lidt svære at slå ihjel fordi de er ret beskyttede. Sprøjtning med malathion kunne være et forsøg værd. Et sted har jeg set at man med forsigtighed kan bruge en gasbrænder (overfladisk), men jeg har ikke selv afprøvet metoden. Det er sikkert bedst efter løvfald. Ellers kunne man måske forsøge at fjerne dem med en stiv børste, dyppet i sæbevand (brun sæbe). Er der tale om svage angreb skader de ikke træet væsentligt. ? Æbletræ/Vattotter/visne grene04 Juni 2007 Jeg har tre gamle æbletræer i min have. De har i mange år giver et ganske godt udbytte. Men sidste år og i år har de opført sig uheldigt. De starter fint foråret med blomstring og sætter masser af løv. Kort tid efter begynder der at dukke visne kviste op, og det tager til. Rundt om på stammen og grenene kommer der små hvide "totter". Jeg troede først at det var en art skimmelsvamp, men ved nærmere eftersyn viste det sig at de hvide totter var kolonier af en ellen anden slags lus. Kan de mange visne kviste og de hvide lusekolonier have noget med hinanden at gøre. Og hvordan skal jeg bekæmpe dem / gøre noget for mine dejlige æbletræer? ? Æbletræ/Grå monilia/BlodlusVedr. sygdomme og skadedyr i æbletræer. Der er tale om 2 forskellige ting der generer dine æbletræer. Grå Monilia: De visne skud er angrebet af en svampesygdom der hedder grå monilia. Du kan se en beskrivelse på min side på adressen http://www.plante-doktor.dk/graamonilia.htm Grå monilia er en meget almindelig svampesygdom, der især angriber kirsebær, men den kan altså som her også angribe æbler. Især ældre træer. Man kan reducere angrebet ved at afklippe de visne grene. Sprøjtemidlet Teldor kan købes af private, men er egentlig ikke godkendt til brug i æbler. Sprøjtningen skal udføres under blomstringen. Blodlus: Det andet problem du har er såkaldte blodlus. Trods det drastiske navn er disse meget almindelige. Netop i år har jeg fået en del henvendelser vedr. disse bladlus. Måske skyldes det den milde vinter og derved de gode overvintrings muligheder. Hvis du indtaster det latinske navn Eriosoma lanigerum i søgemaskinen google og søger på billeder, vil du finde en hel del. Normalt er det begrænset hvor meget disse dyr egentlig skader træet. Ved mindre angreb anbefales det at børste lusene af med en stiv børste. Alternativt kan man også sprøjte f. eks med Malathion. Dette skal foretages sent på sommeren når lusene forlader deres gemmesteder for at vandre ud på nye grene. De kan være svære at få has på fordi de gemmer sig i det udskilte vokslag. Man kunne også forsøge sig med insektsæbe. Et sted har jeg set at man anbefaler med forsigtighed at bruge en gasbrænder ? Naturligt findes der en snyltehveps som skulle kunne reducere bestanden hvis forholdene er gode. Får vi en strengere vinter til næste år vil det sikkert reducere bestanden, eller helt udrydde den. ? Æbletræ/Gul Monilia/knortede æbler27 August 2007 Mit rigtbærende Discovery-æbletræ er på det seneste angrbet af gul monilia, der har ødelagt høsten. Det tager jeg som en oplevelse.. En anden lidt mere gådefuld oplevelse er, at et par grene på træet kun har udviklet "små knoldede æbler" (foto vedhæftet), der ikke som forventet faldt af, men tværtimod sad meget fast. Har nok ikke noget at gøre med monilia'en, men hvad mon det kan være? Jeg planlægger for en sikkerheds skyld at bortskære de berørte grene og håber, at det er tilstrækkeligt. Tak for en god side.. ? Æbletræ/Grå monilia/Rød æblebladlusGul monilia har været slem i år især på grund af den meget fugtige sommer. Forhåbentlig bliver det bedre til næste år. De små knoldede æbler kalder man for luseæbler. De er et resultat af sugning forårsaget af den røde æblebladlus. Se http://www.plante-doktor.dk/roed%20aeblebladlus.htm Du kan sagtens bortskære disse æbler inklusiv grene. Skud der er krøllede som et resultat af disse lus bør også fjernes. De bliver aldrig gode frugtbærende grene. ? Æbletræ/Myrer/Bladlus04 Juni 2007 Hej Plantedoktor Håber du kan hjælpe os. Vi er netop gået i gang med at etablere en helt ny have, i denne have har vi et Discovery Æbletræ. Der er rigtig mange myrer lignende dyr i træet, de sidder på undersiderne af næsten alle bladene og nogle steder er bladene ved at få brune pletter. Da vi er helt nystartede i havekunsten, ved vi ikke helt hvordan vi skal gribe det an. Har du nogle gode forslag? ? Æbletræ/Myrer/BladlusVelkommen i klubben Det er en rigtig god ide at vælge æblesorten Discovery. Denne sort er meget sund, får flotte og mange æbler. Dog er der nogle skadedyr som jævnligt indfinder sig. Når man har have skal man efter min mening lære at acceptere at ikke alt bliver perfekt. Det er ikke meningen at man som privat havedyrker skal fare rundt tidligt og silde med en sprøjte. Efter det du beskriver, kunne det tyde på at træet, som så mange andre æbletræer har fået bladlus. Der findes 2 slags som er almindelige. 1. Grøn æblebladlus: denne bladlus gør ikke særlig skade på træet og har man denne, skal man ikke bekymre sig meget om det. 2. Rød æblebladlus. Denne bladlus er mere skadelig og kan godt medføre at træet standser væksten. Er træet ikke så stort bør man fjerne de angrebne skud eller blade. Angreb af rød æblebladlus medfører at bladene ruller kraftigt sammen. I kan læse mere om disse dyr på min side ved at vælge menupunktet 'problemknuser' og herefter bladlus. God fornøjelse ? Æbletræ/hul stamme26 Maj 2009 Jeg har et gammelt æbletræ, hvorpå der er podet 3 forskellige slags æbler. På 2 af de skråtstillede stammer er der huller på 15-20 cm ned i stammen, som der er fugt nede i, når det har regnet. Jeg forestiller mig, at der efterhånden kommer råd i bunden af hullerne, og at træet efterhånden dør. Hvad kan jeg gøre ved det ? Kan man på en eller anden måde stoppe hullerne til - men hvad nu, hvis bunden ikke er helt tør, inden man stopper ? Æbletræ/hul stammeTidligere var der mange der forsøgte sig med forskellige former for træ- kirugi. Professionelle firmaer har tjent store summer på dette. Særlige bevaringsværdige træer med hule stammer eller stammer med huller blev fyldt op med f.eks cement. Ligeledes har man forsøgt at renskære store sår og efterfølgende pensle dem med maling eller speciel sårhelingssalve. Erfaringer har vist at det ikke hjælper noget. Man føler at have gjort en god gerning, men i sammenligning med andre ubehandlede træer, er der faktisk ikke forskel på træernes overlevelses tid. Jeg tror derfor ikke dog får noget ud af at gøre noget. Træet skal forsøge at hele sig selv. Ofte bliver man overrasket over hvor mange år sådanne træer faktisk kan vokse og give god frugt på trods af kraftige skader. ? Æbletræ/klæbrige plamager31 Maj 2009 Vi har en gammelt æbletræ som har fået disse klæbrige plamager, kan du sige om der kan gøres noget for at fjerne disse larver ? ? Æbletræ/ÆblespindemølJeg kan se der er tale om æblespindemøl. Du kan se flere på min side: http://plantesygdomme.dk/Spindemoel_1/index.html Larverne lever sammen i et spind for at beskytte sig mod fugle og andre fjender. Det ser grimt ud, men skaden er absolut begrænset. Snart vil larverne forpuppe sig og en lille møl vil komme ud af puppen. Der findes ikke effektive sprøjtemidler mod disse larver. Måske du kan spule dem ned med en kraftig vandstråle. ? Paradisæbletræ/dålig vækst14 Maj 2009 Kan du mon sige mig hvad mit paradisæbletræ fejler/mangler? Det er andet år at der kun udvikles få og meget små knopper. Af de få der er, tørrer de fleste nærmest ind igen og de få knopper der bliver til blade er små og forkrøblede og der kommer slet ingen blomster. Træet er købt med en mistelten podet på stammen, men det burde vel ikke være den der er problemet? Træet står i en meget stor balje, som jeg har læst er muligt med paradisæbletræer, men er det mon derfor den skranter. Håber du kan hjælpe inden det går helt ud! Jeg har vedhæftet nogle fotos. Billed63.htm ? Paradisæble/Dårlig vækst/vandmangelJeg har gennemset dine meget fine fotos. Jeg tror at dit træ lider af eller har lidt af tørke. Måske ikke lige her og nu, men på et eller andet tidspunkt hvor træet udviklede næste års knopper har det måske manglet vand. Du skriver at misteltenen ikke har nogen indflydelse. Det er jeg nu ikke så sikker på. Det er rigtig sjovt at have en sådan mistelten og jeg kan se at din er stor og flot. Mistelten er en såkaldt halvsnylter. Den optager vand og næring fra træet og til gengæld sender den sukkerstoffer retur som træet så kan udnytte. Det er normalt ikke noget problem idet træet optager rigeligt med vand og næring. Man skal dog være opmærksom på at misteltenen som jo er delvis stedsegrøn også har brug for vand om vinteren. Eller efter løvfald. Den er jo ikke i hvile på samme måde som træet. Det er altså vigtigt at træet også om vinteren er velforsynet med vand. Hvis omtalte balje fryser kunne jeg godt fores stille mig at rødderne ikke kan optage vand. Husk også at et så stort træ skal have tilført næring. Jeg vil derfor foreslå at du planter træet i jorden eller er mere opmærksom på om træet nu hele tiden kan optage vand og næring (evt. vinterdækning af jorden). ? Ørentviste/Æble17 oktober 2010 Mit æbletræ (James Grieve) er temmelig plaget af ørentviste, der gnaver sig ind i midten af æblerne. Undertiden finder jeg også en lille rød larve inde i æblerne, og jeg vil spørge, om det er ørentvistens larve eller noget helt andet? Jeg kan se på din hjemmeside, at det ikke anbefales at bekæmpe ørentviste, men har du alligevel et råd? ? Ørentviste/ÆbleJa ørentvister kan i nogle tilfælde være et problem i æbler. Oftest hos æbler der sidder tæt sammen kan de gave lidt. I mange tilfælde er det dog andre skadedyrs huller som ørentvisten bruger som gemmested om dagen. Ørentvisten er et udpræget der går på rov efter forskellige skadedyr. Som sådan er der altså tale om et nyttedyr. Man kan selv fabrikere nogle sorte poser med halm eller hø inden i som ørentvisten så vil anvende til at skjule sig i, frem for at vælge æblerne. Husk at der skal være små huller i plastposerne. Se oerentviste.htm De små larver som du finder inde i æblet er sandsynligvis æbleviklerens larve. Det er det man i daglig tale kalder for orm i æblet. Se aeblevikler.htm ? Ørentviste/Øret10 Juli 2011 Jeg vil blot fortælle, at jeg vågnede ved at noget bed mig i øret her til morgen. Da jeg rejste mig, faldt en ørentvist ned fra mit øre. Den var ikke inde i øret, men bag ved. Jeg kan se I skriver at dette ikke sker, men DET gør det altså! ? Ørentviste/ØretTak for din oplysning ! Jeg vil føje den til på min side oerentviste.htm om ørentviste ? Æbletræ/Sukkulenter/ sygdomme og skadedyrVi har et æbletræ som er ca. 12 år gammelt - 4 -5 meter højt. De sidste 3 år er træet - kort tid efter der er kommet blade på - visnet på de fleste af de yderste kviste. Træets udbytte af æbler er dog normalt - 2 år mange æbler og sidste år ikke så mange. Vi har - ca. 15 m. fra det store træ - et 4 år gammelt æbletræ - som i år havde symptomer på det samme - på 2 kviste - dem har vi klippet af. Det kunne tyde på, at det er noget der kan brede sig. Vi vil være meget taknemmelig - hvis du kan give os en forklaring på fænomenet, og evt. et forslag til, hvad vi kan gøre ved det. Vi har desuden en gammel, helt almindelig sukkulent (måske ikke stavet helt rigtigt) plante som altid står indendørs. Den har pludselig fået hvidt pulveragtigt lag omkring stænglerne - ved stort set alle "blade" - (hvilket man måske kan kalde meldug - da det ligner mel) - men ud over dette er bladene ligeledes meget fedtede - (hvilket kunne tyde på bladlus - men da den har stået inde altid forbinder man ikke bladlus med dette). Hvad kan dette være? Og ligeledes her - hvad kan vi gøre ved det? Vi vil være meget taknemmelige, hvis du kan hjælpe os med disse to mysterier. ? Æbletræ/Sukkulenter/Grå monilia/UldlusVedr. æbletræ.: Dine æbletræer er angrebet af en svamp der hedder grå monilia. Normalt angriber denne svamp træer af kirsebærslægten, men til tider også æbler. Netop i år ses mange angreb over det ganske land. Det skyldes at vi havde det ekstremt fugtigt i blomstringsperioden. Svampesporerne findes i luften og lander på blomsterne hvor de spirer ned i griflen og senere ned i grenene. Som regel skades æbletræer ikke væsentligt, men det er en god ide at klippe de angrebne skud af da de er smittekilde det følgende forår. Du kan læse mere om grå monilia på adressen graamonilia.htm Vedr. sukkulent: Der er nok flere muligheder. Meldug kan være en mulighed. Uldlus måske også, især da du nævner den fedtede overflade se f.eks. uldlus.htm Det kan også være at den hvide belægning er naturlig for netop denne sukkulent. Er der tale om skadedyr kan du f.eks. sprøjte med et middel der hedder Calypso, men det kræver at du først har undersøgt planten og virkelig fundet skadedyr på den. Du kan læse om meldug på siden meldug.htm ? Sukkertopgran/brune nåle11 Juni 2015Denne sukkertopgran blev sat sidste forår og som du kan se på billederne har den det ikke godt : Billed184.htm Hvad tror du der kan være galt? Håber du kan hjælpe ? Jeg har set på dine fotos af sukkertopgranNetop denne art gran (Picea abies) angribes af især 2 slags skadedyr. Sitkabladlus er den ene. Disse bladlus trives i milde vintre, hvor de ubemærket kan sidde og suge på skuddene, med det resultat at nålene falder af. Jeg har skrevet lidt om denne på siden sitkabladlus.htm og du kan se fotos på denne side af angrebet sukkertopgran. Der kan også være tale om spindemider, men jeg tror mest på bladlusene ? Æbletræer/frugttræer/Rådyr/Harer/dålig vækst13 Juli 2010 Tre af vores 3 årige frugttræer i sommerhushaven på sydlangeland er i.l.a. vinteren blevet maltrakteret kraftigt af såvel rådyr som harer. Stammen er på alle tre træer afgnavet hele vejen rundt og mange af grenene er "itu-spiste". Imidlertid fik jeg på anbefaling af en trækyndig det råd, at give gaffa-tape om stammerne, som så skulle skiftes 1-2 gange årligt - alt afhængig af træets vækst. Vi har fjernet de ringeste grene - og indtil videre står træerne flotte og sunde - med masser af æbler - hvad der for så vidt er lidt foruroligende (!) træernes overlevelse in mente. Det drejer sig om Aroma og Ingrid Marie som synes at overleve - for nu. Men hvordan når gaffatapen til efteråret skal erstattes - ødelægger vi en evt. reetableret bark - og hvordan forholder vi os i det hele taget??? Der er ingen tegn på sygdomme - heller ikke en nylig overstået tørkeperiode til trods hvor vi ikke har været her og som har kostet nogen af vore andre planter og træer diverse sygdomme. Frugttræerne har det i det hele taget godt - med gaffatape som erstatningsbark. Men skubber vi trædøden foran os? ? Æbletræer/frugttræer/Rådyr/Harer/dålig vækstVinteren har været lang og med meget snedække med deraf følgende mange vildtskader. Særlig æbletræer er det gået hårdt udover og især hareskader er udbredte. Som udgangspunkt er det min overbevisning at de forskellige muligheder med påsmørings af salver, maling, voks, eller sårhelingsmidler ikke hjælper, når først skaden er sket. Det er træet selv der skal udbedre skaden. Om det lykkes afhænger i høj grad af hvor dybt gnavet går ind. Går det så langt ind at vedkar og sikar er ødelagte vil det med tiden dø. Man kan godt opleve at træet efter at det er kraftigt beskadiget bærer mange æble, men dette er ikke nødvendigvis en sikkerhed for at den næste sæson vil forløbe uden problemer. Nu skal man jo passe på med at udtale sig alt for kategorisk. Heldigvis er der mange kloge og opfindsomme mennesker til. Jeg vil derfor ikke udelukke at tapen kan beskytte mod forskellige svampesygdomme og håber at i til næste sæson vil fortælle mig hvordan det er gået. Det kunne være sjovt om man havde undladt tapen på et af træerne for at se om der var nogen forskel. ? Æbletræe/Spindelvæv/Spindemøl05 Juli 2010 Vedhæftet billeder viset et lille problem som jeg har fået med mit æbletræ. se: Billed75.htm Kan i svarepå hvad det er og hvilken behandlings form der findes? ? Æbletræ/Spindelvæv/SpindemølDit æbletræ er eller har været angrebet af æblespindemøl. Du kan læse mere om disse på siden aeblespindemoel.htm Netop i år har der været store angreb af disse larver. De er ret harmløse og skader ikke træet væsentligt ? Æbletræ/Haregnav13 Februar 2010 I denne strenge vinter går harene voldsomt til værks på vores nye æbletræer. De æder al barken. Nu er de også begyndt på de ældre træer, men kun æbletræerne. Kan jeg påsmøre noget og evt. hvad for at undgå dette. Jeg regner ikke med at træerne, der har mistet det meste af deres bark overlever. ? Æbletræ/HaregnavJa harerne har været særdeles slemmer her i denne vinter. Fødemangel på grund af det tykke snedække, har ført til mange gnavskader på vore træer og her især frugttræer. Tidligere brugte man påsmøringsmidler, der indeholdt det aktive stof thiram, men disse er ikke længere tilladte. Der findes et godkendt produkt som indeholder blodmel. Dette middel kan købes i visse plantecentre og har nogen effekt på harer Taktikken har været at påsmøre midler der lugter grimt (for harer) og derfor får dem til at vælge andre træer. Hjortetaksolie er en gammelt husgeråd, men effekten er tvivlsom. Det kan købes men er i princippet ikke godkendt til formålet. Bedre er det med en form for indhegning enten omkring alle træerne, eller med kyllingetråd/plastnet omkring hver enkelt. Se evt. harer.htm Jeg kan ikke bedømme om dine træer overlever. Hvis ikke de på samme sted på hovedstammen, er gnavet hele vejen rundt (ringgnav), er der store chancer for at de overlever. ? Æbletræ / Krøllede blade01 juni 2011 Bladene på vores æbletræ - kan ikke huske sorten, er ca 3 år gammelt - er begyndt at krølle - det er ikke på alle grene. Hvad betyder det? ? Æbletræ / Krøllede bladeDet mest sandsynlige er angreb af Grøn æblebladlus. Denne bladluseart ses i øjeblikket mange steder, men betyder ikke ret meget for træets vækst. De forsvinder igen. Læs evt. Grøn æblebladlus Værre er det hvis der er tale om den røde se roed aeblebladlus.htm, så er det bedste at afklippe skuddet med angrebet. Der kan også være tale om svampesygdommen meldug. aeblemeldug.htm ? Æbletræ / Revnede frugter03 juli 2011 Jeg vil spørge, om du kan fortælle mig, hvorfor de fleste af æblerne på dette træ ser ud som på billede? Der er som sagt store revner i? Billed92.htm ? Æbler / FrostskadeJeg har set på dit foto af æblerne. Der er helt klart en såkaldt fysiologisk skade, altså ikke en sygdom eller skadedyr. Fænomenet med de revnede frugter fremkommer fordi de på et eller andet tidspunkt har fået en ugunstig klimapåvirkning. I dette tilfælde vil jeg tro at der er tale om frostskade. Netop i år har vi som bekendt haft den sene nattefrost i nætterne omkring d. 3. og 4. maj. Normalt ødelægger nattefrosten jo blomstringen, men i år var bestøvningen sket og frugterne var ved at blive dannet. Her tåler de ikke frost. I øjeblikket ser jeg masser af tilsvarende frugtet mange steder i de danske frugtplantager. Især de frugter der sidder mest udsat på træet og ikke har været beskyttet af blade. Tilsvarende symptomer kan også forekomme hvis æblerne pludselig bliver udsat for meget skarp solskin, efter en lang periode med koldt og overskyet vejr. ? Æbletræ / Brune bladkanter, roser med huller i bladene07 juli 2011 Jeg har et Elstar balkon æbletræ på min altan, som har blomstret fint i foråret og har nu dannet en masse æbleknobber. Sagen er den, at bladene er meget små - og mange af dem lidt brune i kanten. Jeg har gødet med små blå kugler - og forsøger at vande godt. Jeg har dog tænkt om den trænger til en større potte. Kan jeg potte den om nu? Jeg har desuden et par engelske roser på altanen. Den ene ser ud til at visne bort. Den anden står stadig med noget der ligner en knob, men det forbliver ved knob og så visner de. Er mine roser ved at dø? Roserne har fået udskiftet en del jord, blandet op med komøg i det tidlige forår. Roserne står i samme potte og har gjort det længe. Sidste år havde jeg mange rosenblomster - men desværre blevet alle bladene gennemhullet og ædt op af dyr eller sygdom?! ? Æbletræ / Brune bladkanter, roser med huller i bladeneDet er rigtig fint at man nu også kan dyrke frugt på lidt plads. Med hensyn til sådanne frugttræer i potter, så skal man selvfølgelig være opmærksom på røddernes forhold. Der er ikke ret meget "stødpude" (for meget/for lidt vand og gødning.) De brune bladkanter er ofte et symptom på udtørring eller for højt gødningsniveau, så pas lidt på med for meget gødning. Det er en god idé at give planten en ny og lidt større beholder. Hvis du kan undgå at jorden falder af den gamle klump når du tager den op af potten, kan du sagtens omplante nu. Hvis du derimod skal hen og beskære rødderne eller fjerne den gamle jord, vil jeg foreslå de venter til efteråret, når træet er i hvile. Det lyder ikke godt det med roserne. Der kan være mange årsager til at de går til. Vinteren har været hård, specielt for planter i potter. Jeg kunne blive lidt nervøs når du nævner komøj. Der er grænser for hvor meget roser kan tåle af den slags, men jeg kender jo ikke koncentrationen. Roser får en lang række skadedyr og sygdomme. Forskellige Larver gennemhuller bladene. Det er der under dine forhold nok ikke så meget at gøre ved., bortset fra at fjerne disse larver når man får øje på dem. Nogle år går det heldigvis fint og roserne undgår de værste sygdomme og skadedyr. Generelt med hensyn til gødskning af planter i potter, vil jeg nok foreslå at man anvender flydende gødning i vandingsvandet og anvender de doseringer der er trykt på brugsanvisningen. Det giver som regel de færreste problemer. En lang række forskellige langtidsvirkende gødninger i pilleform findes på markedet og de kan være udmærkede. Problemet er ofte at gødningsafgivelsen er temperaturafhængig og kan være lidt for kraftig i perioder med høj temperatur. ? Æble / Tusindben09 december 2012 Billed114.htm Må jeg ulejlige dig her i den travle juletid? Endda uden at det har noget med den at gøre - Jeg er ikke den store insekt/ormespecialist, men har flere gange studset over nogle jordboende dyr, der går i mine nedfaldne blommer og til en vis grad også æbler. De minder om små tusindben, men jeg ser dem normalt kun i disse "klumper" - ikke enkeltvis. Desværre er billedet ikke knivskarpt for det er taget med min telefon. Ved du hvad det er for nogen og er de onde eller gode? ? Æble / TusindbenDu er ikke den første der henvender sig om disse ormelignende tingester. Faktisk har jeg fået flere også fra konsulenter i forbindelse med erhvervsmæssig dyrkning af jordbær, men jeg har også set det i nedfaldsblommer. Du giver selv svaret for efter min bedste overbevisning er der tale om tusindben. Uden at være ekspert på området vil jeg tro at det drejer sig om arten Blaniulus guttulatus. Prøv at søge med dette på google billedsøgning. På engelsk kalder man den for "The Spotted Snake Millipede" og på dansk plettet tusindben. I litteraturen beskrives det at et fugtigt forår kan medføre en kraftig opformering af disse tusindben. Efterfølges denne fugtige periode så af en tør periode, vil disse tusindben søge efter føde hvor det er fugtigt. Denne fugtighed finder de hos frugter der ligger tæt på jorden eller som har skader eller åbninger ind til det fugtige indre. Der er altså ikke tale om egentlige skadedyr, men vel egentlig et forhold tilsvarende bænkebidere, der under visse omstændigheder også kan gøre skade på planter. Disse kaldes populært for lejlighedsskadedyr. Sjovt nok lader det til at det lige netop er den nu overståede vækstsæson, man har oplevet dette fænomen. Se også http://www.inra.fr/hyppz/RAVAGEUR/6blagut.htm ? Æble / Blodlus28 november 2012 Billed118.htm Jeg sender dig vedhæftet foto af vores æbletræ som er blevet angrebet af sygdom. Kan du hjælpe os med en diagnose hhv med gode råd om hvad vi kan gøre for at få træet rask igen ? ? Æble / BlodlusDit æbletræ er angrebet af blodlus. Det lyder voldsomt, men navnet skyldes den røde farve man får på fingrene når man klemmer på de små lus der gemmer sig i ulden. Blodlus overvinter på de gamle grene og hen på sommeren søger de ud på nyere grene. Egentlig skader de ikke træet men de udskiller en fedtet substans som griser frugterne. Heldigvis findes der nogle naturlige fjer som bekæmper blodlusene. Især arter af snyltehvepse. Der findes ikke effektive sprøjtemidler som er tilgængelige for private. Spuling med en hård vandstråle vil dog kunne fjerne langt de fleste og så kan man jo håbe på at snyltehvepsene klarer resten. Kraftige angreb af blodlus ses oftest på sorter af paradisæbler. Du kan læse lidt om blodlus på siden blodlus.htmhttp://plante-doktor.dk/blodlus.htm ? Skadedyr / Æbler20 juli 2014 Billed118.htm I vores have har vi i en del år haft fire æbletræer: Et Filippa og tre Spartan. De fleste år angribes vores æbler af - formodentlig - et eller andet insekt. Det er ret træls, for angrebet resulterer i tynde, hvide larver, som laver gange i æblerne og ofte befinder sig i æblet efter høst. I år er angrebet ganske slemt, de fleste af æblerne er angrebet, se billeder. For os er det et almindeligt syn, men jeg har ikke fundet det samme skadesbillede på Plantedoktors site. Kan Plantedoktor oplyse, hvad det er for et kræ, der er tale om? ? ? Æble / RønnebærmølTak for din mail. Jeg er meget forundret! Igennem tiden synes jeg at have set rigtig mange forskellige skadegørere på æble, men jeg synes aldrig at have oplevet noget tilsvarende som på billedet. Jeg er derfor meget interesseret i at få opklaret sagen. Det nærmeste jeg kan komme er rønnebærmøl som jeg har taget billeder af på siden www.plantesygdomme.dk/Roennebaermoel/index.html Disse billeder er taget i Sverige for det er sjældent at vi ser angreb herhjemme. Rønnebærmøl trives som navnet siger på rønnebær, men det hænder, især i de år hvor der er mangel på disse, at de kaster sig over æbletræerne. Er der tale om rønnebærmøl vil en tidlig sprøjtning med det biologiske middel Dipel sikkert kunne gøre en forskel. Denne skal finde sted i begyndelsen af juni så snart æggene er lagt og inden larverne trænger ind i æblerne. Hvis jeg skal forsøge at komme nærmere på den rigtige diagnose er i velkomne til at sende mig et par angrebne æbler. Fra spørgeren: Tak for svaret og interessen. Jeg tror, du er inde på det rigtige, nemlig at det er rønnebærmøl, vi har med at gøre, især billedet af larve-gangene i det flækkede æble (i dit link) ligner fuldstændig de trælse æbler, vi desværre ofte avler her. Jeg vil sende dig et par angrebne æbler i morgen med posten. De lyse udsondringer, som er tydelige på mine billeder, er lidt (klæbrigt) saft-skum, som kommer ud, hvor æblet er "stukket" - disse udsondringer bliver antagelig mindre iøjnefaldende efter emballering og transporten til dig. Fra Plantedoktor: Det var netop de lyse plamager jeg ikke kunne klare. Efter at have studeret litteraturen kan jeg se at disse udsondringer netop er et symptom på de tidlige angreb af rønnebærmøl. Jeg er derfor nu ret sikker på diagnosen. Du behøver således ikke at sende æbler. ? Solskoldning / Æbler08 september 2014 Billed145.htm Har du et bud på hvad dette er? Jeg synes det ligner monilia. ? ? Solskoldning / ÆblerNej det er ikke nogen svampesygdom. Der er tale om solskoldning. Dette er der især meget af dette år på grund af den varme sommer. Det er selvfølgelig især galt på de æbler der hænger mest disponeret for solen. Jeg har selv taget fotos for nogle år siden af samme fænomen se: http://www.plantesygdomme.dk/Solskoldning%20aebler/index.html Dog ikke så tydeligt som dit foto. Søger du på nettet med ordene sunscald apple vil du finde masser af fotos ? Æbler med larver05 september 2014 Hej - du har før hjulpet os ved at fortælle, hvad der var galt med vore ærteplanter i forsommeren, og det var vi taknemmelige for. Nu er der så problemer igen, som jeg gerne vil høre din mening om. Vi har et 19 år gammelt æbletræ Pigeon, som bærer utrolig flot igen i år. I 2013 fik vi 96 kg æbler af prima kvalitet - de sidste blev spist i den første uge af maj - så det var et rigtig flot år. Der er vist lige så mange æbler i år; men for 14 dage siden begyndte de at falde af i massevis, og det undrer os. Æblerne i år har - synes vi - en lidt anden facon og farve end tidligere år, og ved at skære nogle af dem over kan vi ses, at der er "dyr i dem". Det er ikke som de almindelige "orm i æbler", men frugtkødet er gennemskåret af tydelige spor efter bittebittesmå "et eller andet" - det er brune "spor" som ganske tynd sytråd. Vi har lige samlet en spandfuld op, og i stort et alle æblerne er der disse spor. I et enkelt æble lykkedes det ved forsigtigt at pille lidt i æblet at finde det/den, der vist må være synderen: en levende meget lille bleg larve med mørkt hoved - ca. 2 mm lang og ganske ganske tynd. Det er ikke sådan, at "dyret" er i kernehuset med et enkelt spor fra skallen og ind; men hele æblet er gennemboret på kryds og tværs, og der er faktisk ikke rigtig noget at se på skrællen. Det er en meget stor skuffelse for os - nedfaldsæbler plejer vi at lave juice af - det smager bare så dejligt - og med de "dyr" i dem vil vi jo ikke drikke juicen. Hvis du kan give et bud på, hvad det kan være, vil det glæde os. Vi har tidligere set disse skader, dog kun i nogle få æbler. Vi har tænkt på, at det måske ikke er en god ide at hælde disse æble på kompostbunken - hvis larverne endnu er i live, vil de måske forpuppe sig, og så er det jo helt galt igen næste år, så dagens "høst" er netop blevet overhældt med nogle gryder spilkogende vand - mon ikke det kan aflive de fleste af dem? ? Rønnebærmøl / ÆblerTakket være din meget fine beskrivelse er det denne gang let at stille den rigtige diagnose. Der er nemlig tale om såkaldte rønnebærmøl (Argyresthia conjugella). Rønnebærmøl eller larverne af disse lever normalt på rønnebær, men visse år er der mangel på disse og så kaster de sig over æblerne. Af en eller anden grund er det især i Sverige man har problemer med dette skadedyr, som i visse tilfælde helt kan ødelægge frugthøsten. Netop i år har jeg dog fået flere henvendelser om netop dette skadedyr forskellige æblesorter (Viborg) og Nordsjælland. Jeg har skrevet lidt om dette skadedyr på siden roennebaermoel.htm Der er som regel tale om angreb i enkelte år og så kan der gå mange år før man ser det igen. I tilfældet fra Viborg havde man dog også haft angreb sidste år. Længere oppe på siden kan du se svaret fra Viborg Larverne eller pupperne burde ødelægges i kompostbeholderen hvis ellers den fungerer godt. Ofte kander dog være områder her der ikke får høj nok temperatur, så det sikreste er selvfølgelig af fjerne æblerne fra haven. Omvendt kan der jo ske tilflyvning udefra. ? Rådden frugt og mistrivsel21 august 2014 Tak fordi giver dig tid til både at lave en god hjemmeside til os og til at besvare vores spørgsmål. Jeg har gennem de sidste ca. 40 år komposteret det meste af mit haveaffald med det resultat, at kaliindholdet i køkkenhavens jord er blevet alt for højt (over 30). Jorden er virkelig lækker med en god krumme - men desværre nytter det så lidt, for det høje kaliindhold medfører, at jeg ikke kan dyrke grøntsager i den. Derfor forsøger jeg mig med frugttræer - men det kunne have gået bedre, og det gælder både, hvor jeg har benyttet kompost, og hvor jeg ikke har benyttet kompost. Træerne gror flot og sætter en masse frugt - godt hjulpet på vej af naboens bier - men når de er ved at modne, rådner de og falder af. Af det vedhæftede foto kan du se, at vi har gravet et hul på vel 50 cm i dybden, hvor vi hælde den inficerede frugt ned. Og nu er vi i gang med et nyt hul, så det er meget ærgerligt at se al den dejlige frugt blive smidt væk. Så vidt jeg kan forstå, er der tale om gul monilia. Billed159.htm Og så bør jeg nok også fortælle, at jeg ikke benyttet gødning af nogen art, hvor der er frugttræer. Vi har et Victoria blommetræ, som også giver en masse frugt; men langt det meste er inficeret. Jeg forstår, at især Victoria er meget modtagelig for monilia. Jeg har beskåret træet vældig meget, så dets midte er helt åben for at give det mest mulig lys og luft. Ligeledes har jeg holdt træet nede i en højde på ca 2½ meter, så jeg kan styre forholdene. Jeg er meget påpasselig med at fjerne de inficerede frugter og undgå at lade nogle indtørrede mumier overleve på træet om vinteren. Jeg synes, at jeg har gjort, hvad jeg kan, og derfor: Skal jeg fælde træet og undlade at have et blommetræ? Har du andre råd til mig, er jeg meget lydhør. Problemet med æbletræerne er stort set tilsvarende. Det drejer sig om Ananas, Summerred, James Grieve (tror jeg nok) og Bella de Boskoop. De er også beskåret og holdt nede, så jeg kan styre formen og holde træerne med lys og luft. Men alligevel er mere end to trediedele af æblerne kun til at smide væk. Det er meget beskæmmende, når glæden ved at have en ellers er så stor. Kan jeg fortsætte med grave al inficeret frugt ned i jorden, eller skal jeg sørge for at al inficeret frugt fjernes fra haven? Skal jeg undlade at kompostere gren og blade fra de syge træer? Mit ca. 10 år gamle sommerred æbletræ har kræft. Jeg beskærer og holder sårene rene, hvorved træet fortsat trives og giver en masse æbler (desværre syge for de flestes vedkommende). Kan jeg kompostere de nye og raske grene, eller skal de helt fjernes fra haven i lighed med de syge grene? Mine tomatplanter bliver altid syge på trods af, at jeg kun benytter f-1-sorter (Sungold, Gemini, og Gourmet) . Jeg går ud fra, at det er skimmel; men andre muligheder er vel også til stede (se evt. de vedhæftede fotos). Billed160.htm De få ikke vand på bladene, idet jeg benytter sivevanding. Jeg har et ca. 20 kvadratmeter stort drivhus fra Viemose, hvor der altid er masser af luft, idet døren altid står åben - også om natten - og begge rækker af vinduer i toppen åbnes og lukkes automatisk. Centerafstanden mellem de enkelte planter er 60 cm. Vinduernes vaskes hvert forår på både yder- og inderside med en højtryksrenser. Fra kl. 9 om formiddagen er der fuld sol i drivhuset. (Jeg laver altid selv mine tomatplanter, og i år benyttede jeg LED-lys til drivningen, hvilket bevirkede, at jeg havde de første tomater allerede i midten af juli. Normalt får jeg ellers først tomater i begyndelsen af august.) Det er som om, at sygdommen kommer, når tomatplanetren opnår en bestemt alder - altså uafhængig af, om det sker i august eller i oktober. Hvad fejler planterne og hvorledes kan jeg forhindre sygdommen? Jeg vil slutte mine mange spørgsmål med følgende: Hastigheden, hvormed bakterier og svampe udvikler sig, er voldsom stor. Og tilsyneladende er der masser af sygdomsfremkaldende bakterier og svampe i drivhusets jord. Planterne bliver tilsyneladende ikke inficeret, så længe de er forholdsvis unge. Er det mere et spørgsmål om at holde planterne sunde og raske ved at passe dem med lys, vand og næring, end det er at holde sygdomsfremkaldende svampe og bakterier borte fra jorden? Jeg vil være dig meget taknemmelig, hvis du kan besvare mine spørgsmål, for som haveentusiast kan man jo godt blive lidt trist over at se al den sygdom, som jo tyder på, at jeg ikke passer mine planter, som jeg bør. ? Rådden frugt og mistrivsel / Æbler, TomaterJeg synes det lyder som om du har en rigtig dejlig havejord og det undre mig godt nok at du ikke du ikke kan dyrke grøntsager i den. I hvert fald vil kalitallet jo ændre sig i løbet af årene idet der sker en vis udvaskning af dette nærringsstof, men fint at du nu forsøger dig med frugtdyrkning i stedet. Jeg har set på dine fotos af æblerne og jeg synes ikke der er grund til panik. Dine æbler er angrebet af gul monilia (som du selv er inde på) og jeg kan også se at der findes en del æbleskurv på frugterne. Gul monilia er særdeles almindeligt. Svampesporerne findes overalt i luften og de spirer som regel hvis der findes sår på frugterne. Disse sår kan fremkomme dels af insektstik, men også hvis æblerne på et tidspunkt har været udsat for en regnbyge. Du kan nedsætte smittetrykket ved at afplukke de indtørrede frugtmumier på træerne og eller udtynde frugterne. Udtynding af frugter er især vigtig hos blommer. Alm. beskæring giver lys og luft og mindre sandsynlighed for angreb. Du kan læse om gul monilia på siden gulmonilia.htm Der er ingen grund til at fjerne angrebne æbler og blommer fra haven. Du kan sagtens fortsætte med at grave det ned men en almindelig kompostering vil også ædelægge sporerne. Æbleskurv er også meget almindelig. Her er det især sorterne som er vigtige nogle sorter er mere modtagelige end andre. Du kan læse om æbleskurv på siden aebleskurv.htm På adressen http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvha173.pdf, kan du i øvrigt hente en rigtig god publikation om frugtdyrkning. Frugttræskræft er lidt mere problematiske. Du kan sagtens kompostere de unge grene, men jeg ville nok vælge at fjerne gamle grene med kræftsår fra haven. I øvrigt kan træer med angreb af frugttræsskæft jo overleve i mange år før de bukker under. Endelig er der jo stor forskel på hvor kraftige sygdomsangreb der ses fra år til år idet det jo afhænger af klimaet i den pågældende sæson. Måske du skulle udskifte nogle af de ældste og mest problematiske sorter med nye mere modstandsdygtige. Jeg har set på dine billeder af tomaterne. Jeg kan se at de er godt forsyne med nærring så det er fint. De gule/brune pletter skyldes angreb af fjøjlsplet. Du kan læse om denne sygdom på siden flojlsplet.htm Du har ret i at den bedste måde at undgå sygdom er ved at dyrke sine planter optimalt hvorved de får størst modstandskraft. Fjernelse af smittekilder (frugtmumier hos gul monilia, gamle blade der ligger på jorden hos æbleskurv og angrebne blade med fløjlsplet) kan dog sinke udbredelsen af et begyndende angreb. Det er helt typisk at ældre planter er mere modtagelige end yngre. I drivhuset stiger fugtigheden ofte hen over sommeren og det er vigtigt at udlufte ved at lade vinduer og døre stå åbne også om natten. God fornøjelse med plantedyrkningen ? Sygdom i æbler15 september 2015 Vi har tidligere haft kontakt ang. Plantesygdomme. Håber du kan hjælpe med dette også. Alle æbler på dette træ (espalier) ser sådan ud. De fleste er faldet umodne af træet. Hvad skal man gøre ved dette? Billed169.htm ? Æbler / ÆbleskurvÆblerne: er angrebet af den mest almindelige svampesygdom hos disse træer nemlig æbleskurv. Modstandsdygtige sorter, beskæring så der skabes lys og luft, samt fjernelse af nedfaldne blade om efteråret er det bedste tiltag mod æbleskurv. Jeg har skrevet lidt om æbleskurv på siden æbleskurv ? Sygdom i æbler15 august 2015 Kan du sige om dette også er skurv? Har overtaget et gammelt æbletræ der er klippet meget tæt. Billed174.htm ? Æbler / sommerfuglelarverNej der er ikke tale om skurv. De for korkede områder skyldes et tidligt angreb af en sommerfugle larve. Æblet har efter angrebet forsøgt at udbedre skaden ved at danne korkvæv. ? Runkne æbler og æbler med pletter04 august 2015 Jeg har fået en sygdom i dette unge æbletræ, jeg kan ikke rigtig finde en sygdom der matcher helt. Mange blade har pletter og halvdelen af æblerne er små, bløde og rynkede. Næsten som overgemte æbler. Har du nogen ide om hvilken sygdom der er tale om? Billed176.htm ? Æbler / æbleskurv/ junifaldJeg har set på dine fotos og på det første kan jeg se at træet (blade og frugter) er angrebet af svampesygdomme æbleskurv. Æbleskurv er nok den mest almindelige sygdom i æbler. Især i de år hvor foråret er fugtigt som i år, kan denne svampesygdom udvikle sig voldsomt. Der findes modstandsdygtige æblesorter og dem kan man spørge efter der hvor man køber æbletræer Jeg ar skrevet lidt om æbleskurv på siden aebleskurv.htm På det ene billede ses en masse indskrumpne frugter. Dette fænomen er også meget almindeligt og kaldes for juni fald. Det forekommer hos alle æbletræer i mere eller mindre udstrækning. Frugterne udvikler sig ikke fordi de ikke er ordenligt bestøvet eller træet regulerer selv den frugtmængde som det kan bære frem ? Æbletræ/manglende frugtsætning25 maj 2014 Jeg har et æbletræ der sidste år for første gang gav rigtig mange sunde æbler. I år ser træet også rigtig sundt ud med mange nye skud og blade, men der er ikke kommet en eneste blomst! Nu er det slut maj, så det skulle have blomstret på nuværende tidspunkt. Har du nogen forklaring? ? Æbletræ/manglende frugtsætningDer er to nærliggende muligheder. En del æbletræer har den uskik at de går i "hvert andet års bæring" . Sidste år var der generelt rigtig meget frugt, hvorved mange træer havde vanskeligt ved samtidigt også at sætte blomster af til denne sæson. Der er stor forskel på sorternes tilbøjelighed til hvert andet års bæring. Sorten Elstar er f.eks. særlig slem til det, medens Discovery normalt ikke gør det. Frugtavlerne kommer over dette problem ved at udtynde. Det skal gøres meget tidligt helst på blomstringsstadiet ellers har træet allerede indstillet sig på at give færre blomster til næste år. Tidlig forårs frost er også en mulighed der medfører dårlig frugtsætning. Her vil man dog kunne se blomsterne selv om de er skadede. Du kunne forsøge at binde grenene ud til mere vandret position. Dette medfører at der dannes blomsterknopper. ? Skadedyr på æbletræ04 maj 2014 Jeg håber, at du kan hjælpe mig med at finde frem til hvilke skadedyr der hæmmer mine æbletræer, og hvordan de bekæmpes. Jeg synes ikke de ligner de æbleknoplus du beskriver på din side. Når de nye blade springer ud, krøller de sammen og klistres sammen af et klistret spind. Der gnaves huller i bladene, og når man folder bladet ud , finder man en grøn larve inden i. Nogle træer overlever angrebet og sætter få frugter, og på andre træer visner bladene. Disse sætter dog senere få nye blade, men frugtdannelsen er selvfølgelig ødelagt. Jeg har medsendt 3 fotos af et blad ,af hhv. forside og bagside og med larven på. Æbletræerne er ml. 3 og 6 år gamle. Jeg har i foråret gravet ukrudt og de øverste 3-5 cm. jord af , i en omkreds af 80 cm. dækket med ukrudtsdug og barkflis, for at holde rent omk. træerne og fjerne evt sygdom i jorden. Dette har dog ikke forhindret angreb igen i år. Billed203.htm ? Æbletræ/viklerlarverDine fotos er meget tydelige og jeg kan fortælle dig at der er taler om såkaldte viklerlarver. Vikler larver er resultatet af en bestemt slags sommerfugle eller mere korrekt små natsværmere. Der findes en masse forskellige arter i Danmark og den som du har kunne godt ligne den grå knopvikler. Du kan læse om disse viklere på siden http://www.plante-doktor.dk/knopvikler.htm og http://www.plante-doktor.dk/viklere.htm Angreb af vikler larver er særdels almindeligt. Udover at opsætte mejsekasser mv. findes der et biologisk bekæmpelsesmiddel som kan anvendes. Det hedder Dipel og skal udsprøjtes så snart man ser de første små larver. Det virker ikke 100 %, men det kan nedsætte angrebsniveauet. Det er for sent nu at anvende Dipel for i år. ? Ærtetræ/Caraganable/springer ikke ud6 Februar 2006 Jeg har på min terasse stående 4 store krukker med sibiriske ærtetræer. Jeg har haft disse i ca. 3 sæsoner, og de står flot nu med sundt grønt løv og små gule blomster, lige på nær 1 af disse træer. Der er mange knopper i træet, de virker dog ikke saftspændte, men piller man forsigtigt kommer der grønt til syne både på grene og knopper. Grenene er ikke udtørrede. Hvad kan der være sket med netop dette ene træ og står det til at redde. SvarVedr. Ærtetræ:Disse ærtetræer (Caragana arborescens) egner sig særdeles godt som krukkeplanter. Når det alligevel kan gå galt kan det skyldes forskellige forhold med hensyn til rødderne. Det er vigtigt at jorden ikke er for kompakt, hvilket ellers kan medføre at rødderne i en periode kan komme til at stå og soppe i vand. Det kan de ikke tåle. Dog må jorden heller ikke tørre ud........................ ! Jeg ville holde jorden til den tørre side et stykke tid og så se om træet ikke vil skyde igen. Ellers har jeg ikke umiddelbart noget bud på hvad der ellers kan være sket. |
Til forsiden 